Q10 halverar antalet dödsfall – igen

Brystsmerter

Tillskott med coenzym Q10 förbättrar hjärtats ”energioutput” och kompenserar för en brist inom det sviktande hjärtat.

Under 2012 visade KiSel-10 studien från Sverige på friska äldre människor att tillskott med Q10 och selen minskade antalet dödsfall jämfört med dem som inte fick dessa tillskott. Nu, avslöjar en dansk multicenterstudie, som kallas Q-symbio, på äldre, hjärtsjuka personer från nio olika länder att Q10 ensamt kan halvera antalet dödsfall i hjärtsjukdom.

Det växer fram en tydlig bild av att ett ämne som med samma fördel kan användas av både friska och sjuka äldre såsom förebyggande och behandling. Inte oväntat verkar sjuka behöva mer Q10 än friska.

Q10 som standardbehandling
Professor Svend Aage Mortensen, som är ansvarig för Q-symbio-studien, säger i ett pressmeddelande att coenzym Q10 är det första medlet för att förbättra överlevnaden efter kronisk hjärtsvikt sedan införandet av ACE-hämmare och betablockerare för mer än 10 år sedan, och det bör läggas till vanlig behandling av hjärtsvikt. Han tillägger att Q10 främjar cellulära processer i kroppen i motsats till medicinering för hjärtsvikt, vilken tenderar att blockera dessa processer och kan ha biverkningar. Tillskott med Q10 är ett naturligt och säkert medel, som korrigerar ett bristtillstånd i kroppen och normaliserar ämnesomsättningen i ett hjärta som bara saknar energi.

Statiner minskar Q10
Professor Mortensen tror också att människor på statinbehandling kan dra nytta av Q10-kosttillskott. Han förklarar: “Vi har inga kontrollerade studier som visar att statiner plus Q10 förbättrar dödlighetsrisken mer än enbart statiner, men statiner minskar mängden Q10, och Q10 i blodet förhindrar att LDL-kolesterol oxiderar. Därför tror jag att patienter med ischemisk hjärtsjukdom (ett tillstånd där hjärtat får för lite syre) bör komplettera statinbehandling med Q10.”

Klicka HÄR för att söka mer information om Q-symbio och Q10

Q-symbio-studien
I Q-symbio-studien lottades 420 patienter med svår hjärtsvikt att tre gånger dagligen antingen få en mjuk gelatinkapsel med 100 mg Q10 (Myoqinon) eller identiskt utseende placebokapslar, och deltagarna i de båda grupperna följdes under två år. Man ville undersöka hur lång tid det tog för deltagarna i de två grupperna innan de åter fick hjärtproblem, innebärande oplanerad sjukhusvistelse på grund av hjärtsvikt, dödsfall i hjärtinfarkt, behov av hjärttransplantation eller behov av hjärt-lungmaskin.

Studien visade att patienterna i Q10-gruppen hade halva risken för allvarliga hjärt-incidenter.

14% av patienterna i Q10-gruppen hade haft en hjärtattack, jämfört med 25% i placebogruppen. Tillskott med Q10 halverade risken för dödsfall av alla orsaker jämfört med placebogruppen. Allt som allt hade Q10-behandlade patienter en klart minskad kardiovaskulär dödlighet, de hade färre sjukhusinläggningar på grund av hjärtsvikt och färre biverkningar än placebogruppen.

Q10 finns naturligt i våra livsmedel, till exempel i kött, växter och fiskar, men nivån är otillräcklig för att påverka hjärtsvikt. Q10 säljs också i hälsofackhandel och på apotek. Professor Mortensen påpekar emellertid att tillskott kan påverka hur andra läkemedel fungerar, även läkemedel som hämmar blodets förmåga att levra sig, och patienter bör därför rådfråga sin läkare innan de börjar med intag.

Ref.
European Journal of Heart Failure ( 2013 )15( S1)S20

Magnesium godt til mange ting

Magnesium

En tilstrækkelig magnesiumindtagelse er med til at sænke blodtrykket og nedsætte risikoen for iskæmisk hjertesygdom

Tre nye videnskabelige undersøgelser viser henholdsvis, at magnesium i kosten og som tilskud nedsætter risikoen for hjerte-karsygdom, det sænker blodtrykket hos gravide og det sænker risikoen for at udvikle insulinresistens, som er et forstadie til type -2-sukkersyge.

Mindre risiko for hjerte-karsygdom

En ny undersøgelse udgivet i American Journal of Clinical Nutrition konkluderer, at ved at spise magnesiumrige fødevarer eller ved at tage tilskud af magnesium, kan man reducere risikoen for hjerte-karsygdom og herunder iskæmisk hjertesygdom, en tilstand hvor hjertets blodforsyning er nedsat.

Undersøgelsen var en metaanalyse af ialt 16 tidligere undersøgelser som omfattede 313.041 personer og 11.995 med hjerte-karsygdom, 7534 med iskæmisk hjertesygdom og 2686 med kritisk hjertesygdom.

