Mange dødsfald kan forebygges

Stock:Cementery

Flere faktorer påvirker vores livslængde, og nogle af dem har vi selv indflydelse på.

Døden er vis, men timen er uvis, siger et mundheld. Alligevel kan det tidspunkt hvor vi forlader denne verden i mange tilfælde udsættes ifølge en stor amerikansk undersøgelse lavet af en række centre for sygdomskontrol og forebyggelse. Ifølge den kan op mod 40% af de hyppigste dødsårsager forebygges. Det drejer sig om fem kategorier, som er hjertesygdom, kræft, lungesygdomme, slagtilfælde og uagtsomme personskader.

Forskerne undersøgte årsagen til dødfald i alderen op til 80 år i de forskellige stater i USA i tidsrummet fra 2008 – 2010. Det viste sig, at der var stor forskel mellem dødsfald, der kunne forebygges i de forskellige stater. Hvert år dør næsten 900.000 amerikanere for tidligt på grund af de ovennævnte fem kategorier af dødsårsager, som repræsenterer næsten 900.000 amerikanere og 63% af alle dødsfald i USA.

Tallene viste, at hvis dødeligheden i alle stater var den samme som i de stater med med den laveste dødelighed, så ville der kunne forhindres mere end 30% af dødsfald som følge af hjertesygdom, cirka 20% af tidlige kræftdødsfald, 40% af lungesygdomme og 30% af slagtilfælde med dødelig udgang samt 40% af dødsfald som følge af uagtsomme personskader. Eksempler på sidstnævnte kan være at undlade at bruge sikkerhedssele eller styrthjelm, hvor det anbefales eller er påkrævet.

I Danmark middellevetiden for mænd 77,3 år og for kvinder 81,6 år (2011). Også i Danmark er det overvejende kræft og hjertesygdom, der tager livet af os. Knap hver tredje dansker dør af en kræftsygdom, og mere end hver fjerde dør af en hjertesygdom (2011). Den gode nyhed er, at statistikker fra Statens Serum Institut viser, at vi i de seneste år generelt lever lidt længere, og dødeligheden af store sygdomme er begyndt at falde. Det tilskrives primært, at færre ryger, og at behandlingen af hjertesygdom er blevet forbedret.

Overvægt er et stort sundhedsproblem blandt danskere, idet 47% af den voksne befolkning er overvægtig. Blandt mænd er 54% overvægtige, og blandt kvinder er det 39% ifølge Hjerteforeningen.

Hvordan forebygger man så en for tidlig død?
Svaret er: Ved at følge de alt for velkendte, men ofte utilstrækkeligt efterlevede råd om sund levevis, som ikke skal repeteres her. Derudover kan vi håbe, at stadig flere bliver opmærksomme på de bemærkelsesværdige forskningsresultater, der er opnået med tilskud af primært coenzym Q10 og selen, men også med en øget indtagelse af fibre og magnesium. Det har vist sig, at man kan sænke risikoen for at dø af hjertesygdom og visse kræftsygdomme markant med kostændringer og tilskud af især disse stoffer.

Refs.

  • Centers for Disease Control and Prevention. MMWR. Potentially Preventable Deaths from the Five Leading Causes of Death — United States, 2008–2010. May 2, 2014/63(17);369-74
  • Li S, et al. Dietary fiber intake and mortality among survivors of myocardial infarction: prospective cohort study. BMJ 2014. E-pub ahead of print
  • Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6
  • Del Gobbo LC, et al. Circulating and dietary magnesium and risk of cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis of prospective studies. Am J Clin Nutr. 2013;98(1):160-73

Bivirkninger af kolesterol-medcin kan forebygges

Portrait of a senior couple holding each other

Statinpræparater nedsætter kroppens evne til at producere Q10, men tilskud af Q10 kan afhjælpe dette problem.

På blot 12 år er antallet af danskere, der tager kolesterolsænkende statiner, blevet seks gange større. Det er både godt og skidt,  for imens statiner er særdeles effektive til sænkning af forhøjet kolesterol, har denne type medikamenter bivirkninger. Man kan dog mindske risikoen for disse bivirkninger ved hjælp af et vitaminbeslægtet stof, som hedder coenzym Q10.

600.000 danskere – eller omtrent hver tiende af os – er i behandling med kolesterolsænkende lægemidler, som i daglig tale hedder statiner. Det er over seks gange flere end for 12 år siden. Er det godt? Ja  og nej. På den ene side findes der god dokumentation for, at disse lægemidler er særdeles effektive til at reducere forhøjede kolesterolværdier i blodet. På den anden side har det sin pris rent sundhedsmæssigt. Anvendelsen af statiner er nemlig forbundet med en risiko for bivirkninger som eksempelvis hovedpine, svimmelhed, depression, hukommelsestab, diabetes og muskelsmerter samt skader på muskelvæv. Årsagen til at læger i højere grad udskriver recepter på statiner nu er, at man er blevet langt mere opmærksom på den øgede risiko for hjerte-kar-sygdom, der følger i kølvandet på forhøjet kolesterol, men forskningen er samtidig blevet opmærksom på, at det ikke er uden omkostninger at blokere for kroppens kolesterolsyntese.

Kampen i leveren
Kolesterol dannes i leveren, og statiner virker ved at blokere enzymet HMG-CoA, som indgår i denne syntese. Problemet ved hæmme dette enzym er, at enzymet også er forstadium til stoffet coenzym Q10, som alle celler behøver til deres energiomsætning. Ved at blokere for kolesterolomsætningen reducerer statiner med andre ord leverens produktion af coenzym Q10, og det kan føre en række komplikationer med sig.

Muskelsmerter og træthed
Når kroppen danner mindre coenzym Q10 – og derfor har en forringet energiomsætning i cellerne – kan det påvirke os på forskellig vis. Nogle statin-brugere oplever træthed og energimangel, hvor det hos andre kan føre til mere håndgribelige bivirkninger som smerter i musklerne. Man mener, at disse muskelsmerter opstår, fordi muskelcellernes energiproducerende mitokondrier ikke fungerer korrrekt, når de har mangel på coenzym Q10.

