Nedsat fødevareallergi med omega 3

Mor og spædbarn

Forskning bidrager med endnu en god grund til at gravide får tilskud af omega 3 fedtsyrer. De kan f.eks.. komme fra fiskeolie eller fra visse alger.

En gruppe forskere fra Taipei Medical University i Taiwan besluttede sig for at efterprøve tidligere erfaringer, som har tydet på, at tilskud med omega 3 fedtsyrer kan påvirke immunreaktionen og fødevareallergi gunstigt.

Forskerme sammenholdt data fra 12 randomiserede kontrollerede forsøg i en metaanalyse, der samlet omfattede 3.274 mor-spædbarn-par, ved hjælp af en række databaser.

Syv af undersøgelser havde undersøgt omega-3-tilskud til gravide kvinder, to undersøgelser havde undersøgt tilskud under graviditet og amning, og 3 undersøgelser havde undersøgt tilskud til spædbørn.

Den gennemsnitlige daglige dosering af omega-3 fedtsyrer varierede mellem 492 mg og 3.700 mg for mødrene, mens spædbørnenes daglige indtag varierede mellem 184 og 390 mg.

Omega 3 har en effekt

Den nye metanalyse viser, at moderens tilskud af omega-3 fedtsyrer under graviditet og amning var signifikant forbundet med en nedsat risiko for overfølsomhed over for æg og jordnødder.

Med hensyn til forholdet mellem dosering og effekt, blev der set et fald på 3,2% i risikoen for overfølsomhed over for æg med hver 100 mg omega 3 daglig i løbet af de første tre år. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der var en vis variation i doseringer og varighed af deltagernes omega 3 -indtagelse.

Virkningen af mødrenes omega-3-tilskud de første tre år af deres barns liv og den efterfølgende periode var imidlertid meget forskellige. Den nedsatte risiko for overfølsomhed over for æg fortsatte ikke efter de første tre år. Derimod fortsatte den efter de første tre år for jordnødder og cashewmødder.

Konklusion

Forskerne slutter med at konkludere, at det er moderens indtagelse af omega-3-tilskud under graviditet og amning, snarere end børnenes indtagelse i barndommen, der er ansvarlig for den nedsatte risiko for fødevareallergi og fødevareoverfølsomhed hos spædbørn.

Ref.
Huynh LBP, et al. Maternal Omega-3 Supplementation During Pregnancy, but Not Childhood Supplementation, Reduces the Risk of Food Allergy Diseases in Offspring. J Allergy Clin Immunol Pract. 2023;11(9):2862-71.e8.

Søg mere information om fiskeolie her!

D-vitaminniveauet hos gravide påvirker barnets IQ

Gravides D-vitaminstatus synes a have betydning for barnets intelligens gennem livet.

En undersøgelse offentliggjort i The Journal of Nutrition, så på data fra over 1000 gravide i USA for at bestemme deres D-vitamin-niveau i andet trimester. Forskerne bg undersøgelsen fulgte efterfølgende børnene til de var 4 til 6 år, hvor de gennemgik en specialiseret børne-IQ-test.

Resultaterne af undersøgelsen viste, at jo højere D-vitamin-niveauet var under graviditeten, desto højere var deres barns IQ, da de blev testet. Det tyder på, at gravides D-vitaminniveau før fødslen er vigtig for børns kognitive udvikling.

Undersøgelsen afslørede også, at næsten halvdelen af alle personerne i undersøgelsen havde mangel på D-vitamin, og at denne tilstand var mere udbredt hos mennesker med mørkere hud.

Der er stillet spørgsmåltegn ved, om en IQ-test i så tidlig en alder har nogen afgørende betydning for børnenes succes senere i livet. En af forskerne bag undersøgelsen, Dr. Melissa Melough påpeger, at intelligensen har en tendens til at være ret stabil fra førskolealderen til voksenalderen, og stabiliteten stiger med alderen.

Vitamin D-receptoren (VDR) udtrykkes i hjernen på pattedyr så tidligt som fra dag 12 i graviditeten, og der sidder vitamin D-receptorer på cellerne i hele hjernen. D-vitamin fra moderen transporteres via moderkagen, hvorefter vitaminet binder sig til VDR i fosterets hjerne og udøver transkriptionel kontrol over mange gener relateret til den strukturelle hjerneudvikling.
Melough MM, et al. J.Nutr. 2021.

Anden forskning tyder på, at IQ er positivt forbundet med indkomst, sundhed og endda levetid. Ikke at der er påvist en direkte årsagssammenhæng, men alt i alt synes en højere IQ at være mest fordelagtig.

Det er efterhånden velkendt, at D-vitamin har betydning for andet og mere end knoglevækst. Børn og unge har brug for løbende D-vitamin til at støtte læring, hukommelse og udvikling af motorisk kontrol. D-vitamin modulerer også immunsystemet ved at reducere inflammation, hvilket ikke kun nedsætter risikoen for akut infektion, men det reducerer også risikoen for kroniske inflammatoriske tilstande.

Mangel på D-vitamin er forbundet med en øget risiko for psykisk sygdom, herunder depression.

Ref. Melough MM, et al. Maternal Plasma 25-Hydroxyvitamin D during Gestation Is Positively Associated with Neurocognitive Development in Offspring at Age 4-6 Years. J Nutr. 2021 Jan 4;151(1):132-139.

