En ny måde at tackle hedeture på

Klimakteriet

Danske kvinder har gennemsnitligt deres sidste menstruation i starten af 50erne, men for enkelte kan den indtræffe op mod 10 år før eller senere.

Kvinder i overgangsalderen lider ofte af hedeture og vågner badet i sved om natten, men ny forskning viser, at den populære bark-ekstrakt Pycnogenol kan hjælpe.

Mange kvinder i overgangsalderen oplever jævnligt at vågne midt om  natten badet i sved, men måske kan de redde nattesøvnen og mere  endnu ved at tage et dagligt tilskud af Pycnogenol, som er en  veldokumenteret bark-ekstrakt i pilleform. En ny undersøgelse, som  forskere fra Keiju Medical Center i Japan har udført, viser, at 12 ugers  Pycnogenol-behandling har en signifikant forbedrende effekt blandt  andet på symptomer som nattesved og hedeture. Undersøgelsen er  offentliggjort i tidsskriftet The Journal of Reproductive Medicine.

Effektivt mod søvnløshed
Ialt 170 kvinder i overgangsalderen blev udvalgt til at deltage i  undersøgelsen. De blev tilfældigt inddelt i to grupper, hvor den ene i  tre måneder fik 60 mg Pycnogenol dagligt, og den anden fik  tilsvarende snydepiller (placebo).

Forskerne observede ingen hormonel indvirkning af Pycnogenol-tabletterne, da der ikke kunne observeres signifikant forskel på de to grupper, hvad angik follikel-stimulerende hormon (FSH), insulin-lignende vækstfaktor 1 (IGF-1), estradiol (et østrogen-lignende
hormon) m.v. Derimod observerede forskerne, at Pycnogenol var  særligt effektivt til at forbedre blodomløbet samt at modvirke  søvnløshed.

Under normale omstændigheder varer overgangsalderen fire år i  gennemsnit og er karakteriseret ved en række ubehagelige symptomer  som hedeture, søvnløshed, nattesved, uregelmæssig hjerterytme,  angst, depression og hukommelsesbesvær.

Kilde:
Kohama, et al. Effect of Low-dose French Maritime Pine Bark Extract on Climacteric Syndrome in 170 Perimenopausal Women – A Randomized, Double-blind, Placebo-controlled Trial. The Journal of Reproductive Medicine 2013;58:39-46

Den japanske undersøgelse er den første, som viser, at Pycnogenol er en sikker og effektiv behandling af problemer i forbindelse med overgangsalderen.

 

Hvad er Pycnogenol?
Pycnogenol er en patenteret ekstrakt fremstillet af barken fra Fransk Strandfyr (Pinus pinaster). Ekstrakten indeholder nogle biologisk aktive flavonoider, som blandt andet er kendt for at forbedre blodomløbet, beskytte og understøtte kollagen-protein, reducere inflammation og forebygge allergi.

Skidt og kanel

Risengroed

Risengrød uden kanel er for kedelig vil mange nok mene – og så er det en ingrediens med egenskaber der passer fint til den fede mad, vi spiser i juletiden.

Siger man kanel, tænker de fleste på det brune, velduftende krydderi vi kommer på risengrøden, og de tænker måske også på bagerens kanelsnegle, men kanel kan faktisk meget mere end at give bagerbrød og risengrød en eksotisk smag.

Kanel har været kendt og værdsat siden oldtiden. I Indien og andre dele af verden er kanel ikke en sæson-vare, men indgår sammen med andre krydderier i hverdagsmaden. Ikke alene tilfører kanel god smag til maden, kanel er også et ældgammelt lægemiddel som blandt andet bidrager til en god fordøjelse.