Kan påvirke hjertets funktion
Ifølge den amerikanske kardiolog Peter Langsjön, som i mange år har kendt til sammenhængen imellem statinbehandling og reduceret Q10-niveau i kroppen, er det noget, man bør være særlig opmærksom på. “Videnskabelige beviser, som er forelagt FDA (de amerikanske sundhedsmyndigheder, red.), viser en markant reduktion af co-enzym Q10 hos patienter i statinbehandling,” understreger Dr. Langsjoen, og meget tyder på, at han har ret. En undersøgelse2 offentliggjort i Journal of Clinical Pharmacology viste, at tre måneders behandling med et statinpræparat (middelhøj dosis) sænkede blodets Q10-indhold med op til 40%.

Q10-tilskud kan hjælpe
Til gengæld har flere videnskabelige undersøgelser vist, at man ved at give tilskud af coenzym Q10 sammen med statinerne kan reducere forekomsten af bivirkninger. Eksempelvis offentliggjorde amerikanske forskere i 2007 en undersøgelse1 i American Journal of Cardiology, hvor de beskrev, hvordan 30 dages tilskud af coenzym Q10 førte til en 40% reduktion af muskelsmerter hos patienter i statinbehandling. Patienterne kunne med andre ord bedre tåle deres statinbehandling, uden at det hæmmede dem i deres daglige aktiviteter.

Søg flere oplysninger om kolesterol og Q10

Kolesterol bedre end sit rygte
Såvel forhøjet kolesterol som den medicin, der anvendes til at nedbringe kolesteroltallet, kan have negative følgevirkninger, men der er en gængs misforståelse, som fortjener at blive udryddet. Man læser og hører ofte om ”det gode kolesterol” og ”det dårlige kolesterol”. Der findes rent faktisk kun en slags kolesterol, og kolesterol har faktisk en række vitale opgaver i kroppen. For at nå ud til de forskellige væv er kolesterol afhængig af nogle transportmolekyler, som hedder lipoproteiner. Det er disse transportmolekyler, som kan have mere eller mindre gavnlig virkning.

HDL og LDL
Overordnet set har vi to slags transportmolekyler, nemlig LDL (Low-Density Lipoprotein) og HDL (high-density lipoprotein). Lipoprotein betyder blot, at det er en sammensætning af fedt (lipid) og protein. HDL omtales normalt som ”det gode kolesterol”, eftersom det effektivt flytter kolesterol rundt i organismen og hurtigt returnerer til leveren, hvor det indgår i en fornyet cyklus. LDL (det ”dårlige kolesterol”) har derimod en tilbøjelighed til at sætte sig forskellige steder i kredsløbet og skabe inflammatoriske tilstande. Ideelt set bør vi have mere HDL og mindre LDL for at have en sund balance. Det er til gengæld ikke godt at have et højt LDL-tal og tilsvarende lavt HDL. Summen af de to lipoproteiner er det, man kalder for totalkolesterol. Man kan selv gøre meget for at forbedre den indbyrdes balance imellem HDL og LDL. For eksempel er regelmæssig motion med til at hæve HDL-tallet, hvilket er gavnligt.

Æg er ikke farligt
Udover den kolesterol, vi selv danner i leveren, får vi tilført kolesterol fra kosten.
Man har igennem tiderne hørt og læst, at specielt hjertepatienter skal være forsigtige  med at spise æg, eftersom æg indeholder en del kolesterol. Idag ser man helt anderledes på dette, fordi man har observeret, at kroppen selv nedjusterer sin kolesterolproduktion, hvis man indtager mere kolesterol fra føden end normalt. Æg er faktisk en ganske sund fødekilde, da det foruden at indeholde en række vitaminer og mineraler er en god kilde til protein.

Sund fornuft
Selv blandt eksperterne er der uenighed om behovet for statiner, hvor nogle er fortalere for en massiv udbredelse af denne type lægemidler ikke kun blandt midaldrende og ældre personer men helt ned til børn og unge, hvor andre bestemt ikke synes, at det er en gunstig udvikling. Hvorom alting er, kan det ikke afvises, at statiner har en vis berettigelse og beviseligt har en effekt, men det er værd at tage med, at coenzym Q10 ligeledes spiller en rolle og måske kan betyde, at man i fremtiden kan anvende statiner på en mere sikker måde, hvor kroppen ikke tager skade af de kolesterolsænkende præparater.

Kilder
Caso G1, et al. Effect of coenzyme q10 on myopathic symptoms in patients treated with statins. Am J Cardiol. 2007;99(10):1409-12.
Ghirlanda G, et al. Evidence of plasma CoQ10-lowering effect by HMG-CoA reductase inhibitors: a double-blind, placebo-controlled study. J Clin Pharmacol. 1993 Mar;33(3:226-9.

Klik her for at søge mere info om afhjælpning af  bivirkninger ved statiner

Spis dig til et lavere blodtryk

blodtryk

Et forhøjet blodtryk giver ikke nødvendigvis mange symptomer. Mange går derfor rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det.

Forskningen viser klare blodtrykssænkende effekter af en række almindelige fødevarer samt en række kosttilskud. Disse ”lavthængende frugter” er værd at tage med i bestræbelserne for at holde blodtrykket ned i de normale område.

Ifølge Hjerteforeningen har cirka 950.000 danskere forhøjet blodtryk, og 260.000 danskere har forhøjet blodtryk uden at vide det. Det er temmelig mange ud af en befolkning på 5.6 millioner.

Blodtryksforhøjelse kan være enten primær, hvor årsagen er ukendt, eller sekundær hvor årsagen er kendt. Uanset hvilken type blodtryksforhøjelse man har, er det vigtigt at få den under kontrol, idet forhøjet blodtryk øger risikoen for hjerte-karsygdom.