Heldigvis er D-vitaminmangel nemt at rette op på med et tilskud, men kvinder i den fødedygtige alder bør sørge for at niveauet er optimeret allerede ved starten af graviditeten.
Mere info om vitamin D

Pycnogenol er god støttebehandling til børn med ADHD

Naturmidlet pycnogenol har en god effekt mod ADHD ifølge spørgeskema-undersøgelser og stort set ingen bivirkninger.

En belgisk undersøgelse har vist, at fyrrebark-præparatet pycnogenol kan være effektiv til at håndtere hyperaktivitet og impulsivitet hos børn i alderen seks til tolv år uden mange af de bivirkninger, der opleves ved en mere konventionel behandling med lægemidlet methylphenidat. Effekten af behandlingerne blev vurderet via observationer og feedback fra lærere og forældre.

Undersøgelsen, som var dobbelt-blindet og placebokontrolleret, blev udført af forskere fra universitetet i Antwerpen. De sammenlignede effekten af pycnogenol med lægemidlet Medikinet, hvor det aktive stof er methylphenidat og med placebo. Der indgik 88 børn med ADHD i undersøgelsen (gennemsnitsalderen var 10 år). De blev tilfældigt fordelt til en af de tre grupper i 10 uger. Børn under 30 kg fik 20 mg pycnogenol om dagen, og børn over 30 kg fik 40 mg om dagen. Doseringen af methylphenidat for børn under og over 30 kg var henholdsvis 20 mg/dag og 30 mg/dag.

Lærere og forældre udfyldte forskellige spørgeskemaer ved undersøgelsens start og efter fem og ti uger. Nogle af de kriterier der skulle vurderes omfattede vanskeligheder med at følge instruktioner, besvær med at organisere opgaver og aktiviteter, at tumle med hænder eller fødder eller vride sig i sædet og afbryde eller trænge ind på andre.

Lærergruppens vurdering efter 10 uger

  • Et fald på 29% i den samlede ADHD-vurderingsskala med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 45% med methylphenidat og et fald på 5% med placebo)
  • Et fald på 34% i hyperaktivitet/impulsivitet med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 36 % med methylphenidat og et fald på 1% stigning med placebo)
  • Et fald på 25% i uopmærksomhed med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 52% med methylphenidat og et fald på 9% med placebo).

Forældregruppens vurdering efter 10 uger

  • Et fald på 11% fald i den samlede ADHD-vurderingsskala med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 28% fald med methylphenidat og en stigning på 1% med placebo)
  • Et fald på 12% i hyperaktivitet/impulsivitet med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 28% med methylphenidat og en stigning på 2% med placebo)
  • Et fald på 10% i uopmærksomhed med pycnogenol (sammenholdt med et fald på 29% med methylphenidat og en stigning på 1% med placebo).

Bivirkninger
Vi ser, at lægemidlet giver en bedre effekt på de målte områder, men effekten af pycnogenol er stadig betydelig. Med hensyn til bivirkninger, som også blev monitoreret af forskerne, så rapporterede de, at methylphenidat var forbundet med fem gange flere uønskede virkninger end for pycnogenol. Foskerne bemærkede, at medicinen forårsagede appetitløshed og vægttab, hvilket ikke var tilfældet i pycnogenol-gruppen.

Konklusion
Forskerne konkluderer, at i behandling af ADHD til børn og især i folkeskolemiljøet, har fyrrebark-ekstrakt (pycnogenol) vist sig at være et godt alternativ til methylphenidat for dem, der er villige til at vente nogle ekstra uger på en virkning. I disse overvejelser bør indgå pycnogenols næsten fuldstændige mangel på bivirkninger.

Kort om pycnogenol
Pycnogenol er et varemærkeregistreret, standardiseret, naturligt planteekstrakt, der stammer fra barken af strandfyr (Pinus pinaster), som vokser langs kysten i det sydvestlige Frankrig. Barken indeholder en unik kombination for forskellige aktive plntestoffer somi en række undersøgelser har vist at have forskellige helsefremmende virkninger.

Refs.

https://www.nutraingredients.com/Article/2022/10/19/pine-bark-extract-may-help-manage-adhd-for-children-study
Weyns A-S et al. Clinical Investigation of French Maritime Pine Bark Extract on Attention-Deficit Hyperactivity Disorder as compared to Methylphenidate and Placebo: Part 1: Efficacy in a Randomised Trial. J Funct Foods 2022;97.105246.

Sammenhæng mellem gravides D-vitamin-niveau og deres børns intelligens

Forskning tyder på at børn hjerne udvikles bedre med et højt D-vitamin-niveau under graviditeten.

En ny undersøgelse styrker hvor vigtigt det er, at gravide får optimale mængder af vitaminer – i dette tilfælde D-vitamin. Undersøgelsen, som en gruppe forskere i USA har fået udgivet i tidsskriftet Journal of Nutrition, viser, at mødres vitamin D-niveauer under graviditeten var forbundet med deres børns IQ, hvilket tyder på, at højere D-vitaminniveauer under graviditeten kan føre til en større IQ-score i barndommen.