Effekt på mange slags mikroorganismer
Kanel modvirker også madforgiftning. Forskere ved Kansas State University har opdaget, at kanel dræber Coli-bakterier. Forskerne tilsatte ca. en million colibakterier til æblesaft samt en teskefuld kanel. Herefter fik kulturen lov at stå i tre dage. Da saften blev undersøgt opdagede forskerne, at 99,5 procent af colibakterierne var døde.
Kanelolie har vist svampehæmmende, antivirale, bakterie- og larvedræbende egenskaber. Blandt andet har forskning vist, at kanelolie er effektivt mod multiresistente stafylokokker samt en bakterie ved navn Bacillus cereus som forårsager fødevareforgiftning. Den findes naturligt i jorden, hvorfra den overføres til især vegetabilske fødevarer.

Kanel og blodsukker
I de senere år er kanel især blevet kendt for dets blodsukker-regulerende egenskaber. Forskning tyder på, at kanel muligvis vil kunne benyttes mod insulinresistens og type II (ikke-insulinkrævende) sukkersyge. I forsøg med mus og rotter har tilskud af kanel kunnet reetablere følsomheden over for insulin i deres fedtceller. Cellernes glukoseomsætning blev øget med faktor 20. Det skyldes kanelens indhold af Methyl-hydroxy-chalcon-polymer (MHCP) både påvirker cellernes insulinreceptorer og forstærker virkningen af insulin.

Forskning har vist, at indtagelse af risengrød tilsat 6 g kanel reducerer den stigning i blodsukkeret som følger efter et måltid, ligesom kanelen forsinker den tid det tager mavesækken at tømmes videre ud i tarmen, uden at det påvirker mæthedfølelsen.

Blod, fedt og kolesterol
Kanel har en mild anti-klumpende (blodfortyndende) effekt og kan også sænke blodets indhold af triglycerider, LDL- og totalkolesterol.

Kanelsneglens hemmelighed
I en ikke offentliggjort undersøgelse fandt forskerne, at kanel-snifning resulterede i en forbedret hukommelse. Deltagerne klarede huskeopgaver bedst efter at have snuset til kanel i forhold til andre eller ingen dufte.
Noget længere væk fra den videnskabelige evidens kan vi præsentere den oplysning, at kanel også er et naturligt afrodisiakum, altså at krydderiet kan benyttes til at fremme den mandlige erektion, og et rygte vil vide, at dronningen af Saba benyttede kanel til at forføre kong Salomon.

Commission E
I Tyskland blev der i 1978 dannet den såkaldte Commission E som gennemgik sikkerhed og virkning af 380 urter til terapeutisk brug. Commission E anerkender kanels anvendelse mod milde mavesmerter, som appetitstimulerende middel og til at lindre fordøjelsesbesvær.

Hvor kommer kanel fra?
Kanel kommer fra inderbarken af kaneltræet (Cinnamomum), som er i familie med laurbærtræet. Kaneltræet trives kun i et tropisk klima. Inderbarken skæres fra og tørres, hvorved den ruller sig sammen til små rør – heraf navnet fra det latinske canna, som betyder rør. Når rullerne er helt tørre pulveriseres de til stødt kanel. Der findes flere beslægtede kanelarter, for eksempel den meget fine og aromatiske Sri Lanka-kanel som de fleste foretrækker og så er der Kina-kanel (Cassia-kanel) som er mere skarp i smagen.
Af mindre grene og blade udvindes også kanelolie som bruges mod bakterie- og svampeinfektioner. Det har også betændelseshæmmende og blodtrykssænkende egenskaber. Olien indgår også i mindre mængde i cremer og parfumer. Kanelblomsterne anvendes også som krydderi.
En teskefuld kanel indeholder 28 mg calcium, over et gram fiber, knap 1 mg jern samt vitamin C, K og mangan. Kanels indhold af æteriske olier bidrager med duft og smag, især i form af eugenol og kanelaldehyd. Kanel indeholder derudover sukkerstof, mannit (et alkohol), garvestoffer, kumarin og harpiks.

Opbevaring
Kanel opbevares bedst mørkt, tørt og koldt. Kanelruller kan holde 2-3 år, hvis de opbevares under optimale forhold. Stødt kanel mister hurtigere sine aromastoffer og holder derfor kun omkring et halvt år.

