Klar effekt af fiskeolie – trods kritik fra forskere

Fisk-og-fiskeolie2

Omega 3 fedtsyrer fås fra fisk og fra tilskud. Ud over at være livsvigtige forebygger de en lang række sygdomme.

En ny såkaldt meta-analyse udgivet i tidsskriftet JAMA sår tvivl om effekten af fiskeolie. En nærlæsning af den originale artikel kan imidlertid afkræfte enhver tvivl om effekten af de sunde omega-3 fedtsyrer.

Så skete det igen: En videnskabelig artikel om kosttilskud går stik imod konklusioner fra stakkevis af artikler om emnet udgivet i videnskabelige tidsskrifter gennem årtier. Det seneste tilfælde af dette fænomen er endnu et eksempel på, hvordan man skræmmer en befolkning på et særdeles løst grundlag ved hjælp af såkaldte meta-analyser og konkluderer ud fra så omfattende materiale, at forskerne og medier ender op med at sammenligne ”æbler og pærer” og gøre hvidt til sort.

Årsagen kan koges ned til en kombination af en tvivlsom videnskabelig metode og sensations-journalistik. Resultatet bliver misinformation og i nogle tilfælde unødigt, udbredt ængstelse i befolkningen.

I en artikel udgivet i den amerikanske lægeforenings tidsskrift, JAMA (Journal of the American Medical Association), konkluderer en gruppe græske forskere, at tilskud af omega-3 fedtsyrer samlet set ikke er forbundet med hverken nedsat risiko for dødsfald (alle årsager), hjertedød, pludselig død, blodprop i hjertet eller slagtilfælde baseret på relative og absolutte mål.

Læs originalartiklen
Det tankevækkende er, at man får et helt andet indtryk end mediernes skræmmende overskrifter, når man læser artiklen i JAMA. Her fremgår det nemlig, at omega-3 fedtsyrer i virkeligheden formår at reducere alle dødsårsager på nær slagtilfælde – og efter normale statistiske sikkerhedsgrænser er hjertedødsfald faktisk nedsat signifikant.

Meta-analysers begrænsninger
Forskerne anvendte en meta-analyse, som er en metode hvor man samler data fra flere tidligere undersøgelser om emnet. Denne metode har en række svagheder og begrænsninger som er blevet ignoreret i den aktuelle analyse.

Æbler og pærer
Lad os kigge på grundlaget: Forskerne samlede data fra 20 tidligere undersøgelser, som samlet nåede op på mere end 68.000 deltagere. Der var tale om meget forskellige undersøgelser, som spændte over alt lige fra undersøgelser om kostrådgivning til placebo-kontrollerede undersøgelser. Alle mulige patientgrupper blev blandet, lige fra raske til nogle der har haft blodprop og lige fra små undersøgelser med 60 deltagere til nogle med mange tusinde deltagere. Derudover blev undersøgelser udført på europæere blandet med undersøgelser udført på japanere på trods af de meget store forskelle i livsstil og indtagelse af fisk, man finder i de to befolkningsgrupper.

I en metaanalyse kan man lægge en masse forskellige statistiske rammer over materialet og få lige så vidt forskellige svar. Det bør være klart for enhver, der ikke fortaber sig i den generaliserende statistik, at der må være forskel på, om man er ung eller gammel, om man er hjertepatient eller rask, om man får en høj eller en lav dosis omega-3 fedtsyrer, om man får lagt en kostplan med mere fisk eller om man får fiskeolietilskud og så videre. Man kan næppe heller forvente svar med samme troværdighed på hjertedød og andre alvorlige hændelser fra små studier med 60 eller 120 deltagere over et eller to år, hvor et hjertetilfælde må være yderst sjældent, som fra et studie med 12.000 deltagere over fire år, hvor man nok bedre kan stole på effekten!

Kvinder har mindre hjertesygdom
Det er for eksempel oplagt, at fiskeolie har større chance for at vise en virkning på europæere end på japanere, der jo i forvejen har langt lavere risiko for at få hjertesygdomme (på grund af deres forbrug af fisk) – og så endda japanske kvinder, der yderligere har en langt lavere statistisk risiko end mænd for at få hjertesygdom. I JAMA-artiklen kan man faktisk se, at fiskeolie virker fint med en statistisk signifikant nedsat risiko langt hen ad vejen. Resultatet bliver da også først ikke-signifikant, i det øjeblik man medtager en stor japansk undersøgelse med 18.645 japanere – heraf 12.786 kvinder. Hvem har lyst til at skulle konkurrere med japanske kvinder om at undgå hjertesygdom? De har da tabt på forhånd! Ydermere blev japanerne ikke behandlet med fiskeolie eller placebo (uvirksom behandling); de fik enten fiskeolie sammen med statiner eller statiner alene!

