Forskere finder livsforlængende effekt af to velkendte stoffer

to ældre personer på cykeltur

Skandinavisk forskning har vist, at længerevarende tilskud med selen og Q10 styrker kromosomernes telomerer, mindsker hjerte-kar-dødelighed og giver sandsynligvis derfor et længere liv.

Forskere har i et nyt studie opdaget, at længerevarende tilskud af sporstoffet selen og coenzymet Q10 medførte længere telomerer og mindre hjerte-kardødelighed sammenlignet med dem, der ikke fik disse tilskud.

Telomerer er enderne på cellernes kromosomer. De består af en lang række ens base-sekvenser. Hver gang kroppens celler deler sig, bliver telomererne en bid kortere. Når en celle har delt sig et vist antal gange, er dens telomerer derfor slidt væk, hvorefter cellen degenererer og mister evne til at dele sig eller dør. Faktorer som oxidativ stress og inflammation medvirker også til nedslidning af telomererne ved celledeling.

I studiet indgik i alt 443 ældre mænd og kvinder, hvor forskerne undersøgte undersøgte telomerlængden af deres hvide blodlegemer, som er en del af vores immunforsvar. Længden af de hvide blodlegemers telomerer er en pålidelig markør for telomerernes længde i resten af kroppen. Det er samtidig en metode til vurdering af kroppens biologiske alder.

Korte telomerer er blevet knyttet til aldring og hjerte-karsygdom.

Tilskud gav længere telomerer
Efter 42 måneder med et dagligt tilskud af 200 mikrogram selen fra selengær og 200 milligram Q10 tog forskerne blodprøver fra deltagerne. De viste en signifikant mindre nedslidning af telomererne og en nedsat forekomt af hjerte-kardødelighed hos de deltagere, der havde fået selen og Q10 sammenlignet med gruppen der havde fået uvirksomme placebo-tilskud. Effekten blev set hos både mænd og kvinder.

Nytten af selen
Sporstoffet selen er kendt som en vigtig komponent i vores immunsystem og forsvar mod oxidativ stress samt mod skadevirkning fra forurening med kviksølv. Det er vigtigt for vores stofskifte og for mænds produktion af sædceller. Endelig har vi brug for selen til dannelse af hår og negle.

Det er kendt, at europæere generelt har for lave selenværdier. Selens telomerforkortende virkning menes at ske ved antioxidative og antiinflammatoriske mekanismer og ved at øge cellernes produktion af telomerase, et enzym, der modvirker telomerforkortelsen.

Nytten af Q10
Dette coenzym fungerer som en vigtig antioxidant i kroppen og som en uundværlig komponent i cellernes energiproduktion. Et særligt selenholdigt protein, TXNRD1, sørger for, at Q10 omdannes til en antioxidant i kroppen.

Vi ved også, at kroppens Q10-produktion falder med stigende alder. Studiet kan tolkes derhen, at når kroppen får tilstrækkeligt med selen og coenzym Q10, kan det forlænge livet. Det er tidligere vist, at denne kombination mindsker hjerte-kardødeligheden, nedsætter biomarkører relateret til inflammation, nedsætter oxidativ stress, bedrer blodkarrenes funktion og regulerer mikro-RNA.

Man kunne kalde denne kombination af selen og Q10 for antiaging eller i det mindste en aldersoptimering. Det er til gavn for alle ældre, at de kan øge deres chance for flere gode år. Der er ikke er tale om bivirkningsfyldt medicin, men derimod sikre og velafprøvede tilskud, der kan fås som kosttilskud. Det er også godt nyt for samfundet, hvis andelen af hjerte-karsygdom, som er den førende dødsårsag blandt ældre, blev mindre.

Ref.
Opstad TB, et al. Selenium and Coenzyme Q10 Intervention Prevents Telomere Attrition, with Association to Reduced Cardiovascular Mortality—Sub-Study of a Randomized Clinical Trial. Nutrients 2022;14(16):3346.

Ny metode påviser gavn af D3-vitamin til hjerte-karsygdom

Forskning tyder på, at et lavt indhold af D-vitamin i blodet kan være involveret i hjerte-karsygdom og forhøjet blodtryk.

Et lavt niveau af D-vitamin i blodet har betydning for andet end knoglerne. Tre forskere fra University of South Australia har anvendt et nyt genetisk værktøj til at undersøge, hvordan forskellige niveauer af D3-vitamin i kroppen påvirker risikoen for at udvikle hjerte-karsygdom.

Mendelsk randomisering
Værktøjet hedder mendelsk randomisering opkaldt efter den østrig-ungarnske munk Gregor Mendel, der med sine forsøg med ærteplanter står som faderen til den moderne genetik. Denne form for randomisering bruges i stigende grad til at give dokumentation for skadeligheden ved for eksempel rygning og alkoholindtagelse, hvor det enten er uetisk eller umuligt at udføre randomiserede lodtrækningsforsøg. Det er netop etisk uforsvarligt at rekruttere personer med D-vitaminmangel uden at behandle denne mangel.

