For få kostfibre giver stive blodårer

Tre_unge

Lige som så meget andet bør en fiberrig kost indgå som en naturlig del af opdragelsen fra en tidlig alder.

Stive, uelastiske arterier giver forhøjet blodtryk, forøget pres på hjertemusklen og en nedsat blodforsyning til hjertet og en række forskellige hjerte-kar-komplikationer, der typisk sætter ind efter 50 års-alderen.

En gruppe forskere fra Holland har undersøgt, om et lavt indtag af fibre (og fiberrige fødevarer) i ungdomsårene er forbundet med de stive, uelastiske blodårer der kommer senere i voksenlivet.

Det er allerede kendt, at en høj fiberindtagelse er forbundet med en nedsat risiko for hjerte-karsygdom, men det er ikke tilstrækkeligt afklaret hvordan. Hvis en høj fiberindtagelse nedsætter blodårernes stivhed kan det i det mindste delvis forklare den hjertebeskyttende effekt, som vi kan observere.

Forskerne foretog en længerevarende kohorteundersøgelse af 373 deltagere, hvis kost blev undersøgt fra de var 13 til 36 år. Deltagerne fik derudover målt arteriestivheden i tre store arterier fra 2 til 8 gange, i gennemsnit 5 gange.

Forskerne fandt faktisk, at de stive arterier begynder meget tidligt i livet. Selv når forskerne justerede for køn, alder, højde, deres totale energiindtag og andre livsstilsfaktorer viste det sig, at de deltagere der havde den laveste fiberindtagelse, dvs. et lavt forbrug af frugt, grønt og fuldkornsprodukter, også havde de mindst elastiske halsblodkar som voksne.

Ikke uventet opfordrer forskerne til, at unge tilskyndes til at spise en mere fiberrig kost.

Ref.
Van de Laar, et al. Lower lifetime dietary fiber intake is associated with carotid artery stiffness: the Amsterdam Growth and Health Longitudinal Study.Am J Clin Nutr. 2012; 96(1):14-23.

Stå op og lev længere

To-maend

Kontormand eller jord- og betonarbejder: Vi er alle skabt til at bevæge os.

Fordelene ved en aktiv livsstil med daglig motion er efterhånden velkendt: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Denne aktivitet skal være ud over almindelige dagligdags aktiviteter og skal, hvis den deles i intervaller, være af mindst 10 minutters varighed. Børn og teenagere bør på samme vis bevæge sig mindst en time om dagen fordelt på moderat og intensiv aktivitet.

Det var de velkendte anbefalinger.

Ny og mere overraskende forskning tyder imidlertid på, at hvis der går for meget tid med at sidde på den flade, øger vi vores risiko for fedme, type 2 diabetes, hjertesygdom, nogle kræftformer samt for at dø for tidligt – uanset vores øvrige aktivitetsniveau!

Sid højst 4 timer daglig
Senest har forskere fra universitetet i Sydney benyttet spørgeskema-data fra 222.497 personer over 45 år til at konkludere, at når vi sidder ned i længere tid, er en risikofaktor for at dø af alle årsager uafhængig af fysisk aktivitet. Undersøgelsen fandt, at både mænd og kvinder, der sad ned 8 timer om dagen, havde en 15% øget risiko for at dø før tid, og de der sad ned i 11 eller flere timer om dagen havde en 40% øget risiko for at dø i løbet af de næste tre år sammenlignet med dem, der sad mindre end fire timer om dagen.

Globalt er fysisk inaktivitet vurderet til at være årsag til 6% af alle dødsfald.

Folkesundhedsprogrammer bør derfor fokusere på at nedsætte den tid vi sidder ned og på at øge vores fysiske aktivitet, lyder budskabet fra forskerne.

Kilder
Sundhedsstyrelsen
van der Ploeg HP, et al. Sitting Time and All-Cause Mortality Risk in 222 497 Australian Adults. Arch Int Med. 2012; 172 (6): 494-500.

Ældre nedsætter deres dødelighed med selen og Q10

Tre-seniorer

I Danmark er hjertesygdom den næsthyppigste dødsårsag efter kræft. Derfor er nyheden om, at vi kan halvere vores risiko for at dø af hjertesygdom med to næringsstoffer en rigtig god nyhed.