Bivirkninger
På trods af alle fordelene ved kanel, bør vi begrænse anvendelsen. I større doser kan kanel medføre bivirkninger hos nogle personer. De fleste uønskede reaktioner på kanel er hududslæt, eller anden hudirritation i mund- eller maveslimhinden. Årsagen til at kanel ikke kan anbefales i store vedvarende doser er, at mængden af stoffet kumarin kan bliver for højt. Det er dog især Cassia-kanel, der indeholder kumarin, som belaster leveren. Derfor anbefaler fødevaremyndigheder, at 2-årige børn højst får 0,3 g kanel på deres grød. Den skadelige virkning forsvinder dog efter ophør med indtagelse.
Kanel fra Sri Lanka (Ceylon-kanel) indeholder kun lidt kumarin.

Mål og vægt
1/4 teske stødt kanel vejer ca. 0,5 g

Refs.

  • Warnke PH, et al. The battle against multi-resistant strains: Renaissance of antimicrobial essential oils as a promising force to fight hospital-acquired infections. Journal of Cranio-Maxillofacial Surgery 2009;37(7):392–97
  • Anderson RA, et al. A hydroxychalcone derived from cinnamon functions as a mimetic for insulin in 3T3-L1 adipocytes. J Am Coll Nutr 2001; 20(4): 327-36.
  • Anderson RA, et al. Isolation and characterization of polyphenol type-A polymers from cinnamon with insulin-like biological activity. J Agric Food Chem 2004; 52(1): 65-70.
  • Hlebowicz J, et al. Effect of cinnamon on postprandial blood glucose, gastric emptying, and satiety in healthy subjects. Am J Clin Nutr. 2007;85(6): 1552-56.
  • Imparl-Radosevich J. et al. Regulation of PTP-1 and insulin receptor kinase by fractions from cinnamon: implications for cinnamon regulation of insulin signalling. Horm Res 1998; 50(3):177-82.
  • Kahn A, et al. Cinnamon Improves Glucose and Lipids of People With Type 2 Diabetes. Diabetes Care 2003; 26(12): 3215-18.
  • Anderson, RA. Chromium and polyphenols from cinnamon improve insulin sensitivity.  Proceedings of the Nutrition Society 2008;67(1):48-53.
  • Valero M, Salmeron MC. Antibacterial activity of 11 essential oils against Bacillus cereus in tyndallized carrot broth. International Journal of Food Microbiology 2003; 85(1-2):73-81.
  • Zoladz P, Raudenbush B, Lilley S. Cinnamon perks performance. Paper presented at the annual meeting of the Association for Chemoreception Sciences, held in Sarasota, FL, April 21-25, 2004.

Gode og dårlige urter til hukommelsen:

Grøn te styrker, pot svækker.

Hjerneurter

Flere planter indeholder stoffer med en indvirkning på hjernefunktionen.

To nye videnskabelige undersøgelser har hver især undersøgt en urt og dens indvirkning på hjernefunktion og hukommelse. Undersøgelserne viser, at de to urter har modsatrettede virkninger på hukommelsen, men også at der er nogle nuancer i en sådan konklusion.

Grøn te (Camellia sinensis)
Der er tidligere lavet undersøgelser af grøn te, som har vist en gavnlig effekt på kognitive evner som for eksempel opmærksomhed og hukommelse. Denne undersøgelse er dog den første, hvor man har anvendt MR-scanning til at dokumentere en sådan effekt.

Undersøgelsen, der var lille men af høj kvalitet, blev ledet af professor Borgwardt fra Universitetshospitalet i Schweiz, hvor 12 frivillige, raske, unge mænd mellem 21 og 28 år blev bedt om at udføre en opgave, hvor de skulle bruge deres arbejdshukommelse efter at have drukket 250 eller 500 ml af en vallebaseret læskedrik med eller uden tilsat grøn te-ekstrakt. Forsøgspersonernes hjerneaktivitet blev registreret af en MR-scanner, mens de udførte deres opgave.