Forskerne havde Melissa Melough fra Seattle Children’s Research Institute som første forfatter. De hentede deres data fra en tidligere undersøgelse kaldet CANDLE, der undersøgte den samlede påvirkning af barnets hjerneudvikling fra fødslen og op til tre-års alderen fra den gravides handlinger, hjemmemiljøet, barndomsoplevelser, mulige giftstoffer samt barnets genom. Derudover blev der indsamlet information om børnenes sundhed og udvikling.

Den nye undersøgelse omfattede data fra 1.503 kvinder fra Tennessee i deres andet trimester i perioden mellem 2006 og 2011.

Efter at forskerne havde kontrolleret flere andre faktorer relateret til IQ, viste undersøgelsen, at et højere niveau af D-vitamin under graviditet er forbundet med højere IQ hos børn i alderen 4 til 6 år.

Undersøgelsen viste også et signifikant lavere niveau af D-vitamin blandt sorte, gravide kvinder. Denne gruppe kvinder har en øget risiko for D-vitaminmangel, fordi melanin-pigmentet i deres hud, der beskytter mod skader fra solstråling, også blokerer for den ultraviolette stråling, der danner D-vitamin i huden.

Da det drejer sig om et såkaldt observationsstudie, er det ikke noget bevis for en årsagssammenhæng. Alligevel mener forskerne at deres opdagelse er så betydningsfuld, at den berettiger til yderligere forskning.

Det kan være mere svært at få nok D-vitamin fra kosten, men D-vitaminmangel er heldigvis let at rette op på med solskin og/eller tilskud. De tilskud af D-vitamin som folk tager, er dog ikke altid stærke nok til at rette op på en D-vitaminmangel, hvilket gælder for både sorte og hvide.

En blodprøve giver den bedste indikation for, hvor meget D-vitamin der er nødvendigt ved at sammenholde den aktuelle livsstil med blodets indhold af D-vitamin.

Ref.
Melough M et al. Maternal Plasma 25-Hydroxyvitamin D during Gestation Is Positively Associated with Neurocognitive Development in Offspring at Age 4–6 Years. J Nutr. 2020. doi.org/10.1093/jn/nxaa309

Klik her for at søge mere information om D-vitamin

Selentilskud nedsætter risikoen for blodforgiftning hos for tidligt fødte babyer

Pixabay_sick_baby

Sporstoffet selen er lige fra starten af livet vigtigt for vores immunforsvar og dermed også for vores forsvar mod infektioner, der kan forårsage blodforgiftning, såkaldt sepsis.

Tre undersøgelser udført i selen-fattige lande – Australien, New Zealand og Indien – har vist en positiv effekt af selentilskud på risikoen for blodforgiftning (sepsis) hos for tidligt fødte babyer.

Selentilskud til for tidligt fødte børn

Selentilskud i disse tre studier øgede signifikant serumselenkoncentrationen hos de for tidligt fødte børn og reducerede forekomsten af “sent indsættende” blodforgiftning.

I ingen af de tre kliniske undersøgelser var der nogen negative reaktioner på tilførslen af selen som tilskud.

Øget risiko for blodforgiftning hos for tidligt fødte børn

Blodforgiftning viser sig typisk en uge eller mere efter fødslen og skyldes en infektion på sygehuset. En blodforgiftning med forsinket respons forekommer hos ca. en ud af fem for for tidligt fødte børn med en fødselsvægt på under 1500 gram.

I modsætning hertil fremkommer blodforgiftning med tidlig start inden for de første syv dage efter fødslen. En sådan hurtigt indsættende blodforgiftning skyldes sædvanligvis udsættelse for smitsomme mikroorganismer i perioden fra begyndelsen af moderens veer til fødslen af moderkagen.

For tidligt fødte babyer, som er født så tidligt som den 22. graviditetsuge har 58% chance for at få sepsis, mens for for tidligt fødte babyer født i den 28. uge af graviditeten har stadig en 20% risiko for sepsis.

Den normale længde af et svangerskab er omkring 40 uger målt fra den første dag i kvindens sidste menstruationsperiode.

Et betydeligt fald i spædbarns selenstatus er meget almindeligt

En meget almindelig udvikling i ugerne efter fødslen er et signifikant fald i blodets selenindhold hos spædbørn, både hos børn, der er født for tidligt, og hos børn, der født til tiden.

Forskellen er, at for tidligt fødte babyer, der vejer mindre end 1500 gram, fødes med meget lavere serum serumselenkoncentrationer til at begynde med. De kan dårligt tåle et fald i deres selenniveau.

Når de for tidligt fødte babyers serumseleniveauer begynder at falde i ugerne efter fødslen, falder de derfor til farligt lave niveauer. Følgelig har for tidligt fødte babyer en høj risiko for selenmangel i ugerne efter fødslen og samtidig en høj risiko for sepsis.

Betydningen af selen

Selen i kosten er et essentielt næringsstof i små mængder. Den mængde vi får fra kosten varierer betydeligt fra region til region, afhængigt hovedsageligt af selenindholdet i jorden. Mange lande i Europa, og især de nordiske lande på nær Finland, vides at være selen-fattige lande.

Selen udfører sine mange biologiske funktioner som en bestanddel af 25 selenoproteiner. Blandt de vigtigste af disse selenoproteiner er glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodothyronin-deiodinaser og selenoprotein P.