Svenske forskere fra Universitetshospitalerne i Linköping og Karolinska Instituttet i Stockholm har fulgt 443 ældre af begge køn i alderen 70-88 år fra Kinda kommune i op til fem år. Faktisk var forsøgsdeltagerne blevet regelmæssigt undersøgt siden 1998, idet de tidligere havde deltaget i en epidemiologisk undersøgelse, som er en undersøgelsestype, hvor man ser bredt på forekomst og fordeling af sygdomme hos en befolkningsgruppe.


Grundig forundersøgelse

Ved den nye undersøgelses start blev alle deltagere undersøgt af erfarne hjertelæger, hvilket bl.a. inkluderede blodprøver, EKG og blodtryksmåling. I blodprøverne målte forskerne indholdet af selen og Q10, NT-proBNP som er et mål for hjertets pumpefunktion samt for markører for oxidativt stress.

Patienter der fornylig havde haft et hjertetilfælde, som stod for at skulle opereres eller som led af alvorlig sygdom som kunne forventes at mindske deres overlevelseschancer blev udelukket fra undersøgelsen. Det samme gjorde patienter med et medicin- eller alkoholmisbrug samt patienter som ikke kunne forventes at være i stand til at samarbejde om projektet i undersøgelsens løbetid.

Dobbelt-blindet undersøgelse
Alle deltagere fik tilskud i mindst 4 år og blev derudover undersøgt hver 6. måned. I alt 221 personer fik aktiv behandling i form af 200 µg selen én gang daglig og 100 mg coenzym Q10 to gange daglig. Placebogruppen bestod af 222 personer. Undersøgelsen var dobbelt-blindet, hvilket vil sige, at hverken forsøgsdeltagerne eller forskerne vidste, hvem der fik hvad.

Klik her for at søge mere information om Q10 og selen

Formål
Formålet med undersøgelsen var at se om tilskud af selen og Q10 er i stand til at påvirke graden af kronisk hjertesygdom, dødsfald herfra samt dødsfald af andre årsager. Grunden til at man valgte at se på selen og Q10 var, at der samlet set er udgivet mere end 1.400 videnskabelige artikler om disse to stoffers virkning på hjertesygdom. Samtidig ved vi, at kroppens naturlige indhold af Q10 falder med alderen og at indholdet af selen erfaringsvis ikke er optimalt hos de ældre.

Q10 og selen samvirker i kroppen
I kroppen skifter coenzym Q10 hele tiden mellem at være oxideret og reduceret. Udtrykt på en anden måde; mellem sin ikke-aktive og aktiverede form. Denne vedvarende reducering af Q10 medfører et behov for selenoproteinet TrxR1, hvori selen indgår i form af selenocystein. Funktion af disse selenholdige proteiner bliver optimal med et tilstrækkeligt Q10-niveau og omvendt

Resultater
Forskerne konkluderer, at tilskud med selen og Q10 medfører en statistisk sikker nedsættelse af dødsfald forårsaget af hjerte-karsygdom hos ældre på 44 – 55% alt efter målemetode. EKG-målinger og biokemiske markører støtter disse data. Undersøgelsen kaldes også kisel10.

Ref.
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2012. E-pub ahead of print.

Britisk undersøgelse: Kun 20% får nok frugt og grønt

Frugt-og-groent

Der skal mere grønt og frugt på bordet både i England og ikke mindst i Danmark.

Rundspørge blandt englændere viser, at kun hver femte spiser spiser sundt nok. Hos danskerne ser det endnu værre ud.

Det slår sløjt til med briternes forbrug af frugt og grønt, viser en ny undersøgelse, som afslører, at gennemsnitligt 17% af lav-indkomstfamilierne spiser den anbefalede mængde frugt og grønt. Til sammenligning er der omtrent 27% af de mere velstillede, som evner at spise nok frugt og grønt til at nå op på den mængde frugt og grønt, som ifølge sundhedsmyndighederne er nødvendig for at forebygge livsstilsrelateret sygdom. Godt 2.000 personer medvirkede i undersøgelsen, som er udført for World Cancer Research Fund (WCRF).

