Fiskeolie knyttet til et bedre tarm-mikrobiom

Belly1

Stadig flere forskningsresultater viser sundhedsmæssige fordele ved en stor og varieret mængde tarmbakterier. Vi har blandt andet set eksempler på en gavnlig indflydelse på fedme, sukkersyge og kronisk betændelse i tarmen. Derfor er det vigtigt, når der forskes i, hvordan vi kan øge antallet og mangfoldigheden af de gode tarmbakterier, og fiskeolie er muligvis ikke det første, der falder os ind, når talen falder på dette emne.

Det har længe været almen viden, at et højt indhold af fibre i vores kost gavner vores tarmbakterier, som lever af de ufordøjelige fibre, vores fordøjelsesenzymer ikke kan nedbryde. Nyheden er, at fiskeolie gavner disse tarmbakterier.

Når vi fødes, har vi næsten ingen bakterier i tarmen. Dem får vi først med kosten. Der går tre til fem år før et barns tarm-mikrobiom er fuldt etableret. Det vil sige det økosystem af forskellige mikrober, der naturligt lever i vores tarm. Forskning har vist at amning gavner tarm-mikrobiomet. I perioden mellem 9 og 18-måneders alderen, hvor den mælkebaserede kost skiftes ud med familiemad, gavner en kost rig på fibre og protein.

Svinefedt versus fiskeolie
Med hensyn til fedt er det ikke så enkelt. Det ser ud som om, at vores tarmbakterier reagerer forskelligt, alt efter hvilken type fedt vi spiser. Forskning har forsøgt at klarlægge forskellen mellem eksempelvis svinefedt og fiskeolie. Forskere gav to grupper mus to forskellige diæter. Den ene gruppe fik en kost med et højt indhold af svinefedt, mens den anden gruppe fik et højt indhold af fiskeolie i kosten.

Da man 11 uger senere undersøgte musene, viste det sig, at de mus, der havde fået svinefedt, havde mere betændelse i fedtvævet og færre forskellige typer af bakterier i tarmen sammenlignet med de mus, der havde fået fiskeolie. Derimod havde musene flere Bilophila-bakterier, som er netop er knyttet til tarmbetændelse

Musene der havde fået fiskeolie havde flere Lactobacillus og Akkermansia-bakterier. Disse to  bakteriearter er begge knyttet til raske tarme og en lav grad af inflammation i kroppen.

For at udforske sammenhængen mellem betændelse i i fedtvævet og tarmens sammensætning af bakterier, overførte forskerne bakterier fra svinefedt-musene og fiskeolie-musene til bakteriefrie mus. Det viste sig, at musene der fik svinefedtbakterier blev tykkere og fik mere betændelse i tarmen end musene der fik fiskeoliebakterier.

Det tyder derfor på, at tarmbakterier spiller en væsentlig rolle i vores fedtstofskifte.

Forskning udført på mennesker
Der er også lavet forskning på området med mennesker. I en undersøgelse blev 876 midaldrende kvinder i England udspurgt om deres kost og de kosttilskud de tog regelmæssigt. Ud fra disse oplysninger blev kvindernes indtagelse af omega 3 fedtsyrer, som vi overvejende får fra fisk, beregnet og sammenholdt med en blodprøve der viste mængden af omega 3 i blodet. En afføringsprøve gav forskerne mulighed for at identificere de forskellige arter af bakterier og  biokemiske forbindelser i tarmen.

Mere omega 3, mindre inflammation
Undersøgelsen viste, at kvinderne med højere niveauer af omega-3 i blodet, uanset om de spiste fiber eller ej, havde en mere varieret mængde bakterier i tarmen, og de havde flere af de bakterier som er blevet erkendt som ”sunde”. Det er bakterier som producerer stoffer, der hæmmer inflammation i kroppen. Inflammation er en slags kronisk betændelse, hvor kroppen konstant frigiver små mængder af såkaldte cytokiner, som er signalstoffer, der gør de hvide blodlegemer lidt for aktive. Denne kroniske betændelsestilstand ændrer kroppens stofskifte, skader på cellerne og danner grobund for kroniske sygdomme.

