Gode erfaringer med Q10 mod Parkinsons syge

Et af de karakteristiske symptomer på Parkinsons syge er rysten på hænderne.

Et af de karakteristiske symptomer på Parkinsons syge er rysten på hænderne.

Det svenske helsetidsskrift ”Naturligt om hälsa”, som udkommer fire gange årligt, har tidligere bragt et interview med en yngre mand ramt af Parkinsons syge og hvad han har gjort at for at forbedre sin livskvalitet. I den seneste efterårsudgave har tidsskriftet bragt endnu en artikel om en mand, der lever med denne sygdom. De to mænd fortæller samstemmende, at de har stor gavn af at tage tilskud af coenzym Q10.

Len Bårdsen med en fortid i helsekostbranchen er en frisk og rørig nordmand på 77 år. Han bor med sin kone Lena i Sveriges 6. største by Örebro. I 1995 var Len initiativtager til oprettelsen af Helsebranchens Leverandørforening i Norge. Det var en tid, hvor helsebranchen var på fremmarch, og Len var meget aktiv på flere fronter med at skabe en stabil organisation.

I 2004 blev Len undersøgt af en ung norsk læge, fordi han blandt andet oplevede stivhed i nogle led, hvilket førte til, at han fik diagnosen depression. Len var med det samme klar over, at denne diagnose var forkert, da han aldrig havde følt sig deprimeret, men derimod altid havde arbejdet på at få det bedste ud af besværlige situationer – ikke mindst i årene som som tekniker og ingeniør i Sydafrika, hvilket hans kone kan bekræfte.

Der blev derfor fortsat taget prøver efter denne indledende diagnose, og i 2007 fik Len diagnosen Parkinsons syge. Selv om det var et hårdt slag, gav Len ikke op. Han begyndte at læse om sygdommen og stødte blandt andet på en amerikansk artikel om et forsøg, hvor tilskud af Q10 havde vist positive effekter på Parkinsons syge.

Artiklen gjorde Len nysgerrig, og han fik lyst til at prøve det. Han kendte allerede til Q10 fra tiden i helsekostbranchen, men ikke i forbindelse med Parkinson syge. Len begyndte at tage Q10 hver dag.

Effekten udeblev ikke. I dag ser Len sig selv som et positivt bevis for virkningen af Q10, selv om han i forvejen motionerer, spiser sundt og ind imellem supplerer med andre tilskud.

Tilsvarende erfaringer
Gabriel Knoll fik diagnosen Parkinsons syge som 27 årig. Han er i dag 34 år. Hans største problem har været søvnproblemer, som medfører træthed, gør en mere modtagelig for stress og gør det vanskeligere at strukturere sin hverdag. Derudover er der de karakteristiske symptomer med stivhed, bevægelsesbesvær og rysten.

Gabriel læste også om, at Q10 kunne forbedre livskvaliteten for mennesker med Parkinsons sygdom. Han besluttede også at prøve det og tog 200 milligram om dagen. Efter et stykke tid det følte han det som om han kom ud af en tåge, og han fik det bedre.

Han vil ikke kalde Q10 for en mirakelkur, men han oplever, at han får mere energi og at det er et godt tilskud til hans medicin mod Parkinsons sygdom.

Fakta om Parkinsons syge
Parkinsons sygdom forekommer hos en procent af befolkningen. Den ses hyppigst hos ældre over 70 år. Symptomerne udvikles langsomt og starter ofte med en karakteristisk rysten på hænderne. Senere bliver personens bevægelser hæmmet og der opstår stivhed i musklerne og nedsat balanceevne.
Disse symptomer opstår på grund af en gradvis ødelæggelse af celler i hjernen. I særlig grad celler der producerer signalstoffet dopamin.  Sygdommen behandles med Parkinsonmedicin, hvis formål det er at øge hjernens produktion af dopamin.

Der er set en gavnlig effekt af motion i form af styrketræning samt træning af gang og balance.

Kilde: Patienthåndbogen

Refs.

Gabriel kämpar på: http://www.naturligtomhalsa.se/parser.php?did=805:420
Att leva med Parkinson. Naturligt om hälsa 2016(3) side 35.
Shults CW, et al. Effects of coenzyme Q10 in early Parkinson disease: evidence of slowing of the functional decline. Arch Neurol. 2002;59(10):1541-50.

Klik her for at søge mere information om Q10!

Q10 kan mindske rynkedannelse

Coenzym Q10 er allerede kendt for at være et såkaldt anti-aging produkt. Nu er der forskning der bakker påstanden op.

Coenzym Q10 er allerede kendt for at være et såkaldt anti-aging produkt. Nu er der forskning der bakker påstanden op.

Selv om mange tager et dagligt tilskud af Q10 af andre årsager end mod rynker, så vil de fleste nok alligevel blive glade for at vide, at Q10 også kan mindske små, synlige tegn på aldring. Denne nyhed kommer fra slovenske forskere, der i en ny videnskabelig undersøgelse har vist, at et dagligt tilskud på 150 mg coenzym Q10 kan reducere rynker omkring øjnene og omkring munden og læberne.

I undersøgelsen som var et dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret interventionsstudie udført af forskere fra et kosmetikinstitut i Ljubljana i Slovenien, deltog 33 raske personer med en gennemsnitsalder på 53 år.

Deltagerne blev ved hjælp af lodtrækning inddelt i en af tre grupper: En lav-dosisgruppe som fik 50 mg Q10 om dagen, en høj-dosisgruppe som fik 150 mg Q10 om dagen og en placebogruppe som fik et uvirksomt præparat. Undersøgelsen varede i 12 uger.

Alle deltagere gennemførte undersøgelsen på nær en enkelt som udgik af personlige årsager. Ingen af deltagerne oplevede bivirkninger af Q10.

Resultater
Undersøgelsen viste en anti-rynkeeffekt omkring øjnene hos begge Q10-grupper. Hos gruppen der fik den høje Q10-dosering sås yderligere reduktioner af rynker omkring munden, næsen og læberne.
Q10 hjalp desuden med at modvirke at huden blev mindre elastisk om vinteren, men derimod udviste Q10 ingen beskyttelse mod ultraviolet stråling eller på hudens fugtighed eller dens tykkelse.

Forskerne indrømmer selv, at en undersøgelse med flere deltagere over længere tid ville have give mere tydelige resultater

Om Q10
Coenzym Q10 er et fedtopløseligt, vitaminlignende stof, der findes i næsten alle kroppens celler, hvor det indgår som en central del af cellernes energiproduktion. Udover denne funktion, fungerer Q10 også som den perfekte antioxidant, fordi Q10 er beregnet til at give og modtage elektroner uden derved at blive ødelagt som andre antioxidanter gør, når de neutraliserer frie radikaler i kroppen. Det er årsagen til, at det indgår i en del kosmetiske produkter. Da kroppens niveau af Q10 falder med alderen, stiger fordelene ved at tage et Q10-tilskud tilsvarende.

Ref.
Žmitek K, et al. The effect of dietary intake of coenzyme Q10 on skin parameters and condition: Results of a randomised, placebo-controlled, double-blind study. Biofactors. 2016. Epub ahead of print.

Klik her for at søge mere information om coenzym Q10!

Børn med migræne mangler vitaminer

6% af alle børn lider af migræne og ofte af mangel på visse vitaminer samt coenzym Q10.

6% af alle børn lider af migræne og ofte af mangel på visse vitaminer samt coenzym Q10.

En stor procentdel af børn og unge med migræne synes at lide af en mindre, men muligvis betydende mangel på D-vitamin, vitamin B2 og det vitaminlignende stof coenzym Q10. Denne konklusion kommer fra Dr. Suzanne Hagler og hendes forskerkolleger, der arbejder på et børnehospital i Cincinnati og som præsenterede nyheden på en hovedpinekongres i San Diego den 10. juni.