Værre for danskerne
Det ser meget værre ud for os danskere. En undersøgelse fra Gartneriernes Afsætnings Udvalg (GAU) viser, at mindre end hver tiende herhjemme får den anbefalede mængde frugt og grønt. I 2011 var der 8,7 procent af de voksne danskere, der nåede op på det ønskede niveau, mens det i 2010 lykkedes for 9,4 procent.

Åbenbart kender 98 procent af danskerne til kostrådet om at spise 600 gram frugt og grønt dagligt, men alt for mange synes tilsyneladende, at det er for dyrt at købe frugt og grønt i butikkerne, og desuden er der alt for mange, der ikke kender til de mange muligheder man har for at anvende grøntsager i madlavningen.

Holder os raske
Ikke desto mindre er det utroligt vigtigt at spise en kost med tilpas høje mængder frugt og grønt, da det forsyner os med vitaminer, mineraler og kostfibre, som ikke alene er med til at forebygge problemer som kræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes, men som også hjælper os med at holde vægten.

Kilde:
BBC News, 14 maj 2012 og www.foodculture.dk (14. april 2012)

Derfor bliver du lettere syg, når det er vinter

Den kolde vintertid er sæson for influenza.

Den kolde vintertid er sæson for influenza.

Har du nogensinde spekuleret over, hvorfor det altid er om vinteren, influenzaen sender dig under dynen? Meget tyder på, at det skyldes mangel på sollys og dermed for lidt D-vitamin, som beskytter os mod blandt andet virus og infektioner. En ny rapport bakker op omkring teorien.

Der findes mange teorier om, hvorfor influenza-epidemier typisk rammer om efteråret og vinteren, hvor det er koldt og mørkt ude. Nogle hævder, at det er fordi, vi opholder os indendøre det meste af tiden under samme tag som andre og dermed lettere bliver smittet. Det med indendøre er især værd at hæfte sig ved, for her afskærer man sig fra sollys, som er den ubetinget vigtigste kilde til D-vitamin, som tilsyneladende har afgørende betydning for vores virusforsvar. At der i den kolde tid i forvejen er så begrænset sollys, at det er så godt som umuligt at dække kroppens D-vitaminbehov, er en helt andet snak.

D-vitamin og immunforsvar
En helt ny videnskabelig rapport bringer ved til bålet og præciserer, at det er manglen på D-vitamin i de kolde måneder, som er årsag til vores svækkede immunforsvar, og forskerne bag rapporten går endda et skridt videre ved at foreslå, at især den ældre del af befolkningen kan drage fordel af at supplere deres kost med D-vitamin for derigennem at styrke deres indbyggede forsvar mod blandt andet virus-infektioner.
”En lang række undersøgelser viser fordelene ved at opretholde et tilstrækkeligt D-vitamin niveau i kroppen. Efterhånden som der foretages mere og mere forskning i D-vitamin, opdager vi hvor vigtigt dette stof er for helbredet. Vores undersøgelse er på ingen måde anderledes, og vitamin D-tilskud bør komme i betragtning som et af flere redskaber, der kan hjælpe, når konventionelle terapier ikke er nok,” udtaler Victor Manuel Martinez-Taboada, en af forskerne bag rapporten. Han er tilknyttet Hospital Universitario Marqués de Valdecilla i Spanien.

Især udtalt hos ældre
Forskningen, som Martinez-Taboada referer til, omfatter unge, midaldrende og ældre mænd og kvinder, og viser tydeligt, hvordan D-vitamin-niveauerne har en tendens til at dale med alderen. For at undersøge hvordan dette påvirker kroppen, undersøgte forskerne, om det reducerede D-vitaminindhold havde nogen indflydelse på blandt andet lymfocytter og monocytter, som har betydning for immunforsvaret. En af de ting, som forskerne hæftede sig ved, var hvordan D-vitaminmangel især hæmmede et protein ved navn TLR7 (TLR står for Toll-like Receptor). Netop dette protein har særlig stor betydning for kroppens virusforsvar.

