Selen sænker risikoen for tarmkræft

Woman_in_white

Et nyt videnskabeligt studie bekræfter, at vi danskere der bor i et lav-selenområde, har gavn af et dagligt selentilskud, som mindsker risikoen for tarmkræft. Det ses tydeligst hos kvinder.

Kræft i enten tyktarm, endetarm og blindtarm kaldes under et for kolorektal kræft. Det er den næsthyppigste årsag til kræftrelaterede dødsfald i Europa.

Det nye studie er lavet af Dr. David Hughes fra Centre for Systems Medicine sammen med kolleger fra USA og Europa. Der blev blandt andet anvendt data fra en meget stor, tidligere undersøgelse kaldet EPIC med 521.448 deltagere fra 10 europæiske lande, hvoraf de fleste var kvinder. Disse data gav mulighed for at sammenligne udviklingen af kolorektal kræft i Europa med to pålidelige markører for selenstatus, hvor den ene er den totale mængde selen i blodet og den anden er det selenholdige protein kaldet Sepp. Forskerne fandt en klar nedsættelse i risikoen for kolorektal kræft på 11% for hver forøgelse i blodet af Sepp på 0,806 mg/l.

Konklusioner
Studiet konkluderer, at der i en befolkningsgruppe som ikke får en optimal mængde selen, er en klar sammenhæng mellem et øget selenniveau og en nedsat risiko for at udvikle kolorektal kræft samt at denne risikonedsættelse er mest markant for kvinder. En optimalt selenindtagelse kan variere alt efter alder, køn, helbredstilstand samt individuelle, genetiske forhold.

Mest markant effekt hos kvinder
Forskerne finder det interessant, at effekten af et højere selenniveau ses tydeligst hos kvinder. Anbefalingen om at mænd bør indtage lidt mere selen end kvinder baserer sig på data fra undersøgelser af dyr. Nye undersøgelser viser, at østrogen påvirker blodets selenindhold og indholdet af selen i selenoproteiner. Kvinder udskiller også mere selen med urinen end mænd, hvilket tyder på, at mænd er bedre til at holde på deres selen. Kvinder kan også være mere følsomme over for selenmangel end mænd, men det er et område, hvor vi stadig mangler viden.

Velkomne data
Årsagen til at dette studie er så velkomment er, at det mindsker den usikkerhed der stadig eksisterer vedrørende selens potentielle virkning på en række kræftformer. En usikkerhed som med stor sandsynlighed bunder i tidligere studier af selens kræftforebyggende effekt, der ikke viste nogen ændring i kræftforekomsten, fordi man gav selentilskud til en befolkningsgruppe i USA, som i forvejen havde tilstrækkeligt selen.

Om selen
Selen er et essentielt mikronæringsstof for menneskers sundhed, hvis biologiske aktiviteter og potentielle kræfthæmmende egenskaber sandsynligvis skyldes, at det indgår i en række selenholdige proteiner der kodes af 25 forskellige gener og har at gøre med cellebeskyttelse, nedsættelse af oxidativt stress og inflammation.

Refs.
Hughes DJ, et al. Selenium status is associated with colorectal cancer risk in the European prospective investigation of cancer and nutrition cohort. Int J Cancer 2014. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere info om selen og kræft

D-vitamintilskud: Begynd tidligt!

Stock:Boy3

Overraskende mange har for lavt D-vitaminindhold, også i lande med mere sol end i Danmark.

Vi har længe vidst, at børn der ammes, har behov for et tilskud af D-vitamin, men vi ved for lidt om, hvilken dosis der er nødvendig. Det er baggrunden for et nyt, videnskabeligt studie med forskellige doser D-vitamin til nyfødte. I studiets konklusion anbefaler forskerne, at man fortsætter med at give de 10 µg D-vitamin, som også den danske Sundhedsstyrelse anbefaler til børn fra to uger til to år, men ligeledes, at man begynder med tilskud straks efter fødslen.

Den amerikanske undersøgelse blev udført i vinterhalvåret på 41 grader nordlig bredde, hvilket er omtrent samme breddegrad som Barcelona. I undersøgelsen deltog 213 spædbørn (1 måned gamle), der blev ammet og ikke fik modermælkserstatning. De blev tilfældigt udvalgt til at få enten 5, 10, 15 eller 20 µg D-vitamin dagligt i ni måneder. Oprindeligt var det ikke planlagt at medtage en dosering på 20 µg, men det blev anset for nødvendigt, da nogle af spædbørnene havde et lavt D-vitamininhold i blodet (<50 nmol/l) på trods af vitamintilskud.

Studiet, der var dobbelt-blindet viste, at D-vitamintilskud øgede mængden af D-vitamin i blodet i forhold til den mængde D-vitamin, som børnene fik. Der var ret mange af børnene, der havde lave D-vitaminværdier ved studiets start, og ligeledes mange, der havde lave værdier på trods af D-vitamintilskud. Det ser ud som om der i nogle tilfælde kræves relativt store doser, før D-vitaminniveauet kommer op efter en mangeltilstand.