Undersøgelsen er offentliggjort i European Heart Journal. Den viser, at mennesker med D-vitaminmangel er mere tilbøjelige til at lide af hjertesygdomme og højere blodtryk end dem med normale niveauer af D-vitamin. Og der er mange med lave niveauer af vitamin D.

Global mangeltilstand
Forskerne fra University of South Australia opsummerer, at selv om svær mangel på D-vitamin (i Danmark defineret som <12 nmol/l i blodet) er relativt sjælden, er et utilstrækkeligt indhold dvs.<50 nmol/l almindeligt. De nævner følgende eksempler på dette: 23% for Australien, 24% for USA, 37% for Canada, 6-76% for Europa og 6-70% for Sydøstasien,

Tilbage i 2014 udgav forskerne Cristina Palacios og Lilliana Gonzalez en artikel med en global oversigt over D-vitaminmangel. Ifølge denne oversigt er der i Danmark sammenlagt 66% voksne med et utilstrækkeligt indhold af D-vitamin i blodet, dvs.<50 nmol/l og heraf 14% med en større mangel dvs. <30 nmol/l. De to forskere konkluderer, at mangel på D-vitamin er et globalt folkesundhedsproblem i alle aldersgrupper, især i Mellemøsten, hvor der ellers er sol nok.

Hjerte-karsygdom udbredt og dyr
Når vi sammenholder det lave indhold af D-vitamin med med andelen af hjerte-karsygdom bliver konsekvensen temmelig stor, idet hjerte-karsygdomme på verdensplan anslås til at være årsag til knap 18 millioner årlige dødsfald globalt. Sundhedsudgifterne til denne type sygdom er desuden blandt de højeste.

Robust evidens
Forskerne skriver, at jo lavere indholdet af D-vitamin i blodet, desto stærkere virkning vil en normalisering af niveauet være tilbøjelig til at have på hjerte-karsundheden. Undersøgelsen anvendte data fra 267.980 personer. Det giver en så stærk og robust evidens for en sammenhæng, at man kan spørge, om ikke det burde være obligatorisk at screene for og tilbyde hjertepatienter D3-vitamin.

Refs.
Zhou, Ang et al. Non-linear Mendelian randomization analyses support a role for vitamin D deficiency in cardiovascular disease risk. Eur Heart J. 2021;ehab809.

Palacios C, et al. Is vitamin D deficiency a major global public health problem? J Steroid Biochem Mol Biol. 2014;144 Pt A:138-45.

K2-vitaminets rolle i forebyggelse af åreforkalkning

Der foreligger god forskning der peger på K2-vitaminet som en vigtig faktor mod åreforkalkning og knogleskørhed.

Forskning peger samstemmende på, at vores K2-vitaminstatus, det vil sige niveauet af vitamin K2 i kroppen, spiller en vigtig rolle, når det drejer sig om forebyggelse eller udvikling af åreforkalkning.

Det er tidligere vist, at selv om tilskud af calcium er vigtig for knoglerne, risikerer unødige calciumtilskud at aflejres forkerte steder i kroppen og øge risikoen for blodpropper. Det er K2-vitaminet imidlertid i stand til at forhindre.

Vi har en række K2-vitaminafhængige proteiner i kroppen. Disse proteiner og herunder Matrix Gla protein (MGP) har den egenskab, at de binder sig stærkt til calcium-ioner. MGP-proteinet er også involveret i transporten af calcium ind og ud af knoglecellerne. Har man et højt niveau af MGP-proteinet i blodet (plasma) afspejler en lav vitamin K-status. Forskning konkluderer også, at der er en stærk sammenhæng mellem et højere niveau af inaktiv MGP og en større risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Et tilstrækkeligt indtag af K2-vitamin har vist sig at nedsætte risikoen for skader på blodkarvæggen, som er første stadie af åreforkalkning, fordi K2 aktiverer MGP, som hæmmer aflejring af calcium på karvæggene.

Det er vigtigt at påpege, at når det drejer sig om åreforkalkning, er det primært K2-vitaminet der er relevant og kun i mindre grad det mere udbredte K1-vitamin. K-vitamin, især som vitamin K2, findes næsten ikke i usund mad og kun i meget små mængder i en sund vestlig kost. De største mængder findes i fermenteret mad.

Forebyggende dosering af K2-vitamin svarende til myndighedernes referenceværdi er 75 mikrogram dagligt. En mere terapeutisk dosering mod åreforkalkning og knogleskørhed vil være mindst det dobbelte, og det skal tages i nogle år.