Hvor findes D-vitamin?
D-vitamin dannes i huden, når vi opholder os i sollys. Det findes ligeledes i visse fødevarer som fede fisk (sild, sardin, tun, makrel og torskelever), torskerogn, æg, avocado og lever.

Hvad gør D-vitamin?
D-vitamin er vigtigt for et velfungerende helbred og har især betydning for dannelse og vedligeholdelse af sunde tænder og knoglevæv. D-vitamin er også med til at vedligeholde et velfungerende immunforsvar. Forskere har fundet et sted imellem 2.000 og 3.000 specifikke D-vitamin-receptorer (”docking-stationer) for D-vitamin fordelt rundt omkring i kroppens væv.

Hvor meget D-vitamin behøver vi?
I Danmark anbefaler man et dagligt indtag på 7,5 mikrogram D-vitamin og op til 10 mikrogram for særligt udsatte grupper. Dette niveau ligger imidlertid væsentligt lavere, end hvad  eksperter rundt omkring i verden anbefaler. Her er et par eksempler på, hvad læger og forskere har udtalt her i landet:

Overlæge Henrik Hey, Vejle Sygehus:
Det, vi fandt ud af i undersøgelsen*, var, at 40 til 50 pct. af dem, der var i underskud med D-vitamin, i forvejen spiste en vitaminpille. Men kombineret med sol og indtag gennem kosten, var det alligevel ikke nok. Derfor anbefaler vi, at den daglige dosis sættes op
Kilde: TV-2 Nyhederne, 16. maj 2008.

* en ny undersøgelse fra Vejle Sygehus, der på Klinisk Biokemisk Afdeling har gennemgået 9.249 blodprøver fra danskere.

Leif Mosekilde, overlæge og professor, Århus Sygehus:
»Voksne og ældre skal op på en mængde, der svarer til tre gange så meget, som det man fra myndighedernes side anbefaler til voksne, for at have en tilfredsstillende mængde i blodet året rundt. Undersøgelser viser, at store dele af befolkningen særligt i vinterhalvåret får alt for lidt gavn af solen og dermed kommer i underskud, og det kan ikke klares alene ved at spise fødevarer med D-vitamin.«
Kilde: www.fpn.dk, 10. april 2008.

Tag trygt din vitaminpille

Mange danske brugere af vitaminpiller går for tiden rundt og er nervøse, fordi de har læst at det kan være livsfarligt at tage vitaminer. Det er det ikke. Den daglige vitaminpille er stadig sund. Der er derfor ingen grund til bekymring. Læs her hvorfor.

Tvivl_valg2-300x273

Kosttilskud eller ej? Bor man i Danmark er det som udgangspunkt vigtigt at tage et dagligt tilskud af i det mindste D-vitamin og selen.

I den senere tid har en gruppe danske forskere med overlæge Christian Gluud fra Rigshospitalet i spidsen lagt  navn til advarsler om, at det kan være livsfarligt at indtage såkaldte antioxidanter i doser, der overstiger indholdet en ganske almindelig multivitaminpille. Ledende medarbejdere fra såvel Kræftens Bekæmpelse som DTU Fødevareinstituttet har ligeledes kritiseret vitaminpiller i medierne. Danske forbrugere af vitaminpiller er forståeligt nok blevet nervøse over dette, men det har de ingen grund til, ligesom de ikke har grund til at stoppe med at anvende deres vitamintilskud. Advarslerne er nemlig baseret på et yderst tyndt grundlag.

En skæv sammenligning
Kort fortalt har forskergruppen udvalgt 78 undersøgelser af vitaminers og/eller mineralers indvirkning på helbredet og gen-analyseret dem for at se, om der var en tendens til øget dødelighed hos brugere af vitaminpiller. Der er dog flere steder, hvor forskerne har lavet nogle tankevækkende ”fodfejl”, som ødelægger sammenligningsgrundlaget.

  • Der er medtaget og lagt stor vægt på undersøgelser, hvor der er anvendt præparater med meget høje doser – det vil sige lægemiddeldoser – af antioxidanter, som intet har at gøre med kosttilskud.
  • Der er medtaget undersøgelser med mennesker, som i forvejen var alvorligt syge. Der er derfor andre faktorer end vitamin-indtag, som kan have påvirket dødeligheden.
  • Forskerne har givet points til de enkelte undersøgelser ud fra kriterier, som er svære at gennemskue. Derved kan forskerne i realiteten give en mere positiv bedømmelse af nogle undersøgelser og en mere negativ af andre – hvilket i høj grad påvirker det ønskede udfald af den samlede analyse.