Der blev ikke observeret forskelle i sygdomsudbrud i de respektive D-vitamingrupper, ligesom tilskud ikke påvirkede børnenes vækst. Studiets konklusion støtter den nuværende anbefaling på 10 µg D-vitamin til børn der ammes, men anbefaler at supplementering sker allerede fra dag et.

Ref:

Ziegler EE, et al. Vitamin D supplementation of breastfed infants: a randomized dose-response trial. Pediatric Research 2014;76(2):177-83.

D-vitamin findes i flere udgaver, f..eks. cholecalciferol (D3) som produceres i huden som følge af ultraviolet bestråling. Hvor meget D-vitamin vi får ad denne vej, er igen afhængig af hvor vi bor i verden, det vil sige mængden af sollys, men også genetiske faktorer og herunder graden af pigmentering i huden.

D-vitamin fra kosten findes både som D3 og D2 og kan erstatte egenproduktionen fra sollys. D3 er
dog mere effektivt end vitamin D2 til at hæve blodets vitamin D-indhold.

 

Klik her for at søge mere info om D-vitamin til børn

Søvnmangel øger appetitten

Ignacioleo_sleepingsister

For lidt søvn = for stor appetit.

Fænomenet er påvist i flere videnskabelige undersøgelser og senest i en svensk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Obesity. Det handler om, at når vi sover for lidt, så bliver vi efterfølgende mere sultne og dermed tilbøjelige til at indtage flere kalorier, end hvis vi havde fået tilstrækkelig nattesøvn.

Forskningen viser, at det blot kræver en enkelt nat uden søvn at øge appetitten og impulskøb af mad den følgende dag. Denne mekanisme er uafhængig af, hvilke fødevarer der er tilgængelige og deres pris.

I den seneste undersøgelse ǵav en gruppe forskere 14 normalvægtige mænd 300 svenske kr. hver. Efter en nat helt uden søvn og en nat med tilstrækkelig søvn blev mændene de efterfølgende morgener instrueret i at købe, hvad de kunne, ud af 40 forskellige fødevarer, hvoraf halvdelen var lav-kalorie fødevarer og den anden halvdel høj-kaloriefødevarer. Priserne på høj-kaloriefødevarerne blev derefter reguleret op og ned for at afgøre, om prisniveauet spillede ind efter en nat uden søvn. Deltagerne fik desuden en standard morgenmad for at minimere den akutte sults indflydelse på deres indkøb.

Undersøgelsen viste, at mænd med søvnmangel købte betydeligt flere kalorier (+9%) og gram af mad (+18%), end når de havde fået deres nattesøvn. Forskerne målte også deltagernes niveau (fastende) af hormonet ghrelin og fandt, at blodets indhold var højere efter total søvnmangel, men fandt ikke at denne stigning korrelerede med købsadfærden.

Appetithormoner
Der er mange faktorer, der indvirker på vores appetit. To af dem er hormonerne ghrelin og leptin.

Ghrelin er et hormon, der produceres af mavesækken. Når mavesækken er tom, frigives hormonet til blodet og påvirker vores sultfornemmelse. Når der igen kommer mad i mavesækken, hæmmes ghrelinproduktionen, blodets indhold af hormonet falder, og sultfornemmelsen forsvinder.

Leptin er et hormon, der virker modsat af ghrelin. Det dannes i kroppens fedtvæv og frigives til blodet, når fedtcellerne tilføres fedt, hvorved det øger mæthedsfornemmelsen. Det virker dog ikke lige så hurtigt som ghrelin. og virkningen er også for svag til at forhindre fedme.

Forskning viser, at når vi nedsætter søvnlængden markant, øges mængden af ghrelin, og mængden af leptin falder. Vi skal med andre ord også være opmærksomme på vores søvnlængde i forbindelse med vægtproblemer.
Refs.
Chapman CD, et al. Acute sleep deprivation increases food purchasing in men. Obesity (Silver Spring) 2013:21(12):E555-60.
Benedict C, et al. Acute Sleep Deprivation Enhances the Brain’s Response to Hedonic Food Stimuli: An fMRI Study. J Clin Endocrinol Metab. 2012;97(3):E443-7.

Klik her for at søge mere info om søvn og appetit!

Type 2 diabetes: To måltider bedre end seks

StockLightdinner

Kostråd passer ikke nødvendigvis på alle mennesker. Forskellige grupper har behov for hver deres optimale kostråd.

Diabetikere der begrænser antallet af daglige måltider til en stor portion morgenmad og frokost er bedre til at kontrollere deres vægt og blodsukker, end hvis de spiser seks mindre måltider med den tilsvarende mængde kalorier dagligt. Det er konklusionen i en åben, kontrolleret lodtrækningsundersøgelse med overkrydsning udført i et diabetescenter i Prag.

