Hold hjernen skarp med næringsstoffer

Pixabay_Granny

En række næringsstoffer er med til at opretholde ældres kognitive funktioner. Det sætter fokus på ældres kost, især de småtspisende ældre som på grund deres beskedne appetit har brug for særlig lødig kost.

En sund livsstil kan forebygge hjernens forfald i mange år frem. Det indbefatter motion og sund mad. Med hensyn til maden tyder forskning på, at en række næringsstoffer som især omega-3 fedtsyrer, plantestoffer og B-vitaminer har en rolle at spille for at modvirke det, der kaldes kognitiv funktionsnedsættelse og muligvis også nedsat depression hos ældre.

Kognitiv funktionsnedsættelse kan udmøntes på mange forskellige måder og i forskellige grader. Det vil typisk indebære hukommelses-, koncentrations-, forståelses- og indlæringsproblemer.

Det er ikke en sygdom at blive gammel, og mange ældre klarer sig særdeles godt. Alligevel er antallet af ældre med kognitive funktionsnedsættelser steget væsentligt de senere år. Kognitiv funktionsnedsættelse og depression er nogle af de alvorlige problemer, der er knyttet til aldring og som fylder stadig mere på landes sundhedsbudgetter.

Ifølge en dansk konsulentrapport har kun lidt over en tredjedel af landets kommuner forebyggelse af den kognitive funktionsevne som et primært indsatsområde. Forebyggelse af tidlig demens samt depression prioriteres generelt højere. Kommunernes forebyggelsesindsats er fortrinsvis centreret om fysisk aktivitet i forhold til borgerens kognitive funktionsniveau samt forskellige sociale aktiviteter.

En mild kognitiv funktionsnedsættelse skal forstås som en niveaunedsættelse der er større end det kan forventes ud fra personens alder og uddannelsesniveu, men som ikke hæmmer personens daglige aktiviteter i betydelig grad. Alligevel forventes det, at cirka halvdelen af dem med mild funktionsnedsættelse vil udvikle demens i løbet af fem år.

Den aldrende hjerne
Aldring påvirker hjernen på celle- og funktionsniveau. Da hjernen har et højt stofskifte medfører det, at oxidativt stress og inflammation ikke er ualmindeligt i den aldrende hjerne. Derudover ser vi et svind af hjernevæv med stigende alder, ikke i hjernebarken, men i den hvide substans. Dette svind af hvid substans er knyttet til kognitiv funktionsnedsættelse og sen udvikling af depression.

Hjernemembranens fedtsyresammensætning påvirkes direkte af kosten, og det har rettet opmærksomheden mod den rolle, som kostens fedtsyrer spiller for hjernen sundhed. Det er i den forbindelse vist, at omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA, som vi typisk får fra fisk og fiskeolie, potentielt gavner den kognitive sundhed og hæmmer udvikling af visse demensformer. Disse fedtsyrer virker via deres evne til at forhindre blodpladesammenklumpning og ved at virke antiinflammatorisk, dvs. betændelseshæmmende.

Middelhavskost
Forskning tyder på, at en høj indtagelse af frugt, grønt og fisk gavner hjernens sundhed. Det indbefatter også Middelhavskost, som er rig på frugt, grønt, fisk, fuldkorn og olivenolie og som er knyttet til en lavere risiko for at få Alzheimers sygdom, en langsommere udvikling fra mild kognitiv funktionsnedsættelse til Alzheimers sygdom samt at yde en vis beskyttelse mod depression.

Andelen af omega-6 fedtsyrer i kosten bør ikke blive for høj, idet de gavnlige virkninger af omega-3 derved svækkes.

Glykæmisk load og depression
Betydningen af kostens indhold af protein og kulhydrat for den kognitive funktion er endnu ikke tilstrækkeligt godt undersøgt. En undersøgelse af depression hos ældre mennesker har vist, at dem der havde depression, spiste en kost med et lavere glykæmisk load.

Glykæmisk load (GL)
Hvor det glykæmiske index (GI) repræsenterer hvor hurtigt blodsukkeret stiger efter et måltid, tager det glykæmiske load også hensyn til mængden. GL udregnes med denne formel: GI x kulhydratmængde (g) / 100. Det er relevant, fordi en højglykæmisk fødevares indflydelse på blodsukkeret i høj grad også er afhængig af, hvor meget man spiser af denne fødevare.

Plantestoffer
Forskning tyder desuden på, at forskellige plantestoffer som flavonoider og polyfenoler kan beskytte hjernen og dens funktioner på forskellig vis. For eksempel synes flavonoider at have en beskyttende virkning mod kognitiv funktionsnedsættelse og Alzheimers syge ved at modvirke inflammation, der skader hjernens nerver.

Forskning udført i Holland har vist, at indtagelse af polyfenoler er knyttet til en nedsat risiko for at udvikle demens hos rygere. En fransk undersøgelse har blandt andet vist, at et højt indtag af specifikke polyfenoler, herunder flavonoider og fenolsyrer kan bidrage til at bevare den verbale hukommelse, hvilket er et særligt sårbart område i en aldrende, sygdomsramt hjerne.

En undergruppe af flavonoider kaldet flavanoler fra kakaobønner har vist at kunne fremme funktionen af et området i hjernen ved navn dentate gyrus hos ældre mennesker. Det drejer sig om deres arbejdshukommelse og genkendelsesevne.

Flavonoider
Flavonoider er en stor gruppe af stoffer, der naturlig findes i frugt, grønt, te, vin, nødder og frø. De har en række egenskaber der minder om vitaminers. Flavonoider er en undergruppe af polyfenoler.

B-vitaminer og methylering
B-vitaminerne har en vigtig rolle i bevaring af hjernens sundhed gennem alderen, idet deres opgave er at indgå som cofaktorer i den såkaldte methylering, som er en kemisk proces, hvor der indføres methylgrupper i forskellige molekyler. Methylering er nødvendig for regulering af gener, hormoner, nervesignalstoffer, enzymer og for afgiftning. Uden methylering virker hverken nervesystem eller immunsystem.

B-vitaminerne B6, folat og B12 er således involveret i methylering af stoffet homocystein, som derved omdannes til methionin. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens vil et lavere homocysteinniveau formentlig mindske risikoen for udvikling af kognitiv svækkelse.

Forskning har desuden vist at længerevarende indtagelse af B-vitaminer ikke alene forbedrede ældre menneskers kognitionsevne, men også nedsatte det tidligere omtalte svind af hjernevæv.

Forskning tyder desuden på en mulig sammenhæng mellem et lavt niveau af B-vitaminerne folat og B12 og risikoen for at udvikle depression.

Konklusion
Der synes at være meget at vinde ved at booste hjernefunktionen med en bedre ernæring og motion, selvom virkningen af motion ikke er gennemgået her. Da der ikke er nogen af de ovenstående forbyggende tiltag der kræver en recept, så det er det i princippet bare om at gå i gang.

 

Refs.

Moore K, et al. Current evidence linking nutrition with brain health in ageing. Nutrition Bulletin 2017. E-pub ahead of print.
Rambøll Konsulentrapport: Forebyggelse af Funktionstab hos Ældre. Dec 2012:

Klik her for at søge mere information om B-vitaminer

Fiskeolie til gravide giver færre børn med diabetes

Pixabay_nurse

Børns kost og dermed deres sammensætning af forskellige fedtsyrer er meget afgørende for en normal immunfunktion og dermed en nedsat risiko for kronisk sygdom. Især er det vigtigt, at de får de gavnlige fedtsyrer i den kritiske periode tidligt i livet, hvor immunsystemet modnes.