De fleste deltagere i forskernes undersøgelse fik forebyggende migræne-medicin og nogle få fik vitamintilskud, så forskerne kunne ikke ud fra det foreliggende materiale konkludere med sikkerhed, at tilskud af disse stoffer vil hjælpe mod migræneanfald. Tidligere forskning med tilskud af disse stoffer har vist modstridende resultater, skriver de. Der er derfor behov for yderligere forskning på området, konkluderer forskerne.

Dr. Haglers undersøgelse fik sine informationer fra en database over patienter med migræne, som havde fået taget blodprøver hvorfra indholdet af D-vitamin, riboflavin (vitamin B2), coenzym Q10 og folat (vitamin B9) var blevet målt.

Forskerne fandt, at der var flere piger og unge kvinder end drenge og unge mænd der havde mangel på coenzym Q10 ved undersøgelsens start. Drenge og unge mænd var mere tilbøjelige til at have D-vitaminmangel. Det var uklart, om der var folatmangel. Patienter med kronisk migræne var mere tilbøjelige til at mangle coenzym Q10 og riboflavin end dem med såkaldt episodisk migræne.

Tidligere forskning
Både Q10 og riboflavin indgår i kroppens energistofskifte og har i en række tidligere videnskabelige studier vist sig effektive i behandlingen af migræne.
Et lille, kontrolleret studie fra 1998 med 55 migrænepatienter der i tre måneder fik høje doser af riboflavin på 400 mg dagligt, hvilket langt overstiger ADT, viste, at over halvdelen af deltagerne opnåede mere end en 50% forbedring af deres symptomer. Studiet viste samtidig, at denne dosering generalt blev tålt godt.

Stoffet Q10 skiller sig ud som det vitamin / vitaminlignende stof, der tidligere er lavet mest migræneforskning med.

I 2002 udkom et åbent studie i tidsskriftet Cephalalgia med 32 patienter (26 kvinder og 6 mænd) der led af anfaldsvis migræne med og uden aura. De fik 150 mg Q10 dagligt. Efter tre måneders behandling havde 61% af deltagerne mere end 50% færre anfald.

I 2005 udkom et dobbeltblindet studie i tidsskriftet Neurology med 42 migrænepatienter, som viste, at tre måneders behandling med 100 mg Q10 tre gange dagligt var bedre end placebo (snydepræparater) med hensyn til hyppghed af anfald, dage med hovedpine og kvalme og hvor godt præparaterne tåltes.
47,6% af patienterne der fik Q10 havde mere end 50% færre anfald mod tilsvarende 14,4 % hos de forsøgsdeltagere, der fik placebo. Forskerne konkluderer på denne baggrund, at Q10 er effektivt og tåles godt.

I 2007 udkom et studie i tidsskriftet Headache, hvor forskerne havde ønsket at undersøge forekomsten af Q10-mangel hos patienter med migræne og den potentielle effekt af Q10-tilskud. 1550 patienter fik målt indholdet af Q10 i blodet. Målingerne viste, at omkring en tredjedel af børn og unge med migræne havde decideret mangel på Q10 eller at de lå lavere end normalen.

Ved at give tilskud af Q10 i en periode på tre måneder blev hyppigheden af anfald reduceret med 35%, hvorfor forskerne konkluderer, at det er muligt at opnå hvad der kaldes en klinisk forbedring af migræne med Q10.

Endelig udkom der i 2011 et dobbeltblindet studie med 120 børn og unge med migræne, som viste, at de der fik 100 mg Q10 dagligt oplevede en statistisk sikker forbedring af anfaldshyppighed, -sværhedsgrad og -varighed i løbet af en fire ugers behandling med Q10.

 

Kort om migræne
Migræne er en særlig ubehagelig form for hovedpine, som kan ramme alle aldersklasser. Ifølge den amerikanske migræneforening AMF lider 6% af alle børn og mere end en fjerdedel af teenagere mellem 15 og 17 år af migræne.

Et anfald kan indledes af syns- og føleforstyrrelser m.v. kaldet aura og mærkes i den ene side af hovedet som en dunkende hovedpine, som hos nogle kan være invaliderende. Ofte er migrænen ledsaget af kvalme og/eller opkastninger. Et anfald kan vare fra få timer til flere dage. Symptomerne kan forværres af lys, lyde, lugte, motion eller anden fysisk aktivitet.

Årsagen til migræne er ikke kendt, men man ved, at det er en ændret elektrisk aktivitet i hjernecellerne der får anfaldene til at starte og stoppe. Selve smerterne skyldes formentlig en udvidelse af blodkarrene.

 

Refs.
ScienceDaily 10.06.2016
Schoenen J, et al. Effectiveness of high-dose riboflavin in migraine prophylaxis. A randomized controlled trial. Neurology. 1998;50(2):466-70.
Rozen TD, et al. Open label trial of coenzyme Q10 as a migraine preventive. Cephalgia 2002;22(2):137-41.
Sándor PS, et al. Efficacy of coenzyme Q10 in migraine prophylaxis: a randomized controlled trial. Neurology 2005;64(4):713-5.
Hershey AD, et al. Coenzyme Q10 deficiency and response to supplementation in pediatric and adolescent migraine. Headache 2007;47(1):73-80.
Slater SK, et al. A randomized, double-blinded, placebo-controlled, crossover, add-on study of CoEnzyme Q10 in the prevention of pediatric and adolescent migraine. Cephalgia 2011;31(8):897-905.

Klik her for at søge mere information om Q10 og migræne!

Bliv ”Q10-ekspert” med videoforedrag

Marianne-Torunn-Arne

Websiten sund-forskning er begyndt at formidle information om forskellige sundhedsrelaterede emner via korte og lange videoer

Helsewebsiten sund-forskning har for nylig fået lavet en stor afdeling med korte videoer om forskellige sundhedsrelaterede emner. Blandt andet har de en sektion med foreløbig 18 små videoer om coenzym Q10. Videoerne, der er mellem et og tre minutter lange, en enkelt er på seks minutter, handler om Q10 i relation til forskellige sygdomme og helbredsproblemer.

Der er også generel information om selve stoffet, både let tilgængeligt og mere uddybende. De helbredsproblemer der gennemgås kan alle bedres med tilskud af Q10. Det drejer sig om for eksempel forhøjet blodtryk, uregelmæssig hjerterytme, mangel på energi, nedsat fertilitet, åreforkalkning, forhøjet kolesterol og blodfedt, paradentose, tinnitus, ældning af huden, Parkinsons og Huntingtons syge m.fl.

Det er naturopath Marianne Palm og biokemiker og naturopath Torunn Laksafoss der underviser på disse videoer.

Det er mange områder, der har gavn af Q10, men det er måske ikke så mærkeligt, når vi tager i betragtning, at Q10 er stof, der er medansvarlig for 95% af kroppens samlede energiproduktion. Det er også årsagen til, at det tiltrækker sig stadig større opmærksomhed hos forskere og folk interesseret i sundhed.

Masser af Q10-information
Nu er det ikke fordi nettet mangler information om Q10 for dem, der søger viden om det. Alligevel skal man somme tider bruge uforholdsmæssig lang tid på at finde de ønskede informationer. Læser man kun dansk begrænser det udbuddet af dybere information om stoffet markant.

Forskning har i øvrigt vist, at tekster læst fra en skærm giver en mere overfladisk læsning der hurtigere glemmes end tekster der læses fra papir. Konsekvensen må blive, at man må printe, hvis man bedre skal tilegne sig ny viden.

Nogen husker faktisk bedst ved at lytte, og her kommer videoerne til deres fulde ret.

Råt og uforsødet interview med Arne Astrup
Der er dog også mange andre gode videoer om sundhed på menuen. En særlig positiv overraskelse er videoen: ”Råt og uforsødet” med professor Arne Astrup, som i et 54 minutter langt interview blandt andet fortæller om sit nuværende arbejde som leder af  Institut for Idræt og Ernæring. Han fortæller også om sine forskningsprojekter og visioner, om sit syn på fødevareproblematikken og kostrådene, hans kamp for at få industrielt fremstillede transfedtsyrer forbudt, om sukker, mættet fedt og kolesterol, overvægt, fedme og vitaminer og mineralers positive indvirkning på stress samt om hans personlige udvikling som menneske.