Refs.
Bolland MJ, et al. Vascular events in healthy older women receiving calcium supplementation: randomised controlled trial. BMJ 2008;336(7638):262-6.
Jespersen T, et al. Uncarboxylated matrix Gla-protein: A biomarker of vitamin K status and cardiovascular risk. Clin Chem 2020;83:49-56.
Maresz K. Proper Calcium Use: Vitamin K2 as a Promoter of Bone and Cardiovascular Health. Integr Med (Encinitas).2015;14(1):34–9.

Klik her for at få mere information om K2-vitamin

Forskning viser nye virkemekanismer af selen og Q10

Pixabay_Blood_samples

Data og blodprøver fra KiSel-10-undersøgelse med tilskud af selengær og Q10 til ældre svenske pensionister, som blev udgivet i 2013, er en stadig kilde til nye erkendelser om fordelene ved at tage disse tilskud.

Nedfrosne blodprøver fra den videnskabelige undersøgelse kaldet KiSel-10 ledet af professor Alehagen og udgivet i 2013, hvor en gruppe ældre svenske pensionister fik et dagligt tilskud af selen og coenzym Q10 i fire år, kaster stadig flere resultater af sig. Den oprindelige undersøgelse viste, at kombinationen af disse to tilskud gav en klar nedsat risiko for at dø af hjerte-karsygdom.

I den nye undersøgelse ønskede forskerne at se, om der var en mulig sammenhæng mellem de tilskud af selen og Q10, som halvdelen af deltagerne i undersøgelsen havde fået, og blodets indhold af to proteiner. Det første var et glycoprotein kaldet von Willebrand-faktor, der produceres og opbevares i endothelceller og blodplader. Det andet protein var plasminogenaktivatorinhibitor-1. Dette stof udskilles fra endothelceller og leverceller. Det findes også i blodplader. Anden forskning tyder på, at jo højere indhold i blodet af disse to proteiner, desto højere risiko for at udvikle forskellige former for hjerte-karsygdom, type II diabetes og insulinresistens.

Undersøgelsens resultat
Denne opfølgende undersøgelse viste, at koncentrationen af både von Willebrand-faktor og plasminogenaktivatorinhibitor-1 var signifikant lavere efter 36 måneder med et dagligt tilskud af selen og coenzym Q10 end den gruppe der havde fået placebo, dvs. uvirksomme præparater.

Denne effekt af selen og Q10 menes at skyldes en gunstig indflydelse på endothelet, det vil sige det lag af celler som beklæder indersiden af hjertet, blodkar og lymfekar, hvilket afspejles i en nedsat produktion af de to proteiner,  von Willebrand-faktor og  plasminogenaktivatorinhibitor-1, der fungerer som markører for, hvor godt blodkarrene fungerer.

Ref.
Alehagen U, et al. Significant decrease of von Willebrand factor and plasminogen activator inhibitor-1 by providing supplementation with selenium and coenzyme Q10 to an elderly population witn a low selenium status. Eur J Nutr. 2020. [Epub ahead of print]

Klik her for at søge mere information om KiSel-10-undersøgelsen

 

Højdosis vitamin- og mineraltilskud sænker risikoen for hjertetilfælde

Pixabay_supplements

Forskning tyder på en markant gavnlig effekt af vitaminer og mineraler i en tilpasset høj dosering mod hjertetilfælde.

En videnskabelig undersøgelse der havde til formål at vurdere virkningen af kelationsterapi, en terapiform som binder metaller i kroppen så de nemt kan udskilles, har afsløret noget som forskerne ikke havde forventet. Det undersøgelsen viste, var en sammenhæng mellem tilskud med høje doser vitaminer og mineraler og en lavere risiko for at opleve et hjertetilfælde.

Undersøgelsen der skulle vurdere kelationsterapien hed TACT. Den var dobbeltblindet, hvilket vil sige, at hverken forsøgsdeltagerne eller forskerne vidste, hvem der fik behandling og hvem der fik placebo. Der var 1708 deltagere, både mænd og kvinder på 50 år og derover fra forskellige centre i USA og Canada, som havde haft et hjerteanfald før undersøgelsens start.

Behandlingen bestod i en serie på 30 infusioner med en uges mellemrum efterfulgt af en serie på 10 vedligeholdelses-infusioner med 2-8 ugers mellemrum hvor en gruppe fik aktivt keleringsstof og den anden gruppe fik placebo-infusioner. Begge grupper fik også seks tabletter dagligt med et højdoseret vitamin- og mineraltilskud eller seks tilsvarende placebo-tabletter.

Nedenstående tabel viser forskellen blandt dem der fik vitamin- og mineraltilskud og dem som ikke gjorde i den undergruppe på 460 deltagere, der ikke blev behandlet med kolesterolsænkende lægemidler af statin-typen.