Et forhøjet blodtryk giver ikke nødvendigvis symptomer men kan i nogle tilfælde medføre eksempelvis hovedpine, svimmelhed, træthed og hjertebanken

Et check-up hos lægen er altid det bedste sted at starte ved mistanke om forhøjet blodtryk. Det kan blive nødvendigt at tage medicin mod forhøjet blodtryk. Der er dog en række tiltag som man selv kan foretage for at sænke et forhøjet blodtryk, og det er umagen værd, idet selv en mindre reduktion af et forhøjet blodtryk er med til at sænke risikoen for følgesygdom.

En almindelig bagvedliggende årsag til forhøjet blodtryk er, at kroppen producerer for meget insulin. Blodtrykket stiger i takt med, at blodets indhold af insulin stiger. Således har personer med insulinresistens ofte forhøjet blodtryk. Ved insulinresistens er insulins evne til at påvirke musklernes glukoseoptagelse nedsat. Kroppens prøver at kompensere ved at producere mere insulin.

Først og fremmest bør man tabe sig, hvis man er overvægtig. En tommelfingerregel siger, at blodtrykket stiger med 1-2 enheder pr. kg overvægt (1 enhed = 1 mm kviksølv). Et dagligt tilskud af chrom kan gavne yderligere, idet det støtter insulinets funktion.

Undgå tobaksrøg som er en væsentlig årsag til forhøjet blodtryk.

Daglig motion er også blodtrykssænkende.

Salt
Nogle personer er saltfølsomme. Når de får for meget salt (natriumklorid) med maden, holder mængden af natrium væske tilbage i blodkarrene, hvorved blodtrykket kan stige med mere end 10%. Dette sker ikke i samme grad hos ikke-saltfølsomme.
Det tager nogle uger at vænne sig til mindre salt i maden.

Grøntsager, frugt, magnesium og kalium
Langt under halvdelen af dem, der tror de har sunde kostvaner, spiser nok frugt og grønt viser en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet. Det øger risikoen for at få for lidt at de vigtige sekundære plantestoffer (flavonoider m.v.) men også af fibre samt de blodtrykssænkende mineraler kalium og magnesium. I praksis vil mange have gavn af et dagligt magnesiumtilskud og i mange tilfælde også et kaliumtilskud.

Fødevarer der er særligt gode mod forhøjet blodtryk er hvidløg som også nedsætter mængden af fedt i blodet, friskrevet ingefær, aubergine, oliven, boghvede og ikke mindst vandmelon med dets indhold af aminosyrerne citrullin og arginin. Vandmelon indeholder desuden vitamin A, B6, C, fiber, kalium og lycopen, ligesom det hjælper med at sænke blodsukkeret.

Mørk chokolade
Det vil sige chokolade med et kakaoindhold på mindst 70%. Forskere mener, at det er kakaobønnens indhold af polyfenoler, der forbedrer arterierne s evne til at slappe af og udvides, hvorved blodtrykket falder. Effekten af cirka 6 g mørk chokolade dagligt er ikke voldsomt stor men dog betydningsfuld. Derudover synes chokolade også at gavne tarmens mikroflora.

Fedt og sukker
Reducér fedtindtagelsen hvis den er for høj og skær drastisk ned på en høj sukkerindtagelse.

Væske
Drik 1 ½ liter vand hver dag. Undgå stærk spiritus og drik højst højest 1 kop kaffe daglig.

Hibiscus-te. Flere videnskabelige undersøgelser lavet med planten Hibiscus (med det latinske navn Hibiscus sabdariffa) har vist, at den kan sænke blodtrykket i tilfælde af sekundær blodtryksforhøjelse. Personer med moderat blodtryksforhøjelse fik sænket deres blodtryk med 240 ml hibscuste tre gange dagligt.
Lav te af 10 g (ca. 5 teskefulde) knust, tørret hibiscus, som trækker i 10 minutter.

Coenzym Q10: En sammenfattende analyse fra 2007 konkluderer, at tilskud af Q10 har potentialet til at sænke arbejdstrykket (systolisk tryk) med op til 17 enheder og hviletrykket (diastolisk) med 10 enheder, hvilket er ganske imponerende.

Fiskeolie. Ved at indtage tilskud af omega-3 fedtsyrer eller omega-3 rige fødevarer, hvilket vil sige fede fisk, kan man opnå en blodtrykssænkende effekt der svarer til at nedsætte sin indtagelse af natrium (salt), eller alkohol, eller at man begynder at motionere mere. Det er konklusionen på en sammenfattende analyse af 70 videnskabelige forsøg. Dosis bør være mindst 2 gram omega-3 dagligt.

D-Vitamin. Tegn på at mangel på D-vitamin øger blodtrykket fik vi med opdagelsen af, at frekvensen af blodtryksforhøjelser stiger med breddegraden. Blodtrykket varierer også med årstiden og er ofte højere om vinteren, hvor der ikke er sol nok til at danne D-vitamin på de nordlige breddegrader. Man mener, at D-vitamin virker ved at hæmme enzymet renin, der dannes i nyrerne og som øger blodtrykket ved at øge kroppens insulinfølsomhed samt ved at nedsætte kalkaflejringer i blodkarrene. Sandsynligvis sænker D-vitamintilskud kun blodtrykket ved en mangeltilstand.

Ginkgo biloba: Forskningsresultaterne har været blandede, muligvis på grund af mindre effektive præparater i nogle undersøgelser. Meget tyder dog på, at længere tids tilskud sænker blodtrykket ved at påvirke kroppens produktion af signalstoffet kvælstofoxid, som udvider blodkarrene.
Tager man ginkgo sammen med blodtrykssænkende medicin, risikerer man derfor, at blodtrykket bliver for lavt. Man bør også være opmærksom på mulige interaktioner mellem ginkgo-præparater og lægeordineret medicin.

