Fiskeolie kan reducere muskelømhed efter træning

Et relativt højt tilskud af fiskeolie er i stand til at fjerne den værste træningsømhed ifølge en kontrolleret forskning.

Et relativt højt tilskud af fiskeolie er i stand til at fjerne den værste træningsømhed ifølge en kontrolleret forskning.

Det er ikke unormalt at være øm i musklerne efter træning, især hvis træningen har været hård, eller hvis man ikke træner musklerne ofte. Forskning tyder imidlertid på, at et højt dagligt tilskud af fiskeolie kan mindske disse smerter.

Der er tale om et lille forskningsprojekt under ledelse af Grant M Tinsley, PhD, fra Texas Tech University. Forskerne rekrutterede 17 utrænede, unge kvinder til at deltage i deres placebokontrollerede, dobbeltblindede lodtrækningsundersøgelse. Kvinderne blev delt i to grupper, hvor den ene gruppe fik 6 gram fiskeolie dagligt og placebogruppen fik 6 g majs/sojaolie dagligt. Fiskeoliens forhold mellem omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA var 5:1.

Efter en uge med disse tilskud blev deltagerne udsat for hårde styrketræningsøvelser á 10 sæt til musklerne svigtede. Muskelømheden steg i begge grupper og var højest efter 48 timer, hvorefter den klingede af i løbet af en uge.

I ugen efter træning blev den subjektive muskelømhed af både de øvre og nedre muskler målt via en visuel analog skala. Fiskeoliegruppen oplevede mindre statisk og funktionel muskelømhed end placebogruppen, selvom forskellene ikke var statistisk signifikante. Effekten på ømhed fra træning var i størrelsesorden 33 til42% lavere i fiskeoliegruppen i forhold til placebogruppen uden ændringer i størrelsen af overarme og lår.

Om træningsømhed
Muskelømhed og -smerter begynder 12 – 24 timer efter træning. Hos utrænede kan der gå helt op til et par uger før de sidste gener er væk. I dag mener forskere, at forsinket muskelømhed skyldes små udrifter (mikrotraumer) i muskelfibrene og/eller bindevævet, som opstår i forbindelse med voldsomme sammentrækninger i musklen.

Kilde: Patienthåndbogen

 

Ref.
Tinsley GM, et al. Effects of Fish Oil Supplementation on Postresistance Exercise Muscle Soreness. J Diet Suppl. 2016. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information og fiskeolie og træning!

Kun glucosamin i lægemiddelkvalitet virker

Forskning viser statistisk sikker effekt af glucosaminsulfat i lægemiddelkvalitet, men ikke i form af kosttilskud.

Forskning viser statistisk sikker effekt af glucosaminsulfat i lægemiddelkvalitet, men ikke i form af kosttilskud.

I Danmark må glucosamin-produkter kun sælges, hvis de er godkendt som lægemidler. Det er der en god grund til. På den måde kan man sikre at kvaliteten og virkningen er i orden. Internationale gigteksperter, har kigget på såkaldte metaanalyser, og her kan man se, at kun produkter, som er godkendt som lægemidler virker – ikke kosttilskudsprodukter, som i Danmark sælges ulovligt via postordre eller på nettet.

Forskernetværket Cochrane gennemgik i 2009 alle relevante, videnskabelige undersøgelser der havde undersøgt glucosamins virkning på smerter og funktionsniveau.
Da forskerne herudfra havde undersøgt virkningen af glucosaminsulfat, kunne de se, at en samlet konklusion blev mudret af en al for stor forskelligartethed i kvaliteten af disse undersøgelser. Da forskerne derefter begrænsede deres undersøgelse ved at fravælge glucosaminsulfat registreret som kosttilskud og kun medtage undersøgelser af høj kvalitet, hvor der var anvendt glucosaminsulfat i lægemiddelkvalitet, fandt de en klar reducering af smerter og forbedring af funktionsniveauet.

Hvorfor nu det? Svaret ligger i den måde produkterne godkendes. Et kosttilskud kræver ikke en godkendelse. Man kan frit sælge et kosttilskudsprodukt indeholdende glucosamin uden at nogen myndighed har analyseret produktet. Derfor indeholder disse produkter ofte glucosamin i dårlig kvalitet eller noget andet end glucosamin.

Lægemidler skal løbende kontrolleres, og man kan ikke bruge en hvilken som helst glucosamin-råvare. Kun lægemiddel-godkendte råvarer kan benyttes, og det giver forbrugeren en sikkerhed for virkning.