Vitamin- og mineral-tilskud
224 deltagere
Placebo-tilskud
236 deltagere
Primære endepunkter: 51 (23%) 86 (36%)
Dødsfald 18 (8%) 41 (17%)
Hjerteinfarkt 17 (8%) 22 (9%)
Slagtilfælde  3 (1%)  7 (3%)
Revaskularisering (ballon/bypass)  28 (13%)  42 (18%)
Indlæggelse pga. hjertekrampe  3 (1%)  5 (2%)
Sekundære endepunkter:  22 (10%)  51 (22%)
Hjerte-kardødsfald  10 (4%)  27 (11%)
Ikke-dødelig hjerteinfarkt  15 (7%)  21 (9%)
Ikke-dødeligt slagtilfælde  2 (1%)  6 (3%)

Endepunkter skal forstås som foruddefinerede hændelser, som det fremgår af tabellen. Disse resultater blev kun set hos gruppen, der ikke fik statiner.

Der har  tidligere indgået vitaminer og mineraler i undersøgelser af hjerte-karsygdom. Det har drejet sig om moderate doser af forholdsvist få vitaminer og mineraler, hvilket kan forklare tilfælde, hvor der ikke er set en overbevisende effekt.

De gode resultater af det høje vitamin- og mineraltilskud i den aktuelle undersøgelse var ikke forventet af forskerne, som derfor er forbeholdne med at anbefale tilsvarende tilskud før undersøgelsen er blevet gentaget, hvilket forventes i 2021. Det vitamin- og mineraltilskud der blev anvendt bestod af 28 vitaminer og mineraler, hvoraf en del var i en ekstraordinær høj dosering, men indeholdt ikke jern. Der blev ikke set nogen bivirkninger af behandlingen.

Ref.
Issa OM, et al. Effect of high-dose oral multivitamins and minerals in participants not treated with statins in the randomized Trial to Assess Chelation Therapy (TACT). Am Heart J. 2018;195:70-77.

Ny analyse viser endnu bedre effekt af Q10-tilskud

Pixabay_EU_People

Patienterne fra de europæiske hjertecentre havde en lidt bedre effekt af tilskud af Q10 end deltagerne fra Asien, men alle patientgrupper havde gavn af Q10 sammen med deres hjertemedicin.

I 2014 beskrev en gruppe hjertelæger under ledelse af Dr. Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalets hjertecenter resultaterne fra den såkaldte Q-Symbio-undersøgelse, hvor man ønskede at undersøge effekten af at give hjertepatienter et tilskud af coenzym Q10. I undersøgelsen deltog 420 svært syge hjertepatienter fra 17 hjertecentre i Europa, Asien og Australien.

Resultaterne fra Q-Symbio-undersøgelsen gav genlyd verden over, idet den viste, at et tilskud med 100 mg coenzym Q10 tre gange dagligt som supplement til den medicinske standardbehandling af kronisk hjertesvigt gav følgende procentvise forbedringer:

Gennemsnitlige procentvise symptom-nedsættelser for alle

  • Alvorlige hjertetilfælde (MACE): 43%
  • Hjerte-kardødelighed:                43%
  • Dødfald af alle årsager:             42%

Nu fem år senere har forskerne under ledelse af Dr. Mortensens datter Anne Louise Mortensen analyseret data udelukkende fra de europæiske deltagere i Q-Symbio-undersøgelsen, hvilket udgør 231 deltagere.

Resultaterne fra den europæiske undergruppe viser, at Q10-behandlingen medførte endnu bedre resultater for denne gruppe end det oprindelige gennemsnit fra den samlede gruppe. Her ser den samme procentvise forbedring således ud:

Gennemsnitlige procentvise symptom-nedsættelser for den europæiske undergruppe

  • Alvorlige hjertetilfælde (MACE):  67%
  • Hjerte-kardødelighed:                  53%
  • Dødfald af alle årsager:               55%

Vi kender ikke til andre tilskud der kan give så imponerende forbedringer sammen med hjertemedicin. Der var heller ingen forskel i antallet af bivirkninger mellem gruppen, der fik Q10 og kontrolgruppen, der ikke fik Q10.

Det efterlader forskerne med spørgsmålet, hvorfor den europæiske undergruppe opnåede bedre effekt af Q10-tilskuddet end gennemsnittet for den samlede gruppe?

Forskerne gør opmærksom på, at på trods af at forsøgsdeltagerne udvælges omhyggeligt og at patientgruppen derfor tilsyneladende er meget homogen i sådanne undersøgelse er der iboende skjulte faktorer i undeersøgelser af kronisk hjertesvigt, der kan påvirke udfaldet. Disse faktorer omfatter etnicitet, lægernes undersøgelser af patienterne, finansiering af lægebehandlingen og tilgængeligheden af lægemidler.

Et kritikpunkt der blev fremført af Q-Symbio-undersøgelsen i 2014 var, at deltagerne fra hjertecentrene i Asien ikke modtog den samme standardbehandling med farmaceutisk hjertemedicin som de europæiske deltagere. Det vil sige at de fik mindre vanddrivende medicin, færre betablokkere og ACE-hæmmere, der udvider blodkarrene, nedsætter blodtrykket og letter hjertets arbejde. Med andre ord gik kritikken på, at hvis Asien-gruppen havde fået præcis den samme medicinske standard-behandling, ville effekten af Q10-tilskuddet have været ringere.