Pycnogenol: Dette standardiserede barkekstrakt fra Fransk Strandfyr har vist sig at kunne sænke arbejdstrykket signifikant men ikke hviletrykket. Dosis var 200 mg dagligt.

Gammalinolensyre (GLA) Denne omega-6 fedtsyre findes ikke i store mængder i normal kost men derimod i planterne Kæmpenatlys, Hjulkrone og solbærfrøolie. GLA sænker blodtrykket på rotter og sandsynligvis også på mennesker. Tag gerne GLA sammen med omega 3.

Quercetin: Et plantestof, der findes i for eksempel æbler, bær og løg. Findes også som kosttilskud. Et daglig tilskud på 730 mg har i en undersøgelse sænket deltagernes blodtryk med gennemsnitlig 5 enheder.

Om blodtrykket
Blodtrykket angives med to tal, for eksempel 120/80 (120 over 80), som er et normalt blodtryk. Det første tal repræsenterer arbejdstrykket  (det systoliske tryk). Det er det tryk, der opstår, når hjertet udfører en sammentrækning.

Det efterfølgende tal repræsenterer hviletrykket (det diastoliske tryk). Det er trykket, når hjertet slapper af mellem to sammentrækninger.

Man siger, at blodtrykket er forhøjet, hvis det er 140/90 eller højere. Der må heller ikke være for stor afstand mellem de to tal, altså arbejds- og hviletrykket. Jo større afstand, desto stivere og mere uelastiske er blodårerne, hvilket øger risikoen for slagtilfælde.

Stress over hvide kitler
Forskning har i øvrigt vist, at det ikke altid er ligegyldigt, om du får målt dit blodtryk hos lægen eller derhjemme. Det skyldes en almindeligt forekommende stressreaktion over for læger i hvide kitler. En læge kan således få blodtrykket til at stige med helt op til 21 enheder, mens det kan stige op til 17 enheder, hvis det er en sygeplejerske, som foretager målingen.

Brug kun godkendte blodtryksmålere
Man opnår det mest retvisende billede af sit blodtryk ved selv at måle det regelmæssigt. Her har man brug for en godkendt blodtryksmåler. Se efter godkendelsen ”BHS” (British Hypertension Society) eller ”ESH” (European Hypertension Society) ved valg af blodtryksmåler. Mange vil nok mene, at modeller med en overarmsmanchet måler mere nøjagtigt end en model med en håndledsmanchet.

Man skal naturligvis lære at måle blodtrykket rigtigt. Det bør for eksempel først måles efter 10 minutters hvile. Man bør heller ikke have drukket koffeinholdige drikke eller have røget 30 minutter før måling. Derudover bør man nøje følge den vejledning, der følger med apparatet.

 

Refs.

  • Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. DTU Fødevareinstituttet 2013
  • Bonora E, et al. Prevalence of insulin resistance in metabolic disorders: the Bruneck Study. Diabetes. 1998;47(10):1643-9
  • Figueroa A1, et al. Effects of watermelon supplementation on aortic blood pressure and wave reflection in individuals with prehypertension: a pilot study. Am J Hypertens. 2011;24(1):40-4
  • Taubert D, et al. Effects of Low Habitual Cocoa Intake on Blood Pressure and Bioactive Nitric Oxide: A Randomized Controlled Trial. JAMA 2007; 298(1):298:49-60
  • Weinberger MH. Salt Sensitivity of Blood Pressure in Humans. Hypertension. 1996;27:481-90
  • McKay DL, et al. Hibiscus sabdariffa L. tea (tisane) lowers blood pressure in prehypertensive and mildly hypertensive adults. J Nutr. 2010;140(2):298-303
  • Miller PE, et al. Long-Chain Omega-3 Fatty Acids Eicosapentaenoic Acid and Docosahexaenoic Acid and Blood Pressure: A Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Am J Hypertens. 2014. E-pub ahead of print
  • Forman JP, et al. Plasma 25-hydroxyvitamin D levels and risk of incident hypertension. Hypertension. 2007;49(5):1063-9
  • Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306
  • Winther K, et al. Effects of Ginkgo biloba extract on cognitive function and blood pressure in elderly subjects. Current Therapeutic Research 1998;59(12):881-8
  • Hosseini S, et al. A randomized, double-blind, placebo-controlled, prospective, 16 week crossover study to determine the role of pycnogenol in modifying blood pressure in mildly hypertensive patients. Nutr Res 2001;21:1251-60
  • Edwards RL, et al. Quercetin reduces blood pressure in hypertensive subjects. J Nutr. 2007;137(11):2405-11

Fiskeolie kan forebygge åreforkalkning

Man-on_beach

Åreforkalkning forebygges ved at spise sundt og herunder få tilstrækkeligt med omega 3 fedtsyrer, dyrk motion og undgå tobaksrøg.

Hvis du får lige så mange omega-3 fedtsyrer som den gennemsnitlige del af den japanske befolkning, så kan du nedsætte din risiko for åreforkalkning og hjertesygdom betydeligt ifølge en ny videnskabelig undersøgelse udgivet i tidsskriftet Heart.

Andelen af forkalkning i hjertes kranspulsårer, som typisk fører til hjertesygdom, er markant lavere i Japan end i USA og andre industrialiserede lande. Undersøgelser har vist, at det ikke skyldes genetiske forskelle. Den mest sandsynlige forklaring er derimod, at japanere får betydeligt flere omega-3-fedtsyrer, som findes i fisk.

Faktisk spiser en japaner i gennemsnit næsten 100 gram fisk dagligt, hvorimod gennemsnittet for en amerikaner kun er et sted mellem 7-13 gram fisk dagligt.

