Britisk undersøgelse: Kun 20% får nok frugt og grønt

Udgivet d. 18. maj 2012

Der skal mere grønt og frugt på bordet både i England og ikke mindst i Danmark.

Rundspørge blandt englændere viser, at kun hver femte spiser spiser sundt nok. Hos danskerne ser det endnu værre ud.

Det slår sløjt til med briternes forbrug af frugt og grønt, viser en ny undersøgelse, som afslører, at gennemsnitligt 17% af lav-indkomstfamilierne spiser den anbefalede mængde frugt og grønt. Til sammenligning er der omtrent 27% af de mere velstillede, som evner at spise nok frugt og grønt til at nå op på den mængde frugt og grønt, som ifølge sundhedsmyndighederne er nødvendig for at forebygge livsstilsrelateret sygdom. Godt 2.000 personer medvirkede i undersøgelsen, som er udført for World Cancer Research Fund (WCRF).

Værre for danskerne
Det ser meget værre ud for os danskere. En undersøgelse fra Gartneriernes Afsætnings Udvalg (GAU) viser, at mindre end hver tiende herhjemme får den anbefalede mængde frugt og grønt. I 2011 var der 8,7 procent af de voksne danskere, der nåede op på det ønskede niveau, mens det i 2010 lykkedes for 9,4 procent.

Åbenbart kender 98 procent af danskerne til kostrådet om at spise 600 gram frugt og grønt dagligt, men alt for mange synes tilsyneladende, at det er for dyrt at købe frugt og grønt i butikkerne, og desuden er der alt for mange, der ikke kender til de mange muligheder man har for at anvende grøntsager i madlavningen.

Holder os raske
Ikke desto mindre er det utroligt vigtigt at spise en kost med tilpas høje mængder frugt og grønt, da det forsyner os med vitaminer, mineraler og kostfibre, som ikke alene er med til at forebygge problemer som kræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes, men som også hjælper os med at holde vægten.

Kilde:
BBC News, 14 maj 2012 og www.foodculture.dk (14. april 2012)

Derfor bliver du lettere syg, når det er vinter

Udgivet d. 2. maj 2012

Den kolde vintertid er sæson for influenza.

Har du nogensinde spekuleret over, hvorfor det altid er om vinteren, influenzaen sender dig under dynen? Meget tyder på, at det skyldes mangel på sollys og dermed for lidt D-vitamin, som beskytter os mod blandt andet virus og infektioner. En ny rapport bakker op omkring teorien.

Der findes mange teorier om, hvorfor influenza-epidemier typisk rammer om efteråret og vinteren, hvor det er koldt og mørkt ude. Nogle hævder, at det er fordi, vi opholder os indendøre det meste af tiden under samme tag som andre og dermed lettere bliver smittet. Det med indendøre er især værd at hæfte sig ved, for her afskærer man sig fra sollys, som er den ubetinget vigtigste kilde til D-vitamin, som tilsyneladende har afgørende betydning for vores virusforsvar. At der i den kolde tid i forvejen er så begrænset sollys, at det er så godt som umuligt at dække kroppens D-vitaminbehov, er en helt andet snak.

D-vitamin og immunforsvar
En helt ny videnskabelig rapport bringer ved til bålet og præciserer, at det er manglen på D-vitamin i de kolde måneder, som er årsag til vores svækkede immunforsvar, og forskerne bag rapporten går endda et skridt videre ved at foreslå, at især den ældre del af befolkningen kan drage fordel af at supplere deres kost med D-vitamin for derigennem at styrke deres indbyggede forsvar mod blandt andet virus-infektioner.
”En lang række undersøgelser viser fordelene ved at opretholde et tilstrækkeligt D-vitamin niveau i kroppen. Efterhånden som der foretages mere og mere forskning i D-vitamin, opdager vi hvor vigtigt dette stof er for helbredet. Vores undersøgelse er på ingen måde anderledes, og vitamin D-tilskud bør komme i betragtning som et af flere redskaber, der kan hjælpe, når konventionelle terapier ikke er nok,” udtaler Victor Manuel Martinez-Taboada, en af forskerne bag rapporten. Han er tilknyttet Hospital Universitario Marqués de Valdecilla i Spanien.