Q10 effektivt sammen med hjertemedicin
Dette kritikpunkt blev gjort til skamme med den nye undersøgese fra 2019, idet undersøgelsen som nævnt viste en endnu bedre effekt af Q10 til de lidt bedre medicinerede europæiske deltagere.

Denne undersøgelse styrker Dr. Mortensens mening, at Q10 burde indgå som en del af standardbehandlingen af patienter med kronisk hjertesvigt.

Refs,
Mortensen, SA, et al. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC. Heart Failure 2014;2(6)641-649.

Mortensen, AL, et al.  Effect of Coenzyme Q10 in Europeans with chronic heart failure: A sub-group analysis of the Q-Symbio randomized double-blind study. Cardiology Journal 2019;26(2):147-156.

Klik her for at få mere information om Q10

Barkekstrakt forebygger blodpropper

Pixabay_tree

Pycnogenol udvindes af den friske bark fra en særligt fyrretræ, Pinus pinaster, der vokser i Frankrig. Barken indeholder en række plantestoffer i form af procyanidiner, bioflavonoider og organiske syrer med flere basale egenskaber for sundheden: Det er en stærk antioxidant, det er antiinflammatorisk, det hjælper til at danne kollagen og hyaluronsyre, det hjælper blodkarvæggen i dets produktion af signalstoffet nitrogenoxid, som hjælper med at udvide blodårene.

Der kommer stadig forskning, der bekræfter den gunstige effekt af plantestoffet pycnogenol på blodkredsløbet. Det seneste eksempel på dette kommer fra en gruppe forskere fra  Circulation Sciences og Chieti-Pescara Universitetet i Italien som har lavet en seksårig undersøgelse om forebyggelse af dyb venøs trombose, som er blodprop i benet. Der indgik 815 deltagere i undersøgelsen der kom fra forskellige behandlingscentre.

Selv efter den mest effektive konventionelle behandling med blodfortyndende lægemidler, vil et sted mellem 30 – 50% af personer med dyb venøs trombose opleve en række mere eller mindre alvorlige følgesymptomer i form af sår på underbenene, ødemer, smerter, kløe, gangbesvær og misfarvninger af huden.

Det der gør denne forskning så vigtig er, at forskerne hidtil ikke har haft noget stof til behandling af tilbagevendende dyb venøs trombose eller symptomer fra senfølger af trombose. Et andet vigtigt aspekt er, at forskerne fulgte deltagerne i hele seks år.

Undersøgelsen var retrospektiv, dvs. at forskerne indhenter allerede eksisterede patientoplysninger, som de bygger videre på. Deltagerne kunne inddeles i fem forskellige behandlingsgrupper:

  1. En kontrolgruppe der kun fik elastikbind og en række kontrolmålinger (222 deltagere)
  2. En Aspiringruppe der fik 100 mg aspirin hver aften. (202 deltagere)
  3. En Pycnogenolgruppe der fik 200 mg pycnogenol hver aften. (137 deltagere)
  4. En Ticlopidingruppe der fik 250 mg dagligt. Det er blodfortyndende medicin der ikke markedsføres i DK. (121 deltagere)
  5. En Sulodexidgruppe der fik 500 enheder (ULS) dagligt, et inflammationshæmmende og blodfortyndende kombinationspræparat der ikke markedsføres i DK. (133 deltagere)

Pycnogenol overlegen
Forskerne kunne konkludere, at pycnogenol var den mest effektive behandling af dyb venøs trombose og især af efterfølgende symptomer, fordi dette tilskud nedsatte forekomsten af tilbagevendende trombose med klar statistisk sikkerhed. 5,8% af deltagerne i pycnogenolgruppen oplevede tilbagevendende symptomer mod 17,2% i kontrolgruppen. Forekomsten af følgesymptomer efter trombose var 6,5% i pycnogenolgruppen mod 19,8% i kontrolgruppen. Sammenlignet med alle grupper havde pycnogenolgruppen den laveste procenttdel af trombosetilfælde.

Aspirin
Aspirin er ineffektivt hos 31% af personer med dyb venøs trombose og 24% bør ikke anvende det på grund af kendt intolerance eller bivirkninger. 12% må afbryde behandlingen efter nogle ugers brug på grund af uforudset intolerance. 6% af personer på aspirin oplever et nyt tilfælde af dyb venøs trombose.

Pycnogenol
Mindre end 1% oplever intoleranceproblemer med pycnogenol. Under 6% på pycnogenol oplever et nyt tilfælde af dyb venøs trombose. Forskerne skriver, at man godt kan kombinere pycnogenol og aspirin (100 mg af hver) som muligvis kan give endnu bedre resultater.