MR-billederne viste, at drikken, der var tilsat grøn te-ekstrakt, gav en øget aktivitet i et afgrænset område af hjernen betegnet det dorsolaterale prefrontale cortex (DLPFC), som sammen med andre områder i hjernen er knyttet til arbejdshukommelsen og andre overordnede funktioner. Effekten var desuden dosisrelateret, således at højere dosering af grøn te gav en større aktivering af DLPFC.

Om grøn te
Grøn te er blade fra busken Camellia sinensis. Tebladene fermenteres ikke ligesom sort te. Grøn te indeholder mere end 300 forskellige aktive plantestoffer som polyphenoler, især catechiner, men også koffein og tannin.


Hamp (Cannabis sativa)

Den anden undersøgelse udført af forskere fra England og USA var noget større. Her indgik 1.037 New Zealændere, som var blevet fulgt i over 40 år.

Forskerne ønskede at undersøge sammenhængen mellem vedvarende brug af cannabis og dens effekt på tænkning og adfærd, samt om en neuropsykologisk tilbagegang er størst blandt unge debuterende hashmisbrugere.

Brugen af cannabis blev konstateret ved interviews da deltagerne var 18, 21, 26, 32 og 38 år gamle. Der blev foretaget neuropsykologiske tests i 13-års alderen før et eventuelt misbrug og igen i 38-års alderen efter at deltagerne måtte have fået et vedvarende forbrug af cannabis.

De neuropsykologiske tests havde til formål at vurdere deltagernes hukommelse, den hastighed hvormed deres hjerne bearbejdede data, deres evne til at ræsonnere samt hjernens bearbejdning af visuelle indtryk.

Undersøgelsen viste, at de der vedholdende havde brugt pot som teenagere, scorede signifikant dårligere i de fleste af prøverne. De venner og pårørende, der også blev interviewet som en del af studiet, var mere tilbøjelige til at rapportere, at de tunge cannabisbrugere havde problemer med opmærksomhed og hukommelse såsom at miste fokus og glemme opgaver.

Nedgang i intelligenskvotient
Forskerne fandt også, at de der begyndte at bruge cannabis i ungdomsårene og fortsatte i flere år efter viste en gennemsnitlig nedgang i intelligenskvotient på otte point i alderen fra 13 – 38 år.

Der var i øvrigt ikke tegn på, at ophør af cannabisbrug blandt dem, der var begyndt tidligt, var i stand til fuldt ud at genoprette deres neuropsykologiske funktionsniveau. Det tyder på, at cannabis virker som et neurotoksin på den unge hjerne og sætter samtidig fokus på vigtigheden af en forebyggende indsats rettet mod de unge.

Til gengæld viste undersøgelsen ikke et tilsvarende fald hos de deltagere, der først var begyndt at tage cannabis som voksne, hvor deres hjerner var fuldt udviklede.

Undersøgelsen har dog ikke kunnet vise hvilken aldersgrænse, der måtte være sikker med henblik på vedvarende brug af cannabis.

Om almindelig hamp
Hampeplanten kan bliver over tre meter høj. Den indeholder flere hundrede forskellige stoffer, hvoraf en stor gruppe er såkaldte cannabinoider. Af disse cannabinoider er det fedtopløselige stof TetraHydroCannabinol (THC) det mest udforskede. Det er også det primære psykoaktive stof, og indholdet af THC bruges som mål for produktets styrke. Det bør fremhæves, at dyrkning og besiddelse af cannabisprodukter er illegalt i de fleste lande.

 

Kilder:

  • Borgwardt S, et al. Neural effects of green tea extract on dorsolateral prefrontal cortex. Eur J Clin Nutr. 2012. E-pub ahead of print.
  • Meier MH, et al. Persistent cannabis users show neuropsychological decline from childhood to midlife. PNAS 2012. E-pub ahead of print.

Britisk undersøgelse: Kun 20% får nok frugt og grønt

Frugt-og-groent

Der skal mere grønt og frugt på bordet både i England og ikke mindst i Danmark.

Rundspørge blandt englændere viser, at kun hver femte spiser spiser sundt nok. Hos danskerne ser det endnu værre ud.