Selen spiller en vigtig rolle i følgende biologiske funktioner:

  • En god immunsystemfunktion
  • En god skjoldbruskkirtelfunktion
  • Beskyttelse mod smitsomme sygdomme, f.eks. HIV og sepsis

Nogle observationsundersøgelser og nogle eksperimentelle undersøgelser har vist en kemopreventiv virkning af selenindtag og selentilskud på visse former for kræft.

En dansk undersøgelse har vist, at mænd med et lavt selenindhold i blodet har lidt højere risiko for at udvikle aggressiv prostatakræft.
Selenmangel er forbundet med øget risiko for Keshan hjertemuskelsygdom og Kashin-Becks sygdom som involverer knogler og led.

Konklusion

Denne forskning understreger betydningen af, at gravide lige fra starten på deres graviditet har et optimalt indhold af selen i kroppen som vedligeholdes under graviditeten.

Den gennemsnitlige, daglige seleniumindtagelse i Europas befolkninger er ifølge EFSA 27-70 µg dagligt. Sammenlign dette med den gennemsnitlige, daglige indtagelse i USA: 106 µg, Japan: 104-199 µg, Canada: 98-224 µg og Venezuela: 200-350 µg. Disse forskelle afspejler sig også i det meget varierende selenindhold i mennesker verden over. Vi finder værdier på 3 mg i new zealændere og 14 mg i nogle amerikanere.
Med et dagligt tilskud på 100 mikrogram selen om dagen kan danskere opnå et indhold i blodet på 165 ng/ml hvor ingen selenkrævende enzymer i kroppen vil mangle selen.

Kilder

Aggarwal R, et al. Selenium Supplementation for Prevention of Late-Onset Sepsis in Very Low Birth Weight Preterm Neonates. J Trop Pediatr. 2016 Jun;62(3):185-93.

Cai X, et al. Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Sci Rep. 2016 Jan; 20(6):19213.

Camacho-Gonzalez A, et al. Neonatal infectious diseases: evaluation of neonatal sepsis.
Pediatr Clin North Am. 2013 Apr;60(2):367-89.

Chen J. An original discovery: selenium deficiency and Keshan disease (an endemic heart disease). Asia Pac J Clin Nutr. 2012;21(3):320-326.

Combs GF Jr. Impact of selenium and cancer-prevention findings on the nutrition-health paradigm. Nutr Cancer. 2001;40(1):6-11.

Daniels L, et al. Randomised clinical trial of parenteral selenium supplementation in preterm infants. J Pediatr. 2000 Apr;136(4):473-80.

Darlow BA, et al. The effect of selenium supplementation on outcome in very low birth weight infants: a randomized controlled trial. The New Zealand Neonatal Study Group. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed. 1996 May;74(3): F158-164.

Muntau AC, et al. Age-related reference values for serum selenium concentrations in infants and children. Clin Chem. 2002 Mar;48(3):555-60.

Outzen M. et al. Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population. British Journal of Nutrition. 2016; 115(09): 1669-1677.

Zou K, et al. Selenium for preventing Kashin-Beck osteoarthropathy in children: a meta-analysis. Osteoarthritis Cartilage. 2009;17(2):144-151.

Aguilar F, et al. The EFSA Journal (2008) 766, 1-42

Outzen M, et al. The effect on selenium concentrations of a randomized intervention with fish and mussels in a population with relatively low habitual dietary selenium intake. Nutrients. 2015;7(1):608-24.

Klik her for at søge mere information om selentilskud

For få omega-3 fedtsyrer giver høj risiko for for tidlig fødsel

Pixabay_Pregnanat

Dansk forskning peger på vigtigheden af omega-3 fedtsyrer til gravide for at mindske risikoen for at føde for tidligt med de komplikationer for barnet det medfører.

Gravide kvinder med et lavt indhold af omega-3 fedtsyrer i blodet i første og andet trimester har en betydelig forhøjet risiko for at føde for tidligt ifølge en undersøgelse lavet på baggrund af data fra danske kvinder.

Undersøgelsen var er et såkaldt case-kontrol studie, hvor man undersøger en mulig sammenhæng mellem en faktor – i dette tilfælde indholdet af omega-3 fedtsyrer i blodet – og for tidlig fødsel og sammenligner dette med en kontrolgruppe. Undersøgelsen blev lavet af en gruppe forskere fra Danmark, USA, Island, Færøerne og Kina.

Forskerne analyserede blodprøver fra 376 kvinder, der havde født for tidligt (før 34. svangerskabsuge) samt blodprøver fra 348 kvinder, der havde født til termin. Der var både blodprøver fra 1. og 2. trimester. Tilfælde af svangerskabforgiftning indgik ikke i denne undersøgelse.

Markante forskelle
Kvindernes niveau af omega-3 fedtsyrer i blodet blev inddelt i fem niveauer (kvintiler). Undersøgelsen afslørede, at kvinderne med mindst omega-3 i blodet, dvs. i den laveste kvintil, havde en 10 gange højere risiko for at føde for tidligt, end kvinderne i de tre højeste kvintiler. Kvinderne i den næstlaveste kvintil havde en 2,7 gange højere risiko for at føde for tidligt end kvinderne i de tre højeste kvintiler.
Da forskerne begrænsede analysen til kun at omfatte de kvinder som lå i den laveste kvintil i både 1. og 2. trimester og sammenlignede med kvinderne i de tre højeste kvintiler steg risikoen for kvinderne i den lave kvintil til en 48 gange forhøjelse.