Metaanalysen viste, at magnesium fra kosten med høj statistisk sikkerhed reducerede risikoen for iskæmisk hjertesygdom. En stigning på 200 mg magnesium om dagen var knyttet til 22% lavere risiko for iskæmisk hjertesygdom. Cirkulerende magnesium i blodet, som også repræsenterer den mængde der optages fra tarmen samt nyrenes regulering, sænkede med højt statistisk sikkerhed risikoen for hjerte-karsygdom og trak i retning af også at sænke risikoen for iskæmisk hjertesygdom og kritisk hjertesygdom. En stigning i blodet på 0,2 mmol/L magnesium var knyttet til 30% lavere risiko for hjerte-karsygdom.

Magnesium virker på hjertekarsygdom ved at øge karvæggens evne til at  kunne udvides, ved at forbedre fedtstofskiftet, reducere inflammation og hæmme blodpladernes funktion. Magnesium er desuden en vigtig elektrolyt der er nødvendig for hjertets normale elektriske aktivitet, den såkaldte sinusrytme.

Førstegangsfødende sænker blodtrykket

En gruppe forskere fra Sverige og Tyskland ønskede at undersøge om blodtryksforhøjelse i den sidste del af førstegangsfødenes graviditet kunne undgås med tilskud af magnesium. Undersøgelsen var et dobbelt-blindet lodtrækningsforsøg med 137 kvinder. 61 kvinder med et indhold af calcium i urinen som var 7,5 mmol/L eller derover deltog. Halvdelen fik 300 mg organisk magnesium fra uge 25. Den anden halvdel fik placebo. Derudover indgik 78 kvinder som ingen behandling fik.

Undersøgelsen viste, at magesium virker bedst på hvileblodtrykket og efter nogen tid. Magnesium-gruppens gennemsnitlige hvileblodtryk i uge 37 var signifikant lavere end placebogruppens. Det viste sig også, at et høj udskillelse af calcium i urinen ikke gav en øget risiko for forhøjet blodtryk. Det gjorde derimod en høj udskillelse af magnesium. Resultatet er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser.

Forhøjet blodtryk er almindeligt under en graviditet og optræder i op til 10% af alle graviditeter. Almindeligvis falder blodtrykket under første trimester og når et lavpunkt midt i graviditeten, hvorefter det vender tilbage til niveauet før graviditeten. I nogle tilfælde stiger blodtrykket gradvist fra graviditetens 30. uge. Hvis det overstiger 140/90 betegnes det graviditetsinduceret hypertension.

Mangel på C- og D-vitamin er også risikofaktorer.

Om svangerskabsforgiftning
Vi ved ikke hvorfor svangerskabsforgiftning opstår. En teori er, at de gener, som fosteret har fået fra faderen, belaster moderen mere end de gener, som fosteret har fået fra sin mor. Faderens og moderens gener skal så at sige ”forhandle” om sammen at danne moderkagen, der styrer, hvor meget næring fosteret får. Resultater tyder på, at det er graviditetens tre første måneder, som er afgørende for at få en velfungerende moderkage. Her er det en fordel, hvis moderens gener sætter de afgørende grænser.
Hvis faderens gener derimod er for stærke, bliver de ved med at få moderens blodtryk til at stige for at presse mere næring igennem til fosteret. Det kan føre til egentlig svangerskabsforgiftning eller dårligere helbred hos barnet senere i livet.

Kilde.
Københavns Universitet nyheder 23.02.2013


Magnesium bedrer insulinresistens

Endelig har en undersøgelse fra Newfoundland i Canada vist, at jo højere magnesiumindtagelsen er, desto mindre bliver forekomsten af insulinresistens. Denne virkning er mest markant hos overvægtige og fede mennesker samt hos kvinder før klimakteriet end hos gennemsnittet af befolkningen.

Der indgik 2295 forsøgsdeltagere af begge køn i undersøgelsen, som blev grundigt undersøgt. Deres kost blev vurderet ved hjælp af et 124 punkt-spørgeskema, de fik målt deres fysiske aktivitet, deres vægt, BMI, andel af kropsfedt, muskelmasse, knogletæthed, samt blodets indhold af glukose, magnesium og insulin. Derudover indgik data om deres demografiske, personlige, familiemæssige og medicinske historie.
Der var kæmpe forskel på deltagernes magnesiumindtagelse som spændte fra 33 mg dagligt til 2493 mg dagligt.

Om insulinresistens og magnesium
Ved insulinresistens ændres cellernes overflade receptorer og de bliver resistente over for insulin og lukker derfor ikke glukose ind i cellerne. Bugspytkirtlens betaceller øger deres insulinproduktion for at få cellerne til at lukke glukosen ind så blodsukkeret kan blive normalt, hvilket blot yderligere bidrager til forhøjet blodsukker. Uopdaget insulinresistens kan føre til type 2 sukkersyge.

Magnesium er den næstmest forekommende kation i vores celler. Kationer er elektrisk, positivt ladede partikler. Magnesium fungerer som cofaktor for mange enzymer involveret i glukosestofskiftet. Magnesium spiller også en vigtig rolle i insulinets funktion, og insulin stimulerer magnesiumoptagelsen i insulinfølsomt væv.