En japansk-amerikansk forskergruppe har fulgt 175 japanske og 113 amerikanske mænd i fem år, hvor de undersøgte de risikofaktorer, der fører til hjertesygdom så som rygning, forhøjet blodtryk, mængden af sukker i blodet m.v. Denne forskning viser, at de amerikanske mænd havde en tre gange forøget forekomst af forkalkning i hjertets kranspulsåre i forhold til de japanske mænd. Samtidig var indholdet af omega-3 -fedtsyrer i blodet mere end 100% højere hos japanerne end hos amerikanerne.

Undersøgelsen måtte gerne have været større og have medtaget kvinder, så vi kunne sige med større autoritet, at resultatet gælder for begge køn. Foreløbig tyder det dog på, at vi bør indtage langt flere af disse livsvigtige fedtsyrer, end vi gør i dag. Vi kan kun håbe, at der kommer mere forskning på området.

Ref.
Sekikawa A, et al. Long chain n-3 polyunsaturated fatty acids and incidence rate of coronary artery calcification in Japanese men in Japan and white men in the USA: population based prospective cohort study. Heart 2014. E-pub ahead of print

Om Omega-3 fedtsyrer
Omega-3 fedtsyrer er livsvigtige lige som vitaminer. Da vi ikke kan danne dem selv, skal vi have dem tilført fra kosten. Fede fisk indeholder mere omega-3 end magre men typisk også mere forurening. Vilde fisk indeholder mere omega-3 end opdrættede. En effektiv metode til at sikre sig omega-3 er i form af fiskeolietilskud, hvor man er sikker på mængden af omega-3. Man bør samtidig vælge et veldokumenteret præparat med renset og kontrolleret fiskeolie, som ikke er forurenet med tungmetaller og klorforbindelser.

Højt blodtryk kan være farligere for kvinder

Blortryksmaaling

Forskning tyder på, at kvinder bør være ekstra opmærksomme på deres blodtryk

Selv om antallet af dødsfald som følge af hjertesygdomme er faldet blandt mænd i de seneste år, er det samme er ikke tilfældet for kvinder. En ny undersøgelse tyder på, at forhøjet blodtryk kan være mere farligt for kvinder end for mænd. Derfor opfordres kvinder til at interessere sig mere for deres blodtryk og gøre det tidligere end nu.

Tidligere mente man, at et højt blodtryk var lige problematisk for begge køn. Derfor har behandlingen også været baseret på denne forudsætning. Nu har en gruppe forskere dog undersøgt 100 patienter, heraf 39 kvinder som alle havde en ubehandlet blodtryksforhøjelse og konkluderet, at konsekvenserne af forhøjet blodtryk ikke er ens for de to køn.

Mindre problematisk for mænd
Forskerne målte patienternes hjertefunktion, hormonbalance samt markører for inflammation. Undersøgelsen viste, at selv hvor der ikke var forskel mellem kvinders og mænds akutte blodtryk, puls og BMI, havde mændene et lavere pulstryk (forskellen mellem arbejds- og hviletrykket), og de havde lavere såkaldte systemisk vaskulær modstand, altså graden af modstand der påvirker blodets strømning i blodkarrene. Mændene havde også en lavere pulsbølgehastighed, som stammer fra hjertes rytmiske pumpeslag. Endelig havde de et lavere augmentationsindeks, som er et mål for blodkarrenes stivhed baseret på en en særlig udregning af en pulsbølgemåling.

Opfordring til læger
På baggrund af deres undersøgelse om kønsforskelle relateret til blodtrykket foreslår forskerne, at lægerne har denne nye viden i baghovedet, når de skal vælge præparater til deres patienter, idet de såkaldt hæmodynamiske- og hormonelle mekanismer er årsag til så betydelige forskelle mellem kvinder og mænd.

Ref.
Ferrario CM, et al. Hemodynamic and hormonal patterns of untreated essential hypertension in men and women, Ther Adv Cardiovasc Dis. 2013;7(6):293-305

Kort om forhøjet blodtryk
Vi har to forskellige blodtryk: Arbejdstrykket, som er det tryk, der opstår i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen, og hviletrykket, som er trykket når hjertet afslappes. Blodtrykket angives med to tal, for eksempel 120/80, som er et normalt blodtryk for henholdsvis arbejds- og hviletryk. Man siger at blodtrykket er forhøjet, når arbejdstrykket er over 140 og hviletrykket over 90.

Hænger sammen med livsstil
Har man forhøjet blodtryk, anbefales det at få det målt jævnligt. Man mærker ikke nødvendigvis, at man har et forhøjet blodtryk. Nogle kan have behov for medicinsk behandling. Derudover er der en række ændringer i livsstilen, som erfaringsmæssigt nedsætter blodtrykket, samt en række tilskud man kan tage, som i videnskabelige undersøgelser også har vist at kunne sænke et forhøjet blodtryk.

Livsstil

  • Tab dig, hvis du er overvægtig
  • Dyrk regelmæssig motion
  • Undgå tobaksrøg
  • Undgå et overforbrug af alkohol og salt i maden
  • Spis mange grøntsager

Nyttige tilskud

  • Coenzym Q10
  • Magnesium
  • Kalium
  • Pycnogenol

Sænk dit blodtryk uden bivirkninger

StockBloodpressure

Coenzym Q10 er mere effektivt til at sænke et forhøjet blodtryk end mange blodtrykssænkende lægemidler og har ikke bivirkninger.

Japanske forskere har for nylig fremhævet virkningen af azilsartan, et lægemiddel mod forhøjet blodtryk, men forskning har faktisk vist, at man kan opnå endnu bedre resultater med det naturlige stof coenzym Q10 – tilmed uden bivirkninger.