En finsk, videnskabelig undersøgelse kaster nyt lys over vigtige fedtsyres indflydelse på spædbørns immunforsvar og risiko for at udvikle type-1 diabetes. Mere konkret tyder undersøgelsen på, at en større mængde fedtsyrer fra fisk samt fedtsyrer i modermælk kan beskytte mod såkaldt autoimmun sygdom, som er knyttet til udvikling af type-1 diabetes.

Globalt er mere end 20 millioner mennesker og heraf ca. 30.000 danskere ramt af type 1 diabetes. Der er derfor et stort behov for viden om denne sygdom, der kan danne basis for at mindske forekomsten.

Hovedforfatteren til dette studie, Dr Sari Niinistö fra Det Nationale Institut for Sundhed og Velfærd i Helsinki, og en række kolleger ønskede at teste den hypotese, at sammensætningen af fedtsyrer i de tidlige leveår har betydning for den form for type-1-diabetes som er knyttet til autoimmunitet.

Undersøgelsen inkluderede børn med en genetisk forøget risiko for at udvikle type-1-diabetes. I årene 1997 til 2004 fik 7782 børn, der var genetisk disponerede for Ø-celle-autoimmunitet, regelmæssigt taget blodprøver til de var 15 år gamle for at forskerne kunne registrere denne sygdom, hvis den opstod. Til registrering af amning og modermælkserstatninger, som er spædbørns kost, blev der anvendt spørgeskemaer og kostdagbøger.

Forskerne foretog analyser på 240 spædbørn, der udviklede Ø-celle-autoimmunitet (og 480 matchede kontrolbørn). Analyserne viste børnenes samlede fedtsyresammensætning i serum da de var henholdsvis tre og seks måneder gamle. Forskerne undersøgte derudover for tidligere tegn på antistoffer over for insulin og betaceller.

Insulin- og Ø-celle-autoimmunitet
Der findes forskellige former for type 1-diabetes. Sygdommen skyldes ofte, at patientens immunforsvar at ukendte årsager angriber kroppens egne celler eller sekreter. Denne form for diabetes opstår, når de insulinproducerende grupperinger af betaceller i bugspytkirtlen, kaldet Langerhanske øer, angribes og ødelægges af kroppens immunforsvar. I andre tilfælde angribes selve insulinet. Denne tilstand, hvor kroppen fejlagtigt angriber sig selv, kaldes autoimmun sygdom.
Ved type 1 diabetes mister kroppen evnen til selv at producere hormonet insulin, hvis opgave det er at lukke næring i form af sukker ind i cellerne. Man er derfor nødt til at få insulinindsprøjtninger.

Resultater
Undersøgelsen viste, at der var en forskel på fedtsyresammensætningen hos børn der var blevet ammet og dem der ikke var blevet ammet i alderen tre måneder og seks måneder. Forholdet mellem omega 6- og omega 3-fedtsyrer var lavere i ammegruppen end i ikke-ammegruppen.
Børn der var blevet ammet havde blandt andet et højere indhold af omega-3-fedtsyrerne EPA, DHA og DPA samt af konjugeret linolsyre (CLA) sammenlignet med ikke-ammede børn i alderen tre og seks måneder.

Brystmælk sænker risikoen, komælk øger den
Resultaterne viste også, at høje niveauer af fedtsyrer fra fisk (omega-3-fedtsyrerne) var forbundet med lavere risiko for tidlig udvikling af insulin-autoimmunitet. Også en høj indtagelse af brystmælk var forbundet med en lavere risiko for for  insulin-autoimmunitet, hvorimod indtagelse af komælksprodukter var forbundet med en øget risiko, primært af insulin-autoimmunitet.

Undersøgelsen tyder også på, at børn der ikke ammes kan reducere deres risiko for at udvikle autoimmunitet ved at få omega-3 fedtsyrer i deres kost. Noget overraskende viste det sig ikke at gælde for den vegetabilske omega-3-fedtsyre, alfalinolensyre, (ALA) som var forbundet med en øget risiko for insulin-autoimmunitet i tre måneders-alderen.

Som alle seriøse forskere, slutter de med at anbefale mere forskning på området.

Ref.

Niinistö, S, et al. Fatty acid status in infancy is associated with the risk of type 1 diabetes-associated autoimmunity. Diabetologia 2017. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information om omega-3-fedtsyrer til gravide

Vitaminer beskytter mod luftforurening

Pixabay_Smog

Luftforurening er i særlig grad et storby-fænomen. Mens vi venter på forureningsfri energi, kan vi afhjælpe nogle af de skadelige virkninger af forureningen med B-vitaminer, ifølge ny forskning.

Forskere fra USA har opdaget, at høje doser af visse B-vitaminer er i stand til at udbedre skader fra luftforurening forårsaget af farlige små partikler. Disse partikler, der kommer fra dieselbiler, brændeovne og som et biprodukt af kemiske reaktioner mellem andre forurenende gasser, forårsager såkaldte epigenetiske forandringer i vores celler, der kan skade vores helbred.

Luftforurening er et globalt problem. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer at 92% af verdens befolkning i øjeblikket bor på steder, hvor luftforureningen overstiger grænseværdien på 10 μg/m3. Det er naturligvis en kilde til bekymring.

De forurenende stoffer der betragtes som det mest farlige er meget fine partikler, der omtales som PM2,5, hvor partiklerne har en diameter på mindre end 2,5 mikrometer. Det er ca. 1/30 del af et menneskehår. Disse små partikler trænger dybt ned i lungerne.

Selv om vi ved, at forurening gør folk syge, så mangler vi stadig fuldt overblik over de mere præcise mekanismer, hvormed det sker. Forskere har dog længe haft mistanke om, at PM2,5 forårsager såkaldte epigenetiske forandringer i vores celler, der kan skade vores helbred.

Epigenetik
Vi ved, at epigeniske forandringer kan opstå som følge af alder, forurening, stress, kemikalier, lægemidler og kost. Epigenetiske forandringer skal forstås som funktionelle forandringer af genomet som ikke involverer ændringer i selve DNA-sekvensen, men som godt kan overføres til næste generation.

Det forskerne ønskede at finde ud af var, om skadevirkningerne af PM2,5 kunne mindskes med et dagligt tilskud af B-vitaminer. Der deltog 10 frivillige forsøgspersoner i alderen mellem 18 og 60 år, som først blev udsat for ren luft mens de fik uvirksomme placebopræparater, for at forskerne kunne måle deres respons på dette. Der blev taget blodprøver efter hver test.

Tilskud
Dernæst fik deltagerne en høj dosis B-vitaminer i en måned. B-komplekset bestod af 2,5 mg folinsyre, 50 mg vitamin B6 og 1 mg af vitamin B12. Deltagerne blev herefter udsat for luft med et højt indhold af PM2,5 i to timer.

Resultater
Forskerne kunne herefter se, at de fire uger med B-vitamintilskud nedsatte skadevirkningerne af PM2,5  med mellem 28-76% ved ti gen-lokationer. De fandt en lignende reducering i påvirkningen af mitokondrie-DNA i de dele af cellerne, der producerer energi.

Mere forskning ønskelig
Forskerne kunne godt tænke sig at forske mere i dette med flere deltagere og med tilskud af B-vitamin i flere forskellige doseringer. Doseringen af B-vitaminer i denne undersøgelse var højere end den man finder i sædvanlige kosttilskud. Måske ville en lavere dosering også have haft en effekt. Vi ved det ikke.

B-vitaminerne i denne undersøgelse svarer i øvrigt til dem, der er kendt for at sænke kroppens niveau af det skadelige stof homocystein, der dannes som et mellemprodukt i kroppens almindelige stofskifte. Homocystein er blandt andet mistænkt for at kunne fremkalde blodpropper, hvis niveauet i blodet bliver for højt.

Refs.