Om magnesium
Mineralet magnesium får vi primært fra grøntsager og kornprodukter, men nødder, frø og mandler indeholder mest. Ifølge de officielle anbefalinger bør vi indtage mindst 375 mg magnesium om dagen. Magnesium er nødvendigt for vores energistofskifte, elektrolytbalance, celledeling, hjertefunktion og muskler, nervesystem, knogler og tænder, dannelse af proteiner og vores mentale velbefindende

 

Refs.
Del Gobbo LC, et al. Circulating and dietary magnesium and risk of cardiovascular disease: a systematic rewiew and meta-analysis of prospective studies. Am J Clin Nutr 2013. E-pub ahead of print

Bullarbo M, et al. Magnesium supplementation to prevent high blood pressure in pregnancy: a randomised placebo control trial. Arch Gynecol Obstet. 2013. E-pub ahead of print

Cahill F, et al. High Dietary Magenesium Intake Is Associated with Low Insulin Resistance in the Newfoundland Population. PLOS ONE 2013;8(3)e58278

Pludselig hjertedød kan forebygges

Sand_heart2

Et dagligt tilskud af Q10 og selen til midaldrende og ældre kan rette betydeligt op på en trist statistik for hjertedødfald hos denne målgruppe.

Fornylig oplevede vi det store chok at den populære amerikanske skuespiller James Gandolfini døde kun 51 år gammel under en ferie i Rom. Dødsårsagen var tilsyneladende et hjerteanfald. I EU som helhed er antallet af dødsfald grundet hjerte-anfald halveret siden 1980, men der er lang vej endnu. Disse tilfælde hvor 50+årige mænd pludselig dør af et hjerteanfald er desværre stadig alt for almindelige. Nye videnskabelige undersøgelser med tilskud af coenzym Q10 og selen lover dog godt for fremtiden.

Livsstilen spiller en stor rolle for hjertesundheden, uanset om det er cigaretter, forhøjet kolesterol, stress, type-2 sukkersyge, blodtryk eller manglende motion, der medvirker. Det er heller ikke usædvanligt, at mænd over 50 har begyndende åreforkalkning. Det er ikke nødvendigvis noget, de er klar over, idet folk sjældent oplever symptomer fra forkalkede blodkar, før tilstanden er meget fremskreden. Heller ikke et stærkt forhøjet blodtryk giver nødvendigvis mærkbare symptomer.

Som en læge sagde: Du kan have fra 30 – 50% tilstoppede blodkar, føle dig i fin form, tilmed løbe en marathon den ene dag og falde død om uden varsel den næste. En blodprop i den nedadgående venstre hjertearterie – med tilnavnet ‘enkemageren’ – kan få hjertet til at slå hurtigt og uregelmæssigt, hvilket kan være livstruende og kræve hurtig hjælp. Det typiske hjertestop, som sker uden varsel, skyldes åreforkalkning i hjertets kranspulsårer, der forsyner selve hjertemusklen med iltet blod.

I nogle tilfælde skyldes pludselig hjertedød af unge, raske personer en medfødt genfejl. Denne genfejl kan medføre farlig hjertearytmi, når personen påvirkes af adrenalin og stress.

KiSel-10-undersøgelsen
Der er for nylig rapporteret om to videnskabelige undersøgelser, KiSel-10 og Q-symbio, hvor et dagligt tilskud af Q10 og selen har halveret hjertedødeligheden hos såvel raske som hjertesyge. Jyllandsposten havde den 31. maj 2013 et interview med hovedforfatteren til den første af disse undersøgelser, Dr. Alehagen, som fortalte, hvor forbløffet han var blevet over, at der var så stor forskel i hjertedødeligheden mellem den behandlede gruppe og den ikke-behandlede.

Q-symbio-undersøgelsen
I den anden undersøgelse, Q-symbio, som foreløbig kun er blevet præsenteret på en kongres for hjertelæger, fortalte undersøgelsens hovedforfatter Dr. Mortensen,  at Coenzym Q10 (Myoqinon) er den første medicin, der er i stand til at forbedre overlevelsen ved kronisk hjertesvigt siden fremkomsten af ACE-hæmmere og betablokkere for over 10 år siden. Han anbefaler desuden at føje det til  standardbehandlingen ved hjertesvigt.

Lær førstehjælp
Chancen for at overleve et hjertestop stiger fire gange, hvis nogen i nærheden kan yde førstehjælp, indtil ambulancen med det nødvendige genoplivningsudstyr, når frem. Tiden er knap ved et hjertestop. Når hjertet ikke længere pumper blod og dermed ilt rundt i kroppen, tager kroppens organer meget hurtigt skade. Risikoen for at dø er høj, hvis ikke hjælpen sættes i gang inden for cirka ti minutter.

Kilde: Hjerteforeningen

Q10 halverer antallet af dødsfald – igen

Brystsmerter

Daglige tilskud af coenzym Q10 til svært syge hjertepatienter har virket så godt, at det har skabt genlyd over hele verden.

I 2012 viste KiSel-10-undersøgelsen fra Sverige med raske ældre, at tilskud med Q10 og selen halverede antallet af dødsfald i forhold til dem, der ikke fik tilskud. Nu har en dansk multicenter-undersøgelse kaldet Q-symbio med ældre, hjertesyge patienter fra ni forskellige lande vist, at Q10 alene kan halvere dødsfald som følge af hjertesygdom.

Der begynder at tegne sig et klart billede af et stof, som med lige stor fordel kan bruges af både raske og syge ældre, som forebyggelse og behandling. Ikke uventet synes syge dog at have brug for mere Q10 end raske.