Forhøjet blodtryk kan være en alvorlig sag, og derfor er der al mulig grund til at tage det seriøst og sætte ind med relevant behandling i tide. Der findes en del receptpligtige lægemidler, som er udviklet specifikt til dette formål. Et af dem er en såkaldt angiotensin receptor blokker ved navn azilsartan, som japanske forskere i det videnskabelige tidsskrift Hypertension Research har fremhævet for sine blodtrykssænkende egenskaber vurdereret fra en analyse af flere kliniske studier – en såkaldt meta-analyse. På baggrund af denne analyse rapporterer forskerne, at azartil er i stand til at sænke det systoliske blodtryk (arbejdstrykket) med 4,20 mm Hg og det diastoliske blodtryk (hviletrykket) med 2,58 mm Hg.

Q10 virker bedre
Det kan undre, at disse resultater bliver fremhævet som værende noget særligt, når australske forskere under ledelse af kardiologen, Professor Franklin Rosenfeldt, i 2007 dokumenterede – ligeledes på baggrund af en meta-analyse – at det naturligt forekommende stof coenzym Q10 i gennemsnit kunne sænke det systoliske blodtryk med 13-17 mm Hg og det diastoliske blodtryk med 8-10 mm Hg hos personer, der blev blev behandlet med dette stof, som ikke er medicin men har medicinske egenskaber.

Understøtter kroppens biokemi
I modsætning til azilsartan er coenzym Q10 et stof, som kroppen behøver til naturlig understøttelse af stort set alle kropsfunktioner. Det indgår i den cellulære energiomsætning og fungerer desuden som antioxidant og sættes i forbindelse med en række sundhedsforbedrende egenskaber, herunder forbedret hjertepumpefunktion, lavere blodtryk og øget mandlig fertilitet.

Anvendes ved hjertesvigt
Interessant nok har såvel azilsartan som coenzym Q10 en anden fællesnævner end blodtryk, nemlig kronisk hjertesvigt. Azilsartan anvendes nemlig til hjertepatienter, som ikke tåler de såkaldte ACE-hæmmere, der normalt indgår i behandlingen af kronisk hjertesvigt.
For nylig fremhævede den danske hjertespecialist, professor Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalets Hjertecenter coenzym Q10 for at være den første behandling siden ACE-hæmmerne kom frem, der kan forbedre kardiovaskulær overlevelse hos patienter med kronisk hjertesvigt. Som Professor Mortensen påpegede, understøtter coenzym Q10 kroppens biokemiske processer i modsætning til ACE-hæmmere, der blokerer dem. Netop derfor giver det ikke de bivirkninger, man ser med blodtrykssænkende lægemidler og anden hjertemedicin.

Kilder:
Takagi H, et al. A meta-analysis of randomized controlled trials of azilsartan therapy for blood pressure reduction. Hypertension Research 2013.

Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306

Hvad er azilsartan?
Azilsartan tilhører gruppen af angiotensin receptor blokkere og virker ved at hæmme angiotensin II, som er et kendt ”stresshormon”. Angiotensin II er blandt andet kendt for at øge blodtrykket.

Anvendelsen af stoffet azilsartan kan medføre bivirkninger som svimmelhed, hovedpine, forvirring, humørforandringer, tørst, mangel på appetit, opkastning, diarré, muskelspasmer og træthed eller mangel på energi

 

Hvad er coenzym Q10?
Coenzym Q10 er et vitamin-beslægtet stof, som dannes i leveren og desuden findes i visse fødeemner. Coenzym Q10 er en kraftig antioxidant og indgår endvidere i cellernes energiomsætning i mitokondrierne. Lægevidenskaben har observeret, at stoffet desuden har en række interessante medicinske egenskaber. Eksempelvis har det vist sig at sænke niveauet af NT-proBNP, som er et hormon, hjertet udskiller ved kronisk belastning (hjertesvigt). Desuden sænker Q10 blodtrykket.

Der er ikke observeret nævneværdige bivirkninger hverken ved kort- eller langvarig anvendelse af coenzym Q10 (uanset dosis). Stoffet er kendt af kroppen og har ingen giftvirkninger.

Banebrydende hjerteforskning ryddede BTs forside: Så let kan du halvere din risiko for at dø

Seniorer

Det svenske KiSel-10 studie viste, at ældre mennesker der tog et dagligt tilskud af selen og Q10 nedsatte deres risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom med hele 54%.

Skandinaviske forskere har fundet ud af, hvordan man halverer risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdom og samtidig forbedrer sin hjertefunktion, skrev BT forleden i en stor artikel.

Det er noget af en sensation, når forskere finder ud af, hvordan man kan halvere sin risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom. Derfor havde BT også ryddet forsiden lørdag den 12. oktober til ære for den banebrydende nyhed, som allerede har gået sin sejrsgang verden rundt. Det drejer sig om to skandinaviske undersøgelser, en svensk og en dansk, der giver en noget utraditionel opskrift på, hvordan man forebygger hjertesygdom og tilmed styrker sin hjertemuskel med naturlige stoffer. I begge undersøgelser er der i øvrigt anvendt to dansk-fremstillede præparater med stoffer, der understøtter kroppens biokemi og fremmer vigtige cellulære processer.

Q10 og selen
Den ene undersøgelse (KiSel-10) er foretaget af svenske forskere fra Universitetet i Linköping samt Karolinska Institutet i Stockholm og viste, at ældre raske personer ved at tage selen og Q10 dagligt kunne mindske deres risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom med 54%. Samtidig viste undersøgelsen, at de personer, som tog denne kombination, havde en markant bedre hjertefunktion, hvilket forskerne kunne se blandt andet på ultralydsmålinger. En anden måde de kunne bedømme den forbedrede hjertestyrke på var ved at måle mængden af NT-proBNP, som er en slags ”stress-hormon”, der  udskilles af det hårdt belastede hjerte. Hos dem, der fik Q10 og selen, var NT-proBNP-niveauet betydeligt lavere end hos dem, der fik identiske snydepiller (placebo).

