Gode og dårlige urter til hukommelsen:

Grøn te styrker, pot svækker.

Hjerneurter

Flere planter indeholder stoffer med en indvirkning på hjernefunktionen.

To nye videnskabelige undersøgelser har hver især undersøgt en urt og dens indvirkning på hjernefunktion og hukommelse. Undersøgelserne viser, at de to urter har modsatrettede virkninger på hukommelsen, men også at der er nogle nuancer i en sådan konklusion.

Grøn te (Camellia sinensis)
Der er tidligere lavet undersøgelser af grøn te, som har vist en gavnlig effekt på kognitive evner som for eksempel opmærksomhed og hukommelse. Denne undersøgelse er dog den første, hvor man har anvendt MR-scanning til at dokumentere en sådan effekt.

Undersøgelsen, der var lille men af høj kvalitet, blev ledet af professor Borgwardt fra Universitetshospitalet i Schweiz, hvor 12 frivillige, raske, unge mænd mellem 21 og 28 år blev bedt om at udføre en opgave, hvor de skulle bruge deres arbejdshukommelse efter at have drukket 250 eller 500 ml af en vallebaseret læskedrik med eller uden tilsat grøn te-ekstrakt. Forsøgspersonernes hjerneaktivitet blev registreret af en MR-scanner, mens de udførte deres opgave.

MR-billederne viste, at drikken, der var tilsat grøn te-ekstrakt, gav en øget aktivitet i et afgrænset område af hjernen betegnet det dorsolaterale prefrontale cortex (DLPFC), som sammen med andre områder i hjernen er knyttet til arbejdshukommelsen og andre overordnede funktioner. Effekten var desuden dosisrelateret, således at højere dosering af grøn te gav en større aktivering af DLPFC.

Om grøn te
Grøn te er blade fra busken Camellia sinensis. Tebladene fermenteres ikke ligesom sort te. Grøn te indeholder mere end 300 forskellige aktive plantestoffer som polyphenoler, især catechiner, men også koffein og tannin.


Hamp (Cannabis sativa)

Den anden undersøgelse udført af forskere fra England og USA var noget større. Her indgik 1.037 New Zealændere, som var blevet fulgt i over 40 år.

Forskerne ønskede at undersøge sammenhængen mellem vedvarende brug af cannabis og dens effekt på tænkning og adfærd, samt om en neuropsykologisk tilbagegang er størst blandt unge debuterende hashmisbrugere.

Brugen af cannabis blev konstateret ved interviews da deltagerne var 18, 21, 26, 32 og 38 år gamle. Der blev foretaget neuropsykologiske tests i 13-års alderen før et eventuelt misbrug og igen i 38-års alderen efter at deltagerne måtte have fået et vedvarende forbrug af cannabis.

De neuropsykologiske tests havde til formål at vurdere deltagernes hukommelse, den hastighed hvormed deres hjerne bearbejdede data, deres evne til at ræsonnere samt hjernens bearbejdning af visuelle indtryk.

Undersøgelsen viste, at de der vedholdende havde brugt pot som teenagere, scorede signifikant dårligere i de fleste af prøverne. De venner og pårørende, der også blev interviewet som en del af studiet, var mere tilbøjelige til at rapportere, at de tunge cannabisbrugere havde problemer med opmærksomhed og hukommelse såsom at miste fokus og glemme opgaver.

Nedgang i intelligenskvotient
Forskerne fandt også, at de der begyndte at bruge cannabis i ungdomsårene og fortsatte i flere år efter viste en gennemsnitlig nedgang i intelligenskvotient på otte point i alderen fra 13 – 38 år.

Der var i øvrigt ikke tegn på, at ophør af cannabisbrug blandt dem, der var begyndt tidligt, var i stand til fuldt ud at genoprette deres neuropsykologiske funktionsniveau. Det tyder på, at cannabis virker som et neurotoksin på den unge hjerne og sætter samtidig fokus på vigtigheden af en forebyggende indsats rettet mod de unge.

Til gengæld viste undersøgelsen ikke et tilsvarende fald hos de deltagere, der først var begyndt at tage cannabis som voksne, hvor deres hjerner var fuldt udviklede.

Undersøgelsen har dog ikke kunnet vise hvilken aldersgrænse, der måtte være sikker med henblik på vedvarende brug af cannabis.

Om almindelig hamp
Hampeplanten kan bliver over tre meter høj. Den indeholder flere hundrede forskellige stoffer, hvoraf en stor gruppe er såkaldte cannabinoider. Af disse cannabinoider er det fedtopløselige stof TetraHydroCannabinol (THC) det mest udforskede. Det er også det primære psykoaktive stof, og indholdet af THC bruges som mål for produktets styrke. Det bør fremhæves, at dyrkning og besiddelse af cannabisprodukter er illegalt i de fleste lande.