 

Links

Se videoerne om Coenzym Q10 her  
Se interviewet med Arne Astrup her  

Er ubiquinol de ekstra penge værd?

Q10_Bologna

På Q10 konferencen blev den danske Q10-forsker Dr. Svend Aage Mortensen mindet. Han var med til at grundlægge Den Internationale Q10 Association i 1997.

I løbet af de sidste par år er de videnskabelige beviser for, at coenzym Q10 virker mod hjertesygdomme blevet stadig tydeligere. Det skyldes især de to store videnskabelige undersøgelser, Kisel-10 og Q-Symbio, der nærmest har fasttømret dette som en kendsgerning. Denne Q10-forskning er blevet lavet med den oprindelige, oxiderede Q10 kaldet ubiquinon. Det rygte er imidlertid begyndt at spredes, at den reducerede form af Q10, ubiquinol skulle være mere effektiv end ubiquinon. Det er der dog ingen videnskabelige beviser for, hvilket vi senest fik bekræftet på en nylig afholdt international Q10 konference i Bologne, Italien.

Den ubiquinol forskning som blev præsenteret på konferencen i Bologne bestod dels af eksperimenter udført på mus, der var også en undersøgelse som, selv om den havde en placebo-gruppen, blev den ikke brugt til at sammenligne resultaterne på en korrekt måde med gruppen, der modtog ubiquinol. En japansk forsker præsenterede en undersøgelse med ubiquinol, hvor resultaterne ikke var væsentligt bedre end den gruppe, der fik placebo, og endelig blev der præsenteret en undersøgelse udført med ubiquinol, der viste resultater, der tidligere er opnået med ubiquinon.

Q10 veteranen Dr. William Judys “Q10-bombe”
En af de forskere, der har beskæftiget sig indgående med forskellen mellem de to former for Q10, er Dr. William Judy fra USA. Han er en ”old timer” i faget, som blandt andre har arbejdet sammen med med den navnkundige Dr. Karl Folkers, der som den første bestemte Q10s kemiske struktur. Dr. Judy bidrog med konferencens afsluttende præsentation som omhandlede sammenlignende undersøgelser af absorption og biotilgængelighed af de to former for Q10.

Coenzym Q10 er blevet markedsført i sin oprindelige stabile, oxiderede form kaldet ubiquinon i mange år. Først i 2007 kom den reducerede form for Q10, ubiquinol, på markedet. Denne form for Q10 er mere vanskelig at fremstille, og da den er mere kemisk ustabil end den oprindelige ubiquinon, er den også dyrere, men er den også tilsvarende bedre, som nogen hævder?

Dr. Judy

Dr. William Judys forskning punkterer myten om, at den mere dyre ubiquinol optages bedre og har en bedre biotilgængelighed end ubiquinon.

 

Dr. Judys forsøg viste blandt andet, at ubiquinol ændres til ubiquinon, når det udsættes for mavesyre, og at mange præparater indeholder krystaller, hvilket normalt betyder, at præparatet ikke optages, da tarmen ikke kan optage krystallinsk Q10.
Han viste også, at næsten al ubiquinol i tyndtarmen omdannes til ubiquinon. I absorptionscellerne og i tarmens lymfesystem findes coenzym Q10 næsten udelukkende i ubiquinol-form.

Ifølge Dr. Judys data ser det ud som om, at den ubiquinol vi får fra kosten (Lidt under halvdelen af kostens Q10 er ubiquinol) og fra tilskud absorberes som ubiquinon og ikke som ubiquinol. Det ændres derefter tilbage til ubiquinol i lymfekarrene inden det kommer ud i blodet.

Konklusion
Hvis vi skal drage nogle konklusioner fra konferencen angående denne debat om, at ubiquinol skulle være en bedre form for Q10, så må det nødvendigvis være, at der stadig ikke er solid dokumentation for, at Q10 i form af ubiquinol er mere effektiv og dermed de ekstra penge værd.

Klik her for at søge mere information og ubiquinon og ubiquinol

Lovende behandling af fedtlever

Obese

Overvægt og fedme er en væsentlig årsag til blandt andet ikke-alkoholisk fedtlever.

To forskningsresultater fra 2015 med to forskellige fedtopløselige antioxidanter har begge vist lovende resultater i behandling og forebyggelse af ikke-alkoholisk fedtlever (NAFL). I den første undersøgelse blev der behandlet med E-vitamin og i den anden med coenzym Q10.

Forskningsresultater refereret fra den Internationale Leverkongres 2015 viser, at E-vitamin i form af d-alfa-tocoferol er en effektiv behandling af NAFL. Der er flere årsager til, at E-vitamin er interessant i denne sammenhæng. Dels er NAFL meget udbredt både herhjemme og globalt, hvor det vurderes at 1,5 mia. mennesker har NAFL, og dernæst findes der i øjeblikke ingen godkendt medicin mod NAFL. Endelig er behandling med E-vitamin ikke forbundet med nogen alvorlige bivirkninger.
E-vitamin virker som en antioxidant, der neutraliserer de frie radikaler som spiller en central rolle med at hæmme inflammation.

Data fra videnskabelige undersøgelser af personer med NAFL har sammenlignet tilskud af E-vitamin i størrelsesorden 800 internationale enheder dagligt med placebo og forskellige medicinske præparater. De viser, at behandling med vitamin E er forbundet med betydelige forbedringer i både NAFL-vævsprøver (45% vs 22% hos dem der ikke blev behandlet med E-vitamin) og ophør af sygdom (38% vs. 20% hos dem ikke blev behandlet med E-vitamin). Der blev ikke observeret nogen stigning af tilfælde med hjerte-karsygdom og ingen tilfælde med forhøjet fedt i blodet under behandlingen med E-vitamin.

Liver

Kroppens største organ er huden. Dernæst kommer den 1,5 kg store lever, som er placeret til højre i bughulen lige under mellemgulvet. Leveren har mange funktioner. Den har en række enzymsystemer, der nedbryder / afgifter alkohol, medicin, forskellige hormoner og giftstoffer, som herefter udskilles. Den varetager også flere stofskiftefunktioner, som gør, at kroppen kan udnytte de madens næringsstoffer

Coenzym Q10 mod fedtlever
I et dobbeltblindet, placebokontrolleret lodtrækningsforsøg med deltagelse af 41 personer i alderen 19 til 54 år med NAFL fik halvdelen af deltagerne en kapsel med 100 mg Q10 dagligt, mens den anden halvdel fik en tilsvarende, men uvirksom placebokapsel. Behandlingsperioden varede i 12 uger. Der blev taget blodprøver af hver deltager før og efter forsøgets afslutning, hvor man målte nogle leverenzymer, markører for inflammation og derudover hormonet adiponectin, der medvirker i omsætningen af sukker og fedtsyrer samt hormonet leptin der fremkalder mæthed.

Efter 12 uger kunne forskerne konstatere, at de 20 personer der havde fået Q10-kapsler, havde færre markører for inflammation, dvs. mindre betændelse i kroppen sammenlignet med placebogruppen. Mængden af adiponectin i blodet, som i øvrigt er knyttet til vægttab og en række positive virkninger i kroppen, var højere ved forsøgets afslutning  hos Q10-gruppen sammenlignet med placebogruppen. Q10-gruppen havde også opnået bedre tal for en række leveenzymer end placebogruppen. Endelig blev graden af fedtlever forbedret i Q10-gruppen. Fire deltagere i Q10-gruppen gik fra en fedtlever-diagnose til en normaltilstand i løbet af de 12 uger, hvorimod kun en enkelt person i placebogruppen opnåede at blive diagnosticeret til at have en normal lever.