Især udtalt hos ældre
Forskningen, som Martinez-Taboada referer til, omfatter unge, midaldrende og ældre mænd og kvinder, og viser tydeligt, hvordan D-vitamin-niveauerne har en tendens til at dale med alderen. For at undersøge hvordan dette påvirker kroppen, undersøgte forskerne, om det reducerede D-vitaminindhold havde nogen indflydelse på blandt andet lymfocytter og monocytter, som har betydning for immunforsvaret. En af de ting, som forskerne hæftede sig ved, var hvordan D-vitaminmangel især hæmmede et protein ved navn TLR7 (TLR står for Toll-like Receptor). Netop dette protein har særlig stor betydning for kroppens virusforsvar.

Hvor findes D-vitamin?
D-vitamin dannes i huden, når vi opholder os i sollys. Det findes ligeledes i visse fødevarer som fede fisk (sild, sardin, tun, makrel og torskelever), torskerogn, æg, avocado og lever.

Hvad gør D-vitamin?
D-vitamin er vigtigt for et velfungerende helbred og har især betydning for dannelse og vedligeholdelse af sunde tænder og knoglevæv. D-vitamin er også med til at vedligeholde et velfungerende immunforsvar. Forskere har fundet et sted imellem 2.000 og 3.000 specifikke D-vitamin-receptorer (”docking-stationer) for D-vitamin fordelt rundt omkring i kroppens væv.

Hvor meget D-vitamin behøver vi?
I Danmark anbefaler man et dagligt indtag på 7,5 mikrogram D-vitamin og op til 10 mikrogram for særligt udsatte grupper. Dette niveau ligger imidlertid væsentligt lavere, end hvad eksperter rundt omkring i verden anbefaler. Her er et par eksempler på, hvad læger og forskere har udtalt her i landet:

Overlæge Henrik Hey, Vejle Sygehus:
“Det, vi fandt ud af i undersøgelsen*, var, at 40 til 50 pct. af dem, der var i underskud med D-vitamin, i forvejen spiste en vitaminpille. Men kombineret med sol og indtag gennem kosten, var det alligevel ikke nok. Derfor anbefaler vi, at den daglige dosis sættes op“
Kilde: TV-2 Nyhederne, 16. maj 2008.

* en ny undersøgelse fra Vejle Sygehus, der på Klinisk Biokemisk Afdeling har gennemgået 9.249 blodprøver fra danskere.

Leif Mosekilde, overlæge og professor, Århus Sygehus:
»Voksne og ældre skal op på en mængde, der svarer til tre gange så meget, som det man fra myndighedernes side anbefaler til voksne, for at have en tilfredsstillende mængde i blodet året rundt. Undersøgelser viser, at store dele af befolkningen særligt i vinterhalvåret får alt for lidt gavn af solen og dermed kommer i underskud, og det kan ikke klares alene ved at spise fødevarer med D-vitamin.«
Kilde: www.fpn.dk, 10. april 2008.

Tag trygt din vitaminpille

Udgivet d. 30. marts 2012

Mange danske brugere af vitaminpiller går for tiden rundt og er nervøse, fordi de har læst at det kan være livsfarligt at tage vitaminer. Det er det ikke. Den daglige vitaminpille er stadig sund. Der er derfor ingen grund til bekymring. Læs her hvorfor.

Kosttilskud eller ej? Bor man i Danmark er det som udgangspunkt vigtigt at tage et dagligt tilskud af i det mindste D-vitamin og selen.

I den senere tid har en gruppe danske forskere med overlæge Christian Gluud fra Rigshospitalet i spidsen lagt navn til advarsler om, at det kan være livsfarligt at indtage såkaldte antioxidanter i doser, der overstiger indholdet en ganske almindelig multivitaminpille. Ledende medarbejdere fra såvel Kræftens Bekæmpelse som DTU Fødevareinstituttet har ligeledes kritiseret vitaminpiller i medierne. Danske forbrugere af vitaminpiller er forståeligt nok blevet nervøse over dette, men det har de ingen grund til, ligesom de ikke har grund til at stoppe med at anvende deres vitamintilskud. Advarslerne er nemlig baseret på et yderst tyndt grundlag.