Køb ikke glucosamin på nettet
Det er meget nemt at blive snydt eller ligefrem at lave noget ulovligt, når man køber glucosamin på nettet eller som postorde. Hvis produkterne ikke er godkendte som lægemidler i Danmark, så er det ulovligt at købe dem, og hvis de samtidig er lavet som kosttilskud, kan man risikere at de indeholder ukendte stoffer med ukendt virkning. Det bedste råd er derfor at købe glucosamin fra anerkendte producenter og hos Matas.

Ref.
Reginster JY, et al. Comments on the discordant recommendations for the use of symptomatic slow-acting drugs in knee osteoarthritis. Curr Med Res Opin. 2015;31(5):1041-5.

Klik her for at søge mere information om lægemiddelglucosamin

Hjertepatient undgik hjertetransplantation med Q10

Puls

Tilskud af Q10 har i flere videnskabelige undersøgelser vist at kunne styrke et svækket hjerte

I Familie Journalen kan man denne uge læse beretningen om 64 årige Max Buus, der for 27 år siden fik at vide, at han højst havde et halvt år tilbage at leve i medmindre han fik en hjertetransplantation. Da man ikke transplanterede hjerter i Danmark på det tidspunkt, var udsigterne for overlevelse ikke gode, men så kom Max med i et forsøg med Q10.

Pludselig en dag blev Max uforklarligt stakåndet blot af at gå op af en trappe eller løfte noget. På Rigshospitalet gav læger ham kun et sted mellem tre og seks måneder at leve i. Max’ såkaldte EF-værdi, der måler hjertets pumpefunktion var nede under 15. Hos raske mennesker ligger tallet mellem 55 og 75.

EF-værdien eller på dansk: Uddrivningsfraktionen, er et mål for den mængde blod der pumpes ud fra hjertet med hvert hjerteslag. Hvis EF-værdien går ned, kan kroppen til at begynde med kompensere for dette med forskellige tiltag, men på længere sig går det galt, og kroppens celler får for lidt ilt og næringsstoffer, hvilket kan blive livsfarligt.

 

Efter at have opbrugt de muligheder der var på det tidspunkt uden mulighed for at få et nyt hjerte, selv om han var fuldt kvalificeret til at få et, var Max begyndt at sige farvel til venner og familie og at få bragt sin økonomi i orden samt overveje, hvad han skulle bruge sin sidste tid til.

Q10 som forsøgsbehandling
Max’ redning kom helt uventet. På Rigshospitalets Hjertecenter havde overlæge Svend Aage Mortensen hørt om en amerikansk professor i biokemi, der anbefalede stoffet Q10 til patienter med nedsat pumpefunktion i hjertet. Så med tilladelse fra Sundhedsstyrelsen gik Dr. Mortensen i 1988 i gang med at ordinere Q10 på forsøgsbasis til nogle af Rigshospitalets hjertepatienter, heriblandt Max Buus, og det er han naturligvis lykkelig for i dag.

I de følgende måneder begyndte han gradvist at få det bedre. Hans stakåndethed og træthed blev reduceret, og i løbet af et år kunne han forsigtigt gå hele vejen op til sin lejlighed på fjerde sal uden at behøve at hvile på hver etage.

Max’ bemærkelsesværdige forbedring overraskede nogle af lægerne på Rigshospitalet. Efter et par år fik Max målt sin EF-pumpeværdi, som var steget til 25, og det niveau har holdt sig nogenlunde stabilt lige siden.

Coenzym Q10
Max fik ordineret et Q10-præparat der var godkendt som lægemiddel, det samme præparat som blev anvendt i den store Q-symbio-undersøgelse der viste, at patienter med kronisk hjertesvigt reducerede risikoen for at dø af deres hjertesygdom med hele 43%, og samtidig oplevede de væsentligt færre gener af deres sygdom.

Ref.
Famile Journal 10/2015

Klik her for at søge mere info om Q10 og hjertesvigt

Ekspertgruppe giver glucosaminsulfat det blå stempel

Stamp

En uafhængig ekspertgruppe anbefaler glucosaminsulfat mod slidgigt, men den skal være i lægemiddelkvalitet.

En ledende international ekspertgruppe (ESCEO) fastslår i en ny rapport at glucosaminsulfat som lægemiddel er et sikkert og effektivt middel i behandling af slidgigt, og at det kan anbefales som basisbehandling af denne lidelse.