Q10 som standardbehandling
Professor Svend Aage Mortensen, der står i spidsen for Q-symbio-undersøgelsen, siger i en pressemeddelelse, at coenzym Q10 er det første lægemiddel der kan forbedre overlevelsen efter kronisk hjertesvigt siden introduktionen af ACE-hæmmere og betablokkere for mere end 10 år siden, og det bør føjes til standardbehandlingen af hjertesvigt. Han tilføjer, at Q10 fremmer cellulære processer i kroppen i modsætning til medicin mod hjertesvigt, der snarere blokerer disse processer og kan have bivirkninger. Tilskud af Q10 er et naturligt og sikkert stof, der korrigerer en mangeltilstand i kroppen og som normaliserer stofskiftet i et hjerte, der netop mangler energi.

Statiner mindsker Q10
Professor Mortensen mener også, at personer i statinbehandling vil kunne drage fordel af Q10-tilskud. Han uddyber: ”Vi har ingen kontrollerede undersøgelser, der påviser, at statinbehandling plus Q10 forbedrer dødeligheden mere end statiner alene, men statiner mindsker mængden af Q10, og Q10 i blodet forhindrer at LDL-kolesterol oxiderer. Derfor mener jeg, at patienter med iskæmisk  hjertesygdom (en tilstand hvor hjertet får for lidt ilt) bør supplere statinbehandlingen med Q10.”

Klik HER for at søge mere info om Q-symbio og Q10

Q-symbio-undersøgelsen
I Q-symbio-undersøgelsen blev 420 patienter med svær hjertesvigt udtrukket til tre gange dagligt enten at modtage en blød gelatinekapsel med 100 mg Q10 eller identisk udseende placebo-kapsler, hvorefter deltagerne i de to grupper blev fulgt i to år. Man ønskede at undersøge, hvor lang tid der gik for deltagerne i de to grupper, før de igen fik problemer med hjertet forstået som ikke-planlagt indlæggelse på grund af nedsat hjertefunktion, hjertetilfælde med dødelig udgang, behov for hjertetransplantation eller behov for en hjerte-lungemaskine.

Undersøgelsen viste, at patienterne i Q10-gruppen havde halvt så stor risiko for større hjertetilfælde.

Undersøgelsen viste, at patienterne i Q10-gruppen havde halvt så stor risiko for større hjertetilfælde. 14% af patienterne i Q10-gruppen oplevede et hjertetilfælde sammenlignet med 25% i placebogruppen. Tilskud af Q10 halverede også risikoen for at dø af alle årsager i forhold til placebogruppen. Alt i alt havde de Q10-behandlede patienter en klart nedsat hjerte-kar-dødelighed, de havde færre indlæggelser grundet hjertesvigt og færre bivirkninger end placebo-gruppen.

Q10 findes helt naturligt i vores mad, eksempelvis i kød, planter og fisk, men niveauet herfra er utilstrækkeligt til at påvirke hjertesvigt. Det sælges også i håndkøb og findes i en lægemiddel-udgave. Professor Mortensen påpeger dog, at tilskud kan påvirke virkningen af andre lægemidler, herunder medicin som hæmmer blodets størkningsevne, og patienter bør konsultere deres læge, før de begynder med tilskud.

Ref.
European Journal of Heart Failure ( 2013 )15( S1)S20

Lev længere med fiskeolie

Sild

Fisk og fiskeolie er en del af opskriften på et langt liv.

Ældre mennesker med en høj indtagelse af omega-3 fedtsyrer har en samlet nedsat dødelighed med op mod 27%, og deres risiko for at dø af hjertesygdom er nedsat med hele 35%, viser ny forskning fra USA. De ældre med det højeste indhold af omega 3 i blodet, levede i snit 2,2 år længere end dem med de laveste niveauer.

Undersøgelsen fra Harvard School of Public Health og University of Washington blev offentliggjort 1. april 2013, men er ingen aprilsnar. Der har tidligere være udført en del forskning som har vist, at omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA gavner hjerte og kredsløb samt andre undersøgelse, hvor resultaterne har givet et mere uklart billede.

Forskerene anvendte data indsamlet over 16 år af omkring 2.700 amerikanere over 65 år, som havde deltaget i en undersøgelse af hjerte-kar-sundheden og som derfor havde fået deres helbred og livsstil og tidligere sygehistorie grundigt undersøgt, således at forskerne var sikre på, at deltagerne var raske ved undersøgelsdens start.

Som noget nyt undersøgte forskerne forskellige biomarkører i forsøgsdeltagernes blod, hvorefter de blev i stand til at vurdere effekten af de forskellige typer omega-3 fedtsyrer separat.

Forskellige omega-3-fedtsyrer virker ikke helt på samme måde. Undersøgelsen viste, at det især er omega-3-fedtsyren docosahexaensyre (DHA) der er knyttet til en lavere risiko for koronar hjertesygdom. Den er på 40%. Ved arytmier, dvs. forstyrret hjerterytme er risikoen hele 45% lavere. Docosapentaensyre (DPA) er stærkest forbundet med en lavere risiko for slagtilfælde, og eicosapentaensyre (EPA) er stærkest forbundet med nedsat risiko for hjerteanfald med dødelig udgang.