En skæv sammenligning
Kort fortalt har forskergruppen udvalgt 78 undersøgelser af vitaminers og/eller mineralers indvirkning på helbredet og gen-analyseret dem for at se, om der var en tendens til øget dødelighed hos brugere af vitaminpiller. Der er dog flere steder, hvor forskerne har lavet nogle tankevækkende ”fodfejl”, som ødelægger sammenligningsgrundlaget.

Der er medtaget og lagt stor vægt på undersøgelser, hvor der er anvendt præparater med meget høje doser – det vil sige lægemiddeldoser – af antioxidanter, som intet har at gøre med kosttilskud.
Der er medtaget undersøgelser med mennesker, som i forvejen var alvorligt syge. Der er derfor andre faktorer end vitamin-indtag, som kan have påvirket dødeligheden.
Forskerne har givet points til de enkelte undersøgelser ud fra kriterier, som er svære at gennemskue. Derved kan forskerne i realiteten give en mere positiv bedømmelse af nogle undersøgelser og en mere negativ af andre – hvilket i høj grad påvirker det ønskede udfald af den samlede analyse.

Positive vitamin-undersøgelser blev vægtet lavt
Resultatet af denne udvælgelsesproces blev da også, at en stor del af de undersøgelser, som har vist en positiv virkning af indtagelse af vitaminpiller, rent faktisk er blevet ”sløret”. Dette kan man blandt andet se med SU.VI.MAX-undersøgelsen fra 2004, hvor mænd, der indtog en kombination af antioxidanter, havde 31% lavere kræftrisiko og 37% lavere dødelighed end mænd, der ikke tog disse tilskud.

Kritik af forskningen
Nogle af de undersøgelser, som de danske forskere iøvrigt har vægtet til fordel for deres argument, har tidligere fået massiv kritik. Det gælder blandt andet en finsk undersøgelse af rygere (ATBC-undersøgelsen), der fik beta-caroten og/eller E-vitamin samt CARET-undersøgelsen med rygere, tidligere rygere og asbestarbejdere, som fik store (isolerede) tilskud af A-vitamin og stoffet betacaroten. Denne forskning er netop blevet kritiseret, fordi den er udført på mennesker, der i forvejen har øget risiko for kræft og død, men også fordi der er anvendt store doser af nogle få vitaminer. Der er i omtrent samtlige forsøg brugt fra 5 til 20 gange den anbefalede dosering eller mere. Det er i virkeligheden et helt forkert grundlag at bedømme ud fra, da kosttilskud ikke er beregnet til at redde folk fra usunde levevaner eller alvorlig sygdom men derimod at supplere en ellers sund og forebyggende livsstil.

Æbler og bananer
Det er vigtigt, når man diskuterer vitaminer og andre næringsstoffer, at man ikke blander æbler og bananer. Netop dette gør de danske forskere, DTU og Kræftens Bekæmpelse, når de på baggrund af undersøgelser, der er foretaget med alvorligt syge mennesker, drager konklusioner på vegne af raske personer. På samme måde kan man ikke anvende undersøgelser, hvor der er brugt vitaminer i lægemiddeldoser, som løftestang for argumentet om, at almindelige vitaminpiller med moderate doser kan være farlige. Det er blandt andet disse fejl, som er med til at svække de danske forskeres kritiske udmelding over almindelige vitaminpiller, som kan købes i håndkøb.

Hvad skal forbrugere gøre?
Som forbruger kan det være svært og til tider umuligt at vide, hvad man skal tro på, når bølgerne går højt i medierne. Der er dog nogle generelle ting, som er vigtige at fremhæve:

Der er tale om, at nogle få danske forskere melder ud med en mening, som iøvrigt strider imod langt flere eksperter (herhjemme og i udlandet), som bestemt ikke deler denne holdning og er lodret uenige.
Præparater med vitaminer og mineraler sælges lovligt i Danmark, fordi Fødevarestyrelsen efter grundig vurdering har godkendt de doser, de indeholder. Højt-doserede vitaminpiller derimod hører under Lægemiddelstyrelsen (Stærke Vitamin- og Mineralpræparater) og er slet ikke relevante for den kritik, der er fremsat.
En lang række undersøgelser viser med statistisk sikkerhed, at korrekt anvendelse af præparater med vitaminer og mineraler kan være med til at forebygge sygdomme, som ellers kan føre til for tidlig død.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) som har til opgave at vurdere sikkerheden ved fødevarer og herunder kosttilskud har ligeledes vurderet vitaminers positive effekter i forbindelse med den såkaldte anprisningsordning. EFSA har undersøgt om der er videnskabeligt bevis for sammenhængen mellem blandt andet vitaminer og deres sundhedseffekter, og EFSA har godkendt en række sundhedseffekter for blandt andet de vitaminer som forskergruppen kritiserer.
En sund og varieret kost og en sund livsstil i almindelighed er den vigtigste indsats for et godt helbred. Dog kan det være en god ide at supplere sin kost med vitaminer og mineraler, herunder selen og D-vitamin.
En ny undersøgelse har vist, at tilskud af D-vitamin kan mindske dødeligheden af hjerte-kar-sygdom og diabetes med 61%. Samtidig viser forskning, at op imod 2/3 af den europæiske befolkning mangler D-vitamin.
En relativt ny undersøgelse (meta-analyse) fra England viser, at det kan have en række sundhedsfremmende virkninger at tage selen-tilskud. Undersøgelsen antyder også, at det især er i Europa, at der kan være fordel ved at tage selen.

Europæere mangler vigtigt sporstof: Ny forskning viser store sundhedsfordele ved selen-tilskud

Udgivet d. 2. marts 2012

Forskning peger på en mulig sammenhæng mellem en generel lav selenindtagelse i Europa og en lang række helbredsproblemer.

En helt ny videnskabelig vurdering fastslår, at næringsstoffet selen er afgørende for vores helbred. Den afslører samtidigt, at de fleste europæere er nødt til at øge deres indtag for at kunne få optimal nytte af stoffet.

Problemer med skjoldbruskkirtlen, nedsat immunfunktion, barnløshed, visse kræftformer og en række andre helbredsproblemer, som er udbredte blandt europæere, kan være forårsaget af vores lave indtag af et mikronæringsstof, der hedder selen. En af verdens førende eksperter på området, professor Margaret Rayman, University of Surrey, Guildford i England, har netop offentliggjort en videnskabelig oversigtsartikel, som peger på det lave selenindtag som en årsag til en række sygdomme. Rayman fremhæver samtidig, at det især synes at være europæere, som har behov for selen-tilskud, da vi i modsætning til eksempelvis den amerikanske befolkning har et betydeligt lavere selen-indtag fra kosten. Faktisk er selen-indholdet i dansk kost så lavt, at det ifølge mange eksperters vurdering, ikke er i stand til at give den optimale beskyttelse.

Skal der handles nu?
Den nye artikel, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, The Lancet, er en gennemgang af en lang række selenundersøgelser. Tilsammen viser de en nærmest U-formet ”nytte-kurve”, hvor øget selen-indtag har sundhedsmæssig genvist indtil et givent punkt, hvorefter kurven går den anden vej, og der ikke længere er sundhedsmæssige fordele ved at få ekstra selen. For europæerne gælder det om at nå frem til det knæk i kurven, hvor man altså har størst sundhedsmæssig gavn af selen, men der er et godt stykke vej.
Der har været mistanke om en mulig sammenhæng imellem meget højt selenindtag og type-2 diabetes, men dette har ikke kunne dokumenteres i undersøgelser og nævnes derfor kun som en sikkerhedsforanstaltning fra forfatterens side.
Det er ikke første gang, professor Rayman tager fat i det alvorlige selen-problem. I 1997 beskrev hun i en artikel i British Medical Journal, hvordan det britiske selen-indtag var blevet halveret i løbet af de seneste to årtier og stillede i den forbindelse det meget relevante spørgsmål: er det på tide at gøre noget ved problemet?