Business as usual
Denne forskning giver ikke anledning til at ændre de eksisterende kostråd forstået på den måde, at for at holde os sunde, bør vi fortsat spise fiberrige grøntsager og frugt samt fisk og fiskeolie for at få tilstrækkeligt med omega 3. Forskningen kan derimod få konsekvenser for os i takt med, at den afdækker nye aspekter af symbioser og dysbioser mellem os og vores mikrobiom samt i stadig større detaljeringsgrad opdager, hvad der sker i kroppen, hvilket kan være med til at motivere folk til et sundere liv.

Refs.

Laursen M, et al. Infant gut micrbiota development is driven by transition to family foods independent of maternal obesity. Msphere 2016;1,e00069-00015.
Caesar R, et al. Crosstalk between Gut Microbiota and Dietary Lipids Aggravates WAT Inflammation through TLR Signaling. Cell Metab. 2015;22(4):658-68.
Menni C, et al. Omega-3 fatty acids correlate with gut microbiome diversity and production of N-carbamylglutamate in middle aged and elderly women. Sci Rep. 2017;7(1):11079.

Klik her for at søge mere information om fiskeolie.

Multivitaminer med selen hæmmer HIV

Afrikaner

Tilskud med selen kan gavne ved mange forskellige former for virusinfektion, heriblandt ved HIV.

I Botswana i Afrika er næsten en fjerdedel af de 15-49 årige smittet med HIV, og det er kendt, at der opstår mangel på mikro-næringsstoffer meget tidligt efter smitte med hiv. Nu viser en klinisk lodtrækningsundersøgelse med 878 HIV-smittede, at tilskud med multivitaminer og selen kan forsinke sygdommens udvikling.

Der er tidligere udført undersøgelser med kosttilskud til HIV-smittede i Afrika, som har vist forbedringer på forskellige områder, men det har været med hiv-patienter med sene stadier af sygdommen samt hiv-smittede gravide. I den aktuelle undersøgelse, som blev udført af forskere fra Florida International University i Miami, ønskede forskerne at undersøge, om tilskud af mikronæringsstoffer over en længere periode effektivt og sikkert kan forsinke sygdomsudviklingen, når de gives tidligt i sygdomsforløbet til voksne smittet med hiv.

Deltagerne, som både omfattede kvinder og mænd, var ikke i anti-viral behandling og havde alle et CD4-tal der var højere end 350/µl. Deltagerne blev inddelt i fire grupper som enten fik 1 stærk multivitamin-tablet (vitamin B, C og E), selen (200 µg), multivitamin med selen eller placebo. Undersøgelsen varede i 24 måneder.

Resultater
Resultaterne af undersøgelsen viste, at de patienter, der fik en kombination af multivitaminer og selen, havde en lavere risiko for at nå ned på et CD4-celletal på 250/μL eller mindre (et niveau, hvor man indleder anti-viral behandling i Botswana) sammenlignet med de deltagere, der tog placebo.

Derudover fandt forskerne, at kombinationen af multivitaminer og selen også nedsatte risikoen for udviklingen af hiv, herunder et CD4-celletal på mindre end 250/μL, udbrud af AIDS samt AIDS-relaterede dødsfald.

Ref.
Baum MK, et al. Effect of Micronutrient Supplementation on Disease Progression in Asymptomatic, Antiretroviral-Naive, HIV-Infected Adults in Botswana. A Randomized Clinical Trial. JAMA 2013;310(20):2154-63.