Noget tyder med andre ord på, at velkendte faktorer som madens energiindhold og forhold mellem protein, kulhydrat og fedt i kosten ikke er tilstrækkeligt men også bør inkludere, hvornår maden indtages. Det er dog endnu for tidligt at ændre på de nuværende anbefalinger, før der er lavet flere og større undersøgelser, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

I undersøgelsen indgik i alt 54 diabetikere (29 mænd og 25 kvinder) i alderen 30-70 år i behandling med medicin. Deres BMI lå mellem 27-50 svarende til overvægtig og fed, og deres gennemsnitlige blodsukker viste store variationer. Deltagerne blev bedt om at følge en ud af to kaloriebegrænsede kostplaner i 12 uger, som indeholdt 500 kalorier mindre end den anbefalede daglige mængde. I den ene kostplan kaldet A6 var der seks små måltider (morgenmad, frokost og aftensmad med tre mellemmåltider) og i den anden kaldet B2 var der kun to større (morgenmad mellem kl. 6-10 og frokost mellem kl. 12-16), men det samlede kalorieindhold og fordelingen af makronæringsstoffer var den samme i de to kostplaner. Efter 12 uger skiftede de to grupper over til den anden kostplan i endnu 12 uger.

Fordelingen af makronæringsstoffer så således ud: 50-55% af madens samlede energiindhold kom fra kulhydrater, 20-25% fra proteiner og højst 30% fra fedtstoffer. Højst 7% kom fra mættet fedt. Kolesterolindholdet var højst 200 mg dagligt. Mængden af fibre var 30-40 mg dagligt.

Undersøgelsen viste at vægten faldt med begge kostplaner, men mere for B2 som i snit tabte 3,7 kg, mens A6-gruppen tabte 2,3 kg. Leverens fedtindhold faldt også med begge kostplaner, men også her mere for B2-gruppen end for A6. Fasteblodsukkeret faldt i begge grupper, men mest i B2-gruppen. Der var flere andre parametre, som også forbedredes mest i B2-gruppen.

Det er et forskningsresultat som givetvis vil afføde mere forskning og som muligvis med fordel vil kunne udstrækkes til en større målgruppe end blot patienter med type-2 diabetes.

Ref.
Kahleova H, et al. Eating two larger meals a day (breakfast and lunch) is more effective than six smaller meals in a reduced-energy regimen for patients with type 2 diabetes: a randomised crossover study. Diabetologia 2014. E-pub ahead of print.

Fisk og fiskeolie nedsætter risikoen for blodpropper

Fishandoil

Tilskud af fiskeolie gavner ekstra, selv om man regelmæssigt spiser fisk.

Der er god og solid dokumentation for de sundhedsgavnlige virkninger af omega-3 fedtsyrer. Senest viser en ny videnskabelig undersøgelse fra Norge og udgivet i tidsskriftet Journal of Nutrition, at tilskud af fiskeolie enten svarede til eller var bedre end indtagelse af fisk til at  nedsætte risikoen for venøse blodpropper. Kombinationen af fisk og kosttilskud kan nedsætte risikoen for venøse blodpropper med næsten 50%.

Den nye undersøgelse inkluderede cirka 23.500 personer i alderen  25-97 år. Der blev benyttet data fra en tidligere undersøgelse kaldet Tromsø 4. Rækken af Tromsø-undersøgelser blev iværksat i 1974 i et forsøg på at gøre noget ved den høje dødelighed som følge af hjerte-karsygdomme i Norge.

Markant forbedring med fiskeolie
Den nye Tromsø-undersøgelse viste, at en høj indtagelse af fisk var knyttet til en let reduceret risiko for at få en venøs blodprop (tromboembolisme). De forsøgsdeltagere, som spiste fisk mindst tre gange ugentlig, havde 22% lavere risiko for at få en venøs blodprop sammenlignet med dem, der spiste fisk 1-2 gange ugentlig. Ved at supplere med fiskeolie-tilskud blev den nedsatte risiko mere markant. De forsøgsdeltagere som spiste fisk mindst tre gange ugentlig og derudover supplerede med et fiskeolie-præparat, opnåede 48% nedsat risiko i forhold til dem, der spiste fisk 1-2 gange ugentlig og som ikke supplerede med fiskeolie.

Man skal spise 150 g fisk, før det udgør en portion. Både fisk og fiskeolie har deres indhold af omega-3 fedtsyrer til fælles.

Den mekanisme, hvormed indtagelse af flerumættede omega-3 fedtsyrer beskytter mod venøse blodpropper, er ikke fuldt klarlagt. Tidligere undersøgelser af omega-3 fedtsyrer tyder på, at de forebygger hjerte-karsygdom på grund af deres evne til at modvirke hjertearytmi, blodpladesammenklumpning og sænke indholdet af fedt i form af triglycerider i blodet.

Om venøs tromboembolisme
Blodpropper dannes som en reaktion på en skade i et blodkar for at forhindre blødning. Venøs tromboembolisme (VTE) er en blodprop i en vene, som helt eller delvis hindrer blodets strømning. Det kan også være en blodprop, der river sig løs, transporteres rundt i kroppen og til slut lukker et blodkar. Disse typer af blodpropper giver ikke altid symptomer, men nogle af dem kan være dødelige.

Ref.
Hansen-Krone IJ, et al. High Fish plus Fish Oil Intake Is Associated with Slightly Reduced Risk of Venous Thromboembolism: The Tromso Study. J Nutr 2014;144: 861-67.