Dokumenterede fordele
Man ved fra videnskabelige undersøgelser, at selen understøtter kroppens forsvar mod virus, sikrer dannelse af normale velfungerende sædceller, forebygger problemer med skjoldbruskkirtlen og tilmed har dokumenterede kræftforebyggende egenskaber. Det, som eksperter for tiden diskuterer, er ikke vigtigheden af selen men derimod, hvor meget selen man behøver for at opnå den optimale grad af beskyttelse.
Lancet-artiklen er i høj grad med til at cementere selens store betydning for helbredet og bringer os et skridt nærmere konklusionen, at europæere synes at være i underskud med dette næringsstof og bør overveje at øge deres indtag for at være på den sikre side.

Kilde: The Lancet 2012; Feb.29. E-pub ahead of print

Hvad er selen?
Selen er et mineral og et såkaldt sporstof, som planter optager fra jorden og videregiver til dyr og mennesker. Fordi europæisk landbrugsjord generelt er meget selen-fattig, er det svært fro mennesker i vores del af verden at få nok af stoffet fra føden. Selen understøtter en række vigtige selen-afhængige proteiner (selenoproteiner) i kroppen, som er afgørende for helbredet.
Stoffet findes blandt andet i fuldkornsprodukter, indmad, fisk og nødder men kan også tages som tilskud i tabletform.

Mangel på sollys og D-vitamin et stort problem: Stigning i knogledeformiteter hos børn

Udgivet d. 2. marts 2012

På de nordlige breddegrader kan vi kun danne D-vitamin på denne måde om sommeren.

Engelsk syge, en knoglelidelse som især ramte fattige børn i 1700-tallet og forekom indtil for 80 år siden, er på vej retur, advarer britiske læger. Årsagen er mangel på sollys, et overforbrug af solcreme og alt for lavt indhold af D-vitamin i kroppen.

Forældre, som med de bedste intentioner smører deres børn ind i solcreme, inden de sender dem i skole eller børnehave, gør dem i værste fald en bjørnetjeneste. Det samme gælder de forældre, som giver ungerne lov til at sidde alt for mange timer indenfor og spille computerspil. Ifølge britiske læger1 er det en kombination af overdreven brug af solcreme og alt for lidt udendørs-aktivitet, som har ført til kritisk lavt indhold af D-vitamin i blodet hos børn. Der er rapporteret om flere tilfælde af knoglelidelsen engelsk syge hos børn i det solfattige nordlige Storbritannien, og selv ved sydkysten ser man problemet.

En ellers uddød sygdom
Engelsk syge, som er knogledeformiteter forårsaget af kritisk mangel på D-vitamin, var en sygdom, som især ramte fattige børn i 1700-tallet, og som fandtes indtil for 80 år siden. Nu er problemet ved at vende tilbage, advarer lægerne, og det rammer tilsyneladende på tværs af de socialle klasser.
Brugen af solcreme med et faktortal på 7-8 og derover blokerer for den naturlige dannelse af D-vitamin i huden, som sker, når man udsættes for sollys. Ligeledes vil man få mangel på D-vitamin, hvis man opholder sig for lidt udendøre. Professor Nicholas Clarke, som er ortopædkirurg ved Southampton General Hospital i England efterlyser en landsdækkende indsats mod problemet.

Tilskud af D-vitamin
I Danmark vil situationen med al sandsynlighed være den samme.Tidligere på året blev et norsk-amerikansk studie2 offentliggjort, som viste, at det i vinterhalvåret var fysisk umuligt at danne nok D-vitamin i huden ved sollysets hjælp alene. Computer-beregningerne blev foretaget i Boston, hvor klimaet minder meget om det danske.
For at være på den sikre side kan man anvende et tilskud af D-vitamin, som er en enkel, naturlig og sikker måde at dække behovet for dette vitamin på.

Kilder:

www.dailytelegraph.co.uk, November 16. 2010
Journal of the American
Academy of Dermatology June 2010, Volume 62, Issue 6, Pages 929.e1-929.e9

Vitaminpiller kan gøre mænd mere frugtbare

Udgivet d. 2. marts 2012

Op imod en femtedel af par i den fødedygtige alder har problemer med at få børn, og i cirka halvdelen af tilfældene skyldes det mandens ringe sædkvalitet.