Jia Zhong, et al. B vitamins attenuate the epigenetic effects of ambient fine particles in a pilot human intervention trial. PNAS 2017. E-Pub ahead of print

Klik her for st søge mere information om B-vitaminer

Den er god nok: D-vitamin beskytter mod forkølelse og influenza

Risikoen for at pådrage sig en forkølelse eller få influenza eller andre luftvejsinfektioner stiger markant ved mangel på D-vitamin. En mangel der er størst i vinterhalvåret.

Risikoen for at pådrage sig en forkølelse eller få influenza eller andre luftvejsinfektioner stiger markant ved mangel på D-vitamin. En mangel der er størst i vinterhalvåret.

Forskere skærer igennem modstridende udsagn om D-vitamin med ny, stor meta-analyse udgivet i British Medical Journal, hvor de konkluderer: D-vitamintilskud er sikkert og beskytter mod akutte luftvejsinfektioner herunder forkølelse og influenza! Undersøgelsen giver det hidtil mest robuste bevis for, at D-vitamin gavner sundheden ud over dets virkning på knogler og muskler.

Forskerne under ledelse af Professor Adrian Martineau from Queen Mary University of London  fandt 25 videnskabelige undersøgelser der var af tilstrækkelig høj kvalitet, det vil sige dobbelt-blindede, kontrollerede lodtrækningsundersøgelser, hvor de kunne få individuelle forsøgsdata fra alle deltagere.  Der indgik i alt knap 11.000 deltagere i alle aldersgrupper fra flere forskellige lande i meta-analysen, heriblandt England, USA, Sverige, Israel, Canada, New Zealand, Belgien, Finland, Australien, Polen, Japan, Indien og Afganistan.

Problemet med tidligere undersøgelser af D-vitaminer mod akutte luftvejsinfektioner er, at de samlet set har givet modstridende resultater, hvor nogle undersøgelser har vist, at D-vitamin har en  beskyttende effekt, hvorimod og andre ikke har kunnet vise en virkning. Denne nye undersøgelse har været tilstrækkelig stor og grundig i sin databehandling til at kunne skære igennem usikkerheden.

Jo større mangel desto bedre effekt af D-vitamin
Det som meta-analysen med al tydelighed viste var, at de beskyttende virkninger af D-vitamin er stærkest hos dem med det laveste D-vitaminindhold i kroppen. Daglige eller ugentlige D-vitamintilskud halverede risikoen for akut luftvejsinfektion, når blodets D-vitaminindhold var under 25 nmol/l. Personer med et højere D-vitaminindhold opnåede også en nedsat risiko, dog kun på 10 procent. Samlet set var den nedsatte risiko for at pådrage sig en akut luftvejsinfektion, som forkølelse og influenza hører under, bedre end vacciner mod  influenzalignende sygdomme.

Derudover viste undersøgelsen, at det giver en bedre beskyttelse at tage et dagligt eller ugentligt tilskud frem for en mere spredt indtagelse med længere intervaller. Såkaldte bolusinjektioner hvor man giver en stor injektion en enkelt gang eller med lange mellemrum, har ikke vist sig effektive mod akut luftvejsinfektion.

Hvorfor virker D-vitamin?
Der er flere mekanismer, som D-vitaminet og dets nedbrydningsprodukter menes at bruge til at bekæmpe sundhedsskadelige mikroorganismer og den medfølgende inflammation. En af dem er at stimulere en cellerensende proces kaldet autofagi. En anden måde D-vitamin beskytter mod luftvejsinfektioner på, er ved at booste mængden af antimikrobielle peptider (AMP) i lungerne. AMP er en del af det medfødte immunforsvar og består af naturlige antibiotika-lignende stoffer, som virker ved at ødelægge mikroorganismernes membran. Det passer meget godt med, at forkølelse og influenza optræder hyppigst vinter og forår, hvor folks D-vitaminniveau typisk er lavest. Det kan også forklare hvorfor D-vitamin beskytter mod astmaanfald, som oftest udløses af en virusinfektion i luftvejene.

De fleste akutteluftvejsinfektioner er milde og går over af sig selv uden behandling, men globalt set er akut luftvejsinfektion en væsentlig årsag til sygdom og dødsfald. Lidelsen er også ansvarlig for 10% af skadestuebesøg og akutte indlæggelser i USA. En vurdering lyder, at der døde 2,65 millioner mennesker  globalt i 2013 på grund af en akut luftvejsinfektion.

Refs.

Martineau AR, et al. Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: systematic review and meta-analysis of individual participant data. BMJ 2017;356:i6583
Pressemeddelelse Queen Mary University 2017.02.16: http://www.qmul.ac.uk/media/news/items/smd/192725.html

Klik her for at søge mere information om D-vitamin

Kosttilskud er IKKE spild af penge

Vi savner en mere nuanceret dækning af emnet kosttilskud i Danmark. Der går næppe en uge uden der udkommer forskningartikler om nytten af en lang række tilskud.

Vi savner en mere nuanceret dækning af emnet kosttilskud i Danmark, end at det ikke kan betale sig at tage dem. Tværtimod går næppe en uge, uden der udkommer forskningartikler om nytten af et af disse næringsstoffer.

Når bladet Samvirke skriver, at det er spild af penge at købe og anvende kosttilskud, er det så korrekt? Det vil vi lade dig afgøre, men vi vil gerne lige udrydde nogle misforståelser først. Læs videre og bliv klog på noget af det, som aldrig bliver taget med i diskussionen…..

Er du en af de mange danskere – seks ud af 10 for at være helt nøjagtig – der anvender kosttilskud? Gør du det, fordi du er overbevist om, at det gavner dit helbred, eller er det bare en fiks idé, du har fået? Forhåbentligt det første. Det interessante er, at selvom der med jævne mellemrum dukker artikler op, som konkluderer, at det ikke kan svare sig, fortsætter folk med at anvende præparaterne. Det må der jo være en årsag til.

Supplement – ikke erstatning
I Samvirkes artikel (”Vitaminpiller er spild af penge”) fra 27. december 2016 udtaler Anja Biltoft-Jensen fra DTU Fødevareinstituttet, at ”et kosttilskud kan aldrig erstatte sund kost som rugbrød, havregrød og fisk”. Det er fuldstændig korrekt. Hvem har nogensinde påstået andet? Hendes udtalelse er faktisk kernen i det hele, for kosttilskud har nemlig ikke til formål at erstatte noget som helst. Tværtimod. Som ordet ganske tydeligt siger, er der tale om et tilskud til kosten, og det giver ganske god mening i mange situationer.
Vi skal ikke gå ind i en akademisk diskussion om udpining af landbrugsjorden, tab af næringsstoffer i føden på grund af lagring, transport og tilberedning og den slags, for ofte ender det i påstand mod påstand. Hvad vi derimod synes er relevant, er at se på, hvorfor diskussionen i mange situationer er et spørgsmål om ”enten eller”,  når det i virkeligheden burde handle om ”både og”. Et tilskud skal ikke andet end hjælpe med at tilføre de næringsstoffer, som det af den ene eller anden grund kan være svært at få nok af selv med en sund og varieret kost.

Landbruget benytter det
Det kan inspirere at kaste et blik på landbruget. Enhver kvægavler ved, at for at få sunde dyr med normal forplantningsevne og et godt helbred kan det svare sig at tilsætte mineralet selen til dyrenes foder. Danmark er nemlig et af de områder i verden, hvor selenindholdet i jorden er lavt, og derfor er det tilsvarende lavt i de afgrøder, som dyrene (og vi mennesker) spiser. Det er helt almindelig købmandsregning for landmænd at kompensere for denne mangel ved at give dyrene ekstra selen, og resultatet af at supplere dyrenes kost kan aflæses direkte af tallene på bundlinien.