Støj fremmer hjerteanfald

Støj

Støj, en hidtil alt for upåagtet helbredstrussel.

Det er ikke så ofte vi ser støj som en faktor, der øger risikoen for blodtryksforhøjelse og hjerteanfald, men faktisk burde stilhed også indgå som et vigtigt parameter for vores sundhed på linie med sund kost og motion.

Vores hverdag er fyldt med støj fra trafik, industri og mennesker. Undersøgelser af hvordan støj påvirker os har afsløret, at oplevelsen af støj ikke udelukkende er afhængig af lydniveauet, men også af lydens karakter. Vi kender til, at nogle lyde kan være mere irriterende end andre. Vi kan have forskellige holdninger til støjkilden, og det er også af betydning om vi har mulighed for at kontrollere støjkilden. Derudover er vores støjopfattelse også knyttet til vores evne til problemhåndtering.

Muligvis derfor har forskellige typer af undersøgelse af, hvordan støj påvirker os også givet forskellige resultater. Hvis vi skal samle en foreløbig konklusion, må det blive, at når vi er vågne, er vi i nogen grad i stand til at tilpasse os et vist mål af støj. Alligevel er støj i stand til at forstyrre kompleks opgaveløsning, ændre vores sociale adfærd og forårsage irritation. Det sker angiveligt ved at påvirke kroppens produktion af en række hormoner, herunder stresshormoner. Fly- og vejstøj  er forbundet med psykiske symptomer, men ikke med klinisk definerede psykiatriske lidelser. Hos børn der er udsat for vedvarende flystøj, kan det svække deres læseforståelse og langtidshukommelse og forårsage forhøjet blodtryk. Når blodtrykket stiger kan det i værste fald føre til et fatalt hjerteanfald.

Støj belaster sundhedsbudgettet
I Tyskland har Forbundsregeringens miljøagentur; UBA anslået, at trafikstøj udløser omkring 4.000 hjerteanfald i Tyskland hvert år. Og EU har beregnet, at de samfundsmæssige omkostninger der følger af trafikstøj, for eksempel fra yderligere sundhedsudgifter, når op omkring 40 milliarder € om året.

Snorken
En snorkende partner er et udbredt støjproblem og sundhedsfare, idet hver fjerde af os snorker regelmæssigt. Lidt flere mænd end kvinder. Snorken skyldes bløddele i svælget der vibrerer. Under søvnen bliver svælget snævrere, når musklerne i svælgets vægge slapper af, og snorkelyden kan blive meget kraftig. De værste snorkere støjer 80dB eller mere. Det er lige så højt som et trykluftbor. Rygning, alkohol, sovepiller, overvægt og dårlig kondition svækker svælgets muskelspænding og forværrer problemet.

Veje til mere ro
Der er derfor en stor sundhedsmæssig gevinst ved at sørge for mere ro i ens tilværelse. Hvor meget man er nødt til at gøre er naturligvis individuelt. Det kan være at ens bolig skal lydisoleres. I nogle tilfælde er det måske ligefrem nødvendigt at flytte til et mere fredfyldt sted. Måske kan problemet løses ved at sove med ørepropper, måske skal man undvære sin nightcap, måske skal man tabe sig, motionere mere, sove med en bideskinne eller ligefrem opereres for snorken, hvor der fjernes lidt af drøblen og et lille stykke af ganebuerne.

Og må vi så få ro!

Lydstyrke kan måles i enheden decibel (dBA-skala)

  • Raslen af blade svarer til 10-20 dB
  • Et støjsvagt køle-fryseskab har et støjniveau på 40 dB
  • Støvsugning er ca. 65 dB
  • Direkte ubehag begynder sædvanligvis ved 80 dB
  • 120 dB er ligefrem forbundet med smerte
  • Lyden af en jetjager der letter er på kort afstand 130 dB

Refs.
Miljøministeriet: Virkning af støj
Bartsch M. Screaming for Quiet: Germans Crank Up Anti-Noise Protests. Der Spiegel 4. oct. 2013.
http://www.oshax.org/info/articles/decibel-levels

Mange dødsfald kan forebygges

Stock:Cementery

Flere faktorer påvirker vores livslængde, og nogle af dem har vi selv indflydelse på.

Døden er vis, men timen er uvis, siger et mundheld. Alligevel kan det tidspunkt hvor vi forlader denne verden i mange tilfælde udsættes ifølge en stor amerikansk undersøgelse lavet af en række centre for sygdomskontrol og forebyggelse. Ifølge den kan op mod 40% af de hyppigste dødsårsager forebygges. Det drejer sig om fem kategorier, som er hjertesygdom, kræft, lungesygdomme, slagtilfælde og uagtsomme personskader.

Forskerne undersøgte årsagen til dødfald i alderen op til 80 år i de forskellige stater i USA i tidsrummet fra 2008 – 2010. Det viste sig, at der var stor forskel mellem dødsfald, der kunne forebygges i de forskellige stater. Hvert år dør næsten 900.000 amerikanere for tidligt på grund af de ovennævnte fem kategorier af dødsårsager, som repræsenterer næsten 900.000 amerikanere og 63% af alle dødsfald i USA.