Om HIV og CD4-celler
CD4-celler er en undergruppe af hvide blodlegemer, som har et særligt protein, CD4, på deres overflade. De kaldes også hjælperceller, fordi de ikke alene kan dræbe sygdomsfremkaldende mikroorganismer men også sørger for, at der bliver flere hvide blodlegemer til at bekæmpe infektionen. HIV ødelægger CD4-celler. Det medfører, at jo færre CD4-celler, desto længere fremme har sygdommen udviklet sig. Når CD4-tallet falder, øges risikoen tilsvarende for at få følgesygdomme.

Overvind svineinfluenza med selen

AH1N1-virus

Svineinfluenza-vira, kunstigt farvede.

Ny forskning har vist, at risikoen for at dø af svineinfluenza A (H1N1) er stærkt forøget, hvis blodets selenindhold er lavt. Derimod overlevede smittede med et selenindhold over det anbefalede niveau. Jo mere selen, desto hurtigere rask, viste undersøgelsen.

Undersøgelsen blev påbegyndt i Mexico under epidemien i slutningen af 2009, hvor en forskergruppe inddrog 40 patienter smittet med H1N1-virus. Der var også en kontrolgruppe på 94 personer som blev inddelt i to grupper: Kontrolgruppe1 bestod af 30 patienter med lungebetændelse som ikke var af typen H1N1 og kontrolgruppe 2 som bestod af 64 patienter med influenza-lignende symptomer, ligeledes fri for H1N1.

Dødelig smitte
At det kan være en alvorlig sag at blive smittet med influenza type H1N1 fremgår af, at 10 af de H1N1-smittede havde brug for ilt og medicin via intubering (en plastikslange i luftrøret). Syv af disse patienter overlevede ikke. Ud af de 40 smittede døde i alt otte. De var alle overvægtige i nogen grad, men kun tre af dem var rygere.

Selen
Sporstoffet selen skiller sig ud som den nok vigtigste faktor, når man skal overleve og komme sig efter smitte med H1N1, og det er tilsyneladende dosis-afhængigt, idet undersøgelsen viste, at hvor gruppen med influenzalignende symptomer  havde et lavt selenidhold, lå gruppen med almindelig lungebetændelse lavere, og de H1N1-smittede havde det signifikant laveste indhold af selen i blodet.

Selen indgår i en række vigtige enzymer, blandt andet gluthation peroxidase. Et selenindhold i blodet på 125 µg/l regnes for at være optimalt for aktiviteten af gluthation peroxidase og anvendes som uofficiel markør for et optimalt selenindhold. Alligevel viste det sig, at de der havde et højere indhold end 12,5 µg/dl kom sig hurtigere efter  deres sygdom end den gennemsnitlige sygeperiode: 5-7 dage mod normalt 10-12 dage for lungebetændelse og 15-21 dage for dem der var smittet med H1N1. Syv ud af de otte, der ikke overlevede havde selen-niveauer under denne grænseværdi. Fire patienter med komplikationer i form af alvorlig nyresvigt havde de laveste selenværdier.

Graviditet en risikofaktor
Influenza type H1N1 er ekstra farlig for gravide, idet de gravides selen-niveau falder støt under graviditeten. Gravide kommer således hurtig ned på kritisk lave selenværdier, sandsynligvis fordi fosteret tager, hvad det skal bruge.

Selenmangel fremmer virusmutationer
At selenmangel kombineret med en virusinfektion er en yderst uheldig kombination viste forskeren Melinda Beck viste allerede tilbage i år 2000. Hendes museforsøg viste, at mus der manglede selen på meget kort tid var i stand til at forvandle harmløse virus til farlige virus, der forårsagede myocarditis, dvs. betændelse i hjertet. Hendes forsøg viste, at selenmangel fremmer mutationer hos virus, som kan medføre, at de bliver langt farligere end normalt.

Forskerne anbefaler selentilskud
Selv om Mexico City, hvor patienterne kom fra, ikke anses for at være et lav-selen-område, så nævner forskerne, at man fremover bør overveje tilskud med selen til patienter med lungebetændelse, og i særdeleshed til patienter smittet med virus af typen H1N1.