Danmark er et land med forholdsvis få tilfælde af for tidligt fødte, og andre faktorer kan i teorien spille en rolle. Derfor er det vigtigt at undersøgelsen gentages i andre lande med andre befolkningsgrupper. Den viste sammenhæng mellem omega-3-niveauet og graviditetslængden er dog på linje med resultaterne fra tidligere forsøg og understreger derfor vigtigheden af disse fedtsyrer til gravide ligesom eksempelvis folsyre og jern.

Fiskeolie – en sikker kilde til omega-3
Omega 3 fedtsyrerne EPA of DHA får vi primært fra fisk og fiskeprodukter. De bedst kendte af disse fedtsyrer er EPA og DHA. Vi har brug for Omega-3 fedtsyrer, og da kroppen ikke selv kan danne dem, skal vi have dem tilført med kosten ligesom vitaminer og mineraler. De er med andre ord livsvigtige. De indgår i kroppens cellemembraner og har blandt andet betydning for hjerte-kredsløb, hjerne og led. Den nemmeste måde at sikre et tilstrækkeligt indtag af omega-3 fedtsyrer på at ved at tage et dagligt tilskud af fiskeolie, også selv om man regelmæssigt spiser fisk. Ifølge fiskerforum.dk forventes andelen af opdrættet fisk at overhale andelen af fiskede fisk i 2021, og dambrugsfisk indeholder betydeligt færre omega-3 fedtsyrer end vilde fisk ifølge DTU Aqua.

For tidlig fødsel
Defineres som fødsel før der er gået fulde 37 uger af graviditeten. For tidlig fødsel anslås af berøre en ud af ni spædbørn globalt. Det er også den største årsag til spædbarnsdød og barnedødelighed. Ifølge sundhed.dk har andelen af for tidlige fødsler været svagt stigende gennem de sidste år. For tidligt fødte børn får oftere iltmangel under fødslen end børn der fødes til termin. Derudover har de tidligt fødte børn øget risiko for hjerneblødning, dårlig lungemodning og nedsat leverfunktion, de er oftere syge og rammes oftere af infektioner.

Ref.
Olsen SF, et al. Plasma Concentrations of Long Chain N-3 Fatty Acids in Early and Mid-Pregnancy and Risk of Early Preterm Birth. EbioMedicine 2018. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information om fiskeolie

Husk lige D-vitamintilskuddet!

Pixabay_Kid

Børn har brug for tilskud af D-vitamin efter fødslen. Nu forlyder det, at mange mødre stadig er tilbøjelige til at glemme denne vigtige form for forebyggelse.

Det ser ud som om, at en del gravide og mødre til spædbørn har brug for regelmæssige påmindelser om dels selv at tage et D-vitamintilskud, men også at give deres børn det anbefalede daglige tilskud D-vitamin.

Det seneste eksempel på dette er en artikel på Danmarks Radios hjemmeside, der handler om, at hver andet barn ikke får nok D-vitamin. Artiklen henviser til en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Odense Universitetshospital af mere end 2000 familier, som angiveligt viser, at selv om 94% af forældre giver deres børn D-vitamin, så får 45% ikke så meget eller så ofte som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at tage 10 mikrogram D-vitamin hver dag. Når kvinderne har født anbefales børnene frem til to-års alderen et forebyggende dagligt D-vitamintilskud på 10 mikrogram D-vitamin i form af dråber, idet det anbefalede daglige D-vitaminindtag på 10 μg/dag hos den ammende mor langt fra er tilstrækkeligt til, at D-vitaminindholdet i modermælken er højt nok til at sikre et optimalt D-vitaminniveau hos det ammede barn.

Efter 1 ½ – 2 års alderen kan barnet overgå til kapsler eller tabletter.

D-vitaminets virkninger
Grunden til at D-vitamin er så vigtigt er, at det øger optagelsen af calcium fra tarmen og er nødvendigt for knoglernes og tændernes omsætning af calcium og fosfat. Børnene har brug for at opbygge stærke knogler for at undgå knogleskørhed i alderdommen. D-vitamin er desuden kendt for at medvirke til regulering af immunsystemet, at medvirke ved processer i kroppens muskler. Vitaminet er også med til at regulere cellevækst i kroppen, hvilket kan medvirke til at hæmme udvikling af børneeksem og psoriasis.

Kost og D-vitamin
Der er noget D-vitamin i fisk, æg, vegetabilske olier og mælkeprodukter, men da vores kost typisk kun giver et sted mellem 2-4 µg D-vitamin dagligt, er der behov for alternative kilder til D-vitamin. Der er flere muligheder:

Sollys og UV-B-stråling
Solskin om sommeren, hvor Solens UV-B-stråler har styrke nok til at danne D-vitamin i huden er en oplagt kilde. Sollys fra midten af august til midten af maj har ikke styrke nok på de danske breddegrader. Det er individuelt, hvor meget sommersol der skal til for at danne tilstrækkeligt D-vitamin – eller rettere et forstadie til D-vitamin – i huden fra sollys. For eksempel spiller hudens farve ind. Hos personer med normal hvid hud vil stærk sommersol danne den nødvendige mængde D-vitamin i løbet af et kvarter. Hos personer med lysebrun til olivenfarvet hud vil det kræve en halv time til tre kvartes ophold i stærk sommersol. Personer med mørkebrun hud har brug for at opholde sig halvanden time i stærk sommersol. Endelig vil personer med næsten helt sort hud have brug for tre timers ophold i stærk dansk sommersol for at danne den maksimale mængde D-vitamin.