Forebyggelse af økonomiklassesyndromet
Det fænomen, at der dannes blodpropper i ben eller hofter under flyrejser, der varer mere end to timer, kaldes også for økonomiklassesyndromet. Navnet skyldes den hypotese, at at de passagerer med mindst benplads ikke bevæger deres ben nok. Men uanset om det er korrekt eller ej, så er det en accepteret kendsgerning, at  nedsat bevægelse af benene i længere tid uanset årsag øger risikoen for at udvikle en blodprop. Man kan også have en øget risiko af genetiske årsager.

De propper der dannes, kan vandre op i hjernen og være dødbringende.

Pycnogenol har længe være anvendt til at forebygge udvikling af økonomiklassesyndromet. Her er en vejledning:

  1. 2-3 timer før afrejse tag 200 mg pycnogenol
  2. 6 timer senere tag 200 mg pycnogenol
  3. Næste dag tag 100 mg pycnogenol

Nogle begynder med en forbehandling 1 -2 uger før rejsen med for eksempel 80 mg pygnogenol dagligt. Husk at tage pycnogenol med et stort glas vand.

Referencer
Belcaro G, et al. Prevention of recurrent venous thrombosis and post-thrombotic syndrome. Minerva Cardioangiol. 2018;66(3):238-245.

Belcaro G, et al. Treatment of Chronic Venous Insufficiency and Prevention of Economy Class Syndrome. In: Botanical Medicine in Clinical Practice. Ed. Ronald R. Watson & Victor R. Preedy. CAB Int. 2008.

Klik her for at søge mere information om pycnogenol

Magnesium sænker risikoen for hjertesygdom og sukkersyge

Grønne grøntsager har et højt magnesiumindhold. Mange supplerer derudover med et dagligt magnesiumtilskud.

Grønne grøntsager har et højt magnesiumindhold. Mange supplerer derudover med et dagligt magnesiumtilskud.

En gruppe kinesiske forskere har gennemgået en række videnskabelige undersøgelser af hjerte-karsygdom og type-2 sukkersyge  med sammenlagt over 1 million deltagere. De undersøgelser der indgik i studiet havde det til fælles, at de også rummede data om deltageres indtagelse af magnesium. Det er der kommet nogle interessante sammenfald ud af, idet forskerne kunne konkludere, at en daglig forøgelse af magnesium i kosten sænkede risikoen for at udvikle hjertesvigt, slagtilfælde, type 2-diabetes og generel risiko for at dø.

Mere nøjagtigt analyserede forskergruppen data om kostens magnesiumindhold og kronisk sygdom fra 40 videnskabelige undersøgelser udgivet fra 1999 til 2016 med samlet deltagelse af mere  end en million personer i ni lande.

Det samlede resultat af forskernes undersøgelse viser, at for hver 100 mg daglig forøgelse af magnesium i kosten var risikoen for at få hjertesvigt nedsat med 22% og risikoen for slagtilfælde var nedsat med 7%.  Risikoen for type-2-diabetes var nedsat med 9% og den generelle dødsrisiko var nedsat med 10%. Med hensyn til risikoen for type-2-diabetes så var den relative risiko sænket med hele 26%, når man sammenlignede dem med det højeste daglige magnesiumindtag med dem med det laveste.

Undersøgelsen er ikke noget endegyldigt bevis for, at magnesium direkte forbygger sygdom, da det er et såkaldt observationsstudie, men det peger på en sandsynlig sammenhæng ikke mindst fordi tidligere undersøgelser af magnesium har peget i samme retning.

Om magnesium
Mineralet magnesium er det er det tredjehyppigste grundstof i Jordens kappe. Hos mennesker er det er et biologisk aktivt stof, som er afgørende for liv. Det skyldes, at alle celler behøver magnesium idet det indgår som en afgørende cofaktor for hundredevis af enzymer involveret i sukkerstofskiftet samt produktionen af proteiner og nukleinsyrer. Dermed er kroppens muskelfunktion også afhængig af magesium.
Det vurderes at forekomsten af magnesiummangel i den generelle befolkning udgør fra 2,5% til 15%. Den hyppigste årsag til mangel på magnesium er en magnesiumfattig kost, men sygdom, høj alkoholindtagelse og stress øger også risikoen for mangel.
De bedste kostkilder til magnesium er fuldkorn, grøntsager, frugt og nødder.

 

Ref.
Fang X, et al. Dietary magnesium intake and the risk of cardiovascular disease, type 2 diabetes, and all-cause mortality: a dose–response meta-analysis of prospective cohort studies. BMC Med. 2016;14(1):210.

Klik her for at søge mere information om magnesium.