Vigtigt for immunforsvaret
Det er ikke anderledes med os mennesker. Man ved for eksempel, at selen er vigtigt for et normalt immunforsvar, normalt stofskifte og normalt hår og negle. En rigtig god kilde til selen er føde fra havet. For nogle år siden lavede forskere fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse et spændende forsøg, hvor man ville undersøge, om danskere, der spiste 200 gram fisk og skaldyr dagligt i et halvt år, kunne få tilstrækkeligt meget selen til at opnå den samme beskyttende effekt, som man havde observeret i andre undersøgelser. Det viste sig, at selv med den forholdsmæssige store mængde fisk og skaldyr lykkedes det ikke at nå helt op på det ønskede niveau. Forskerne forklarede, at en del af problemet skyldes, at fisk og skaldyr indeholder tungmetaller som blandt andet kviksølv, og da selen og kviksølv går i kemisk forbindelse med hinanden, indebærer det, at en del af fiskens selenindhold ikke længere er frit og derfor ikke kan optages i kroppen. Interessant nok skrev forskerne i deres videnskabelige artikel, at en god måde at øge kroppens selenindhold på, er at tage selentilskud, og organisk selengær blev fremhævet i den forbindelse, formodentligt fordi denne selenkilde har let ved at blive optaget i organismen.

Skandinaviens selenfattige jord
Selen er blot et af mange stoffer, som vi mennesker behøver, men det har en fremtrædende rolle for helbredet, da det indgår i flere end 25 selen-afhængige enzymer (selenoproteiner), som styrer en lang række kropsfunktioner. Sjovt nok er det aldrig selen, der bliver omtalt i artikler, som hævder, at kosttilskud er spild af penge. Måske er det fordi, der er temmelig solid forskning, som viser, at det kan svare sig at supplere sin kost med netop selen – ihvertfald hvis man bor i Skandinavien, hvor jordens naturlige selenindhold er lavt.

Gjorde ældre raskere
I 2013 offentliggjorde en gruppe svenske forskere fra blandt andet Universitetet i Linköping samt Karolinska Institutet i Stockholm en videnskabelig undersøgelse, som viste, at når raske ældre mænd og kvinder fik tilskud af organisk selengær, kunne man se en positiv effekt på deres helbred. Hvad forskerne også fandt, var at selenindholdet i blodet hos svenskerne før forsøget startede, var tankevækkende lavt. Forsøget, som hedder KiSel-10 og er offentliggjort i International Journal of Cardiology, vakte en del opsigt, især fordi det var udført på en gruppe mennesker, som blev betragtet som sunde og raske, normale ældre.

Ikke religion, men videnskab
Undersøgelser som KiSel-10 skal ikke bruges som løftestang for at hævde, at selen-tabletter har en mirakuløs virkning. Det ville være useriøst. Det vil dog også være useriøst at ignorere forskning som denne og hårdnakket påstå, at kosttilskud er spild af penge. Det, som er vigtigt, er at holde følelser og fakta adskilt. I Samvirkes artikel udtaler ernæringsrådgiver Per Brændgaard fra Suhrs Madhøjskole: ”Ernæring handler om at dække sig ind med næringsstoffer, og kosttilskud kan være en kilde til næringsstoffer på linie med andre. Det handler om næring. Ikke religion for og imod kosttilskud. Der kan være forskellige forhold, som kan gøre det svært at få dækket næringsstoffer fra den almindelige kost.” Hans udtalelse er faktisk langt mere nuanceret, end når nogen uden saglig argumentation fejer begrebet kosttilskud af bordet med henvisning til, at det i bedste fald er spild af penge og i værste fald er direkte skadeligt.

Vi bliver hele tiden klogere
Når man i en artikel blander kosttilskud sammen med juicekure, helsekost, alternativ behandling i en stor pærevælling, begår man en fejl. Alene begrebet kosttilskud består af mange ting, herunder urteprodukter og plantekstrakter, men diskussionen handler om næringsstoffer. Derfor skal vi begrænse os til at tale om vitamin- og mineralpræparater. Alle med bare nogenlunde forstand på emnet ved og erkender, at akkurat ligesom at man kan få for lidt af et givent næringsstof, kan man få for meget. Nogle vitaminer og mineraler tåles i højere doser end andre, men principielt kan alt overdoseres. Det, som seriøse forskere i disse tider beskæftiger sig med, er at kigge nærmere på, hvad der sker, når man tilfører et vitamin eller et mineral til en gruppe mennesker. Sker der nogle sundhedsmæssige forandringer? Har det en forebyggende virkning? Er der tale om doseringer, som kan opnås med almindelig kost, eller er man nødt til at give det som et tilskud. Den tilgang til tingene er videnskabelig og seriøs. Husk på at de anbefalinger, som gælder vitaminer og mineraler i kosten, er under konstant revision. Vi bliver klogere hele tiden. D-vitamin er nok et af de rigtig interessante eksempler. For blot 10-15 år siden mente man, at maden og sollyset alene dækkede vores behov, men videnskabelige undersøgelser har vist, at dette ikke er tilfældet. Der går ikke en uge, uden at en nyhed om D-vitamin dukker op i medierne. Denne viden er uhyre vigtig at tage til efterretning.

Forbrugeren skal selv afgøre det
Langt hen ad vejen er forbrugeren overladt til selv at træffe en beslutning om, hvorvidt han eller hun ønsker at supplere sin kost eller ej. Men den beslutning skal kunne træffes på et velinformeret grundlag. Det er vigtigt, at folk får kendskab til undersøgelser, som viser, at der er en sundhedsgavnlig efffekt af at supplere sin kost med et eller flere næringsstoffer. Men det er også vigtigt, at undersøgelser, som viser ingen eller måske endda skadelig virkning, når frem til folk. Desværre bliver en enkelt undersøgelse af beta-caroten og rygning næsten systematisk hevet frem, hver gang nogen forsøger at miskreditere kosttilskud. Det giver ubalance i informationen, når man ikke samtidig sørger for at fortælle om den forskning, som har positivt udfald.

Folk er heldigvis blevet langt bedre til selv at søge information på nettet. Man skal ganske vist være varsom, da der findes meget underlødig information, men hvis man har det for øje og anvender sin kritiske sans, har man langt bedre mulighed for at få et nuanceret billede af virkeligheden.

Klik her for at søge mere information om kosttilskud

Zink nedsætter risikoen for hjertesygdom hos diabetikere

Zinkholdige fødevarer. Der er mest zink i kød og østers, hvilket gør zinktilskud særligt aktuelt for vegetarer. Denne artikel handler om relevansen for diabetikere, og derudover kan

Zinkholdige fødevarer. Der er mest zink i kød og østers, hvilket gør zinktilskud særligt aktuelt for vegetarer. Denne artikel handler om relevansen af zink til diabetikere, og derudover kan zink gavne ved en lang række tilstande, som nævnt i faktaboksen.

Forskning tyder på, at jo mere zink type II-diabetikere har i blodet, desto lavere er deres risiko for at udvikle hjerte-karsygdom. Det er den foreløbige konklusion fra tre forskere fra Australien og New Zealand, der systematisk har gennemgået den forskning, der er lavet på området.

Zink er et livsvigtigt sporstof, som er anerkendt for dets afgørende betydning for vores sundhed på en lang række områder. Zink er en antioxidant, og dets funktioner i kroppen har at gøre med energistofskiftet og vækst. Derudover har zink en række regulerende funktioner af forskellige hormoner og signalstoffer, og det er af stor betydning for vores immunfunktion. Hvad angår udsving i blodsukker og fedt i blodet, så har forskning vist forbedrede målinger af disse faktorer hos type II-diabetikere efter tilskud af zink. Man mener, det skyldes, at hormonet insulin stabiliseres bedre i bugspytkirtlen, hvor det produceres, samt at insulinet fungerer bedre ude i kroppens forskellige væv.