Positive vitamin-undersøgelser blev vægtet lavt
Resultatet af denne udvælgelsesproces blev da også, at en stor del af de undersøgelser, som har vist en positiv virkning af indtagelse af vitaminpiller, rent faktisk er blevet ”sløret”. Dette kan man blandt andet se med SU.VI.MAX-undersøgelsen fra 2004, hvor mænd, der indtog en kombination af antioxidanter, havde 31% lavere kræftrisiko og 37% lavere dødelighed end mænd, der ikke tog disse tilskud.

Kritik af forskningen
Nogle af de undersøgelser, som de danske forskere iøvrigt har vægtet til fordel for deres argument, har tidligere fået massiv kritik. Det gælder blandt andet en finsk undersøgelse af rygere (ATBC-undersøgelsen), der fik beta-caroten og/eller E-vitamin samt CARET-undersøgelsen med rygere, tidligere rygere og asbestarbejdere, som fik store (isolerede) tilskud af A-vitamin og stoffet betacaroten. Denne forskning er netop blevet kritiseret, fordi den er udført på mennesker, der i forvejen har øget risiko for kræft og død, men også fordi der er anvendt store doser af nogle få vitaminer. Der er i  omtrent samtlige forsøg brugt fra 5 til 20 gange den anbefalede dosering eller mere. Det er i virkeligheden et helt forkert grundlag at bedømme ud fra, da kosttilskud ikke er beregnet til at redde folk fra usunde levevaner eller alvorlig sygdom  men derimod at supplere en ellers sund og forebyggende livsstil.

Æbler og bananer
Det er vigtigt, når man diskuterer vitaminer og andre næringsstoffer, at man ikke blander æbler og bananer. Netop dette gør de danske forskere, DTU og Kræftens Bekæmpelse, når de på baggrund af undersøgelser, der er foretaget med alvorligt syge mennesker, drager konklusioner på vegne af raske personer. På samme måde kan man ikke anvende undersøgelser, hvor der er brugt vitaminer i lægemiddeldoser, som løftestang for argumentet om, at almindelige vitaminpiller med moderate doser kan være farlige. Det er blandt andet disse fejl, som er med til at svække de danske forskeres kritiske udmelding over almindelige vitaminpiller, som kan købes i håndkøb.

Hvad skal forbrugere gøre?
Som forbruger kan det være svært og til tider umuligt at vide, hvad man skal tro på, når bølgerne går højt i medierne. Der er dog nogle generelle ting, som er vigtige at fremhæve:

  • Der er tale om, at nogle få danske forskere melder ud med en mening, som iøvrigt strider imod langt flere eksperter (herhjemme og i udlandet), som bestemt ikke deler denne holdning og er lodret uenige.
  • Præparater med vitaminer og mineraler sælges lovligt i Danmark, fordi Fødevarestyrelsen efter grundig vurdering har godkendt de doser, de indeholder. Højt-doserede vitaminpiller derimod hører under Lægemiddelstyrelsen (Stærke Vitamin- og Mineralpræparater) og er slet ikke relevante for den kritik, der er fremsat.
  • En lang række undersøgelser viser med statistisk sikkerhed, at korrekt anvendelse af præparater med vitaminer og mineraler kan være med til at forebygge sygdomme, som ellers kan føre til for tidlig død.
  • Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) som har til opgave at vurdere sikkerheden ved fødevarer og herunder kosttilskud har ligeledes vurderet vitaminers positive effekter i forbindelse med den såkaldte anprisningsordning. EFSA har undersøgt om der er videnskabeligt bevis for sammenhængen mellem blandt andet vitaminer og deres sundhedseffekter, og EFSA har godkendt en række sundhedseffekter for blandt andet de vitaminer som forskergruppen kritiserer.
  • En sund og varieret kost og en sund livsstil i almindelighed er den vigtigste indsats for et godt helbred. Dog kan det være en god ide at supplere sin kost med vitaminer og mineraler, herunder selen og D-vitamin.
  • En ny undersøgelse har vist, at tilskud af D-vitamin kan mindske dødeligheden af hjerte-kar-sygdom og diabetes med 61%. Samtidig viser forskning, at op imod 2/3 af den europæiske befolkning mangler D-vitamin.
  • En relativt ny undersøgelse (meta-analyse) fra England viser, at det kan have en række sundhedsfremmende virkninger at tage selen-tilskud. Undersøgelsen antyder også, at det især er i Europa, at der kan være fordel ved at tage selen.