Refs.
Moya M, et al. Potentially-toxic and essential elements profile of AH1N1 patients in Mexico City. Sct Rep. 2013. E-pub ahead of print.
Beck MA, et al. Host nutritional status and its effect on a viral pathogen. J Infect Dis.2000;182 Suppl 1:S93-6.

Kort om influenza A (H1N1)
Influenza-virus type A (H1N1) stammer fra grise, men er blevet overført til mennesker. Virusset fra 2009 indeholdt DNA fra fire forskellige influenza-stammer. Genetisk var det mest et svinevirus, men der var også sekvenser af fugle- og menneskeinfluenza.
Symptomerne på svineinfluenza er de samme som ved andre typer influenza:
Pludselig opstået feber, ondt i halsen, muskelsmerter, hoste. Der kan også forekomme diarré.

Generelle forholdsregler hvis du opholder dig et sted med høj infektionsfare:
Forbliv indendørs så vidt muligt. Brug handsker udendørs eller hold hænder væk fra alt. Vask hænder ofte. Undgå steder med for mange mennesker og tæt kropskontakt. Brug en ansigtsmaske.

Influenza kommer vidt omkring

Mennesker

Influenza er yderst smitsomt, og det er vanskeligt at undgå at blive smittet med influenza. Sygdommen overføres fra syge til raske igennem luften.

Den igangværende influenza-epidemi har været vidt omkring men ser heldigvis ud til at have toppet. Vi skal helt tilbage til 2009 for at finde en lignende influenza-aktivitet, skriver Statens Serum Institut i et nyhedsbrev.

Ikke mange er gået fri af smitten. En nylig undersøgelse fra forskere ved Wake Forest School of Medicine viser da også, at mennesker smittet med influenza er i stand til at sende viruspartikler et par meter ud i luften, hvilket er længere end hidtil antaget. En medvirkende årsag kan være, at hovedparten af disse viruspartikler er så uhyre små, at de kan opholde sig længe i luften.

Forskerne undersøgte 94 mennesker, der var indlagt på hospitalet med influenza-lignende symptomer. Som led i undersøgelsen placerede forskerne hver patient i et rum og opsamlede derefter luftprøver i forskellige afstande fra patienten. Luftprøverne blev derefter analyseret for smitsomme partikler.

61 patienter viste sig at have influenza, og ud af disse udledte 26 personer viruspartikler til luften. Hver femte blev betegnet som ekstraordinært smitsomme, idet de udledte op mod 32 gange så mange viruspartikler som de andre. Disse patienter havde også de sværeste influenzasymptomer.

Den konventionelle visdom om influenza er, at den hovedsageligt spredes gennem tæt kontakt med andre og ved at berøre forurenede overflader, hvor virus kan overleve et sted mellem 2-8 timer. Denne undersøgelse tyder på, at den smitsomme afstand er større end vi hidtil har troet.

Kilder
Caroline Breese Hall. InfluenzaVirus: Here, There, Especially Air? Journal of Infectious Diseases 2013. Epub ahead of print.
Statens Serum Institut

Om influenza
Du kan pådrage dig influenza, hvis du indånder viruspartikler eller får dem på hænderne og derefter rører ved øjne, næse eller mund. Influenza smitter også ved direkte kontakt som håndtryk, kys og lignende. Symptomerne bryder ud 1-4 dage efter smitte og består af pludselig feber (over 38°C), muskelsmerter, kulderystelser, hovedpine, ondt i halsen og i nogle tilfælde opkastning og diarré.

Vask hænderne med sæbe og vand, når du kommer i kontakt med en syg person, og når du forlader deres værelse. Undgå at sprede mikroorganismer ved at røre din mund, dæk din næse og mund med en serviet når du nyser / hoster, begræns kontakt med syge mennesker, og hold passende afstand fra dem, der er syge (2 meter).