Forskerne under ledelse af Dr. Farmaz Farzi anser på baggrund af deres undersøgelse tilskud af coenzym Q10 som et godt supplement til den eksisterende behandling af fedtlever.

Vejen til en sund lever
Man forbygger bedst udvikling af NAFL ved at leve sundt og motionere regelmæssigt. Tag et dagligt tilskud af antioxidanter, og herunder E-vitamin og Q10. Antioxidanten lipoinsyre er også et velundersøgt og godt middel mod fedtlever. Det kan også anvendes ved alkoholisk fedtlever. Derudover kan man tage sin læge med på råd med henblik på at forbedre leverens sundhed.

Om fedtlever
Når man spiser mere fedt og flere fedende ting end man kan forbrænde, hobes fedtet op i kroppens fedtceller og i leveren. Især er store mængder frugtsukker (fruktose) kendt for at kunne medføre fedtlever Hvis mere end 5-10% af leverens vægt er fedt, kaldes det en fedtlever. Tilstanden fedtlever er reversibel indtil et vist punkt. De tidlige stadier giver ikke symptomer, og hvis man ændrer sin levevis i tide således, at fedtet fjernes fra leveren, sker der ingen permanente skader i kroppen. Hvis man derimod går rundt med en fedtlever i længere tid, kan den udvikle en betændelsestilstand, som øger risikoen for såkaldt skrumpelever som er irreversibel. Ved skrumpelever dannes der arvæv i leveren og rundt om dens blodkar som gør, at den ikke længere kan fungere normalt.
Bag leverens fedtophobning ligger tilstande som overvægt, fedme, sukkersyge og forhøjet kolesterol. Det er såkaldt oxidativt stress, der aktiverer de processer, som skader levercellerne og fører til kronisk inflammation.

 

Refs.
Pooled analysis confirms vitamin E as a treatment for non-alcoholic steatohepatitis. European Association for the Study of the Liver; Apr. 23, 2015
Sanyal AJ, et al. Pioglitazone, vitamin E, or placebo for nonalcoholic steatohepatitis. N Engl J Med. 2010;362(18):1675-85.
Bustamante J, et al. Alpha-lipoic acid in liver metabolism and disease. Free Radic Biol Med. 1998;24(6):1023-39.
Farsi F, et al. Functions of Coenzyme Q10 Supplementation on Liver Enzymes, Markers of Systemic Inflammation, and Adipokines in Patients Affected by Nonalcoholic Fatty Liver Disease: A Double-Blind, Placebo-Controlled, Randomized Clinical Trial. J Am Coll Nutr. 2015. Epub ahead of print.

Q10-forskning – nytter det?

Pixabay_Researcher

Jo, der laves faktisk forskning i alternative produkter, og visse ting har en effekt, der kan måle sig med konventionelle lægemidler. Derudover har de alternative produkter praktisk taget altid færre bivirkninger, men kommer det patienterne til gode?

Hvad er det, der styrer lægernes præparatvalg, er det hård videnskab, marketing, økonomi, sundhedspolitik eller tilfældigheder? Uanset hvad, viser historien, at det ikke i alle tilfælde er de bedste videnskabelige resultater der kommer patienterne til gode.

Der synes et være generel enighed om, at forskning i alternativ behandling er en god ide, da både politikere, eksperter og almindelige forbrugere efterlyser sikker viden om dens effekter. Vi har haft et Viden- og forskningscenter i alternativ behandling, men det blev nedlagt i 2012 og fik mens det var aktivt ikke midler til selv at bedrive selvstændig forskning. Helsekostindustrien er også jævnligt blevet opfordret til at bruge af deres overskud således, at deres produkter kan blive dokumenterede videnskabeligt, men med få undtagelser har den enten ikke haft de økonomiske muskler eller en tilstrækkelig vilje til dette.

Så meget mere opsigtsvækkende, når anerkendt forskning i produkter der ikke er godkendte lægemidler og derfor må betegnes som alternative, faktisk viser sig at kunne stå mål med de bedste lægemidler. I det følgende en sådan beretning om henholdsvis et konventionelt og et alternativt middel mod sygdommen hjerteinsufficiens og hvilke konsekvenser for hjertebehandlingen det har fået.

Hjerteinsufficiens
Sygdommen kaldes også hjertesvigt. Det er en alvorlig tilstand, hvor hjertets evne til at pumpe blod ud i kroppen er utilstrækkelig i forhold til dens behov. Konsekvensen er, at kroppens celler mangler ilt og næring, og sygdommen kan medføre forhøjet blodtryk og hjerteanfald. Ubehandlet er sygdommen dødelig. Den behandles medicinsk eller med pacemaker.

 

I slutningen af 2014 blev resultaterne af to store medicinske undersøgelser af behandling af hjerteinsufficiens offentliggjort i anerkendte, videnskabelige tidskrifter. Den ene undersøgelse anvendte en nyt farmaceutisk lægemiddel, hvorimod den anden anvendte et kosttilskud. En kendt amerikansk hjertelæge, professor i kardiologi, Dr. Joel Kahn fandt det interessant at sammenligne de to undersøgelser samt at se på konsekvenserne af dem i relation til behandlingen af hjerteinsufficens.

Paradigm-undersøgelsen
Resultatet af den såkaldte Paradigm-undersøgelse udkom i september 2014 i tidsskriftet ”New England Journal of Medicine”. Den medtog 8442 patienterne med moderat til svær hjerteinsufficiens. I undersøgelsen sammenlignede man effekten af et nyt kombinationsmiddel med det bedste af de lægemidler der var i brug. Undersøgelsen blev stoppet før tid efter 27 måneder, fordi det nye kombinationspræparat reducerede andelen af indlæggelser pga. hjertesvigt til 22 procent mod 26 procent med det lægemiddel man sammenlignede med. Der var også færre hjerte-kardødsfald med det nye lægemiddel: 17 procent versus 20 procent. Det nye lægemiddel medførte dog flere episoder med lavt blodtryk og hævelser fra allergiske reaktioner.

Q-Symbio-undersøgelsen
Lidt senere, i december 2014 udkom resultaterne af Q-Symbio-undersøgelsen i tidskriftet ”JACC: Heart Failure”. I denne banebrydende undersøgelse indgik 420 patienter med moderat til svær hjerteinsufficiens. De fik dagligt enten 300 mg coenzym Q10 eller placebo sammen med deres ordinære behandling. Efter to år viste undersøgelsen, at kun 15 procent af patienterne i Q10-gruppen opleverede et alvorligt tilfælde af hjertesvigt sammenlignet med 26 procent af patienterne i placebogruppen. Hjerte-kardødeligheden var 9 procent i Q10-gruppen mod 16 procent i placebo-gruppen. Der blev ikke set bivirkninger af Q10-behandlingen.

Konsekvenserne af de to undersøgelser
Her er det Dr. Joel Kahn spørger, hvad der så er sket med behandlingen af hjertepatienter siden de to undersøgelser udkom, som begge var lovende fremskridt i behandlingen af hjerteinsufficiens? Paradigm-undersøgelsen har ført til, at den amerikanske sundhedsstyrelse FDA har godkendt kombinationsmidlet til behandling af hjerteinsufficiens, og Dr. Kahn forventer snart at blive kontaktet af repræsentanter for medicinalfirmaet, der vil undervise ham i det og opfordre hans klinik til at bruge det. Det nye lægemiddel, der består af kombinationen af to i forvejen velkendte, blodtrykssænkende lægemidler, forventes at omsætte for 5 mia. dollars om året.

Og hvad så med coenzym Q10, spørger han? Desværre vil der ikke blive undervist i resultaterne af Q-Symbio ved lægefrokoster og -middage. Følg pengestrømmen og find ud af hvorfor. Q10 kan ikke patenteres og det bliver i forvejen solgt som kosttilskud. Coenzym Q10 findes normalt ikke på sygehusapoteker og ordineres derfor normalt ikke af læger.