Personer med meget lave værdier af omega-3 i blodet opnår den mest markante stigning ved at tage 400 mg fiskeolie dagligt. Ved yderligere indtagelse stiger blodets niveau langsommere

Ref.
Mozaffarian D, et al. Plasma Phospholipid Long-Chain w-3 Fatty Acids and Total and Cause-Specific Mortality in Older Adults – A Cohort Study. Ann Int Med 2013. E-pub ahead of print.

Sea food og hjerte-kar-dødelighed
Der er en omvendt sammenhæng mellem indtagelse af føde fra havet og dødelighed af hjerte-karsygdom. En høj indtagelse af Sea food og herunder af omega-3 giver en lav hyppighed af hjertekarsygdom og omvendt. På en global skala ligger Danmark i midten, hvor Bulgarien ligger i den ene ende med lav gennemsnitlig indtagelse af Sea food og høj hjerte-kar-dødelighed, og Japan ligger i den anden ende med høj indtagelse af Sea food og lav frekvens af hjerte-kardødelighed.

Om DPA
Docosapentaensyre (DPA) er en af de omega-3 fedtsyrer, vi ikke hører så meget om. Den gør sig dog også bemærket ved tilmed at eksistere i en omega-6-udgave

Tynd i toppen? Pas på hjertet!

Bald

Der er også godt nyt til de skaldede mænd: Risikoen for hjertesygdom kan nemt sænkes med tilskud af Q10 og selen, og derudover er der mange kvinder, der opfatter skaldepanderne som sexede.

En videnskabelig analyse af næsten 27.000 personer viser, at mænd der mister håret på toppen af hovedet, har en forøget risiko for at udvikle hjertesygdom.

Udtrykt mere præcist: Japanske mænd der manglede det meste af deres hårpragt, havde 32% højere risiko for at udvikle hjertesygdom sammenlignet med dem der havde bevaret deres hår. Det er ikke så meget den vigende hårgrænse, der indikerer problemer, men nærmere at håret forsvinder fra issen. Skaldede mænd eller med meget lidt hår i alderen  mellem 55 og 60 år havde 44% forøget risiko for at udvikle hjertesygdom. Det lyder voldsomt, men på trods af de statistisk sikre tal, er sammenhængen mellem tyndt hår og hjertesygdom alligevel forholdsvis beskeden. Faktisk er risikoen større, hvis man ryger eller er overvægtig.

En vigende hårgrænse er ikke noget særsyn hos mænd. Halvdelen af alle mænd i halvtredsårs alderen lever med hårtab, og det samme gør hele 80% af de 70-årige.

Ref.
Yamada T. et al. Male pattern baldness and its association with coronary heart disease: a meta-analysis. BMJ Open 2013.

De gode råd
Mænd der begynder at miste håret i en tidlig alder, kan måske ikke gøre så meget ved det, men de kan gøre noget for at forebygge hjertesygdom. Det er såmænd blot de velkendte råd om ikke at ryge, at tabe sig, hvis man er overvægtig samt at motionere regelmæssigt. Derudover er der god videnskabelig evidens for, at et dagligt tilskud af Q10 og selen til ældre mænd nedsætter deres risiko for hjertesygdom.
Læs mere her!

Statiner – hører vi kun om fordelene?

Gymnastik

Personer der tager kolesterolsænkende medicin af station-typen sænker samtidig kroppens produktion af Q10, hvilket blandt andet kan afstedkomme muskelsmerter.

De mest anvendte receptpligtige kolesterolsænkende lægemidler er nok bedst kendt som statiner. Lægers holdning har hidtil været, at statiner kun har få bivirkninger, men nu tyder forskning på, at statiner udover at dræne brugerne for energi også giver et flertal af brugerne bivirkninger i form af muskelsmerter. Hvis smerterne fra statinbehandling får et omfang som afholder folk fra at dyrke motion, så forværres risikoen for helbredet yderligere, men hvordan balancerer vi ulemper med fordele?

Forskere fra Københavns Universitets Center for Sund Aldring mener nu at have fundet årsagen til at folk oplever træthed og muskelsmerter som følge af statinbehandling. Det er lykkedes forskerne at vise, at medicinen nedsætter mængden af coenzym Q10 i musklerne, hvorved den såkaldte oxidative fosforylering nedsættes. Oxidativ fosforylering er den proces, hvor musklerne spalter ATP-molekyler som er kemisk bundet energi. Teorien går i korthed ud på, at når musklerne skal arbejde med for lidt energi til rådighed, opstår smerter.

Også blodsukkeret påvirkes
Derudover har forskerne påvist, at de forsøgsdeltagere, der fik et statin-præparat havde blodsukkerproblemer i form at nedsat glukosetolerance og insulinfølsomhed, hvor kroppens celler ikke optager glukose fra blodet så godt.

Om statiner
Statiner inddeles i to grupper: De syntetiske og de fermenterede. Nogle statiner er naturligt forekommende og kan findes i nogle svampe samt i rød gær ris. Nogle personer, der ikke tåler de syntetiske statiner, kan godt tåle de naturlige, fermenterede.