Tallene viste, at hvis dødeligheden i alle stater var den samme som i de stater med med den laveste dødelighed, så ville der kunne forhindres mere end 30% af dødsfald som følge af hjertesygdom, cirka 20% af tidlige kræftdødsfald, 40% af lungesygdomme og 30% af slagtilfælde med dødelig udgang samt 40% af dødsfald som følge af uagtsomme personskader. Eksempler på sidstnævnte kan være at undlade at bruge sikkerhedssele eller styrthjelm, hvor det anbefales eller er påkrævet.

I Danmark middellevetiden for mænd 77,3 år og for kvinder 81,6 år (2011). Også i Danmark er det overvejende kræft og hjertesygdom, der tager livet af os. Knap hver tredje dansker dør af en kræftsygdom, og mere end hver fjerde dør af en hjertesygdom (2011). Den gode nyhed er, at statistikker fra Statens Serum Institut viser, at vi i de seneste år generelt lever lidt længere, og dødeligheden af store sygdomme er begyndt at falde. Det tilskrives primært, at færre ryger, og at behandlingen af hjertesygdom er blevet forbedret.

Overvægt er et stort sundhedsproblem blandt danskere, idet 47% af den voksne befolkning er overvægtig. Blandt mænd er 54% overvægtige, og blandt kvinder er det 39% ifølge Hjerteforeningen.

Hvordan forebygger man så en for tidlig død?
Svaret er: Ved at følge de alt for velkendte, men ofte utilstrækkeligt efterlevede råd om sund levevis, som ikke skal repeteres her. Derudover kan vi håbe, at stadig flere bliver opmærksomme på de bemærkelsesværdige forskningsresultater, der er opnået med tilskud af primært coenzym Q10 og selen, men også med en øget indtagelse af fibre og magnesium. Det har vist sig, at man kan sænke risikoen for at dø af hjertesygdom og visse kræftsygdomme markant med kostændringer og tilskud af især disse stoffer.

Refs.

  • Centers for Disease Control and Prevention. MMWR. Potentially Preventable Deaths from the Five Leading Causes of Death — United States, 2008–2010. May 2, 2014/63(17);369-74
  • Li S, et al. Dietary fiber intake and mortality among survivors of myocardial infarction: prospective cohort study. BMJ 2014. E-pub ahead of print
  • Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6
  • Del Gobbo LC, et al. Circulating and dietary magnesium and risk of cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis of prospective studies. Am J Clin Nutr. 2013;98(1):160-73

Mere C-vitamin øger brystkræftpatienters overlevelse

Kvinde

For hver 100 mg øgning af C-vitamin i kosten nedsættes risikoen for at dø med 27%, og risikoen for at dø af brystkræft nedsættes med 22%.

En metaanalyse udført af forskere fra Karolinska Institutet i Sverige med data fra 10 observationsstudier som samlet involverer mere end 17.500 kvinder med brystkræft viser, at et højt indtag af C-vitamin fra tilskud eller fra kosten forbedrer kvinders overlevelseschancer betydeligt.

Vi har længe manglet en sammenhængende konklusion på værdien af at tage ekstra C-vitamin ved brystkræft.  Forskerne mener, at dette er den første analyse af de relativt få offentliggjorte undersøgelser om indtag af C-vitamin fra kosten og fra tilskud der kombinerer C-vitamin med overlevelse efter en brystkræft-diagnose.

Nedsat risiko med tilskud af C-vitamin
Ved at se på resultaterne af en række tidligere udførte undersøgelser udført i perioden 1993 – 2013 som både inkluderede data om brystkræft, dødelighed og indtagelse af C-vitamin fra kosten og fra tilskud konkluderer forskerne, at den relative risiko for at dø af alle årsager efter tilskud af C-vitamin er nedsat med 19%. Risikoen for at dø af brystkræften blev nedsat med 15% med tilskud af C-vitamin.

Nedsat risiko med C-vitamin i kosten
Forskerne så også på effekten af en øget indtagelse af C-vitamin i kosten. For hver 100 mg øgning af C-vitamin i kosten blev risikoen for at dø af alle årsager nedsat med 27% og risikoen for at dø af brystkræft blev nedsat med 22%. Det virker som en bedre reduktion end fra tilskud, men også langt vanskeligere at omsætte i praksis, idet en øgning på 100 mg C-vitamin fra kosten svarer til en fordobling af indtaget af C-vitamin i en normal dansk kost. Med andre ord: Spiser man to appelsiner om dagen, skal man fremover spise fire.

Virkningsmekanismer
Der er flere mekanismer med hvilken indtagelse af C-vitamin menes at øve indflydelse på dødeligheden blandt kvinder med brystkræft. C-vitamin har antioxidant-virkninger der gør at det neutraliserer frie radikaler som kan have indflydelse på udvikling af kræft. Ved højere dosering af C-vitamin kan det også virke som en pro-oxidant. Reagensglasforsøg har vist, at høje doser C-vitamin er giftigt for kræftceller, men ikke for normale celler.

C-vitamin og kemoterapi
Forskerne nævner eksempler på at C-vitamin taget i forbindelse med kemoterapi og stråleterapi i nogle tilfælde har hæmmet kræftbehandlingen ved at beskytte tumorcellerne.