Vores alder spiller også ind. Unge mennesker er bedre til at omdanne sollys til D-vitamin end ældre.

Man kunne i princippet bruge et solarium til at danne D-vitamin i den mørke årstid samt når den danske sommer ikke leverer nok solskinsdage. Men det kræver, at solarierørene udsender tilstrækkeligt UV-B-stråling. Det er primært UVA-stråler, der bruner huden.

Både overdreven solbadning og brug af solarier beskyldes dog for at fremme risikoen for hudkræft.

Man bør også være opmærksom på, at huden ikke kan danne D-vitamin fra sollys der passerer glas.

Tilskud er en pålidelig løsning
Den mest pålidelige metode til en stabil indtagelse af D-vitamin på danske breddegrader uden solskinsgaranti er nok at taget et kosttilskud.  Kapsler med D3 vitamin, gerne opløst i olie, da vitaminet er fedtopløseligt, er blandt de mest foretrukne løsninger til voksne.

Alternative løsninger til spædbørn
Nogle spædbørn får ondt i maven umiddelbart efter tilskud af D-vitamindråber. Mistanken knytter sig i nogle tilfælde til, at D-vitaminet er opløst i kokosolie. Prøv derfor et præparat med en anden type olie eller brug D-vitamin i en gelatinekapsel, hvor D-vitaminet ofte vil være opløst i olivenolie. Fedtopløseligt D-vitamin behøver strengt taget ikke at tages hver dag. Derfor kan en kapsel med 20 mikrogram D-vitamin sagtens anvendes hver anden dag. Prik hul på kapslen med en ren nål og pres indholdet ud på en ske. Tabletter med 10 mikrogram D-vitamin kan også bruges. Det kræver dog at de knuses til et meget fint pulver, blandes med modermælk og gives på en ske.

 

Refs.
Petersen ML. Hvert andet barn får ikke nok D-vitamin. http://www.dr.dk/levnu/boern/hvert-andet-barn-faar-ikke-nok-d-vitamin
Skovenborg E. Hudens D-vitaminfabrik. https://www.osteoporose-f.dk/behandling/hudens-d-vitamin
Udompataikul M, et al. The Effects of Oral Vitamin D Supplement on Atopic Dermatitis: A Clinical Trial with Staphylococcus aureus Colonization Determination. J Med Assoc Thai. 2015;98 Suppl 9:S23-30.
Kamangar F, et al. Oral vitamin D, still a viable treatment option for psoriasis. J Dermatolog Treat. 2013;24(4):261-7.
Sundhedsstyrelsen. Ernæring til spædbørn og småbørn. 2015.

Klik her for at søge mere information om D-vitamin

Mangel på carnitin knyttet til mild autisme

Autisme er en psykologisk udviklingsforstyrrelse. Da der findes flere former for autisme, taler man også om autisme-spektrum-forstyrrelser. Ved autisme taler man om vanskeligheder inden for det sociale samspil, social kommunikation og manglende fleksibilitet samt nedsat social forestillingsevne.

Autisme er en psykologisk udviklingsforstyrrelse. Da der findes flere former for autisme, taler man også om autisme-spektrum-forstyrrelser. Ved autisme taler man om vanskeligheder inden for det sociale samspil, social kommunikation og manglende fleksibilitet samt nedsat social forestillingsevne.

En amerikansk forsker har præsenteret den begrundede hypotese i det videnskabelige tidsskrift BioEssays, at milde former for autisme kan være knyttet til mangel på stoffet carnitin. Sagt på en anden måde antager han, at 10-20% af al autisme skyldes udvikling af carnitinmangel i hjernen.

Arthur Beaudet er professor ved afdelingen for molekylær og human genetik og pædiatri ved Baylor College of Medicine i Texas.

Det var blandt andet forskningsresultater fra dyreforsøg og genetiske faktorer set hos autistiske patienter der førte professor Beaudet på sporet af, at et lavt indhold af carnitin i hjernen kan udløse en mild form for autisme hos disponerede og som overvejende påvirker drenge.

På universitetshospitalet Baylor College har forskerne opdaget, at omkring 1 ud af 350 mænd ikke er i stand til at producere stoffet carnitin i kroppen på grund af et inaktivt TMLHE-gen på X-kromosomet. For disse personer fungerer carnitin derfor som et vitamin, som de skal have tilført med kosten for at kunne fungere normalt.

Omkring 3% af disse mænd med dette inaktive TMLHE-gen udvikler autisme. Selv om færre end 1% af mandlige autister har fejl på TMLHE-genet, mener professor Beaudet alligevel, at der er overbevisende grunde til at antage, at mangel på carnitin i hjernen og muligvis på andre næringsstoffer som for eksempel flerumættede fedtsyrer kan forårsage autisme, fortrinsvis hos drenge.

Flere undersøgelser har vist, at personer med autisme har lavere niveauer af carnitin i kroppen end raske. Derfor antager professor Beaudet, at carnitinmangel i hjernen kan ligge til grund for en meget større andel af autisme.