Effekter af zink
Sammenhængen mellem kroppens zinkniveau og risikoen for at udvikle hjerte-karsygdom og type II-diabetes er ikke blevet grundigt undersøgt. Dyre- og reagenglasforsøg støtter, at zink kan beskytte mod udvikling af åreforkalkning som er en af risikofaktorerne for hjerte-karsygdom. Man mener, det skyldes, at zink styrker blodkarvæggen og modvirker, at fedt og kolesterol i blodet oxideres.  I forsøg hvor man har dyrket endothelceller, dvs. celler der dækker indersiden af blodkarrene, er det blevet vist, at afvigende udgaver af enzymet iNOS danner grundlaget for fejlfunktion af disse celler og dermed udvikling af åreforkalkning. Zink er dog i stand til regulere iNOS-enzymet og derved vende den sygdomsfremmende, inflammatoriske proces i endothelet. Zink har også vist sig at kunne nedsætte dannelse af talgknuder i huden og derudover nedsætte forharskning af fedtstoffer hos kaniner, der blev fodret med en kolesterolrig kost.
Samler man alle disse effekter af zink, tegner der sig et billede af, at zink har en betydende rolle at spille i forebyggelse af hjerte-karsygdom – også når det gælder sekundære komplikationer til disse tilstande.

Tre forskere fra Australien og New Zealand besluttede på baggrund af foreliggende observationsundersøgelser at lave en mere systematisk undersøgelse af zinkindholdet i blod og plasma og risikoen for at udvikle type II-diabetes og hjertekarsygdom. Forskerne gennemgik 14 videnskabelige undersøgelser, der havde de måledata, de skulle bruge.

Lavt zinkindhold, høj sygdomsrisiko
Her fandt de, at zink havde en beskyttende virkning mod risikoen for hjerte-kar-sygdom, som især blev set hos patienter med hjerte-kar-risikofaktorer som type 2-diabetes og patienter der var blevet henvist til koronarangiografi som er en røntgenundersøgelse af hjertets pulsårer. Omsat i tal viste en af undersøgelserne, at type II-diabetikere med et zinkindhold i blodet mindre end 14,1 µmol/liter, havde 37% flere tilfælde af hjerteanfald. En anden undersøgelse af patienter henvist til  koronarangiografi viste, at dem der havde et serumindhold af zink, der var mindre end 11,9 µmol/liter havde en øget risiko for at dø af hjerte-karsygdom.

Referenceområdet for zink er 10-18 µmol/liter (i Danmark: 10-19 µmol/liter). De nærværende data tyder på, at man bør ligge i den øvre ende af referenceområdet, hvis man har de konstaterede risikofaktorer.

Forskerne slutter med at efterlyse mere forskning på området.

 

Ref.
Chu A, et al. Zinc Status and Risk of Cardiovascular Diseases and Type 2 Diabetes Mellitus-A Systematic Review of Prospective Cohort Studies. Nutrients. 2016;8(11).

Zinkregnskabet
I kosten findes zink i frø, korn, nødder, brune ris, bønner, fisk og kød. Da de vegetabilske fødevarer ikke indeholder ret meget zink, kan zinktilskud være en god ide til vegetarer, men også en dem der pga. sport eller andet, sveder meget samt seksuelt aktive mænd, der mister en del zink med hver sædafgang.

 

Eksempler på zinkmangel-symptomer

  • Hos børn og unge: Nedsat vækst og sen kønsmodning
  • Langsom sårheling
  • Nedsat sædkvalitet
  • Hårtab
  • Hudproblemer, acne, eksemlignende udslæt
  • Hvide neglepletter
  • Anoreksi
  • Forringet eller nedsat smags- og lugtesans
  • Nedsat nattesyn
  • Hyppige infektioner
  • Nedsat cognition
  • Træthed

Symptomerne kan være meget forskellige afhængig af alder og køn.

 

Klik her for at søge mere information om zinktilskud.

B12 – et undervurderet vitamin

Mindst 3% af de mellem 20-39 år, 4% af de mellem 40-59 år og 6% af de på 60 år og derover, har B12-mangel i USA. Marginal mangel ses hos15% mellem 20-59 år og mere end 20% af de på 60 år og derover. (Shipton et al. 2015).

Udbredt B12-mangel: Mindst 3% af dem mellem 20-39 år, 4% af dem mellem 40-59 år og 6% af dem på 60 år og derover har B12-mangel i USA. Marginal mangel ses hos 15% mellem 20-59 år og mere end 20% af dem på 60 år og derover. (Shipton et al. 2015).

Det er et tilsyneladende paradoks, at det vitamin vi behøver mindst af også hører til blandt de vitaminer, som de fleste mennesker får for lidt af – især fordi det sjældent skyldes, at det mangler i kosten, men oftere fordi kroppen ikke optager det i tilstrækkelig grad. Millioner af mennesker verden over mangler dette vitamin og herunder masser af danskere. Det vitamin der er tale om er B12-vitaminet, der også hedder cobalamin. Når først problemet er erkendt, kan det heldigvis løses ganske let ved hjælp af stærke B12 tygge- og sugetabletter.

B12-vitaminet produceres kun af bakterier. Tilnavnet det røde vitamin skyldes dets mørkerøde farve. Mangel på B12 foråsager neurologiske lidelser og anæmi. Heldigvis er B12-mangel både nemt at forebygge og behandle, også selv om man ikke er i stand til at optage det fra tarmen.

Den mest almindelige årsag til mangel på vitamin B12 skyldes, at man mangler et stof kaldet intrinsic faktor. Det er et et glykoprotein der dannes af parietalcellerne, som er de celler i mavesækken som producerer mavesyre.

Optagelse af B12 fra tarmen
Typiske kilder til B12 er kød, æg og mælkeprodukter. Normalt får vi omkring 2,4 mikrogram B12 fra kosten, hvoraf kun 50-60% optages i kroppen.

Den normale optagelse af B12 starter i munden, hvor maden tygges og blandes med spyt. Spytkirtlerne producerer også R-protein der beskytter B12-vitaminet mod mavesyren, som sammen med forskellige enzymer frigør B12-vitaminet fra maden. R-proteinet fragter B12 til tolvfingertarmen, hvor intrinsic faktor omslutter B12-vitaminet og transporterer det til den nedre del af tyndtarmen, hvorefter det trænger ud i blodet og lagres i leveren. Vi kan med andre ord ikke optage B12 fra tarmen uden intrinsic faktor.

Perniciøs anæmi
Sygdommen perniciøs anæmi er en såkaldt autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber intrinsic faktor. Intrinsic faktor vil også mangle hos personer som kirurgisk har fået fjernet mavesækken helt eller delvis.

Hos ældre mennesker menes B12-mangel at skyldes en kombination af ensidig kost samt nedsat produktion af mavesyre og intrinsic faktor i mavesækken. Sygdom i tyndtarmen hvor tarmslimhinden ikke fungerer ordentligt som for eksempel ved Crohns syge og cøliaki vil medføre B12-mangel. B-12-mangel på grund af B12-fattig kost er sjælden, men veganere samt vegetarer med et lavt indtag af mælkeprodukter og æg risikerer B12-mangel, da B12 kun findes i animalske produkter. Sygdom i bugspytkirtlen kan i sjældne tilfælde forårsage en mangelfuld nedbrydning af protein fra kosten således at B12-vitaminet ikke kan frigøres og bindes til intrinsic faktor. Ved længere tids anvendelse af nogle former for medicin som for eksempel syreneutraliserende midler, kortisonpræparater og medicin mod type 2-sukkersyge risikerer man B12-mangel.