Vi har at gøre med to vigtige undersøgelser af hjerteinsufficiens og to meget forskellige implementeringer. Der sker dog fremskridt omend det går langsomt. I Ungarn har et Q10-præparat længe været godkendt som lægemiddel til behandling af symptomer på kronisk hjertesvigt, og i Thailand er hospitalerne generelt langt fremme, når det gælder anvendelsen af Q10 i behandlingsøjemed.

Tilstrækkelig evidens til en godkendelse
Nogle vil indvende, at der er brug for en endnu større undersøgelse af Q10 mod hjerteinsufficiens, før det kan godkendes hertil. Herimod kan man indvende, at i Q-Symbio-undersøgelsen hvor man sammenlignede et virksomt middel (Q10) med et uvirksomt (placebo) er det ikke nødvendigt med så mange forsøgspersoner som i den første undersøgelse, hvor man sammenlignede to allerede virksomme midler.

Derudover er Q-symbio ikke den første og eneste undersøgelse af Q10 mod hjertesygdom der har vist, at stoffet er effektivt. Der er også eksempler på, at langt mindre undersøgelser end Q-Symbio har ændret klinisk praksis i behandling af hjertesvigt. For eksempel gav en undersøgelse af et lægemiddel med blot 253 patienter i 1987 anledning til, at klinisk praksis ved hjertesvigt blev ændret. Der er derfor næppe gode argumenter mod ikke at inddrage Q10 som et obligatorisk middel mod hjerteinsufficiens / hjertesvigt.

Hjælp dig selv
I sit indlæg skriver Dr. Kahn, at alle hans hjertepatienter der udskrives, får Q10 og har fået taget blodprøver der viser, at de optager det. Det drejer sig derfor kke blot om dyr urin. Dernæst gør han opmærksom på, at alle hjertepatienter nemt kan tage Q10 på eget initiativ og opfordrer til at budskabet om Q10 til hjertepatienter spredes. Det være hermed gjort!

Refs.
Kahn J. A Tale of Two Heart Failure Trials. Huffington Post 16.07.2015
McMurray JJ, et al. Angiotensin-neprilysin inhibition versus enalapril in heart failure. N Engl J Med. 2014 Sep 11;371(11):993-1004.
Mortensen SA, et al. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014 Dec;2(6):641-9.
Mortensen SA, et al. The Mitochondria in Heart Failure: A Target for Coenzyme Q10 Therapy? Clin Pharmacol Ther 2014;96(6):645-7.

Klik her for at søge mere info om Q10-forskning

Tre vigtige kosttilskud

Pixabay_tablets

Nogle kosttilskud er svære at komme udenom. Selv om man forsøger at leve sundt og fornuftigt har nogle tilskud klare, dokumenterede fordele for helbredet og dermed livskvaliteten.

De vigtigste kosttilskud man kan tage, vil altid være dem, der indeholder de næringsstoffer, man mangler mest, og det er naturligvis individuelt. Et liv med en sund og alsidig kost og regelmæssig motion medfører et mindre behov for kosttilskud end et liv, hvor kosten ikke altid er super sund, og hvor man ikke motionerer regelmæssigt. Uanset livsstil er der dog tre tilskud, som stort set alle danskere vil have gavn af.

1. D-vitamin
Dette fedtopløselige vitamin ligger øverst på listen fordi undersøgelser gang på gang viser, at en stor andel af danskere mangler dette vitamin enten i perioder eller hele året. Tal mellem 50-70 pct. af befolkningen har været nævnt i den forbindelse.

Da Danmark ligger for højt mod nord til, at vi kan danne D-vitamin fra sollys hele året, og da vi kun i mindre grad får D-vitamin fra vores kost – det findes priḿært i fede fisk og i mindre mængde i kød, mælk og æg – bliver D-vitamintilskud en oplagt måde at løse det problem på. Tilskud med D3-vitamin giver den bedste optagelighed.

Konsekvenserne af mangel på D-vitamin er omfattende. Uden tilstrækkeligt D-vitamin øges risikoen for træthed, muskelsvækkelse, smerter, depressive tanker, knogleskørhed, knoglebrud, hjerte-karsygdom, forhøjet blodtryk, immunsvækkelse og lang række mindre dokumenterede helbredsproblemer og i det hele taget en højere risiko for at dø af mange årsager.

Hvor meget?
Mængden af sol og D-vitamin i kosten samt evnen til at optage fedt fra tarmen afgør, hvor meget D-vitamin vi får, og det er blodets indhold af D-vitamin, der er det bedste mål for, hvor meget D-vitamin vi bør supplere med.

Mange vil kunne undgå mangel ved at tage et dagligt tilskud på 20 µg vitamin D3 dagligt, eventuelt mere, men det er individuelt.

2. Fiskeolie
Fiskeolie med sit høje indhold af omega 3-fedtsyrer er også et meget vigtigt tilskud for folkesundheden. Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA er livsvigtige lige som vitaminer. De er nødvendige, fordi de via påvirkning af en række hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner både forebygger inflammation og kurerer eksisterende inflammation i kroppen.

Meget tyder på, at vi mennesker har udviklet os på en kost, der indeholdt langt flere omega 3 fedtsyrer end vi får i dag – muligvis har vores forfædre spist nogenlunde lige store mængder omega-6 og -3. I dag er forholdet mellem disse to typer essentielle fedtsyrer i vestlig kost omkring 15:1. Så meget omega 6 i forhold til omega 3 i kosten får den konsekvens, at det fremmer udvikling af mange sygdomme, herunder hjerte-karsygdomme, cancer og inflammatoriske og autoimmune sygdomme som for eksempel gigt. Omega 6 findes overvejende i planteolier og er skjult i en masse fødevarer. En undtagelse er omega-6 fedtsyren GLA (gammalinolensyre), som faktisk hæmmer inflammation.

Ved at indtage mere omega 3 i kosten fra fisk eller kosttilskud, ændres kroppens balance af forskellige prostaglandiner, hvorved graden af inflammation i kroppen og dermed sygdomsrisiko nedsættes. I en videnskabelig undersøgelse hvor man så på forebyggelse af hjertekarsygdom blev et forhold mellem omega-6 og -3 på 4:1 forbundet med et 70% fald i den totale dødelighed. Ved kræft i endetarmen havde et forhold på 4:1 ingen effekt, hvorimod et forhold på 2,5:1 hæmmede antallet af celledelinger. En lavt omega 6:3-forhold er også forbundet med en nedsat risiko hos kvinder for at udvikle brystkræft. Et forhold på 2-3:1 hæmmer inflammation hos patienter med leddegigt, og et forhold på 5:1 gavner patienter med astma, hvorimod et forhold på 10:1 forværrer astmaen.

Fiskeolie til børn
Ikke mindst børn har brug for en god omega 6/omega 3- balance. Omega-3 fedtsyrer har vist sig at have en positiv effekt på hjernens indhold af to vigtige nervesignalstoffer, nemlig serotonin, der menes at have betydning for humøret, og stoffet dopamin, som har betydning for eksempelvis indlæring, styring af bevægelser, stemningsleje, tankevirksomhed og hukommelse. Forskning tyder på, at omega-3 fedtsyren EPA kan hjælpe børn med en ADHD-diagnose.

Hvor meget?
Det kan være svært at vurdere, hvilke fedtsyrer vi får fra kosten i hvilke mængder. Man kan tage udgangspunkt i, hvor meget fisk man spiser om ugen og hvilke fisk. Jo mindre fisk man spiser desto større behov for tilskud af fiskeolie. Dambrugsfisk er ikke rige på omega-3. Inflammation, der giver symptomer, kræver sædvanligvis mindst 4 g fiskeolie dagligt. Mange tager 2 g fiskeolie dagligt. Husk at det kun er en del af fiskeolien, der er omega-3. Billige fiskeolieprodukter indeholder sædvanligvis mindre omega-3 end dyre præparater.