 

Zink nedsætter risikoen for hjertesygdom hos diabetikere

Zinkholdige fødevarer. Der er mest zink i kød og østers, hvilket gør zinktilskud særligt aktuelt for vegetarer. Denne artikel handler om relevansen for diabetikere, og derudover kan

Zinkholdige fødevarer. Der er mest zink i kød og østers, hvilket gør zinktilskud særligt aktuelt for vegetarer. Denne artikel handler om relevansen af zink til diabetikere, og derudover kan zink gavne ved en lang række tilstande, som nævnt i faktaboksen.

Forskning tyder på, at jo mere zink type II-diabetikere har i blodet, desto lavere er deres risiko for at udvikle hjerte-karsygdom. Det er den foreløbige konklusion fra tre forskere fra Australien og New Zealand, der systematisk har gennemgået den forskning, der er lavet på området.

Zink er et livsvigtigt sporstof, som er anerkendt for dets afgørende betydning for vores sundhed på en lang række områder. Zink er en antioxidant, og dets funktioner i kroppen har at gøre med energistofskiftet og vækst. Derudover har zink en række regulerende funktioner af forskellige hormoner og signalstoffer, og det er af stor betydning for vores immunfunktion. Hvad angår udsving i blodsukker og fedt i blodet, så har forskning vist forbedrede målinger af disse faktorer hos type II-diabetikere efter tilskud af zink. Man mener, det skyldes, at hormonet insulin stabiliseres bedre i bugspytkirtlen, hvor det produceres, samt at insulinet fungerer bedre ude i kroppens forskellige væv.

Effekter af zink
Sammenhængen mellem kroppens zinkniveau og risikoen for at udvikle hjerte-karsygdom og type II-diabetes er ikke blevet grundigt undersøgt. Dyre- og reagenglasforsøg støtter, at zink kan beskytte mod udvikling af åreforkalkning som er en af risikofaktorerne for hjerte-karsygdom. Man mener, det skyldes, at zink styrker blodkarvæggen og modvirker, at fedt og kolesterol i blodet oxideres.  I forsøg hvor man har dyrket endothelceller, dvs. celler der dækker indersiden af blodkarrene, er det blevet vist, at afvigende udgaver af enzymet iNOS danner grundlaget for fejlfunktion af disse celler og dermed udvikling af åreforkalkning. Zink er dog i stand til regulere iNOS-enzymet og derved vende den sygdomsfremmende, inflammatoriske proces i endothelet. Zink har også vist sig at kunne nedsætte dannelse af talgknuder i huden og derudover nedsætte forharskning af fedtstoffer hos kaniner, der blev fodret med en kolesterolrig kost.
Samler man alle disse effekter af zink, tegner der sig et billede af, at zink har en betydende rolle at spille i forebyggelse af hjerte-karsygdom – også når det gælder sekundære komplikationer til disse tilstande.

Tre forskere fra Australien og New Zealand besluttede på baggrund af foreliggende observationsundersøgelser at lave en mere systematisk undersøgelse af zinkindholdet i blod og plasma og risikoen for at udvikle type II-diabetes og hjertekarsygdom. Forskerne gennemgik 14 videnskabelige undersøgelser, der havde de måledata, de skulle bruge.

Lavt zinkindhold, høj sygdomsrisiko
Her fandt de, at zink havde en beskyttende virkning mod risikoen for hjerte-kar-sygdom, som især blev set hos patienter med hjerte-kar-risikofaktorer som type 2-diabetes og patienter der var blevet henvist til koronarangiografi som er en røntgenundersøgelse af hjertets pulsårer. Omsat i tal viste en af undersøgelserne, at type II-diabetikere med et zinkindhold i blodet mindre end 14,1 µmol/liter, havde 37% flere tilfælde af hjerteanfald. En anden undersøgelse af patienter henvist til  koronarangiografi viste, at dem der havde et serumindhold af zink, der var mindre end 11,9 µmol/liter havde en øget risiko for at dø af hjerte-karsygdom.

Referenceområdet for zink er 10-18 µmol/liter (i Danmark: 10-19 µmol/liter). De nærværende data tyder på, at man bør ligge i den øvre ende af referenceområdet, hvis man har de konstaterede risikofaktorer.

Forskerne slutter med at efterlyse mere forskning på området.

 

Ref.
Chu A, et al. Zinc Status and Risk of Cardiovascular Diseases and Type 2 Diabetes Mellitus-A Systematic Review of Prospective Cohort Studies. Nutrients. 2016;8(11).

Zinkregnskabet
I kosten findes zink i frø, korn, nødder, brune ris, bønner, fisk og kød. Da de vegetabilske fødevarer ikke indeholder ret meget zink, kan zinktilskud være en god ide til vegetarer, men også en dem der pga. sport eller andet, sveder meget samt seksuelt aktive mænd, der mister en del zink med hver sædafgang.