Vitamin B12 råvaren i form af et mørkerødt, krystallinsk pulver.

Det røde vitamin: Vitamin B12 råvaren i form af et mørkerødt, krystallinsk pulver.

Flere slags B12-vitamin
Vitamin B12 findes i flere udgaver. I kosttilskud findes B12 næsten altid som cyanocobalamin. En depotform af cyanocobalamin anvendes også som injektion. For at udnytte cyano-formen af B12 skal cyan-delen erstattes af enten en methyl- eller en adenosylgruppe. Denne konvertering kan være nedsat hos ældre og syge.
Hydroxocobalamin er en anden form for B12 som også er meget anvendt som lægemiddel til injektion. Denne form produceres også af bakterier i tyktarmen, men det antages, at vi ikke har gavn af denne bakterielle B12-produktion, idet B12-vitaminet optages højere oppe i tyndtarmen.

Bedre effekt af methylcobalamin
B12-vitaminet skal for at blive udnyttet omdannes til en aktiv form. Der er to aktive former for B12, som er henholdsvis methylcobalamin og adenosylcobalamin. Især methylcobalamin foretrækkes af mange på grund af dets tilsyneladende bedre udnyttelse. Det bliver i kroppen i længere tid end cyanocobalamin og har en bedre virkning på nervesystemet. Blandt andet medvirker det til reparation af nervernes beskyttende myelinskeder. Det er derfor personer med sklerose vælger methylcobalamin.

B12-vitamin adskiller sig fra de andre B-vitaminer ved, at der normalt findes et lager af vitaminet i leveren. Derudover genbruger kroppen cirka halvdelen af vitaminet, hvilket alt i alt medfører, at der nemt kan gå et par år, i nogle tilfælde op til fire år, før der opstår mangelsymptomer.

B12-vitamin er i praksis ugiftigt og overdosering af vitaminet fra kosten eller fra tilskud kendes ikke, men i form af injektioner kan en for stor dosering medføre allergiske reaktioner.

De mange virkninger af B12
Sammen med andre B-vitaminer medvirker B12 til at omdanne kostens kulhydrater til den glukose som er brændstof til kroppens celler. B12 medvirker i produktionen af nukleinsyre eller DNA, der er forudsætningen for dannelse af alle kroppens celler og som gør det særlig vigtigt for gravide. B12 medvirker sammen med B-vitaminet folsyre til at danne røde blodlegemer i knoglemarven. Det indgår også sammen med folsyre og C-vitamin i kroppens produktion af nervesignalstofferne serotonin, dopamin og noradrenalin, der er af stor betydning for vores mentale velbefindende. B12 indgår også i dannelse og vedligeholdelse af de fedtskeder der dækker og beskytter nerverne og som er vigtige for deres funktion. En virkelig vigtig funktion af B12 er, at det sammen med folsyre og vitamin B6 medvirker til at sænke niveauet af det sundhedsskadelige stofskifteprodukt homocystein, der menes at være involveret i en lang række sygdomme, som for eksempel knogleskørhed. Hud, hår og negle har også gavn af vitamin B12, idet det indgår i celledelingen. B12 modvirker rødme, tør hud, inflammation og akne. Det medvirker også til stærkere negle og hår.

B12 og akne
Vitamin B212 kan hos enkelte fremme udbrud af akne. Det skyldes, at B12 fremmer hudbakterien Propionibacterium acnes’ stofskifte og får den til at udskille et inflammationsfremmende stof, som kan udvikle sig til en bums.

Diagnosticering af B12-mangel
Der er forskellige tests til at undersøge for B12-mangel, men ikke alle er lige pålidelige. Ved Schillingtesten får man en indsprøjtning med B12 samt kapsler med en lille mængde radioaktivt mærket sporstof. Herefter opsamles al urin de følgende 24 timer, hvilket gør de muligt at vurdere tarmens optagelsen af B12.

B12-mangel kan også konstateres med en blodprøve.  Man kan for eksempel måle blodets indhold af homocystein eller metylmalonat, stoffer som begge vil være for høje ved B12-mangel. I dag måler man oftere blodets indhold af antistoffer rettet mod intrinsic faktor og parietalceller.

Symptomer på B12-mangel

  • Nerveskader / snurren og følelsesløshed i hænder og fødder / gangbesvær
  • Træthed, hjertebanken
  • Blodmangel / abnorme forstadier til blodlegemer
  • Svimmelhed, åndenød
  • Rød, glat tunge
  • Svækket hukommelse
  • Hovedpine
  • Nedsat smagssans / appetitløshed
  • Psykisk sygdom / angst og forvirring /depression /demens
  • Kronisk stress
  • Knogleskørhed
  • Fordøjelsesproblemer
  • Sår på huden
  • Hyperpigmentering: Mørke områder på hænder og fødder
  • Vitiligo: Hudområder uden pigmentering
  • Hår der gråner meget hurtigt, pludselig pletskaldethed
  • Gangbesvær / koordineringsbesvær

Hvem kan have gavn af tilskud med B12?

  • Personer med ovenstående symptomer bør overveje tilskud af B12
  • Personer med perniciøs anæmi
  • Vegetarer og veganere
  • Personer med nerveskader og -smerter
  • Ældre, nogle vil hævde, at stort set alle over 40 år vil have gavn af tilskud
  • Alkoholikere
  • Personer med for lidt mavesyre
  • Personer med tarmbetændelse
  • Personer der har fået fjernet dele af tarmen
  • Rygere
  • Personer med sklerose
  • Personer med skjoldbruskkirtelproblemer
  • Personer der spiser meget mad med det 3. krydderi, som hæmmer dannelse af intrinsic faktor
  • Personer der får medicinen metformin mod type 2 sukkersyge
  • Personer i hormonbehandling, muligvis p-pillebrugere og gravide

Behandling af B12-mangel
Som udgangspunkt er tilskud af B12 sikkert og i mange tilfælde effektivt, men selv om man spiser kød eller får et tilskud af vitamin B12 i sin vitaminpille, er det ingen garanti for, at det også optages i kroppen. Hos lægen kan man få depotindsprøjtninger med B12 i en muskel, hvilket omgår de mange steder i fordøjelseskanalen, hvor det kan gå galt.

Methylcobalamin til nervesystemet
Sklerose er allerede nævnt. Generelt ved lidelser og smerter relateret til nervesystemet kan tilskud af methylcobalamin i mange tilfælde gavne, idet denne form af B12 optages bedst af nervecellerne. Undersøgelser har blandt andet vist, at methylcobalamin har forbedret overførslen af nervesignaler hos personer med diabetisk neuropati, ligesom det har været i stand til at nedsætte nervesmerter, blandt andet hos personer med trigeminusneuralgi.

Sugetabletter lige så effektive som injektioner
Forskning har vist, at en daglig dosis B12 i form af sugetabletter med mindst 1000 µg vitamin er i stand til at opretholde et normalt niveau af B12 i blodet, også hos dem der af forskellige årsager ikke er i stand til at optage det fra tarmen. Med denne metode omgås fordøjelseskanalen også, idet B12-vitaminet optages gennem mundslimhinden og trænger ud i blodet via såkaldt passiv diffusion. Mange af disse tabletter vil også kunne anvendes af vegetarer og veganere.

Da B-vitaminer samarbejder i kroppen, kan det være en god idé at supplere B12 med et multivitamintilskud der rummer hele B-komplekset på i alt otte B-vitaminer.
Grænseværdien for B12-mangel ligger ved 150 pmol/l. Et optimalt niveau i blodet anses for at være omkring 400-450 pmol/l, ifølge Scleroseforeningen.