Fordele ved statiner
Nogle mennesker har så højt et kolesteroltal, at lægen vurderer, at det bør sænkes. Til det formål er statinpræparater meget effektive. Statiner har flere virkninger i kroppen: Dels nedsættes kroppens egenproduktion af LDL-kolesterol hurtigt og markant, og som en konsekvens heraf øges dannelse af LDL-receptorer på kroppens celler, hvorved blodets indhold af LDL-nedsættes. De kan også sænke antallet af  hjertearytmi-tilfælde efter hjerteoperationer. Statiner har endvidere en antioxidantvirkning og kan sandsynligvis også sænke blodtrykket, en virkningsmekanisme der ifølge nogle forskere bedst forklarer, at statiner er i stand til at nedsætte risikoen for slagtilfælde.

Forskellige statin-præparater
Der er dog mange forskellige statinmærker på markedet. Nogle statinpræparater er såkaldte prodrugs, som først efter optagelse omdannes i leveren til det aktive stof. Andre statiner fungerer direkte som aktivt stof. Den kolesterolsænkende effekt er også forskellig fra præparat til præparat og er afhængig af dosis, dvs. jo højere dosis desto højere sandsynlighed for bivirkninger. Ofte ser man, at patienter tåler nogle statinpræparater bedre end andre. Samtidig indtagelse af lægemidler der hæmmer kroppens udskillese af et statinpræparat kan også være årsag til svære bivirkninger ved statinbehandling.

Ulemper ved statiner
Sundhedsstyrelsen har frem til 31. januar 2012 modtaget i alt 570 indberetninger om bivirkninger fra statiner. De fleste (260) drejer sig om såkaldt myalgi, dvs. muskelsmerter.

Almindelige bivirkninger ved statiner. Dvs. 1-10% oplever:
Mavesmerter, tarmluft, diarré, forstoppelse, kvalme, opkastning, muskelkramper, muskelsmerter, hovedpine, svimmelhed, føleforstyrrelser, nerveskader, hududslæt, synsforstyrrelser.

En undersøgelse har vist, at nogle statinbrugere mister evnen til at opnå en orgasme. De fremgik, at de statiner med den største reduktion af kolesterol og fedt i blodet også nedsatte evnen til at opnå orgasme mest. Det gjaldt både for mænd og kvinder!

Rhabdomyolyse
Blandt de sværeste, men også sjældne bivirkninger man kan opleve med statiner er rhabdomyolyse, som er den medicinske betegnelse for nedbrydning af kroppens muskelfibre. Det resulterer i muskelsmerter og -svækkelse samt mørkfarvet urin. Derudover kan svær rhabdomyolyse medføre dødsfald som følge af akut nyresvigt.

Lægens vurdering
Hvis du er i statinbehandling, bør du kontakte din læge, hvis du oplever muskelsmerter, ømhed eller svaghed. Lægen vil givetvis måle niveauet af enzymet kreatinkinase i blodet. Hvis niveauet af dette enzym er for højt, kan det skyldes hård motion eller nedbrydning af musklerne pga. statinbehandlingen.

Her kan lægen vælge at holde pause med behandlingen og genvurdere senere eller sætte dosis ned. Der er også den mulighed at forsøge med et andet produkt og eller supplere med tilskud af coenzym Q10.

Q10s rolle i kroppen
Coenzym Q10 er et stof der minder om et fedtopløseligt vitamin. Q10 er også en vigtig antioxidant der beskytter cellen og dens DNA mod skader forårsaget af frie radikaler. Det er helt centralt stof for cellernes energiomsætning, men da kroppen selv er i stand til at fremstille det, kan det ikke defineres som et vitamin. Vi får også en mindre mængde Q10 fra maden. I kroppens celler findes nogle små aflange mikro-organer kaldet mitokondrier, der producerer cellens energi. Jo mere energi en celle har brug for, desto flere mitokondrier er den udstyret med. Hjertemusklens celler indeholder således ekstra mange mitokondrier. Q10 fungerer som elektron-transportør i mitokondriernes cellemembran og deltager aktivt i omdannelsen af sukkerstoffer fra maden til det energiholdige molekyle adenosintrifosfat (ATP). Når kroppen har brug for energi spaltes ATP-molekylet, hvorved den lagrede energi frigives.

Allerede i begyndelsen af tyverne begynder kroppens evne til at producere Q10 at falde.

Q10 sammen med statiner
Man kan ikke ved hjælp af en statin-præparat hæmme kroppens kolesterolproduktion uden samtidig at nedsætte kroppens produktion af Q10 i nogen grad. Denne nedsættelse vil kunne forklare den træthed og mangel på energi som mange statinbrugere klager over. Derfor vælger mange statinbrugere i dag at tage et samtidigt tilskud af Q10. En uofficiel tommelfingerregel siger, at for at være på den sikre side bør man tage 100 mg Q10 for hver 20 mg statinpræparat. Nogle få ældre oplever ikke tilstrækkelig gavn af almindeligt Q10 (ubiqinon), fordi deres evne til at optage Q10 fra tarmen er nedsat. I stedet kan disse ældre have gavn af aktiveret Q10, som er en lettere optagelig udgave af Q10 der kaldes Ubiqinol. Med hensyn til bivirkninger tåles Q10-produkter generelt godt – selv efter lang tids anvendelse.