 

Kilder:

  • Borgwardt S, et al. Neural effects of green tea extract on dorsolateral prefrontal cortex. Eur J Clin Nutr. 2012. E-pub ahead of print.
  • Meier MH, et al. Persistent cannabis users show neuropsychological decline from childhood to midlife. PNAS 2012. E-pub ahead of print.

Britisk undersøgelse: Kun 20% får nok frugt og grønt

Frugt-og-groent

Der skal mere grønt og frugt på bordet både i England og ikke mindst i Danmark.

Rundspørge blandt englændere viser, at kun hver femte spiser spiser sundt nok. Hos danskerne ser det endnu værre ud.

Det slår sløjt til med briternes forbrug af frugt og grønt, viser en ny undersøgelse, som afslører, at gennemsnitligt 17% af lav-indkomstfamilierne spiser den anbefalede mængde frugt og grønt. Til sammenligning er der omtrent 27% af de mere velstillede, som evner at spise nok frugt og grønt til at nå op på den mængde frugt og grønt, som ifølge sundhedsmyndighederne er nødvendig for at forebygge livsstilsrelateret sygdom. Godt 2.000 personer medvirkede i undersøgelsen, som er udført for World Cancer Research Fund (WCRF).

Værre for danskerne
Det ser meget værre ud for os danskere. En undersøgelse fra Gartneriernes Afsætnings Udvalg (GAU) viser, at mindre end hver tiende herhjemme får den anbefalede mængde frugt og grønt. I 2011 var der 8,7 procent af de voksne danskere, der nåede op på det ønskede niveau, mens det i 2010 lykkedes for 9,4 procent.

Åbenbart kender 98 procent af danskerne til kostrådet om at spise 600 gram frugt og grønt dagligt, men alt for mange synes tilsyneladende, at det er for dyrt at købe frugt og grønt i butikkerne, og desuden er der alt for mange, der ikke kender til de mange muligheder man har for at anvende grøntsager i madlavningen.

Holder os raske
Ikke desto mindre er det utroligt vigtigt at spise en kost med tilpas høje mængder frugt og grønt, da det forsyner os med vitaminer, mineraler og kostfibre, som ikke alene er med til at forebygge problemer som kræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes, men som også hjælper os med at holde vægten.

Kilde:
BBC News, 14 maj 2012 og www.foodculture.dk (14. april 2012)

Bladgrønt beskytter mod ”sports-skader”

Blomstrende-broendkarse-300x225

Brøndkarse med det latinske navn Nasturtium officinale. Alene dets efternavn “officinale” viser, at her har vi en plante med mange gavnlige virkninger.

Hvad har brøndkarse og sport med hinanden at gøre? Ikke så meget, skulle man mene, men forskere har nu alligevel fundet en interessant sammenhæng.

Når du dyrker sport eller andre former for hårdt fysisk arbejde, frigives der i forbindelse med energiomsætningen i dine celler nogle skadelige partikler, der kaldes frie radikaler. Disse kan forvolde ødelæggende skader på kroppen og dens DNA (arvemateriale), men nu har videnskaben opdaget, at brøndkarse med sit indhold af særlige antioxidanter har en beskyttende virkning. En undersøgelse lavet af forskere fra Edinburgh Napier University og the University of Ulster viser, hvorledes brøndkarse kan forhindre noget af den skade, som opstår på grund af intensiv sport og derved maksimere udbyttet af en god omgang træning. Med dagligt indtag af en relativt lille mængde brøndkarse kan man øge kroppens niveauer af vigtige antioxidanter, som altså beskytter mod denne form for vævsskader.
Interessant nok var det ikke kun de personer, som spiste brøndkarse igennem hele forsøgsperioden, der opnåede gode beskyttelse. Selv deltagere, der blot fik en enkelt dosis af grøntsagen et par timer inden et træningspas, opnåede nøjagtig samme grad af beskyttelse som dem, der indtog brøndkarse regelmæssigt.

Ialt 10 raske mænd med en gennemsnitsalder på 23 år medvirkede i undersøgelsen. I otte uger skulle forsøgsdeltagerne spise 85 gram brøndkarse dagligt samtidigt med at udføre et intensivt træningsprogram på et løbebånd. En anden gruppe (kontrolgruppe) gennemførte et tilsvarende træningsprogram men uden at spise brøndkarse.

Kilde: Mark C. Fogarty, Ciara M. Hughes, George Burke, John C. Brown, Gareth W. Davison. “Acute and chronic watercress supplementation attenuates exercise-induced peripheral mononuclear cell DNA damage and lipid peroxidation” British Journal of Nutrition, 2012