Det slår sløjt til med briternes forbrug af frugt og grønt, viser en ny undersøgelse, som afslører, at gennemsnitligt 17% af lav-indkomstfamilierne spiser den anbefalede mængde frugt og grønt. Til sammenligning er der omtrent 27% af de mere velstillede, som evner at spise nok frugt og grønt til at nå op på den mængde frugt og grønt, som ifølge sundhedsmyndighederne er nødvendig for at forebygge livsstilsrelateret sygdom. Godt 2.000 personer medvirkede i undersøgelsen, som er udført for World Cancer Research Fund (WCRF).

Værre for danskerne
Det ser meget værre ud for os danskere. En undersøgelse fra Gartneriernes Afsætnings Udvalg (GAU) viser, at mindre end hver tiende herhjemme får den anbefalede mængde frugt og grønt. I 2011 var der 8,7 procent af de voksne danskere, der nåede op på det ønskede niveau, mens det i 2010 lykkedes for 9,4 procent.

Åbenbart kender 98 procent af danskerne til kostrådet om at spise 600 gram frugt og grønt dagligt, men alt for mange synes tilsyneladende, at det er for dyrt at købe frugt og grønt i butikkerne, og desuden er der alt for mange, der ikke kender til de mange muligheder man har for at anvende grøntsager i madlavningen.

Holder os raske
Ikke desto mindre er det utroligt vigtigt at spise en kost med tilpas høje mængder frugt og grønt, da det forsyner os med vitaminer, mineraler og kostfibre, som ikke alene er med til at forebygge problemer som kræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes, men som også hjælper os med at holde vægten.

Kilde:
BBC News, 14 maj 2012 og www.foodculture.dk (14. april 2012)

Bladgrønt beskytter mod ”sports-skader”

Blomstrende-broendkarse-300x225

Brøndkarse med det latinske navn Nasturtium officinale. Alene dets efternavn “officinale” viser, at her har vi en plante med mange gavnlige virkninger.

Hvad har brøndkarse og sport med hinanden at gøre? Ikke så meget, skulle man mene, men forskere har nu alligevel fundet en interessant sammenhæng.

Når du dyrker sport eller andre former for hårdt fysisk arbejde, frigives der i forbindelse med energiomsætningen i dine celler nogle skadelige partikler, der kaldes frie radikaler. Disse kan forvolde ødelæggende skader på kroppen og dens DNA (arvemateriale), men nu har videnskaben opdaget, at brøndkarse med sit indhold af særlige antioxidanter har en beskyttende virkning. En undersøgelse lavet af forskere fra Edinburgh Napier University og the University of Ulster viser, hvorledes brøndkarse kan forhindre noget af den skade, som opstår på grund af intensiv sport og derved maksimere udbyttet af en god omgang træning. Med dagligt indtag af en relativt lille mængde brøndkarse kan man øge kroppens niveauer af vigtige antioxidanter, som altså beskytter mod denne form for vævsskader.
Interessant nok var det ikke kun de personer, som spiste brøndkarse igennem hele forsøgsperioden, der opnåede gode beskyttelse. Selv deltagere, der blot fik en enkelt dosis af grøntsagen et par timer inden et træningspas, opnåede nøjagtig samme grad af beskyttelse som dem, der indtog brøndkarse regelmæssigt.

Ialt 10 raske mænd med en gennemsnitsalder på 23 år medvirkede i undersøgelsen. I otte uger skulle forsøgsdeltagerne spise 85 gram brøndkarse dagligt samtidigt med at udføre et intensivt træningsprogram på et løbebånd. En anden gruppe (kontrolgruppe) gennemførte et tilsvarende træningsprogram men uden at spise brøndkarse.

Kilde: Mark C. Fogarty, Ciara M. Hughes, George Burke, John C. Brown, Gareth W. Davison. “Acute and chronic watercress supplementation attenuates exercise-induced peripheral mononuclear cell DNA damage and lipid peroxidation” British Journal of Nutrition, 2012