Britiske forskere er netop kommet ud med en ny rapport, der dokumenterer, at mænd kan øge chancerne for at blive fædre, hvis de tager tilskud af bestemte antioxidanter.

Britiske forskere fra Guy’s and St. Thomas’ NHS Foundation Trust i London har imidlertid lige offentliggjort en rapport, som konkluderer, at chancerne for befrugtning øges, hvis mænd tager tilskud af særlige antioxidanter, især vitamin C, vitamin E og selen.

Øger sædkvaliteten
Den nye rapport, som er offentliggjort i Reproductive BioMedicine Online, er en omfattende gennemgang af ialt 17 randomiserede kliniske studier, der ser på, hvordan vitamin C og E, selen, zink, folinsyre, carnitin og carotenoider indvirker på sædkvalitet og antallet af graviditeter. Blandt de vigtigste observationer foretaget af forskerne kan nævnes at:

75 procent af undersøgelserne viste en forbedring af mindst sperm-parameter sammenlignet med placebo eller ingen behandling
63 procent af undersøgelserne viste signifikant forbedring af sperm-motilitet (sædcellers evne til at bevæge sig) i forhold til placebo
33 procent af undersøgelserne viste en forbedring af sperm-koncentrationen (antallet af sædceller)
Antioxidant-supplementering viste sig som helhed at øge antallet af graviditeter med 19 procent. I placebo-/kontrolgrupperne blev den til sammenligning blot øget med tre procent.

Understøtter tidligere forskning
Tilsvarende observationer er gjort i tidligere offentliggjorte undersøgelser. For eksempel viste skotske forskere, hvordan tre måneders supplementering med selen øgede sædcelle-motiliteten markant hos mænd med fertilitetsproblemer. Ligeledes viste italienske forskere fra University of Marche i Ancona, hvordan tilskud af det vitamin-beslægtede stof coenzym Q10 også havde en positiv indflydelse på sædcellernes bevægelighed. Stoffet er med til at regulere cellers energiomsætning. Man så, hvordan sædcellernes Q10-indhold steg som følge af supplementeringen, og dette understreger stoffets betydning for sædcellernes energiproduktion

Kilde:

Reproductive BioMedicine Online Volume 20, Pages 711-723
“A systematic review of the effect of oral antioxidants on male infertility”
Authors: C Ross, A Morriss, M Khairy, Y Khalaf, P Braude, A Coomarasamy, T El-Toukhy
Br J Urol. 1998 Jul;82(1):76-80.
Fertil Steril. 2009 May;91(5):1785-92.

De fleste læger bruger og anbefaler kosttilskud

Udgivet d. 2. marts 2012

Flere amerikanske læger bruger og anbefaler kosttilskud.

60-75% af læger i USA bruger kosttilskud, og endnu flere anbefaler produkterne til deres patienter, viser en ny undersøgelse.

Læger beskyldes ofte for at have en negativ holdning til kosttilskud, men ifølge en ny undersøgelse af 900 læger, herunder hjertelæger, hudlæger og ortopædlæger, anvender 60-75% af lægerne kosttilskud, og 66-91% af dem anbefaler produkterne til deres egne patienter.
I det videnskabelige tidsskrift Nutrition Journal skriver en gruppe eksperter, som den amerikanske brancheorganisation Council for Responsible Nutrition (CRN) har bedt om at udfærdige analysen, hvordan resultaterne af deres nye HCP Impact Study (Health Care Professional Impact Study) stemmer godt overens med tidligere undersøgelser, som gruppen har udført. I 2007 offentliggjorde de data i det samme tidsskrift, som viste at 72% af læger bruger kosttilskud, og 79% anbefaler dem til patienterne.

Mest udbredt blandt hudlæger
Af den nye undersøgelse fremgår det, at nogle speciallæger er mere tilbøjelige end andre til at bruge og anbefale kosttilskud. For eksempel bruger 75% af hudlægerne og 73% af ortopædlægerne kosttilskud, hvor det tilsvarende tal for hjertelæger er 57%. 59% af hudlægerne og 50% af ortopædlægerne anvender produkterne regelmæssigt, hvor kun 37% af hjertelægerne gør det.
De mest almindeligt anvendte kosttilskud er multivitaminer, og mere end 25% i hver enkelt speciallæge-gruppe fortalte, at de anvender omega-3 fedtsyrer, mens cirka 20% benytter sig af urtepræparater.