Hjælper mod hjertesvigt
Den anden undersøgelse (Q-Symbio), som er dansk og udført under ledelse af en af Danmarks førende hjertespecialister, professor Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalet, omfatter 420 patienter med kronisk hjertesvigt. Deltagerne fik enten 3 x 100 mg Myoqinon Q10 (Bio-Qinon) eller placebo, og det viste sig, at patienterne i Q10-gruppen havde cirka halvt så stor risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom som dem i placebo-gruppen. Ligesom i den svenske undersøgelse observerede forskerne også markant lavere niveauer af NT-proBNP hos de Q10-behandlede patienter sammenlignet med dem, der fik placebo.

 Klik her for at søge mere info om Q10 og Selen

Hjælper mod hjertesvigt
Den anden undersøgelse (Q-Symbio), som er dansk og udført under ledelse af en af Danmarks førende hjertespecialister, professor Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalet, omfatter 420 patienter med kronisk hjertesvigt. Deltagerne fik enten 3 x 100 mg Q10 eller placebo, og det viste sig, at patienterne i Q10-gruppen havde cirka halvt så stor risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom som dem i placebo-gruppen. Ligesom i den svenske undersøgelse observerede forskerne også markant lavere niveauer af NT-proBNP hos de Q10-behandlede patienter sammenlignet med dem, der fik placebo.

Forskere vælger danske præparater
I såvel KiSel-10 undersøgelsen som Q-Symbio faldt valget på produkter fra en dansk virksomhed, der har specialiseret sig i at fremstille næringsstof-præparater med høj optagelighed. Q10-præparatet, som iøvrigt er officielt reference-præparat indenfor international forskning, er produceret ved hjælp af en særlig varmebehandlingsteknik, der får Q10-råvaren til at opløses fuldstændig, så aktivstoffet kan trænge igennem tarmvæggen og optages i blodet.
Selen-præparatet er en patenteret, organisk selengær, SelenoPrecise, som kan dokumentere en optagelighed på 88,7%, hvilket er ekstremt højt for et selenpræparat. Denne selengær er dokumenteret i over 40 offentliggjorte studier og vælges ligeledes af forskere til videnskabelige forsøg, da den har en høj og stabil kvalitet, der sikrer samme pålidelige virkning fra tablet til tablet.

En hjertestyrkende kaffepause

Coffee

Der er ingen sundhedsmæssig grund til at undvære sin kaffe, heller ikke for hjertepatienter, blot man ikke overdriver

Hjertepatienter kan sagtens drikke kaffe flere gange dagligt, så længe de ikke overdriver indtaget af den opkvikkende drik.

Der har tidligere været modstridende resultater angående kaffe til hjertepatienter, men den seneste forskning tyder på, at der ikke er nogen grund til at droppe hverken morgen- formiddags- eller eftermiddagskaffen, hvis man døjer med hjerteproblemer – sålænge man ikke overdriver.

Grundig analyse af forskningen
En lille forskergruppe sammenfattede fem videnskabelige undersøgelser, som alle handlede om kaffeforbrug og risikoen for hjertesvigt. Der indgik mere end 140.000 deltagere i denne såkaldte meta-analyse, hvoraf langt de fleste ikke tidligere havde haft hjerteproblemer eller forhøjet blodtryk.

Ikke mere end fire kopper om dagen
Den nye undersøgelse tyder på, at både kvinder og mænd kan nedsætte deres risiko for et hjertetilfælde med 11% i forhold til dem, der ikke drikker kaffe. Den laveste risiko for et hjertetilfælde ses med fire daglige kopper kaffe. Ved en daglig indtagelse på mere end fire daglige kopper stiger risikoen igen. Et forbrug på 10 kopper kaffe om dagen har vist sig at være direkte skadeligt. Der findes ligeledes undersøgelser, som peger på, at kaffe kan nedsætte risikoen for at udvikle sukkersyge

Ref.
Mostofsky E, et al. Habitual Coffee Consumption and Risk of Heart Failure: A Dose-Response Meta-Analysis. Circ Heart Fail.2012;5(4):401-5

Kort om kaffe
Kaffe kommer fra kaffebuskens frugter, der indeholder kaffebønner, som tørres og ristes. Kaffens sundhedsfremmende egenskaber skyldes i høj grad dets indhold  af en række polyfenoler som er knyttet til nedsat blodtryk, mindre hjertesygdom og færre slagtilfælde. Derudover indeholder kaffe en del B-vitaminer ud over koffein, men det er koffeinet der er ansvarlig for kaffens opkvikkende virkning,  som sker via påvirkning af receptorer i hjernen. koffein blokerer stoffet adenosin, som eller ville sløve vores hjerne.  Koffeinet øger også kroppens udskillelse af stress-hormonet adrenalin, som øger pulsen og hæver blodtrykket. En kop kaffe begynder at virke efter ca. 10 minutter og når sit maksimum efter cirka 45 minutter. Virkningen holder sig typisk et par timer, men hos enkelte kaffefølsomme personer kan den holde 4 – 5 timer. Kaffe kan virker let vanddrivende hos nogle. Sandsynligvis skyldes afvigende resultater med kaffe gennem tiden genetiske forskelle.

Økonomisk rapport: Kosttilskud kan reducere sundhedsudgifter markant

Assorted_pills

Kosttilskud – et aktiv på hver sin måde for den enkelte og for samfundet som et hele.

Målrettet brug af kosttilskud i sygdomsbehandling vil kunne reducere antallet af såkaldte medicinske hændelser som repræsenterer enorme sundhedsudgifter. Det er en af konklusionerne i en økonomisk rapport udarbejdet af markedsanalyse-bureauet Frost & Sullivan i USA for Council for Responsible Nutrition (CRN) Foundation, altså Rådet for Ansvarlig Ernæring.

Omkring 75% af de samlede amerikanske sundhedsudgifter anvendes på sygdomme der kan forebygges, men kun 3% af de samlede sundhedsudgifter investeres i sygdomsforebyggende foranstaltninger.  Samtidig er der udført en betydelig mængde videnskabelig forskning med kosttilskud, og mange af disse undersøgelser viser, at kosttilskud er i stand til at reducere risikoen for sygdom.