Hvad er carnitin?
Carnitin er en aminosyre, dvs. en af de byggesten som indgår i protein. Normalt kan kroppen danne carnitin ud fra aminosyren lysin. Carnitin indgår i kroppens energiforbrænding. I cellernes energiproducerende mitokondrier er carnitinets rolle at transportere fedtsyrer fra kosten ind i mitokondrierne. Derved modvirker stoffet fedtophobning i kroppen og herunder i blodkarrene.
I kosten findes de højeste koncentrationer af carnitin i rødt kød og animalske fødevarer. (Navnet er afledt af det latinske carne = kød). Der er eksempelvis 2000 gange mere carnitin i et gram oksekød end i et gram hvide ris.
Carnitin kan passere blod-hjernebarrieren, men muligvis ikke særligt nemt. Muligvis er hjernen i højere grad end resten af kroppen afhængig af kroppens egenproduktion af stoffet.
Personer der ikke er i stand til at danne carnitin i kroppen har erfaringsmæssigt brug fra ca. 1 g carnitin om dagen.
Carnitin findes i to former: L-Carnitin og D-Carnitin. Kun L-formen er fysiologisk aktiv i kroppen. Ikke-farmaceutisk L-carnitin fremstilles ved at fjerne D-carnitinen fra syntetisk DL-carnitin. Denne separationsproces kan resultere i rester af uønsket D-Carnitin i slutproduktet.
Derfor, ved køb af tilskud af Carnitin, så vælg et firma du har tillid til og som vil garantere at indholdet er af høj kvalitet, dvs. rent og uden D-carnitin.

De første symptomer på autisme ses ofte, når børnene er mellem 6-18 måneder gamle. Et ofte set mønster er, at et spædbarn opfører sig helt normalt, kan smile og evner det sociale samspil i 5 til 7 måneder, men mister disse evner efter 12 til 18 månders alderen.

De fleste børn fødes med tilstrækkelige reserver af carnitin. Modermælk, modermælkserstatning og komælk er kilder til carnitin. Børn får derfor tilstrækkeligt carnitin fra disse kilder. Når børnene efterfølgende overgår til frugtjuice, grøntsager og kornproduker, som ikke indeholder ret meget carnitin, og carnitinholdigt kød først introduceres senere, kan det medføre carnitinmangel i hjernen ifølge denne hypotese.

I princippet vil nogle former for medicin samt lidelser i mave og tarm også vil kunne hæmme forsyningen af carnitin til hjernen.

Professor Beaudet udelukker ikke, at andre genetiske faktorer og nærinsstofmangel kan være involveret. Der forligger rapporter om næringsstofmangler hos autister der inkluderer magnesium, zink, selen, vitamin A, D, E og B-komplekset samt essentielle fedtsyrer, især DHA.

Professor Beaudet foreslår, at der laves nogle undersøgelser, der kan be- eller afkræfte hans hypotese. Hvis den viser sig at være korrekt, vil en løsningsmodel være at tilsætte carnitin til babymad.

Ref.
Beaudet AL. Brain carnitine deficiency causes nonsyndromic autism with an extreme male bias: A hypothesis. Bioessays 2017. E-pub ahead of print.

Video
Professor Beaudet har lavet en 10 minutters video (med engelske undertekster), hvor han selv fortæller om sin hypotese. Den kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=BuRH_jSjX5Y

 

Klik her for at søge mere information om carnitin

D-vitamin forbedrer intelligens og præstationsevne

Pixabay_Pokemon

Kapsler med D-vitamin opløst i olivenolie optages godt, viser ny undersøgelse, og så er de i stand til at forbedre unge menneskers analytiske evner.

En norsk, velkontrolleret undersøgelse af en gruppe skoleelever har vist, at dem der mangler D-vitamin scorer dårligere i kognitive tests end dem med et højere D-vitamin-niveau. Undersøgelsen viste samtidig at tilskud af D-vitamin opløst i olivenolie blev optaget godt, hævede elevernes D-vitaminniveau og forbedrede deres præstationsevne.

D-vitamin anerkendes bredt for dets regulerende indflydelse på vores knogler, tænder, muskler og immunforsvar, men en lang række forskningsresultater peger på, at stoffet i højere grad burde anerkendes som et hormon med virkning på en meget længere række af fysiske og mentale funktioner.

Det seneste eksempel på dette kommer fra Norge, hvor en gruppe forskere fra Universitetet i Bergen samt andre institutioner har undersøgt D-vitamins effekt på såkaldt eksekutive funktioner og selvopfattet mental tilstand. Det skal forstås som evnen til at analysere og planlægge, evnen til at fastholde opmærksomhed og have kontrol over sine impulser.

Deltagerne i den kontrollerede, dobbelt-blindede lodtrækningsundersøgelse var 50 skoleelever af begge køn i alderen 13 – 14 år. De fleste var af norsk oprindelse, mens seks deltagere var af ikke-europæisk oprindelse. Kriteriet for deltagelse var, at de ikke tog kosttilskud som multivitaminer, fiskeolie og levertran m.v.