Omvendt viser en anden ny undersøgelse udgivet i tidsskriftet Science Translational Medicine der specifikt har undersøgt høj-dosis C-vitamin givet intravenøst til patienter i kemoterapi, at høj-dosis C-vitamin både kan forbedre effekten af og nedsætte bivirkningerne ved kemoterapi, blot ikke hos alle patienter og ikke ved alle former for medicin.

Konklusion
Ud fra de to videnskabelige undersøgelser kan vi konkludere, at C-vitamin hæmmer kræft. Personer i aktiv behandling med kræftmedicin bør konsultere deres læge før de supplerer med C-vitamin i høje doser.

Refs.
Harris HR, et al. Vitamin C and survival among women with breast cancer: A Meta-analysis. European Journal of Cancer. 2014;50(7):1223-31.
McConnell MJ, et al. Ascorbate combination Therapy: New tool in the anticancer Toolbox. Sci Transl Med. 2014;6(222):222fs6.

Spis dig til et lavere blodtryk

blodtryk

Et forhøjet blodtryk giver ikke nødvendigvis mange symptomer. Mange går derfor rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det.

Forskningen viser klare blodtrykssænkende effekter af en række almindelige fødevarer samt en række kosttilskud. Disse ”lavthængende frugter” er værd at tage med i bestræbelserne for at holde blodtrykket ned i de normale område.

Ifølge Hjerteforeningen har cirka 950.000 danskere forhøjet blodtryk, og 260.000 danskere har forhøjet blodtryk uden at vide det. Det er temmelig mange ud af en befolkning på 5.6 millioner.

Blodtryksforhøjelse kan være enten primær, hvor årsagen er ukendt, eller sekundær hvor årsagen er kendt. Uanset hvilken type blodtryksforhøjelse man har, er det vigtigt at få den under kontrol, idet forhøjet blodtryk øger risikoen for hjerte-karsygdom.

Et forhøjet blodtryk giver ikke nødvendigvis symptomer men kan i nogle tilfælde medføre eksempelvis hovedpine, svimmelhed, træthed og hjertebanken

Et check-up hos lægen er altid det bedste sted at starte ved mistanke om forhøjet blodtryk. Det kan blive nødvendigt at tage medicin mod forhøjet blodtryk. Der er dog en række tiltag som man selv kan foretage for at sænke et forhøjet blodtryk, og det er umagen værd, idet selv en mindre reduktion af et forhøjet blodtryk er med til at sænke risikoen for følgesygdom.

En almindelig bagvedliggende årsag til forhøjet blodtryk er, at kroppen producerer for meget insulin. Blodtrykket stiger i takt med, at blodets indhold af insulin stiger. Således har personer med insulinresistens ofte forhøjet blodtryk. Ved insulinresistens er insulins evne til at påvirke musklernes glukoseoptagelse nedsat. Kroppens prøver at kompensere ved at producere mere insulin.

Først og fremmest bør man tabe sig, hvis man er overvægtig. En tommelfingerregel siger, at blodtrykket stiger med 1-2 enheder pr. kg overvægt (1 enhed = 1 mm kviksølv). Et dagligt tilskud af chrom kan gavne yderligere, idet det støtter insulinets funktion.

Undgå tobaksrøg som er en væsentlig årsag til forhøjet blodtryk.

Daglig motion er også blodtrykssænkende.

Salt
Nogle personer er saltfølsomme. Når de får for meget salt (natriumklorid) med maden, holder mængden af natrium væske tilbage i blodkarrene, hvorved blodtrykket kan stige med mere end 10%. Dette sker ikke i samme grad hos ikke-saltfølsomme.
Det tager nogle uger at vænne sig til mindre salt i maden.

Grøntsager, frugt, magnesium og kalium
Langt under halvdelen af dem, der tror de har sunde kostvaner, spiser nok frugt og grønt viser en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet. Det øger risikoen for at få for lidt at de vigtige sekundære plantestoffer (flavonoider m.v.) men også af fibre samt de blodtrykssænkende mineraler kalium og magnesium. I praksis vil mange have gavn af et dagligt magnesiumtilskud og i mange tilfælde også et kaliumtilskud.

Fødevarer der er særligt gode mod forhøjet blodtryk er hvidløg som også nedsætter mængden af fedt i blodet, friskrevet ingefær, aubergine, oliven, boghvede og ikke mindst vandmelon med dets indhold af aminosyrerne citrullin og arginin. Vandmelon indeholder desuden vitamin A, B6, C, fiber, kalium og lycopen, ligesom det hjælper med at sænke blodsukkeret.

Mørk chokolade
Det vil sige chokolade med et kakaoindhold på mindst 70%. Forskere mener, at det er kakaobønnens indhold af polyfenoler, der forbedrer arterierne s evne til at slappe af og udvides, hvorved blodtrykket falder. Effekten af cirka 6 g mørk chokolade dagligt er ikke voldsomt stor men dog betydningsfuld. Derudover synes chokolade også at gavne tarmens mikroflora.