Der har dog manglet en objektiv og systematisk gennemgang af de opnåede videnskabelige resultater vedrørende sammenhængen mellem brug af kosttilskud og nedsat sygdomsrisiko for meget omkostningstunge sygdomme. Den opgave blev derfor givet til et stort analyse-bureau i USA.

Omfattende gennemgang
Da analysebureauet fik opgaven med at undersøge kosttilskuds betydning for udgifterne til sundhed i USA, gik de metodisk til værks. De begyndte med en systematisk gennemgang af flere hundrede  videnskabelige studier som omhandlede sammenhængen mellem otte udvalgte kosttilskud og fire typer meget udgiftskrævende sundhedsproblemer. Herefter undersøgte de, om der var et målbart forhold mellem indtagelsen af disse kosttilskud og behandlingskrævende episoder hos personer med en af disse kroniske sygdomme – enten direkte eller indirekte.

Cost-benefit analyser
Det næste skridt var at undersøge de samlede omkostninger, der er forbundet med de udvalgte medicinske hændelser. Firmaet projekterede derefter udgifterne til de medicinske hændelser over på de grupper i befolkningen med en høj risiko for en medicinsk hændelse.  Ved hjælp af cost-benefit-analyser var det muligt at fastslå omfanget af mulige besparelser, hvis folk i højrisiko-grupperne tog forebyggende kosttilskud.

Konklusioner
Rapporten konkluderer, at der i USA vil kunne spares milliarder af dollars på sundhedsudgifter til de personer, der har en høj risiko for at komme ud for en omkostningstung lidelse. Også selv om en del af personerne allerede tager kosttilskud.

Koronar hjertesygdom
Rapporten fastslår, at koronar hjertesygdom er den mest udgiftskrævende sygdom i USA. Bureauets undersøgelse viser, at tilskud af omega-3 og B-vitaminerne folinsyre, B6 og B12, plantesteroler og kostfibre til alle borgere over 55 år diagnosticeret med koronar hjertesygdom kan give betydelige besparelser for sundhedsvæsenet.

Diabetes og hjertesygdom
Hjertesygdom er almindelig hos personer med sukkersyge. Personer over 55 år i denne risikogruppe vil have gavn af et tilskud med mineralet chrom, fastslår rapporten.

Aldersrelateret øjensygdom
Det drejer sig især om aldersrelateret makula-degeneration, som rammer nethinden og medfører nedsat syn, samt grå stær. Her skiver rapporten, at kosttilskuddene lutein og zeaxanthin vil kunne afhjælpe og dermed spare penge.

Knogleskørhed
Rapporten skriver, at der er penge at spare, når der forebygges med en kombination af calcium, magnesium og D-vitamin.

Nu er USAs og Danmarks sundhedssystem ikke opbygget på samme måde, men i begge lande er stigende sundhedsudgifter en økonomisk hovedpine. Det virker derfor oplagt, at også andre lande end USA vil kunne drage nytte af rapportens konklusioner.

Rapporten ”Smart Prevention – Health Care Cost Savings Resulting from the Targeted Use of Dietary Supplements” kan downloades i sin helhed her:
http://www.crnusa.org/CRNfoundation/HCCS/

Daily Mail: Energifremmende kosttilskud kan halvere risikoen for hjertedødsfald

Daily_Mail

The Daily Mail udkom første gang i 1896 og blev med det samme en umiddelbar succces.

En af Storbritanniens største nyhedsaviser, Daily Mail kunne denne sommer referere til en videnskabelig undersøgelse af Q10 virkning på hjertepatienter udført under ledelse af professor Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalet i København.

Avisen nævner ikke undersøgelsens navn: Q-symbio, men refererer blot, at 420 patienter med svær hjertesvigt blev tilfældigt udtrukket til enten at modtage tilskud af Q10 eller et uvirksomt placebo-præparat, hvorefter forsøgsdeltagerne blev fulgt i to år.

Konsekvenser af Q10-tilskud
Undersøgelsen viste, at Q10-tilskud (Myoqinon) halverede risikoen for at dø eller medførte en markant symptomnedsættelse, herunder hospitalsindlæggelse. Omsat i procenter oplevede 14% af patienterne i Q10-gruppen et hjertetilfælde sammenlignet med 25% i placebogruppen.
Risikoen for at dø af alle årsager blev halveret hos Q10-gruppen. Omsat i procenter  døde 9% i Q10-gruppen mens 17% døde i placebo-gruppen.

Bør indgå i standard-behandling
Professor Mortensen er citeret for at sige: ”Coenzym Q10 er det første lægemiddel der kan forbedre overlevelsen efter kronisk hjertesvigt siden introduktionen af ACE-hæmmere og betablokkere for mere end 10 år siden, og det bør føjes til standardbehandlingen af hjertesvigt.”

Også til statinbehandlede
Professor Mortensen tilføjer: ”Vi har ingen kontrollerede undersøgelser, der påviser, at statinbehandling plus Q10 forbedrer dødeligheden mere end statiner alene”. Ikke desto mindre støtter han brugen af Q10 til hjerte-patienter som får statinbehandling på grund af dets effekt på niveauet af dette naturlige næringsstof.

Ref.
Hope J. The energy-boosting supplement that could HALVE the number of deaths from heart failure. Daily Mail 27. maj 2013.

Q10 findes naturligt i små mængder i en lang række fødevarer, hvor de største mængder findes i organkød så som hjerte, lever og nyrer samt i oksekøb, sojaolie, sardiner, makrel og jordnødder. Den mængde Q10 der der fås fra kosten er dog ikke tilstrækkelig til at påvirke et hjerte-tilfælde.

 

Klik her for at søge mere info om Q-Symbio og Q10