Europæere mangler vigtigt sporstof: Ny forskning viser store sundhedsfordele ved selen-tilskud

Doctor_Patient

Forskning peger på en mulig sammenhæng mellem en generel lav selenindtagelse i Europa og en lang række helbredsproblemer.


En helt ny videnskabelig vurdering fastslår, at næringsstoffet selen er afgørende for vores helbred. Den afslører samtidigt, at de fleste europæere er nødt til at øge deres indtag for at kunne få optimal nytte af stoffet.

Problemer med skjoldbruskkirtlen, nedsat immunfunktion, barnløshed, visse kræftformer og en række andre helbredsproblemer, som er udbredte blandt europæere, kan være forårsaget af vores lave indtag af et mikronæringsstof, der hedder selen. En af verdens førende eksperter på området, professor Margaret Rayman, University of Surrey, Guildford i England, har netop offentliggjort en videnskabelig oversigtsartikel, som peger på det lave selenindtag som en årsag til en række sygdomme. Rayman fremhæver samtidig, at det især synes at være europæere, som har behov for selen-tilskud, da vi i modsætning til eksempelvis den amerikanske befolkning har et betydeligt lavere selen-indtag fra kosten. Faktisk er selen-indholdet i dansk kost så lavt, at det ifølge mange eksperters vurdering, ikke er i stand til at give  den optimale beskyttelse.

Skal der handles nu?
Den nye artikel, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, The Lancet, er en gennemgang af en lang række selenundersøgelser. Tilsammen viser de en nærmest U-formet ”nytte-kurve”, hvor øget selen-indtag har sundhedsmæssig genvist indtil et givent punkt, hvorefter kurven går den anden vej, og der ikke længere er sundhedsmæssige fordele ved at få ekstra selen.  For europæerne gælder det om at nå frem til det knæk i kurven, hvor man altså har størst sundhedsmæssig gavn af selen, men der er et godt stykke vej.
Der har været mistanke om en mulig sammenhæng imellem meget højt selenindtag og type-2 diabetes, men dette har ikke kunne dokumenteres i undersøgelser og nævnes derfor kun som en sikkerhedsforanstaltning fra forfatterens side.
Det er ikke første gang, professor Rayman tager fat i det alvorlige selen-problem. I 1997 beskrev hun i en artikel i British Medical Journal, hvordan det britiske selen-indtag var blevet halveret i løbet af de seneste to årtier og stillede i den forbindelse det meget relevante spørgsmål: er det på tide at gøre noget ved problemet?

Dokumenterede fordele
Man ved fra videnskabelige undersøgelser, at selen understøtter kroppens forsvar mod virus, sikrer dannelse af normale velfungerende sædceller, forebygger problemer med skjoldbruskkirtlen og tilmed har dokumenterede kræftforebyggende egenskaber. Det, som eksperter for tiden diskuterer, er ikke vigtigheden af selen men derimod, hvor meget selen man behøver for at opnå den optimale grad af beskyttelse.
Lancet-artiklen er i høj grad med til at cementere selens store betydning for helbredet og bringer os et skridt nærmere konklusionen, at europæere synes at være i underskud med dette næringsstof og bør overveje at øge deres indtag for at være på den sikre side.