Mange sundhedsfordele
Som noget interessant kan man se, hvordan hjertelæger anvender kosttilskud i lavest grad men samtidig er meget villige til at informere deres patienter om fordelene. 72% af hjertelægerne anbefaler deres patienter at tage kosttilskud for et sundere kredsløb og lavere kolesterol. 66% af hudlægerne anbefaler produkterne for hud, hår og negle, hvor over 90% af ortopædlægerne råder deres patienter til at anvende kosttilskud for at få stærkere og sundere knogler og led.

Source: Nutrition Journal 2011, 10:20

Knoglestyrkende tilskud forebygger osteoporose hos kvinder

Udgivet d. 2. marts 2012

Knogler har brug for tilstrækkeligt calcium, men også D-vitamin, magnesium, B-vitaminer og en række andre næringsstoffer.

Kvinder, som tager en kombination af calcium og D-vitamin, øger mineraltætheden i knoglerne og reducerer derved risikoen for osteoporose, selvom deres calciumindtag i forvejen er tilstrækkeligt højt.

Hvis en kvinde vil beskytte sig selv mod knogleskørhed (osteoporose), bør hun tage et tilskud af calcium og D-vitamin, også selvom hendes indtag af calcium i forvejen er tilstrækkeligt højt, viser en ny finsk undersøgelse. Forskere fra Universitetet i Kuopio skriver i tidsskriftet Osteoporosis International, at knoglemineral-indholdet hos kvinder, der fik 1.000 mg calcium og 20 mikrogram D-vitamin dagligt igennem tre år øgedes betydeligt mere, når man sammenlignede dem med kvinder, der ikke fik tilskud af de to stoffer. Knoglemineral-indholdet er et mål for knoglestyrke, som kan anvendes til at vurdere risikoen for skøre knogler.

Stor undersøgelse
Ialt 3.432 kvinder i alderen 66-71 medvirkede i den såkaldte OSTPRE-FPS (Osteoroposis Risk Factor and Prevention-Fracture Prevention Study), som er en randomiseret, åben befolkningsundersøgelse. En undergruppe bestående af næsten 600 kvinder blev tilfældigt udvalgt til undersøgelse af knoglemineral-indhold. Halvdelen af kvinderne fik calcium og D-vitamin dagligt, hvorimod den anden gruppe (kontrolgruppen) ikke fik noget. Efter tre år var knoglemineral-indholdet øget med 0,84% hos dem, der fik tilskud. I kontrolgruppeb var stigningen kun på 0,19%.

Støtter hinanden
Grunden til at man skal tage begge næringsstoffer, er at de understøtter hinanden. Calcium indvirker på knogledannelse og stimulerer de reparations-mekanismer, som vedligeholder knoglevæv. D-vitamin virker derimod ved at øge kroppens calcium-optagelse.
En samlet analyse foretaget på baggrund af næsten 70.000 mennesker i USA og Europe, viser at calcium og D-vitamin indtaget sammen sænker risikoen for knoglebrud med otte procent og hoftebrud specifikt med 16 procent. Disse data er offentliggjort i British Medical Journal.

Husk magnesium!
Hvis du tager calciumtilskud, så vær også opmærksom på at få nok magnesium, da magnesium sidder i cellemembranerne og modvirker, at calcium havner de forkerte steder i kroppen.

Q10 beskytter dine muskler

Udgivet d. 2. marts 2012

Tilskud af Q10 beskytter idrætsfolk mod skader og er ikke på dopinglisten.

Stoffet coenzym Q10, som mange tager for at få mere energi, er åbenbart også i stand til at beskytte imod de skader, muskelvævet udsættes for i forbindelse med hård idræt.