 

Eksempler på zinkmangel-symptomer

  • Hos børn og unge: Nedsat vækst og sen kønsmodning
  • Langsom sårheling
  • Nedsat sædkvalitet
  • Hårtab
  • Hudproblemer, acne, eksemlignende udslæt
  • Hvide neglepletter
  • Anoreksi
  • Forringet eller nedsat smags- og lugtesans
  • Nedsat nattesyn
  • Hyppige infektioner
  • Nedsat cognition
  • Træthed

Symptomerne kan være meget forskellige afhængig af alder og køn.

 

Klik her for at søge mere information om zinktilskud.

Hold dine blodkar bløde

Flere almindelige jkosttilskud har vist sig i stand til at mindske karstivhed, som er en tilstand der forudsiger hjerte-karsygdom.

Flere almindelige kosttilskud har vist sig i stand til at mindske karstivhed, som er en tilstand, der forudsiger hjerte-karsygdom.

Et ny videnskabelig undersøgelse har vist, at et længerevarende, dagligt tilskud af magnesium giver mere elastiske blodkar. Det er en rigtig god nyhed, fordi uelastiske og dermed stive arterier er en pålidelig markør, der peger på en øget risiko for hjertesygdom, i særlig grad hos personer over 55 år. Magnesium kan om nødvendigt kombineres med andre tilskud.

Tidligere undersøgelser har vist, at jo højere indtagelsen af magnesium i kosten er, desto lavere risiko for at udvikle hjerte-karsygdom. Mere nøjagtigt: Hver gang kostens indhold af magnesium blev forøget med 200 mg dagligt, faldt risikoen for såkaldt iskæmisk hjertesygdom med 22%. Ved iskæmisk hjertesygdom får hjertet for lidt ilt på grund af forsnævrede eller blokerede kranspulsårer.

Normale arterier har evnen til at udvide sig og trække sig sammen. I takt med at denne evne nedsættes og erstattes af en øget karstivhed, øges risikoen for at dø af hjerte-karsygdom. Det er en risiko, som er uafhængig af andre risikofaktorer som forhøjet blodtryk, overvægt og fedt i blodet.

På denne baggrund besluttede hollandske forskere sig for at få afklaret hvorvidt et dagligt tilskud på 350 mg magnesium i et halvt år ville have nogen effekt på karstivhed. Der deltog 52 overvægtige personer i den dobbelt-blindede undersøgelse – både mænd og kvinder – med en gennemsnitlig alder på 62 år. Deltagerne blev delt i to grupper. 26 deltagere fik magnesium og 25 deltagere fik uvirksom placebo. Den daglige magnesiumindtagelse blev fordelt med 1/3 efter morgenmaden, 1/3 efter frokost og 1/3 efter aftensmaden.

Resultat af magnesiumindtagelse
Først mod slutningen af undersøgelsesperioden viste der sig en tydelig effekt af magnesiumtilskuddet. Forskernes data viste, at gruppen der havde taget magnesium havde mindre karstivhed. Magnesium viste sig også som et sikkert stof uden alvorlige bivirkninger.

Forskerne undersøgte ikke de underliggende mekanismer i kroppen, men det antages, at magnesium virker ved at blokere for deponering af calcium i karvæggen. Der er dog også andre mulige mekanismer i spil, idet magnesium medvirker til at afslappe muskler samt nedsætte inflammation og oxidativ stress.

Te
Te indeholder også stoffer der har vist en blødgørende virkning på blodkarrene. En undersøgelse har vist, at de der drikker store mængder te, dvs mindst 450 ml dagligt, har mere elastiske blodkar end de, der ikke drikker så meget te.  Man mener det skyldes teens indhold af flavonoider, som dels øger mængden af signalstoffet nitrogenoxid i blodkarrenes cellevæg, hvorfra signalstoffet regulerer blodkarrenes sammentrækning. Derudover har flavonoider vist sig at have en antioxidant-effekt samt betændelseshæmmende virkninger.

K2-vitamin
Forskning har også vist, at højdosis K2-vitamin (180 µg i tre år) givet til raske, midaldrende kvinder også er i stand til at nedsætte karstivhed. Den største effekt blev set ved markant karstivhed.

Refs.
Van Laecke S, et al. The relation between hypomagnesaemia and vascular stiffness in renal transplant recipients. Nephrol Dial Transplant. 2011;26(7):2362-9.
Joris PJ, et al. Long-term magnesium supplementation improves arterial stiffness in overweight and obese adults: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled intervention trial. Am J Clin Nutr. 2016. E-pub ahead of print.
Li, CH, et al. Increased Tea Consumption Is Associated with Decreased Arterial Stiffness in a Chinese Population. PLoS One. 2014 Jan 22;9(1):e86022.
Knapen MH, et al. Menaquinone-7 supplementation improves arterial stiffness in healthy postmenopausal women. A double-blind randomised clinical trial. Thromb Haemost. 2015;113(5):1135-44.

Klik her for at søge mere information om magnesium