Kilde: The Lancet 2012; Feb.29. E-pub ahead of print

Hvad er selen?
Selen er et mineral og et såkaldt sporstof, som planter optager fra jorden og videregiver  til dyr og mennesker. Fordi europæisk landbrugsjord generelt er meget selen-fattig, er det svært fro mennesker i vores del af verden at få nok af stoffet fra føden. Selen understøtter en række vigtige selen-afhængige proteiner (selenoproteiner) i kroppen, som er afgørende for helbredet.
Stoffet findes blandt andet i fuldkornsprodukter, indmad, fisk og nødder men kan også tages som tilskud i tabletform.

Mangel på sollys og D-vitamin et stort problem: Stigning i knogledeformiteter hos børn

Mor-og-barn-i-solen1

På de nordlige breddegrader kan vi kun danne D-vitamin på denne måde om sommeren.

Engelsk syge, en knoglelidelse som især ramte fattige børn i 1700-tallet og forekom indtil for 80 år siden, er på vej retur, advarer britiske læger. Årsagen er mangel på sollys, et overforbrug af solcreme og alt for lavt indhold af D-vitamin i kroppen.

Forældre, som med de bedste intentioner smører deres børn ind i solcreme, inden de sender dem i skole eller børnehave, gør dem i værste fald en bjørnetjeneste. Det samme gælder de forældre, som giver ungerne lov til at sidde alt for mange timer indenfor og spille computerspil. Ifølge britiske læger1 er det en kombination af overdreven brug af solcreme og alt for lidt udendørs-aktivitet, som har ført til kritisk lavt indhold af D-vitamin i blodet hos børn. Der er rapporteret om flere tilfælde af knoglelidelsen engelsk syge hos børn i det solfattige nordlige Storbritannien, og selv ved sydkysten ser man problemet.

En ellers uddød sygdom
Engelsk syge, som er knogledeformiteter forårsaget af kritisk mangel på D-vitamin, var en sygdom, som især ramte fattige børn i 1700-tallet, og som fandtes indtil for 80 år siden. Nu er problemet ved at vende tilbage, advarer lægerne, og det rammer tilsyneladende på tværs af de socialle klasser.
Brugen af solcreme med et faktortal på 7-8 og derover blokerer for den naturlige dannelse af D-vitamin i huden, som sker, når man udsættes for sollys. Ligeledes vil man få mangel på D-vitamin, hvis man opholder sig for lidt udendøre. Professor Nicholas Clarke, som er ortopædkirurg ved Southampton General Hospital i England efterlyser en landsdækkende indsats mod problemet.

Tilskud af D-vitamin
I Danmark vil situationen med al sandsynlighed være den samme.Tidligere på året blev et norsk-amerikansk studie2 offentliggjort, som viste, at det i vinterhalvåret var fysisk umuligt at danne nok D-vitamin i huden ved sollysets hjælp alene. Computer-beregningerne blev foretaget i Boston, hvor klimaet minder meget om det danske.
For at være på den sikre side kan man anvende et tilskud af D-vitamin, som er en enkel, naturlig og sikker måde at dække behovet for dette vitamin på.

Kilder:

  1. www.dailytelegraph.co.uk, November 16. 2010
  2. Journal of the American
    Academy of Dermatology June 2010, Volume 62, Issue 6, Pages 929.e1-929.e9

Vitaminpiller kan gøre mænd mere frugtbare

Silhuet_men

Op imod en femtedel af par i den fødedygtige alder har problemer med at få børn, og i cirka halvdelen af tilfældene skyldes det mandens ringe sædkvalitet.

Britiske forskere er netop kommet ud med en ny rapport, der dokumenterer, at mænd kan øge chancerne for at blive fædre, hvis de tager tilskud af bestemte antioxidanter.

Britiske forskere fra Guy’s and St. Thomas’ NHS Foundation Trust i London har imidlertid lige offentliggjort en rapport, som konkluderer, at chancerne for befrugtning øges, hvis mænd tager tilskud af særlige antioxidanter, især vitamin C, vitamin E og selen.