Statin-Q10-patent
Hvorfor tilsætter man ikke blot Q10 til alle statinpræparater, hvis det kan reducere statin-bivirkningerne markant og ikke reducerer kolesterolnedsættelsen, kunne man spørge? Svaret er, at det har der også været tiltag til. En lægemiddelvirksomhed indgav allerede i 1989 et sådant patent, men har af uoplyste årsager aldrig sat produktet i produktion.

Heldigvis er der intet, der forhindrer statinbrugere i selv at tilføje Q10 til deres statinkur og derved undgå uheldige bivirkninger.

Andre tiltag
Hvis man ikke tåler statinpræparater kan omega-3-fedtsyrer sandsynligvis hjælpe. I en videnskabelig undersøgelse af patienter der havde haft et hjerteanfald, nedsatte et dagligt tilskud af 400 mg EPA og DHA (findes i fiskeolie) og 2 g alfa linolensyre (findes i hørfrøolie) risikoen for hjerteanfald med 54% i forhold til gruppen, der ikke fik disse tilskud.

Refs.

  • Larsen S, et al. Simvastatin Effects on Skeletal Muscle. Relation to Decreased Mitochondrial Function and Glucose Intolerance. J Am Coll Cardiol. 2013;61(1):44-53
  • Golomb BA, et al. Effects of Statins on Energy and Fatigue With Exertion: Results From a Randomized Controlled Trial. Arch Intern Med. 2012;():1-2
  • Golomb BA, et al. Statins Reduce Orgasm: Results from the UCSD Statins Study” Conference paper 2009
  • Nielsen ML, et al. Nedsat koenzym Q10 kan være årsag til statinassocieret myopati. Ugeskr Laeger 2011, Maj 2 [Epub ahead of print]
  • Caso G, et al. Effect of Coenzyme Q10 on Myopathic Symptoms in patients Treated With statins. Am J Cardiol. 2007;99(10):1409-12
  • Eussen SRBM, et al. Effects of n-3 fatty acids on major cardiovascular events in statin users and non-users with a history of myocardial infarction. Eur Heart J. 2012;26(17): 1705-11
Klik her for at søge mere information om statiner og kolesterol!

Supermotionister skader deres hjerte

Loeber

Sundt? Ja, men med måde!

En supermotionist der løber 32 kilometer om ugen eller mere, har næsten lige så høj risiko for at dø som en person, der overhovedet ikke motionerer. For meget motion slider simpelthen på hjertet, viser ny forskning.

De der har troet, at siden motion er sundt, så er meget motion meget sundt, bør absolut læse videre.

En gruppe forskere ledet af Dr. Duck-Chul Lee fra University of South Carolina, USA, har undersøgt  52,656 raske motionister med en gennemsnitlig alder på 43 år. Cirka en fjerdedel var kvinder. Alle deltagere havde fået et medicinsk check i perioden 1971-2002. Efter en opfølgende undersøgelse af deltagerne ca. 15 år senere kunne forskerne konkludere, at de der løber 32 km om ugen og derover med en hastighed på 9-11 km i timen og hurtigere ikke opnåede nogen sundhedsmæssig gevinst i form af nedsat dødsrisiko.

Motion med måde
Det betyder ikke, at motion er usundt, men forskningen tyder på, at den bedste sundhedsmæssige gevinst af løb indfinder sig ved en løbedistance på mellem 16 og 22 km om ugen og at den ikke bør overstige 32 km om ugen.

Problemet med at løbe langt som eksempelvis et marathon-løb, der er på lidt over 42 km er, at hjertet i timevis skal sende fire gange mere blod rundt i kroppen end normalt. Det kan skade hjertet og danne arvæv, som igen kan medføre hjerterytmeforstyrrelser.

Den første Marathon-løber døde
Man kunne få den tanke, at der ligger et formanende, profetisk fingerpeg i, at den græske soldat der i år 490 f.Kr. ifølge overleveringen løb de ca. 42 km fra Marathon til Athen med nyheden om, at Athens talmæssigt underlegne hær havde formået at fordrive en langt større persisk invasionsstyrke, faldt død om efter at have afleveret sit budskab.

Motion og oxidativt stress
Baggrunden for den skade som hård motion har på især hjertet er, at motion og især hård motion øger kroppens iltoptagelse, især i hjertet og i kroppens bevægemuskler. Det meste ilt bliver udnyttet i cellernes små energiproducerende mitokondrier, men en lille procentdel af kroppens ilt danner sundhedsskadelige frie radikaler, brintoverilte og andre ilt-forbindelser

Regelmæssig motion vil dog langsomt forbedre kroppens forsvar mod de frie radikaler som motionen forårsager. Ved hjælp af række forskellige antioxidanter i form af E-vitamin, C-vitamin og betacaroten, et peptid kaldet glutahation og andet vil kroppen afbøde skadevirkningerne fra disse reaktive iltforbindelser. Men altså kun til et vist niveau. Når graden af motion og dermed skadelige iltforbindelser overstiger kroppens antioxidant-kapacitet, får vi såkaldt oxidativt stress.

Det er årsagen til at supermotionister mister den sundhedsmæssige gavn af deres anstrengelser.

Også personer der ikke er supermotionister, kan skade deres krop ekstraordinært, hvis de dyrker hård motion efter længere tids inaktivitet. For eksempel ved at løbe hårdt en enkelt gang om ugen. Det skyldes at den utrænede ikke kan præstere det samme antioxidantforsvar som en person i god kondition kan.