Historie
Vitamin B12 blev først isoleret og krystalliseret af biokemikeren Karl Folkers efter Anden Verdenskrig. Det var i øvrigt også Karl Folkers, der opdagede coenzym Q10s kemiske struktur. B12 blev oprindeligt kaldt cyanocobalamin, indtil det blev opdaget, at cyan-delen af denne forbindelse ikke hørte til selve vitaminet og at det var det gule adenosylcobalamin og det røde methylcobalamin der var de biologisk, aktive former. Begge fungerer som coenzymer i kroppen.

Refs.
Stabler SP, et al. Vitamin B12 deficiency as a worldwide problem. Annu Rev Nutr. 2004;24:299-326.
Tucker KL, et al. Plasma vitamin B-12 concentrations relate to intake source in the Framingham Offspring study. Am J Clin Nutr. 2000;71(2):514-22.
Oh R, et al. Vitamin B12 deficiency. Am Fam Physician. 2003;67(5):979-86.
Reynolds E. Vitamin B12, folic acid, and the nervous system. Lancet Neurol. 2006;5(11):949-60.
Sharabi A, et al. Replacement therapy for vitamin B12 deficiency: comparison between the sublingual and oral route. Br J Clin Pharmacol. 2003;56(6):635-8.
Zhang M, et al. Methylcobalamin: A Potential Vitamin of Pain Killer. Neural Plast. 2013;2013:424651.
Shipton MJ, et al. Vitamin B12 deficiency – A 21st century perspective. Clin Med (Lond). 2015;15(2):145-50.

Klik her for at søge mere information om aktivt B12-vitamin

Selen mod Alzheimers?

Alzheimers sygdom er langt den hyppigste demenssygdom og årsag til knap to ud af tre tilfælde af demens hos ældre. Selv om vi ved meget om sygdommen, findes der endnu ingen helbredelse for den, men spormineralet selen har udvist nogle lovende egenskaber mod sygdommen.

Alzheimers sygdom er langt den hyppigste demenssygdom og årsag til knap to ud af tre tilfælde af demens hos ældre. Selv om vi ved meget om sygdommen, findes der endnu ingen helbredelse for den, men spormineralet selen har udvist nogle lovende egenskaber mod sygdommen.

Der findes flere forskellige behandlingsstrategier mod den frygtede Alzheimers syge, men til dato har ingen af dem vist at være særlig effektive. Forskerne er dog begyndt at se på sporstoffet selen som en ny mulighed.

Alzheimers syge er en neurodegenerativ sygdom, som forårsager dårlig hukommelse, demens og nedsat evne til at fungere i hverdagen. Man ved, at udviklingen af Alzheimers syge involverer en lang række biokemiske processer i hjernen, og der findes adskillige behandlingsstrategier, som sigter efter at regulere disse processer, men indtil videre har ingen af dem vist at være særlig effektive.

Skandinaver mangler selen
Som noget nyt er videnskaben begyndt at se nærmere på, om sporstoffet selen eventuelt kan anvendes. Man ved, at skandinaver har et relativt lavt selenindhold i kroppen sammenlignet med andre befolkninger. Samtidig har forskerne observeret, at selen indvirker på forskellige dele af hjernen og måske derfor kan anvendes i forebyggelse og behandling af Alzheimers syge.

Antioxidant-egenskaber
Selen indbygges i selenoproteinet glutathionperoxidase, der har antioxidant-egenskaber og derved beskytter mikrotubulli i nervecellerne. Mikrotubulli er en slags mikroskopiske, hule rørstrukturer i nervecellerne, som blandt andet er involveret i transport af stoffer samt celledeling. Forstyrrelser i disse mikrotubulli kan fremme udviklingen af Alzheimers syge.

Forebygger mentalt forfald
Glutathionperoxidase er kun et af omtrent 25-30 forskellige selenoproteiner, som afhænger af selen. Et andet er selenoprotein P (SePP), som synes at være af særlig betydning for hjernen og dens nerveceller.  SePP indeholder 10 gange mere selen end glutathionperoxidase. I laboratorieforsøg har SePP vist at kunne hæmme dannelsen af den såkaldte amyloide plak, som er et af de karakteristiske træk ved Alzheimers syge. Amyloid består af særlige kæder af aminosyrer (peptider), og denne amyloide plak kan forårsage oxidativ stress og mikroinflammation i hjernen. Undersøgelser udført på mennesker har da også peget på en mulig sammenhæng imellem lavt selenniveau og udvikling af mentalt forfald.

Beskytter hukommelsen
Endelig har forsøg vist, at selen kan mindske fosforylering af tau, som er et protein, der findes inde i hjernenerverne. Fosforylering vil sige, at der tilføjes en fosfat, og hvis denne fosfat-tilførsel bliver for voldsom, bliver tau-proteinet uopløseligt, hvilket kan hæmme hukommelsen og give inflammation. Selen forebygger således denne protein-sammenfiltring, som man ser hos personer med Alzheimers syge.

Det er for tidligt at sige, om selen-tilskud kan anvendes forebyggende og terapeutisk ved Alzheimers syge. Dog er der meget, der tyder på, at stoffet spiller en biokemisk rolle ved at hæmme nogle af de processer, som man ved kan føre til udviklingen af Alzheimer syge, og det i forvejen er et næringsstof, som skandinaver har relativt lavt indhold af i kroppen, giver det god mening at se nærmere på de virkningsmekanismer, som ser ud til at være relevante.

Kilder
Aaseth J, et al. Treatment strategies in Alzheimer’s disease: a review with focus on selenium supplementation. Biometals 2016. E-pub ahead of print.

Klik her for at læse mere om forebyggelse og behandling med selen.

Tilstrækkeligt selen kræver tilskud

Fish_oysters

En dansk undersøgelse har med al tydelighed demonstreret vanskeligheden ved at opnå et tilstrækkeligt selenniveau i blodet fra kosten alene.

Danskernes indtag af det livsvigtige spormineral selen fra kosten er lavere end det niveau som antages at give den bedste beskyttelse mod en række kroniske sygdomme, herunder visse kræftformer. På den baggrund blev der i 2010 påbegyndt et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitetshospital, Aalborg Sygehus, DTU og Kræftens bekæmpelse. Formålet var at undersøge, om et øget indtagelse af selenholdige fisk og skaldyr kunne reducere kræft hos danskerne.

I undersøgelsen som varede i 26 uger indgik 102 raske mænd og kvinder mellem 48-76 år. De var alle ikke-rygere, havde et lavt alkoholforbrug, spiste ikke kosttilskud og deres indtagelse af fisk og skaldyr var under 300 g om ugen. De blev inddelt i to sammenlignelige grupper, hvor halvdelen fik 1000 g fisk og skaldyr om ugen svarende til cirka 50 µg selen om dagen, og den anden halvdel skulle fortsætte med deres sædvanlige kost og fungerede som kontrolgruppe.

De blodprøver der blev taget i forbindelse med undersøgelsen viste, at selv om gruppen der spiste fisk og skaldyr i mængder, der var mere end syv gange højere end gennemsnittet i Danmark og gav en statistisk sikker forøgelse af selenindholdet i plasma og blod, så var den lavere end forskerne havde forventet og ikke høj nok til at nå det estimerede kræfthæmmende niveau.

Om selen
Danskernes gennesnitlige selenindhold i blodet er mellem 90 – 100 ng/ml. Det svarer til en selenindtagelse på 40 – 50 µg om dagen. For at nå op på et niveau, hvor selen får de ønskede kræfthæmmende virkninger, skal indholdet i blod og plasma ligge mellem 120 – 160 ng/ml.