Øger sædkvaliteten
Den nye rapport, som er offentliggjort i Reproductive BioMedicine Online, er en omfattende gennemgang af ialt 17 randomiserede kliniske studier, der ser på, hvordan vitamin C og E, selen, zink, folinsyre, carnitin og carotenoider indvirker på sædkvalitet og antallet af graviditeter. Blandt de vigtigste observationer foretaget af forskerne kan nævnes at:

  • 75 procent af undersøgelserne viste en forbedring af mindst sperm-parameter sammenlignet med placebo eller ingen behandling
  • 63 procent af undersøgelserne viste signifikant forbedring af sperm-motilitet (sædcellers evne til at bevæge sig) i forhold til placebo
  • 33 procent af undersøgelserne viste en forbedring af sperm-koncentrationen (antallet af sædceller)
  • Antioxidant-supplementering viste sig som helhed at øge antallet af graviditeter med 19 procent. I placebo-/kontrolgrupperne blev den til sammenligning blot øget med tre procent.

Understøtter tidligere forskning
Tilsvarende observationer er gjort i tidligere offentliggjorte undersøgelser. For eksempel viste skotske forskere, hvordan tre måneders supplementering med selen øgede sædcelle-motiliteten markant hos mænd med fertilitetsproblemer. Ligeledes viste italienske forskere fra University of Marche i Ancona, hvordan tilskud af det vitamin-beslægtede stof coenzym Q10 også havde en positiv indflydelse på sædcellernes bevægelighed. Stoffet er med til at regulere cellers energiomsætning. Man så, hvordan sædcellernes Q10-indhold steg som følge af supplementeringen, og dette understreger stoffets betydning for sædcellernes energiproduktion

Kilde:

  1. Reproductive BioMedicine Online Volume 20, Pages 711-723
    “A systematic review of the effect of oral antioxidants on male infertility”
    Authors: C Ross, A Morriss, M Khairy, Y Khalaf, P Braude, A Coomarasamy, T El-Toukhy
  2. Br J Urol. 1998 Jul;82(1):76-80.
  3. Fertil Steril. 2009 May;91(5):1785-92.

De fleste læger bruger og anbefaler kosttilskud

Pixabay_Doctors

Flere amerikanske læger bruger og anbefaler kosttilskud.

60-75% af læger i USA bruger kosttilskud, og endnu flere anbefaler produkterne til deres patienter, viser en ny undersøgelse.

Læger beskyldes ofte for at have en negativ holdning til kosttilskud, men ifølge en ny undersøgelse af 900 læger, herunder hjertelæger, hudlæger og ortopædlæger, anvender 60-75% af lægerne kosttilskud, og 66-91% af dem anbefaler produkterne til deres egne patienter.
I det videnskabelige tidsskrift Nutrition Journal skriver en gruppe eksperter, som den amerikanske brancheorganisation Council for Responsible Nutrition (CRN) har bedt om at udfærdige analysen, hvordan resultaterne af deres nye HCP Impact Study (Health Care Professional Impact Study) stemmer godt overens med tidligere undersøgelser, som gruppen har udført. I 2007 offentliggjorde de data i det samme tidsskrift, som viste at 72% af læger bruger kosttilskud, og 79% anbefaler dem til patienterne.

Mest udbredt blandt hudlæger
Af den nye undersøgelse fremgår det, at nogle speciallæger er mere tilbøjelige end andre til at bruge og anbefale kosttilskud. For eksempel bruger 75% af hudlægerne og 73% af ortopædlægerne kosttilskud, hvor det tilsvarende tal for hjertelæger er 57%. 59% af hudlægerne og 50% af ortopædlægerne anvender produkterne regelmæssigt, hvor kun 37% af hjertelægerne gør det.
De mest almindeligt anvendte kosttilskud er multivitaminer, og mere end 25% i hver enkelt speciallæge-gruppe fortalte, at de anvender omega-3 fedtsyrer, mens cirka 20% benytter sig af urtepræparater.

Mange sundhedsfordele
Som noget interessant kan man se, hvordan hjertelæger anvender kosttilskud i lavest grad men samtidig er meget villige til at informere deres patienter om fordelene. 72% af hjertelægerne anbefaler deres patienter at tage kosttilskud for et sundere kredsløb og lavere kolesterol. 66% af hudlægerne anbefaler produkterne for hud, hår og negle, hvor over 90% af ortopædlægerne råder deres patienter til at anvende kosttilskud for at få stærkere og sundere knogler og led.

Source: Nutrition Journal 2011, 10:20