 

Refs.
Lee J, et al. Running and all-cause mortality risk: is more better? . Med Sci Sports Exerc .2012;44(6):990–94
Ji LL: Free radicals and exercise: implication in health and fitness. J Exerc Sci Fit 2003, 1:15-22.

For lidt D-vitamin skader hjertet

Hjertepuls

D-vitaminmangel er muligvis ikke det første, vi tænker på i forbindelse med hjertesygdom, men erfaringer viser, at det bør tages med i overvejelserne.

Den højeste forekomst af potentielt dødelige hjertesygdomme ses hos folk med det laveste indhold af D-vitamin i blodet, siger danske forskere, som har analyseret omfattende data fra en stor gruppe mænd og kvinder

En storstilet analyse af over 10.000 danske mænd og kvinder, som udgjorde en del af det omfattende Copenhagen City Heart Study-projekt og er blevet fulgt igennem 29 år, viser den højeste forekomst af potentielt dødelige hjertesygdomme hos dem med lavest indhold af D-vitamin i blodet. Det er forskere fra blandt andet Bispebjerg Hospital og Herlev Hospital, som har sammenlignet D-vitamin-status med forekomsten af forskellige hjertesygdomme, og de observerede blandt andet, at folk med mindst D-vitaminindhold havde 40% øget risiko for iskæmisk hjertesygdom, 64% øget risiko for blodprop i hjertet (myokardieinfarkt), 57% øget risiko for tidlig død, og ikke mindre end 81% øget risiko for iskæmisk hjertesygdom med eller uden dødelig udgang. Deres observationer er baseret på spørgeskemaer, blodprøver og lægeundersøgelser samt 29 års opfølgning.

Bekræftet af to meta-analyser
For at understøtte deres observationer udførte forskerne endvidere to separate meta-analyser af tidligere og aktuelle befolkningsstudier, hvor man sammenligner D-vitamin-niveauer med forekomsten af iskæmisk hjertesygdom samt tidlig død. En meta-analyse omfattede 18 befolkningsundersøgelser med ialt 82.982 deltagere og viste en 39% øget risiko for iskæmisk hjertesygdom hos dem med lavest blodindhold af D-vitamin.

Den anden meta-analyse er udført på baggrund af 17 undersøgelser med ialt 17.155 deltagere og sammenligner D-vitamin-status med risiko for tidlig død. Her fandt forskerne en 46% øget risiko hos dem med mindst D-vitamin i blodet.

Beviser hypotesen
Man har længe haft en formodning om, at D-vitamin spiller en rolle for hjertet. For godt 30 år siden fremsatte professor i epidemiologi og biostatistik, Robert Scragg, fra University of Auckland, en hypotese om, at D-vitamin beskytter mod hjerte-karsygdom. Efterfølgende har adskillige befolkningsstudier vist en sammenhæng imellem dalende D-vitamin-indhold og øget risiko for sygdomme i hjerte og kredsløb.

Forskerne bag den nye danske undersøgelse nævner intet om, at folk bør indtage tilskud af D-vitamin, men i betragtning af at størsteparten af europæere har svært ved at dække behovet for dette vitamin ved solens hjælp alene, kan vitamintilskud være noget, der bør indgå i fremtidige overvejelser.

Ref.
Brøndum-Jacobseb P, et al. 25-Hydroxyvitamin D Levels and Risk of Ischemic heart Disease, Myocardial Infarction, and Early death. Arterioscler Thromb Vasc Biol 2012. E-pub ahead of print.

Gravides blodtryk påvirker barnets intelligens

Gravid1

Lægen og jordemoderen måler altid gravides blodtryk for at afsløre, om det skulle være for højt. Normalt falder gravides blodtryk.

En finsk undersøgelse har vist, at mænd, hvis mødre havde forhøjet blodtryk under graviditeten, scorede lavere i intelligenstests end dem, hvis mødre ikke havde forhøjet blodtryk.

Omkring 10% af alle graviditeter kompliceres af blodtryksforhøjelse. Hvis der samtidig er proteiner i urinen kaldes det svangerskabsforgiftning (præeklampsi), som derudover kan være ledsaget af eksempelvis kvalme, hovedpine og kramper. Vi ved, at det får moderkagens blodkar til at trække sig sammen og nedsætte fosterets blodtilførsel, og at tilstanden er knyttet til for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, der igen er knyttet til lavere kognitive evner.

Forskere fandt 398 mænd, der to gange havde taget en intelligenstest ved det finske forsvar. Den første i 20 års alderen, og den næste omkring 69 år. Forskerne kunne herefter sammenholde disse  testresultater med oplysninger om mødrenes blodtryk og urinprotein under graviditeten.

Undersøgelsen konkluderer, at blodtryksforhøjelse i graviditeten er i stand til at forudsige lavere kognitive evner hos barnet og en større nedsættelse af de kognitive evner i dets alderdom. Denne tilbøjelighed til nedsatte kognitive evner helt op i alderdommen kan have sin oprindelse tilbage i fosterlivet, hvor hjernen udvikles.

Ref.
Tuovinen S, et al. Hypertensive disorders in pregnancy and cognitive decline in the offspring up to old age. Neurology 2012. E-pub ahead of print.