Statiner
Problemet med at medtage statiner i en undersøgelse af fiskeolie (omega-3) er, at statiner er en gruppe lægemidler der har vist at kunne nedsætte risikoen for hjertesygdom alene, hvorfor det er svært at fortolke resultatet fra dette og lignende undersøgelser, hvor der anvendes hjertemedicin.

Positiv effekt
Det er derfor svært at bruge denne sammenblanding til andet end at dyrke en interesse for komplicerede statistiske øvelser. Hvis man absolut SKAL bruge den til noget, kan man jo se på figur 4 i JAMA-artiklen side 1029. Her er det let at overskue, at hovedvægten af fiskeolie-effekten faktisk er positiv – som resultatet derfor også bliver. Det er blot ikke signifikant for alle typer hjertesygdom, men her er selektion og metode mere afgørende end effekten.

Det er i forvejen svært at lave kontrollerede forsøg med naturlige stoffer, da den kontrolgruppe man sammenligner med naturligt via kosten indtager ukendte mængder af de stoffer man ønsker at undersøge. Meta-analyser som denne gør det ikke bedre og slet ikke når medier forvrænger konklusionerne yderligere.

Til alle brugere af fiskeolietilskud er der blot at sige: Fortsæt trygt med dine tilskud. Du kan kun blive sundere!

Ref.
Rizos EC, et al. Association Between Omega-3 Fatty Acid Supplementation and Risk of Major Cardiovascular Disease Events: A Systematic Review and Meta-analysis. JAMA 2012;308(10):1024-33.

Vitamin kan måske beskytte hjertet

Angina

C-vitamin lægger sig i kølvandet på den række af næringsstoffer, der har vist en klar effekt mod hjertesygdom.

Der er mange, som tager tilskud af C-vitamin for at styrke deres immunforsvar, men der er formodentlig ikke ret mange, der ved, at dette vitamin også kan beskytte hjertet. Ifølge ny forskning præsenteret af koreanske videnskabsmænd ved den amerikanske hjerteforenings kongres Scientific Sessions 2011, har hjertesvigt-patienter med lavt blodindhold af C-vitamin øget risiko for at støde ind i hjerteproblemer, muligvis med risiko for at dø, sammenlignet med de patienter, som har højt indhold af vitaminet i blodet.

C-reaktivt protein
Med koreanernes forskning har man angiveligt for første gang påvist en sammenhæng imellem lavt C-vitaminindhold og ringere helbred hos hjertesvigtpatienter. Deres undersøgelse fokuserer specifikt på noget, der hedder hsCRP (high sensitivity C-Reactive Protein), som er et protein med indvirkning på risikoen for hjerte-kar-relaterede risikofaktorer.

Dobbelt så høj risiko
Undersøgelsen analyserede sammenhængen imellem indtag af C-vitamin og niveauet af hs-CRP i blodet hos 212 hjertesvigtpatienter. Forskerne obsverede, at hos de personer, som havde lavest C-vitaminindhold (og det højeste niveau af hs-CRP), gik der kortere tid imellem alvorlige hjerterelaterede komplikationer. Patienter med det laveste indhold af C-vitamin havde næsten dobbelt så høj risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom i forhold til dem med højest C-vitamin indhold indenfor en et-årig opfølgningsperiode, siger forskerne.

Kilde:
American Heart Association’s Scientific Sessions 2011
Session title: Issues in Heart Failure Management
Abstract 14667: Vitamin C Deficiency, High-Sensitivity C-Reactive Protein and Cardiac Event-Free Survival in Patients with Heart Failure

Hvad er CRP?
CRP står for “C-Reaktivt Protein” og er et proteinstof, som man forbinder med blandt andet øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Man har observeret, at CRP-niveauet i kroppen går i vejret i forbindelse med inflammationsprocesser. CRP har en række funktioner i kroppen herunder at hjælpe med at bortskaffe døde (nekrotiske) celler samt celler, der har destrueret sig selv i den proces, der kaldes apoptose (programmeret celledød).

 

C-Vitamin
En sund kost med masser af frisk frugt og grønt er en god måde at sikre kroppen tilstrækkeligt med C-vitamin på. Mange spiser dog ikke så sundt og da slet ikke hver dag i hele ugen. I sådanne situationer kan det være en god ide med et tilskud af C-Vitamin. C-vitamin-præparater der indeholder syreneutralt C-vitamin (calcium ascorbat) er særligt velegnede til længere tids anvendelse, idet de er skånsomme mod maveslimhinden.