3. Coenzym Q10
Coenzym Q10 hedder også ubiquinon og indgår som en nødvendig del af kroppens energiproduktion. Stoffet adskiller sig lidt fra de to foregående ved, at personer under 40 år normalt ikke har brug for tilskud. Til gengæld vil stort set alle midaldrende og ældre drage nytte af et dagligt tilskud. Ved eksempelvis hjertesygdom kan tilskud af Q10 ligefrem betyde forskellen mellem liv og død.

Kroppen producerer selv Q10. I starten af 20erne topper produktionen, hvorefter den langsomt falder resten af livet. Ældre mennesker har derfor kun omkring den halve mængde Q10 til rådighed i forhold til deres ungdom, med mindre de tager et tilskud.
Personer, der af forskellige årsager mangler Q10 og dermed mangler energi, oplever et markant løft i deres energiniveu efter få ugers tilskud med Q10 af høj kvalitet. Da Q10 er et sværtoptageligt stof, er kvaliteten af Q10-produktet altafgørende, og der kan være meget stor forskel på optageligheden af forskellige Q10-produkter. Vælg et produkt med dokumentation for optagelighed.

Hvor meget?
Vores behov for Q10 er individuelt. Raske voksne kan have gavn af 30 – 60 mg dagligt. Ældre personer bør tage 100 mg dagligt. Personer i terapeutisk behandling får op til 300 mg daglig fordelt over dagen og altid til et måltid, idet Q10 bedst optages sammen med et fedtstof.

Andre tilskud
Uden at der er tale om, at tilskud skal erstatte sund kost, vil mange også have gavn af en daglig multivitamin af god kvalitet. Tilskud af selen er generelt vigtigt for danskere, idet vores landbrugsjord er selenfattig, og kroppens selenafhængige proteiner er yderst vigtige for vores helbred. Magnesium vil også gavne mange, især dem der ikke altid får spist den anbefalede mængde frugt og grønt hver dag. Zink er et flygtigt mineral i kroppen, idet vi ikke har et lager af det. Der kan være tilstrækkeligt den ene dag og for lidt den næste. Et mindre, dagligt zinktilskud kan optimere mange af kroppens enzymfunktioner.  Tilskud af mælkesyrebakterier, også kendt som probiotika kan gavne immunsvækkede personer, og tilskud er især gavnligt i en periode efter en antibiotikakur, hvor tarmens naturlige flora er reduceret betydeligt.
Refs.
Vacek JL, et al. Vitamin D deficiency and supplementation and relation to cardiovascular health. Am J Cardiol. 2012;109(3):359-63.
Afzal S, et al. Genetically low vitamin D concentrations and increased mortality: mendelian randomisation analysis in three large cohorts BMJ 2014; 349
Simopoulos AP. The importance of the ratio of omega-6/omega-3 essential fatty acids. Biomed Pharmacother. 2002;56(8):365-79.
Bloch MH, et al. Omega3 Fatty Acid Supplementation for the treatment of children With Attention-deficit/Heractivity Disorder Symptomatology: Systematic Review and Meta-Analysis. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry 2011;50(10):991-1000.
Mortensen SA, et al. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014;2(6):641-9.
Gaziano JM, et al. Multivitamins in the prevention of cancer in men: the Physicians’ Health Study II randomized controlled trial. JAMA. 2012;308(18):1871-80.
Yan F, et al. Probiotics and immune health. Curr Opin Gastroenterol. 2011;27(6):496-501.

Klik her for at søge mere info om de nævnte kosttilskud

Mitokondriesygdom, hvad er det?

Pixabay_exhausted

Sygdom i kroppens mitokondrier går i første række ud over kroppens energiproduktion.

Hvis tænderne i det allermindste tandhjul i et ur er slidte eller mangler, så vil uret ikke gå præcist og måske gå helt i stå. Denne analogi kan også bruges om sygdom i cellernes mitokondrier, som skyldes nedarvede eller opståede ændringer i mitokondriernes genom.  Faktisk har det vist dig, at mitokondriesygdom er involveret i en lang række kendte sygdomme. Symptomer fra mitokondriesygdom kan i mange tilfælde – på trods af at være uhelbredelig – i nogen grad afhjælpes med en række tilskud.

Mitokondrier er små, aflange, såkaldte organeller eller ‘celleorganer’ der ligner ligner bakterier. Alle kroppens celler på nær de røde blodlegemer indeholder mitokondrier, typisk 500 til 2000 mitokondrier. Jo mere energikrævende cellen er, desto flere mitokondrier indeholder den. Mitokondrierne producerer næsten al kroppens energi ved en kemisk omsætning af madens grundbestanddele med hjælp af ilt til stoffet adenosintrifosfat (ATP) som er kemisk bundet energi.

Mitokondrierne har brug for coenzym Q10 til at producere ATP. Kropppens celler kan normalt selv producere noget Q10. Lidt populært sagt kan man sige, at kroppen starter med at lave Q1, derefter Q2, Q3 og så fremdeles frem til Q10. Mange forskellige ting kan gå galt undervejs. Derfor siger det sig selv, at hvis disse mitokondrier ikke fungerer som de skal, eller hvis cellerne ikke er i stand til at producere tilstrækkeligt Q10, så får det mærkbare konsekvenser overalt i kroppen, og mest tydeligt i de dele af kroppen, der er mest energikrævende, så som musklerne og herunder hjertemusklen samt nervesystemet.

Mitokondrier er måske urbakterier
Mitokondriers store lighed med bakterier – de har blandt andet også deres eget, ringformede DNA med 37 gener, som er helt forskelligt fra cellekernens DNA – danner baggrund for den teori, at en ikke-iltkrævende celle engang for milliarder år siden optog en iltproducerende bakterie og indgik i symbiose med denne bakterie, som siden udviklede sig til et mitokondrie.

Konsekvenser af mitokondriesygdom
Forskere har kun et delvist overblik over de involverede, biokemiske processer, og de forskellige defekter i dette forløb som er årsagen til mitokondriesygdom. Det skyldes, at der er enzymer eller proteiner i disse processer, hvis funktion enten er ukendt eller ikke fuldt opklarede.

Mitokondriesygdom adskiller sig på flere måder fra andre, genetiske lidelser, der påvirker musklerne. I nogle tilfælde mærkes mitokondriesygdom kun i kroppens bevægemuskler og i hjertet, men oftest forårsager lidelsen problemer i mange forskellige steder i kroppen som involverer nervesystemet, synssansen, nyrefunktionen, fordøjelsessystemet og kredsløbet. Der er ingen organer i kroppen som ikke kan påvirkes af mitokondriesygdom.

Der sker det, at når når centrale dele i den kæde af biokemiske processer der udgør mitokondriernes energiproduktion enten mangler eller er defekte, så nedsættes elektrontransporten, eller den går i stå. Det medfører, at mitokondriet ikke producerer nok ATP, hvorved cellen mangler energi og er ude af stand til at udføre sine normale funktioner. Også biokemiske processer bag det punkt hvor problemet starter, begynder at gå galt, fordi stoffer hobes op og danner en unormal kemi, hvoraf nogle stoffer er skadelige. Det kan være frie radikaler og giftstoffer. En anden konsekvens af den nedsatte energiproduktion er, at der dannes en stor mængde mælkesyre, som i store mængder kan være skadelig alt efter, hvor i kroppen den hobes op.

Sygdom i mitokondrierne udbredt
Sygdom i kroppens mitokondrier blev først opdaget i 1962 og blev dengang betragtet som sjælden. Det er ved at ændre sig, idet vi i dag ved, at skader på mitokondrierne kan spille en rolle ved en lang række forskellige lidelser. Symptomer fra mitokondriesygdom kan begynde i alle aldre. Børn får ofte sygdommen tidligt, men mange symptomer viser sig først i voksenalderen.