Sporstoffet selen har vigtige stofskiftefunktioner i kroppen. Det er samtidig en betydende antioxidant og har inflammationshæmmende egenskaber. Selen udøver sine forskellige virkninger ved at indgå i en række såkaldte selenoproteiner. Ved en for lav selenindtagelse bliver de mest kritiske selenoproteiner – forkortet Gpx og SelP – ikke mættet med selen og vil derfor ikke fungere optimalt. Nogle videnskabelige undersøgelser tyder på, at selen beskytter mod kræft i prostata, tyktarm og lunger samt brystkræft hos kvinder.

Selen fra fødevarer
Voksne danskeres gennemsnitlige indtag af fisk er 130 g om ugen. Fisk og skaldyr er generelt en vigtig kostkilde til selen i et land som Danmark, hvor landbrugsjorden er relativt selenfattig, selv om optageligheden af selen fra disse kilder er lavere end fra andre potentielt selenrige fødevarer som for eksempel hvidløg, nødder, bønner, ølgær og fuldkornprodukter. Indholdet af selen i disse fødevarer svinger også meget alt efter selenindholdet i den jord, de har vokset i. Hvede dyrket i midtvesten i USA indeholder således langt mere selen end hvede dyrket i Danmark.

Fisk og skaldyr
I Danmark er fisk og skaldyr som muslinger og østers vores rigeste kilde til selen, men optageligheden er relativt lav (56-88%) ligesom indholdet af selen herfra kan variere meget. En faktor der kan spille ind er, at miljøgiften kviksølv binder selen og hæmmer derved dets tilgængelighed i kroppen. Disse miljøgifte, herunder dioxin, samt mulig smitte med vira er med til at begrænse folks lyst til at spise ugentlige store doser fisk og skaldyr. Kød er dog også en vigtig selenkilde.

Selengær overlegent
Forskellige selenkilder fra kosttilskud har også en meget forskellig optagelighed. Organisk bundet selen fra selengær har i undersøgelser vist den højeste og mest stabile optagelighed. En undersøgelsen med 100 µg selengær dagligt gav således et selenindhold i plasma på 165 ng/ml, hvilket ikke realistisk opnås med en kost rig på fisk og skaldyr.

Priser
Vi bør helt sikkert spise mere fisk i Danmark, men et kilo om ugen er urealistisk for de fleste. Endnu en ting der gør det svært for fiskemåltidene at konkurrere med en daglig selentablet er prisen. Et aspekt som den ovennævnte undersøgelse ikke adresserer er prisen på fisk og skaldyr. Prisen kan svinge, men alt efter hvilken slags fisk man vælger, ligger prisen på et kg fisk fra ca. 50,- til 250,- kr. Muslinger: 75,- kr. kiloet og 12 stk østers fra 250 – 400 kr alt efter størrelse. Hvis man overvejende spiser fisk og skaldyr for deres indhold af selen, er det et særdeles dyrt selentilskud.

Refs.

Outzen M, et al. The effect on selenium concentrations of a randomized intervention with fish and mussels in a population with relatively low habitual dietary selenium intake. Nutrients. 2015;7(1):608-24.
Ravn-Haren G, et al. Effect of long-term selenium yeast intervention on activity and gene expression of antioxidant and xenobiotic metabolizing enzymes in healthy volunteers from the Danish Prevention of Cancer by Intervention by Selenium (PRECISE) pilot study. Br. J. Nutr. 2008;99:1190-98

Klik her for at søge mere information om selen

Mere D giver mindre C

Hyppigheden af en række kræftformer falder dramatisk ved et højt indhold af vitamin D i blodet, ifølge en amerikansk undersøgelse

Hyppigheden af en række kræftformer falder dramatisk ved et højt indhold af vitamin D i blodet, ifølge en amerikansk undersøgelse

Hvor D står for D-vitamin og C står for cancer eller kræft. Det er forskere fra University of California der i en artikel udgivet i tidsskriftet PLOS ONE konkluderer, at D-vitamin-koncentrationer i blodet på 40 ng/ml og derover er knyttet til en betydelig nedsat risiko for udvikling af såkaldt invasiv kræft generelt.

Dette forskningsresultat er et væsentligt indspark i debatten, om vi via en sund og varieret kost kan spise os til tilstrækkelige mængder af alle næringsstoffer. Det er under alle omstændigheder ikke realistisk at nå op på 40 ng/ml D-vitamin i blodet via kosten alene.

Med invasiv kræft forstås kræft der vokser ind i det omgivende væv. Det vil sige ondartede kræftformer. Den grænseværdi på 40 nanogram pr milliliter som forskerne angiver svarer til 100 nanomol pr liter (nmol/l). Denne værdi af D-vitamin i blodet kan vi igen sætte i relation til Sundhedsstyrelsens grænseværdier for D-vitamin som er:

  • <12 nmol/l: Svær mangel
  • 12-25 nmol/l: Mangel
  • 25-50 nmol/l: Utilstrækkeligt
  • >50 nmol/l: Tilstrækkeligt
  • 75-150 nmol/l: Optimalt niveau hos personer med skøre knogler samt nyrepatienter

 

Ud fra Sundhedsstyrelsens grænseværdier kan vi se, at et indhold på 50 nmol/l i blodet anses for tilstrækkeligt, men på baggrund af denne nye undersøgelse er dette niveau ikke højt nok til at nedsætte den kræftrisiko, der her er tale om.

Gammel mistanke
Sammenhængen mellem D-vitaminmangel og visse kræftformer har været studeret i mere end 35 år. I 1980 udgav en af forskerne i den aktuelle undersøgelse, Dr. Cedric Garland, der i dag er adjungeret professor ved San Diego School of Medicine og hans bror Frank Garland som de første en artikel i International Journal of Epidemiology, hvor de bemærkede, at  befolkninger der lever på højere breddegrader (med mindre tilgængelig sollys) var mere tilbøjelige til at mangle vitamin D og samtidig havde flere tilfælde af kræft i tyktarmen. I efterfølgende undersøgelser fandt andre forskere flere sammenhænge mellem D-vitaminmangel og eksempelvis brystkræft, lungekræft og blærekræft.

Med denne nye undersøgelse har forskerne forsøgt at bestemme, hvor stor mængden af D-vitamin i blodet skal være for at nedsætte risikoen for kræft. Forskerne kombinerede data fra to tidligere undersøgelser.  En randomiseret klinisk undersøgelse med 1.169 kvinder og en prospektiv kohorte undersøgelse med 1.135 kvinder. Ud fra disse undersøgelser kunne forskerne – efter at have justeret for alder, BMI, rygning og tilskud af calcium – kombinere indholdet D-vitamin i blodet med tilfælde af kræft.

Meget relevant for danskere
Kvinder med et indhold af D-vitamin i blodet på 40 ng/ml (100 nmol/l) havde en 67% lavere risiko for at udvikle kræft end kvinder med halvt så meget og derunder.

Ifølge videnskab.dk har flere undersøgelser vist, at omkring halvdelen af den danske befolkning ikke har tilstrækkeligt D-vitamin i blodet eller ligefrem lider af mangel på D-vitamin.

Forskerne slutter deres artikel med at skrive, at ”primær forebyggelse af kræft frem for udelukkende at udvide tidlig diagnosticering eller forbedre behandlingen, vil være afgørende for at vende den nuværende opadgående forekomst af kræft globalt; denne analyse peger på, at en forbedret D-vitamin-status er et vigtigt forebyggende værktøj”.

Ref.
McDonnell SL, et al. Serum 25-Hydroxyvitamin D Concentrations ≥40 ng/ml Are Associated with >65% Lower Cancer Risk: Pooled Analysis of Randomized Trial and Prospective Cohort Study. PLoS One. 2016;11(4):e0152441.

Klik her for at søge mere information om tilskud af D-vitamin