Fedt og sukker
Reducér fedtindtagelsen hvis den er for høj og skær drastisk ned på en høj sukkerindtagelse.

Væske
Drik 1 ½ liter vand hver dag. Undgå stærk spiritus og drik højst højest 1 kop kaffe daglig.

Hibiscus-te. Flere videnskabelige undersøgelser lavet med planten Hibiscus (med det latinske navn Hibiscus sabdariffa) har vist, at den kan sænke blodtrykket i tilfælde af sekundær blodtryksforhøjelse. Personer med moderat blodtryksforhøjelse fik sænket deres blodtryk med 240 ml hibscuste tre gange dagligt.
Lav te af 10 g (ca. 5 teskefulde) knust, tørret hibiscus, som trækker i 10 minutter.

Coenzym Q10: En sammenfattende analyse fra 2007 konkluderer, at tilskud af Q10 har potentialet til at sænke arbejdstrykket (systolisk tryk) med op til 17 enheder og hviletrykket (diastolisk) med 10 enheder, hvilket er ganske imponerende.

Fiskeolie. Ved at indtage tilskud af omega-3 fedtsyrer eller omega-3 rige fødevarer, hvilket vil sige fede fisk, kan man opnå en blodtrykssænkende effekt der svarer til at nedsætte sin indtagelse af natrium (salt), eller alkohol, eller at man begynder at motionere mere. Det er konklusionen på en sammenfattende analyse af 70 videnskabelige forsøg. Dosis bør være mindst 2 gram omega-3 dagligt.

D-Vitamin. Tegn på at mangel på D-vitamin øger blodtrykket fik vi med opdagelsen af, at frekvensen af blodtryksforhøjelser stiger med breddegraden. Blodtrykket varierer også med årstiden og er ofte højere om vinteren, hvor der ikke er sol nok til at danne D-vitamin på de nordlige breddegrader. Man mener, at D-vitamin virker ved at hæmme enzymet renin, der dannes i nyrerne og som øger blodtrykket ved at øge kroppens insulinfølsomhed samt ved at nedsætte kalkaflejringer i blodkarrene. Sandsynligvis sænker D-vitamintilskud kun blodtrykket ved en mangeltilstand.

Ginkgo biloba: Forskningsresultaterne har været blandede, muligvis på grund af mindre effektive præparater i nogle undersøgelser. Meget tyder dog på, at længere tids tilskud sænker blodtrykket ved at påvirke kroppens produktion af signalstoffet kvælstofoxid, som udvider blodkarrene.
Tager man ginkgo sammen med blodtrykssænkende medicin, risikerer man derfor, at blodtrykket bliver for lavt. Man bør også være opmærksom på mulige interaktioner mellem ginkgo-præparater og lægeordineret medicin.

Pycnogenol: Dette standardiserede barkekstrakt fra Fransk Strandfyr har vist sig at kunne sænke arbejdstrykket signifikant men ikke hviletrykket. Dosis var 200 mg dagligt.

Gammalinolensyre (GLA) Denne omega-6 fedtsyre findes ikke i store mængder i normal kost men derimod i planterne Kæmpenatlys, Hjulkrone og solbærfrøolie. GLA sænker blodtrykket på rotter og sandsynligvis også på mennesker. Tag gerne GLA sammen med omega 3.

Quercetin: Et plantestof, der findes i for eksempel æbler, bær og løg. Findes også som kosttilskud. Et daglig tilskud på 730 mg har i en undersøgelse sænket deltagernes blodtryk med gennemsnitlig 5 enheder.

Om blodtrykket
Blodtrykket angives med to tal, for eksempel 120/80 (120 over 80), som er et normalt blodtryk. Det første tal repræsenterer arbejdstrykket  (det systoliske tryk). Det er det tryk, der opstår, når hjertet udfører en sammentrækning.

Det efterfølgende tal repræsenterer hviletrykket (det diastoliske tryk). Det er trykket, når hjertet slapper af mellem to sammentrækninger.

Man siger, at blodtrykket er forhøjet, hvis det er 140/90 eller højere. Der må heller ikke være for stor afstand mellem de to tal, altså arbejds- og hviletrykket. Jo større afstand, desto stivere og mere uelastiske er blodårerne, hvilket øger risikoen for slagtilfælde.

Stress over hvide kitler
Forskning har i øvrigt vist, at det ikke altid er ligegyldigt, om du får målt dit blodtryk hos lægen eller derhjemme. Det skyldes en almindeligt forekommende stressreaktion over for læger i hvide kitler. En læge kan således få blodtrykket til at stige med helt op til 21 enheder, mens det kan stige op til 17 enheder, hvis det er en sygeplejerske, som foretager målingen.

Brug kun godkendte blodtryksmålere
Man opnår det mest retvisende billede af sit blodtryk ved selv at måle det regelmæssigt. Her har man brug for en godkendt blodtryksmåler. Se efter godkendelsen ”BHS” (British Hypertension Society) eller ”ESH” (European Hypertension Society) ved valg af blodtryksmåler. Mange vil nok mene, at modeller med en overarmsmanchet måler mere nøjagtigt end en model med en håndledsmanchet.