Nedarvede mitokondrieskader
Mitokondriesygdom kan nedarves, enten via mitokondrie-DNA, som kun kommer fra fra moderen, eller via kerne-DNA fra den ene eller begge forældre. Mitokondrier fra mandens sædceller slipper normalt ikke ind i ægget, og skulle der slippe mandligt mitokondrie-DNA ind, vil det blive nedbrudt.

Symptomer
Listen over symptomer og sygdomme der kan være involveret i mitokondriesygdom er lang, og symptomerne varierer meget, fordi cellerne både indeholder normale og skadede mitokondrier, og det indbyrdes forhold mellem dem varierer også alt efter hvilke organer og væv, der er mest ramt. Som nævnt kommer de mest udtalte symptomer fra de organer med de største energibehov.
Til trods for de mangeartede symptomer som mitokondriesygdom kan medføre, så er der hos voksne en række veldefinerede syndromer (grupper af symptomer) og sygdomme, som ofte skyldes mutationer i mitokondrie-DNA. Heriblandt kan nævnes ekstrem træthed, muskelsvaghed, nedsat hjertefunktion, hjernesygdomme som f.eks. Parkinsons sygdom, skizofreni og slagtilfældelignende anfald, kramper og problemer med maven i form af forstoppelse og sure opstød, ikke-alkoholisk fedtlever, ophobning af mælkesyre i kroppen, Derudover hængende øjenlåg, lammelse af øjenmuskler, nethindesygdomme, nedsat balance- og koordinationsevne samt indlæringsvanskeligheder.

Faktisk er der nu røster fremme om, at skader på mitokondrierne også kan opstå som følge af flere slags medicin og kan forklare mange af dets bivirkninger, et emne der kalder på mere forskning.

Behandling
At der endnu ikke kendes nogen helbredelse for mitokondriesygdom betyder ikke, at der ikke findes stoffer der muligvis kunne gavne. Patienter med identiske symptomer har haft forskellig gavn af disse tilskud. En del har haft god gavn, i nogle tilfælde er der set en dramatisk forbedring. Nedenstående er en ufuldstændig liste over tilskud, der kan forsøges, men gør det i samråd med en læge.

Antioxidanter
Normalt medfører de biokemiske processer i mitokondries såkaldte respirationskæde ikke dannelse af ret mange frie radikaler, men ved mitokondriesygdom, hvor denne respirationskæde ikke fungerer normalt, vil mængden af frie radikaler øges, hvilket skader mitokondriet og dets processer yderligere. Inde i mitokondriet er der ingen reparationsmekanismer der kan reparere skader på mitokondrie-DNA og andet. Derfor er mitokondriet meget afhængig af, at der antioxidanter til stede der kan forhindre disse skader. Det har givet anledning til at forsøge med tilskud forskellige antioxidanter, men resultatet har kun givet mærkbare resultater i nogle tilfælde. De mest anvendte antioxidanter ved mitokondriesygdom er coenzym Q10, C-vitamin, E-vitamin og lipoinsyre.

Coenzym Q10
Q10 fungerer dels som en vigtig transportør af elektroner i den respirationskæde i mitokondriet, der producerer energi. Derudover har Q10 er vigtig funktion som antioxidant. Vi får vi noget Q10 fra kosten, men vi kan vi ikke spise os til den mængde Q10, som har bevist sin værdi i behandling af blandt andet hjertesygdom, hvor hjertet har manglet energi. Tilskud har også gavnet patienter i behandling med statinpræparater, hvor kroppens egenproduktion af Q10 var nedsat med energiunderskud til følge, ved Golfkrigssyndrom, hvor oxidativt stress havde nedsat mitokondriernes evne til at producere ATP, og det har også vist en række forbedringer hos patienter med mitokondriesygdom. Doseringen bør være relativt høj, dvs. 100 mg ubiqinon 2 -3 gange dagligt.

Carnitin
Der er en teoretisk mulighed for at tilskud af aminosyren carnitin kan hjælpe kroppen med at skille sig af med de overskydende stofskifteprodukter som hobes op, når energiproduktionen går i stå. Det skyldes, at carnitin hjælper med at transportere andre molekyler. Blandt andet hjælper det med at transportere langkædede fedtsyrer ind i mitokondrierne, hvor stoffet Q10 medvirker til at forbrænde dem, men det binder også stofskifteprodukter i cellerne og fragter dem ud, så de kan udskilles med urinen. Doseringen bør være 2 -3 g dagligt.

Andre relevante stoffer
K-vitamin kan i nogle tilfælde gavne. Ved et lavt iltindhold i blodet hjælper K-vitamin med overførsel af elektroner i respirationskæden der danner ATP.
Hele B-vitaminkomplekset, der består af otte vitaminer, understøtter mitokondriets energiproduktion på forskellig vis og hjælper med at fjerne skadelige stoffer fra mitokondriet.
Ophobning af mælkesyre kan behandles med bikarbonat. Der forskes også i tilskud af stoffet kreatinfosfat

Refs.
Kohls GG. Iatrogenic Drug and Vaccine-induced Mitochondrial Disorders. Global Research, May 06, 2015
Hesterlee  S. Mitochondrial disease in perspective symptoms, diagnosis and hope for the future. mitoresearch.org
Østergaard E, et al. Mitokondriesygdomme. UFL 2003;165(07): 663-8.
Marriage B. Coenzyme Q10 in the Treatment of Mitochondrial Disorders. www.fodsupport.org/pdf/CoQ10_article.pdf.
Depeint F, et al. Mitochondrial function and toxicity: Role of the B vitamin family in mitochondrial energy metabolism. Chem Biol Interact. 2006;163(1-2):94-112.

Klik her for at læse mere om tilskud til mitokondrierne

Kunsten at blive gammel

Senior couple at the beach with their dog

Ikke blot mennesker lever længere i dag. Det gør vores hunde også – og af de samme årsager. Både for mennesker og dyr gælder, at levetiden afhænger af genomet, men også af livsstil og ernæring.

Ifølge Danmarks Statistik kan børn der fødes i dag forvente at blive gennemsnitlig 78,5 år for drenge og 82,7 år for piger. Disse tal er på vej op. Det er derfor vores pensionsalder også stigende. Der er dog stadig lang vej til de 969 år, som Metusalem hævdes at være blevet, men med hjælp fra gamle og nye forsknings-resultater kan vi øge chancen betydeligt for en god og lang alderdom.

Anti-aging er metoder eller stoffer der bremser, forebygger eller vender ældningsprocessen. Udtrykket bruges somme tider også om rent kosmetiske forbedringer. Der er endnu ingen af de anti-aging metoder eller stoffer vi kender i dag, der synes at kunne forlænge vores livslængde til eksempelvis 150 år, men kan vi få nogle få, gode, ekstra år, har det jo også værdi.

Forskere har påvist en interessant sammenhæng mellem udseende og dødelighed. Det var et dansk tvillingestudie som fulgte 1826 tvillinger på 70 år og derover, som påviste en sådan sammenhæng. Studiet viste en klar tendens til, at tvillingerne med det ældste udseende også var dem, der døde først. Professoren bag studiet, Kaare Christensen, er i Jyllandsposten citeret for at sige, at det er bedre at være 75 og se ud som en 70-årig end omvendt.
Det er nok mest sandsynligt at antage at det er helbredet, der påvirker ens udseende end omvendt, så det er primært der, vi skal sætte ind.

Rejs dig op
Forskere fra Karolinska Universitetshospital har i samarbejde med en række universiteter i Sverige for nylig påvist, at en af de bedste anti-aging-teknikker også er den mest enkle. De har nemlig påvist, at jo mere vi står oprejst, desto bedre beskytter vi vores DNA.
Det handler om vores telomerer. Telomerer består af nogle tusinde, identiske basepar der sidder i forlængelse af kromosomerne og stabiliserer dem. Billedligt kan de sammenlignes med plasticenderne på snørebånd, der forhindrer, at de flosser. Men hver gang cellen deler sig, mister den en bid af sine telomerer. Det betyder, at cellen på et tidspunkt løber tør for telomerer, hvorefter den dør.
Korte telomerer er tidligere blevet knyttet til tidlig aldring, sygdom og tidlig død, omend det ikke er er blevet betragtet som en eksakt videnskab. Man kan sige, at jo bedre en celle er i stand til at vedligeholde og reparere sine telomerer, desto længere vil den leve.