Det kræver energi at dyrke sport, og mange idrætsudøvere har fundet ud af, at den vitaminbeslægtede substans coenzym Q10 kan give dem energi til bedre præstationer. Stoffet kan imidlertid også beskytte mod nogle af de skader, som typisk ses hos ekstremsports-udøvere. I en undersøgelse, som spanske forskere fra Universitet i Granada udførte på 20 ultra-løbere, så man, hvordan løbere, der tog Q10-kapsler, havde betydeligt lavere forekomst af skader på muskelvævet, sammenlignet med løbere, der fik identiske snydekapsler. Undersøgelsen er offentliggjort i European Journal of Nutrition og hævdes at være den første, der viser, at coenzym Q10 beskytter mod skader i muskelvævet i forbindelse med ekstremsport.

Mindre DNA-skade og inflammation
De 20 løbere blev inddelt i to lige store grupper. Løberne i den ene gruppe fik hver især en kapsel med 30 mg Q10 to dage før løbet, tre 30 mg-kapsler dagen før løbet og en 30 mg-kapsel en time inden start. Løberne i den anden gruppe fik et tilsvarende antal identiske snyde-kapsler (placebo) uden virkning. Herefter skulle alle løbe 50 kilometer langs med Europa’s højestbeliggende vejstrækning i Sierra Nevada-bjergene.
Der var tydelig forskel på de to grupper. Hos de Q10-behandlede blev der målt langt under halvt så meget DNA-skade som hos de løbere, der fik placebo. Ligeledes var der langt mindre forekomst af inflammation i Q10-gruppen.

Beskytter nyrerne
En anden ting forskerne observerede var, at der var langt mindre creatinin i urinen hos dem, der fik Q10. Creatinin er et stof, der opstår, når muskelvæv nedbrydes, og det signalerer samtidig en skade-virkning på nyrerne.
En finsk undersøgelse fra 1996, som viste, at Q10-tilskud afkortede restitutionstiden hos finske eliteskiløbere (langrend), har nu pludselig fået en mulig forklaring: jo mindre skader musklerne er udsat for, desto hurtigere er man klar igen.

Kilde: European Journal of Nutrition (online), 12. oktober 2011

Fiskeolie hjælper måske mod hyperaktivitet

Udgivet d. 1. marts 2012

Forskning tyder på gavn af fedtsyrerne i fiskeolie til børn med en ADHD-diagnose.

Hyperaktive børn kan måske blive hjulpet med et tilskud af omega-3 fedtsyrer, mener forskere.

Fiskeolie har en række sundhedsgavnlige egenskaber og ifølge forskere kan børn, der har fået stilet diagnosen ADHD (Attention-Deficit Hyperactivity Disorder) – også kendt som hyperaktivitet – blive hjulpet med et dagligt tilskud af fiskeolie. I oktober-udgaven af det videnskabelige tidsskrift Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry konkluderer to forskere tilknyttet the Yale Child Study Center, at fiskeolie viser en moderat men statistisk signifikant effekt mod ADHD-symptomer. Deres konklusion er baseret på en meta-analyse (grundig sammenligning) af ialt 10 videnskabelige undersøgelser med sammenlagt 699 børn.

Meget sikkert at anvende
Forskerne understreger, at de lægemidler, der idag anvendes til lindring af ADHD-symptomer er mere effektive end fiskeolie. Til gengæld fører fiskeolie ikke til de bivirkninger, som typisk ses med de hyppigt anvendt lægemidler, og udgør derfor et godt og sikkert alternativ, der fortjener at blive udforsket grundigere. Forskerne påpeger ligeledes, at fiskeolie kan benyttes til at forstærke den syntetiske medicins virkning, ligesom fiskeolie kan anvendes af forældre, som ikke ønsker, at deres barn skal tage receptpligtig medicin.

Omega-3 fedtsyrer har forskellige virkningsmekanismer, hvoraf nogle er af potentiel gavn for ADHD-patienter. For eksempel har disse fedtsyrer anti-inflammatoriske egenskaber, som kan være med til at beskytte hjernecellerne. Ligeledes har omega-3 vist at have en positiv indvirkning på hjernens indhold af de to vigtige signalsubstanser serotonin og dopamin. Serotonin er vigtigt for ens velbefindende, og dopamin er vigtig for ting som indlæring, motivation, humør og opmærksomhed.

Kilde:
Journal of the Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 2011;50(10):991-1000