Man skal naturligvis lære at måle blodtrykket rigtigt. Det bør for eksempel først måles efter 10 minutters hvile. Man bør heller ikke have drukket koffeinholdige drikke eller have røget 30 minutter før måling. Derudover bør man nøje følge den vejledning, der følger med apparatet.

 

Refs.

  • Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. DTU Fødevareinstituttet 2013
  • Bonora E, et al. Prevalence of insulin resistance in metabolic disorders: the Bruneck Study. Diabetes. 1998;47(10):1643-9
  • Figueroa A1, et al. Effects of watermelon supplementation on aortic blood pressure and wave reflection in individuals with prehypertension: a pilot study. Am J Hypertens. 2011;24(1):40-4
  • Taubert D, et al. Effects of Low Habitual Cocoa Intake on Blood Pressure and Bioactive Nitric Oxide: A Randomized Controlled Trial. JAMA 2007; 298(1):298:49-60
  • Weinberger MH. Salt Sensitivity of Blood Pressure in Humans. Hypertension. 1996;27:481-90
  • McKay DL, et al. Hibiscus sabdariffa L. tea (tisane) lowers blood pressure in prehypertensive and mildly hypertensive adults. J Nutr. 2010;140(2):298-303
  • Miller PE, et al. Long-Chain Omega-3 Fatty Acids Eicosapentaenoic Acid and Docosahexaenoic Acid and Blood Pressure: A Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Am J Hypertens. 2014. E-pub ahead of print
  • Forman JP, et al. Plasma 25-hydroxyvitamin D levels and risk of incident hypertension. Hypertension. 2007;49(5):1063-9
  • Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306
  • Winther K, et al. Effects of Ginkgo biloba extract on cognitive function and blood pressure in elderly subjects. Current Therapeutic Research 1998;59(12):881-8
  • Hosseini S, et al. A randomized, double-blind, placebo-controlled, prospective, 16 week crossover study to determine the role of pycnogenol in modifying blood pressure in mildly hypertensive patients. Nutr Res 2001;21:1251-60
  • Edwards RL, et al. Quercetin reduces blood pressure in hypertensive subjects. J Nutr. 2007;137(11):2405-11

Mangler du zink?

Zink

Sporstoffet zink indgår i mange vigtige enzymfunktioner, og vi har brug for en stabil tilførsel, da vi ikke har noget decideret zinklager i kroppen.

Zink er et af vores vigtigste spormetaller. Nogen vil sige det vigtigste. Det afspejler sig blandt andet i, at EU’s organ for fødevaresikkerhed, EFSA anerkender hele 18 sundhedsanprisninger for zink. Ingen andre næringsstoffer har flere anprisninger end zink. Med andre ord anerkender EFSA 18 biologiske funktioner hos mennesker, hvor zink indgår som afgørende element.

Årsagen til at zink er så betydningsfuldt for mennesker er, at det indgår som en nødvendig del af omkring 300 forskellige enzymfunktioner i kroppen.

Det skønnes, at cirka en fjerdedel af verdens befolkning har zinkmangel. Årsagerne til zinkmangel kan være zinkfattig kost. Zink findes i størst mængde i kød, indmad, fisk, østers, frø og nødder. Der er også noget zink i brune, men ikke i polerede ris. Vegetarkost har generelt et lavt zinkindhold.

Genetiske forhold kan ligeledes være årsag til zinkmangel. En række tarm- og leversygdomme,  herunder tarmbetændelse og glutenallergi, kan medføre nedsat zinkoptagelse fra tarmen og øget udskillelse fra nyrerne. Sukkersyge øger kroppens zinkudskillelse samt nogle typer af vanddrivende medicin og antibiotika.

Vi har ikke noget betydende lager af zink i kroppen. Voksne indeholder et sted mellem to og fire gram, hvoraf den største del findes i muskler og knoglevæv samt en mindre del i huden og leveren. Mænd har endvidere en del zink i deres prostata. Kun nogle få promille af kroppens zink findes i blodet. Sportsfolk og andre, der sveder meget, mister også store mængder zink med sveden.

Den anbefalede daglige tilskud (ADT) af zink har været 15 mg i mange år men er i dag 11 mg hos mænd og 8 mg hos kvinder. Behovet hos ammende og gravide er henholdsvis 3-4 mg ekstra. Zinkbehovet hos vegetarer er mindst 50% højere end ADT.

Symptomer på zinkmangel
Mangel på zink viser sig ved væksthæmning, appetitløshed og nedsat immunforsvar. I mere alvorlige tilfælde forårsager zinkmangel hårtab, diarré, forsinket seksuel modning, impotens, nedsat produktion af det mandlige kønshormon hos mænd, og øjen-og hudskader. Vægttab, nedsat sårheling, forstyrret smagssans og mental sløvhed kan også forekomme. Mange af disse symptomer er uspecifikke og er ofte forbundet med andre sundhedsmæssige forhold.

Refs.
Muhamed PK, Vadstrup S. Zink er vores vigtigste spormetal. Ugeskr Læger 2014;176(5):431-33
Zinc Fact Sheet for Health Professionals. National Institutes of Health