Analyser og tests
Undersøgelsen begyndte sidst i januar 2016. Der blev taget blodprøver som viste, at elevernes gennemsnitlige D-vitaminniveau lå på 42 nmol/L, hvilket betyder at eleverne havde D-vitaminmangel. Der blev også fortaget forskellige tests før undersøgelsens start og igen efter dens afslutning i slutningen af april samme år. Disse tests bestod af to anerkendte matematiske puslespil, den ene lidt sværere end den anden, hvor det handlede om at bruge så få træk som muligt til at løse opgaven. De bruges til at vurdere evner indenfor planlægning, handlingseffektivitet, impulshæmning, anvendelsesstrategi og opmærksomhed. Endelig skulle eleverne udfylde et skema til selvvurdering af deres mentale tilstand.

Eleverne blev delt i to lige store grupper. Den ene fik et dagligt tilskud af 1 kapsel med 38 mikrogram D-vitamin opløst i olivenolie, mens placebogruppen fik tilsvarende kapsler uden D-vitamin. Efter fire måneder og de afsluttende analyser og tests, kunne forskerne gøre resultatet op.

God optagelighed af D-kapsler
I gruppen der havde fået kapslerne med D-vitamin, var det gennemsnitlige D-vitaminniveau i blodet steget fra 42 til 62 mmol/L, hvilket er over grænsen for D-vitaminmangel. D-vitamingruppen forbedrede også deres score i den mest krævende matematiske puslespil-test. Forskerne kunne også knytte et lavt D-vitaminniveau til en nedsat evne til at fastholde opmærksomheden og en generelt dårligere opførsel.

Brug for mere forskning
Denne undersøgelse har sat fokus på vigtigheden af at undersøge forholdet mellem niveauet af D-vitamin og underliggende cognitive mekanismer og mental sundhed hos unge mennesker. Det er dog stadig ikke kendt om D-vitaminmangel hos unge vil få livslange konsekvenser.

Forskerne slutter forsigtigt deres artikel med den yderligere konklusion, at niveauet af vitamin D hos unge mennesker kan være vigtigt for både vores selvregulerende funktioner, dvs. hjernens overordnede kontrollerende og styrende funktioner samt for vores mentale sundhed.

Ref.
Grung B, et al. Linking vitamin D status, executive functioning and self-perceived mental health in adolescents through multivariate analysis: A randomized double-blind placebo control trial. Scand J Psyk. 2017;58(2):123–13.

Klik her for at søge mere information om vitamin D

D-vitamin forebygger ADHD og astma hos børn

Børn hvis mødre har har fået tilstrækkeligt D-vitamin under graviditeten føder sundere børn.

Børn hvis mødre har har fået tilstrækkeligt D-vitamin under graviditeten føder sundere børn.

Der forskes stadig på livet løs i effekter af D-vitamin mod en lang række helbredsproblemer. Senest har danske forskere under ledelse af Mats Mossin lavet en undersøgelse, der har vist en mulig sammenhæng mellem et lavt indhold af D-vitamin i navlesnorsblod og en høj risiko for at barnet udvikler ADHD.
En anden gruppe forskere har tilsvarende vist, at D-vitamin i fosterperioden beskytter banet mod astma og luftvejsinfektioner.

Faktisk viste den danske undersøgelse, som blev offentliggjort i Australien & New Zealand Journal of Psychiatry, at risikoen for at barnet vil udvikle ADHD falder med 11% hver gang indholdet af D-vitamin i blodet øges med 10 nmol/l.

I undersøgelsen anvendte forskerne data fra 1233 navlestrengsblodprøver sammenholdt med oplysninger fra et spørgeskema  i alderen 2½ år, hvorfra det er muligt spore symptomer på begyndende ADHD selv om det endnu ikke er muligt at stille diagnosen så tidligt.

Undersøgelsen viste en klar tendens. De mødre der havde et D-vitamin niveau over gennesnittet, havde også børn med en lavere ADHD score.

Undersøgelsen giver ikke nogen forklaring på, hvordan D-vitamin måtte beskytte mod ADHD. Men andre undersøgelser har vist, at D-vitamin spiller en vigtig rolle for hjernens tidlige udvikling.

Det er kun ikke-aktiveret D-vitamin, der passerer moderkagen. Fosteret aktiverer selv D-vitamin fra moderen i sin lever og nyrer. Når barnet er født og ammes får det kun beskedne mængder D-vitamin fra modermælken, og det er normalt utilstrækkeligt til at dække spædbarnets behov.


D-vitamin og børneastma

En international forskergruppe under ledelse af Haixia Feng har undersøgt sammenhængen mellem mængden af D-vitamin i navlesnorsblod eller moderens veneblod og barnets risiko for at udvikle astma og luftvejsinfektioner.

Forskerne konkluderer, at fostre med en øget tilførsel af D-vitamin opnår en nedsat risiko for at udvikle astma og vejrtrækningsproblemer i barndommen. Disse forskningsresultater er iøvrigt overensstemmelse med andre resultater med D-vitamintilskud under graviditeten.

Astma er den mest almindelige kroniske sygdom hos børn globalt, og forekomsten er størst i vestlige, industrialiserede lande.

 

Refs.
Mossin MH, et al. Inverse associations between cord vitamin D and attention deficit hyperactivity disorder symptoms: A child cohort study. Aust N Z J Psychiatry. 2016. E-pub. ahead of print.
Feng H, et al. In utero exposure to 25(OH) D and risk of childhood asthma, wheeze and respiratory tract infections: a meta-analysis of birth cohort studies. J Allergy Clin Immunol. 2016. E-pub. ahead of print.

Klik her for at søge mere information om D-vitamintilskud.