Det de svenske forskere mere præcist opdagede var, at hvis vi sidder for meget ned, forkortes telomererne hurtigere, hvorimod det beskytter at stå på sine to ben. Det interessante var, at motion ikke syntes at have nogen indflydelse på telomerernes længde, hvilket selvfølgelig ikke nødvendigvis underkender motion som sundt og livsforlængende, blot at det sker af andre veje.

Hvor længe skal vi så stå op for at opnå den livsforlængende effekt? Det har sportsmedicineren Dr Mike Loosemore et svar på. Han skriver, at hvis man står op tre timer dagligt, fem dage om ugen, kan det forlænge livet med to år!

Fem enkle, livsforlængende regler
Andre studier har vurderet, at hvor vores genom er ansvarlig for ca. 25% af forskellen mellem individers forventede levealder, efterlader det de resterende 75% til faktorer, som vi i princippet selv kan regulere, hvis vi blot orkede.

I et engelsk studie fra 1979 blev 2235 mænd mellem 45-59 år bedt om at følge fem enkle regler:

  1. Lad være med at ryge
  2. Hold en normal kropsvægt (BMI mellem18-25)
  3. Motionér regelmæssigt (30 minutters gang eller tilsvarende, fem dage om ugen)
  4. Et kost med et lavt fedtindhold kombineret med fem stykker frugt og grønt hver dag
  5. Et moderat alkoholforbrug (max 21 genstande om ugen)

Mændene blev herefter fulgt i 30 år, hvor forskerne så på forskellige livstillsygdomme og dødsfald blandt deltagerne. Det viste sig, at kun 1% af mændene havde fulgt alle fem regler og 5% rapporterede, at de fulgte 4 af reglerne. Det synes dog at kunne betale sig at følge disse regler. Studiet viste nemlig, at efter 30 år havde de fem leveregler samlet set reduceret risikoen for at udvikle sukkersyge og karsygdom med 50% og risikoen for at dø af alle årsager med 60%. Der er lavet andre, tilsvarende undersøgelser, men denne er den længst varende. Det skal bemærkes, at den danske Sundhedsstyrelse ikke anbefaler over 14 genstande for mænd og 7 for kvinder.

Bliv gammel med coenzym Q10
Kosttilskud er et andet område, hvor forskning har peget på sandsynlige, livsforlængede effekter en række stoffer. Man kan sige at tilskud af alle næringsstoffer, som vi ikke får i optimal mængde, vil virke livsforlængende.
En af favoritterne blandt disse anti-aging-tilskud er Q10 eller ubiqinon. Omkring 95% af kroppens energiproduktion produceres af mitokonkrier i kroppens celler, hvor coenzym Q10 udgør en helt nødvendig bestanddel. Uden for kroppens celler fungerer Q10 som en væsentlig antioxidant. Vi ved at kroppens egenproduktion af Q10 falder fra vi er i starten af 20erne og resten af livet. En person på 77-81 år vil derfor kun have halvdelen af den mængde Q10 som var til rådighed som 21-årig. Spørgsmålet er, om det er årsagen til at vi ikke har nogen klippefast dokumentation for at nogen mennesker har opnået en højere alder end 122 år.

Rekordholderen
Den franske kvinde Jeanne Louise Calment har denne rekord. Hun blev122 år og 164 dage. Hun blev født den 21. februar 1875 og døde i Sydfrankrig den 4. august 1997. Hun levede ikke som en asket, men med mådehold. Hver dag drak hun et glas portvin og røg en enkelt cigaret, og så spiste hun en hel del chokolade.

Der findes faktisk rapporter om andre der har levet længere, men da der ikke foreligger fyldestgørende dokumentation for deres præcise alder, tæller de ikke med. Kun 19 personer er med sikkerhed blevet ældre end 114 år, ifølge tidsskriftet National Geographic 2012.

Bliznakov_graf

Dramatisk livsforlængelse med Q10
Musene i Q10-gruppen fik 50 mikrogram Q10 ugentligt som indsprøjtning. Kontrolgruppen fik saltvand. Graf efter Bliznakov 1981.

Gamle mus med Q10
Q10-forskeren Dr. Emile G. Bliznakov udførte nogle af de første anti-aging-forsøg med mus i starten af 1980erne. Dr. Bliznakov delte 100 midaldrende hvide mus (16 til 18 måneder gamle) op i to lige store grupper: Den ene gruppe fik ugentlige indsprøjtninger af Q10, mens den anden gruppe fik placebo i form af ugentlige indsprøjtninger med saltvand. Forsøget viste, at alle de mus der fik saltvandsindsprøjtninger døde inden otte måneder efter begyndelsen af eksperimentet, hvorimod musene der fik Q10 levede meget længere (op til 12 ekstra måneder). Den gennemsnitlige overlevelsestid blev således forlænget med 56 procent.

Q10 har ikke den samme livsforlængende effekt på mennesker. I så fald ville vores gennemsnitlige levealder  blive omkring 170 år, men tilskud af stoffet vil forlænge levealderen ved at kompensere for den nedgang i kroppens egenproduktion, som følger med stigende alder.
Forsøget var i øvrigt også interessant derved, at mus ikke naturligt bruger Q10 i deres stofskifte, men derimod Q9. På trods af det, har musene åbenbart også kunne udnytte Q10.
Midaldrende og ældre mennesker kan have gavn af 100 mg Q10 om dagen til et af dagens måltider.

Carnitin
Aminosyren L-carnitin er et vitaminlignende stof, der findes i næsten alle kroppens celler. Man kan sige, at stoffet samarbejder med Q10. Det er involveret i transport af fedtstoffer til de førnævnte mitokondrier, hvor fedtstoffer omsættes til energi. Ligesom med Q10 falder kroppens indhold af carnitin også med stigende alder. Særligt muskler og herunder hjertemusklen har brug for carnitin. I et studie gav man store doser, dvs. 4 g dagligt til en gruppe patienter som for nylig havde haft et hjertetilfælde. Der var også en kontrolgruppe, som ikke fik carnitin. I løbet af et år forbedrede carnitin-gruppen deres hjertefunktion og blodtryk. De fik færre hjerteanfald og hjertearytmier samt bedre værdier for indholdet af fedtstoffer i kroppen sammenlignet med kontrolgruppen. Dødeligheden var også levere i carnitingruppen: (1.2%, p < 0.005), mens dødeligheden i kontŕolgruppen var 12.5%.Der er ingen anbefalet daglig dosering af carnitin, men hvis midaldrende og ældre blot vil sikre en tilstrækkelig mængde, vil 500 mg dagligt forskudt for måltider sandsynligvis være tilstrækkeligt.

Refs.
Elwood P, et al.  Healthy Lifestyles Reduce the Incidence of Chronic Diseases and Dementia: Evidence from the Caerphilly Cohort Study.  PLoS ONE, 2013; 8 (12): e81877
Christensen K, et al. Perceived age as clinically useful biomarker of ageing: cohort study. BMJ. 2009;339:b5262.
Sjögren P, et al. Stand up for health—avoiding sedentary behaviour might lengthen your telomeres: secondary outcomes from a physical activity RCT in older people. Br J Sports Med. 2014;48(19):1407-9.
Bliznakov EG. Coenzyme Q10, the Immune System and Aging. Biomed. and Clin. Aspects of CoQ10, 1981;3:311-23.
Davini P, et al. Controlled study on L-carnitine therapeutic efficacy in post-infarction. Drugs Exp Clin Res. 1992;18(8):355-65.

Klik her for at søge mere info om hjælp til at leve længere