Den nye ekspert-rapport indeholder retningslinier til læger for behandling af patienter med slidgigt som er baseret på den seneste forskning udgivet i anerkendte, videnskabelige tidsskrifter. Formålet er at optimere behandlingen og skabe konsensus blandt lægerne om disse retningslinier.

De nye retningslinier
I disse retningslinier indgår, at patienten bør gives en grundig information om sygdommen og dens behandlingsmuligheder. Der er endvidere information om fordelen ved at tabe sig ved overvægt, om fordelen ved et motionsprogram, eventuelt tai chi, ved at holde sig aktiv samt eventuel brug af bind og indlægssåler, aquaterapi, akupunktur og TENS (elektrisk nervestimulation på huden).

Glucosaminsulfat kun i lægemiddelkvalitet
Hvad angår den farmakologiske behandling af slidgigt så anbefaler ekspertgruppen glucosaminsulfat i lægemiddelkvalitet som en sikker og fornuftig basisbehandling af smerter og ledfunktion, da det har vist sig bedre end placebo. Behandling med glucosaminsulfat har ikke givet flere bivirkninger end dem der er set hos personer der har fået uvirksom placebobehandling, hvilket i praksis indebærer, at behandling med glucosaminsulfat er næsten bivirkningsfri.

Ekspertgruppen anbefaler derimod ikke glucosaminhydrochlorid, idet de henholder sig til forskning som ikke har vist nogen gavnlig virkning af denne type glucosamin.

Om ESCEO
ESCEO står for Det Europæiske Selskab for Kliniske og Økonomiske Aspekter ved Knogleskørhed og Slidgigt. Det er en Non-profit organisation som beskæftiger sig med at rådgive læger og forsyne dem med de nyeste, kliniske forskningsresultater inden for knogle-, led- og muskellidelser.

Det aktuelle ekspertpanel består af 13 internationale eksperter inden for reumatologi, klinisk epidemiologi samt klinisk forskning.

Ref.
Bruyère O, et al. An Algorithm Recommendation for the Management of Knee Osteoarthritis in Europe and Internationally: A Report From a task Force of the European Society for Clinical and Economic Aspects of Osteroporosis and Osteoarthrisis (ESCEO). Seminars in Arthritis and Rheumatism 2014. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere om glukosamins effekter

Glucosamin effektivt mod slidgigt i knæet

Gigt1-235x300

Alternativet til glucosaminsulfat er smertestillende medicin.

Vi hører ikke så meget om glucosamin mod slidgigt mere efter at det offentlige tilskud forsvandt. Alternativet – hvis man vil have tilskud til behandling – er smertestillende medicin, som til gengæld kan øge risikoen for hjerteflimmer og blodpropper i hjerte, lunger og ben.
Der findes stadig glucosamin-præparater, og de virker såmænd lige så godt, som de altid har gjort. Der hvor glucosaminsulfat har vist de bedste resultater, har været mod slidgigt i knæ.

Slidgigt er en folkesygdom, der rammer flere forskellige led i kroppen. Statistikken viser, at hver 8. person over 45 har en eller anden grad af slidgigt. Stigende alder øger hyppigheden. Kvinder synes at blive ramt lidt hyppigere end mænd og ikke de samme steder. Kvinder får oftere slidgigt i knæene, hvorimod mænd oftere får det i hofterne. Selv om slidgigt ikke i alle tilfælde medfører smerter, er det en væsentlig årsag til, at ældre oplever nedsat livskvalitet.

Skyldes ikke altid slid
Slidgigt i knæet kan have flere årsager og skyldes ikke nødvendigvis slid. Slidgigt i knæet ses oftere hos personer der belaster deres knæ eller som tidligere har haft en knæskade. Elitesportsudøvere og personer med hårdt manuelt arbejde som gulvlæggere og transportarbejdere, der har belastet deres knæ i lang tid er i denne risikogruppe, men der er også masser af undtagelser, hvor hårdt arbejde og elitesport ikke har ført til slidgigt. Der er derfor nærmere tale om en forøget risiko. Overvægt, ledskader og medfødte leddeformiteter øger ligeledes denne risiko. Arvelige forhold er væsentlige risikofaktorer.
Personer med slidgigt klager hyppigst over smerter, ømhed og nedsat bevægelighed i et eller begge knæ. Der opstår ofte betændelse omkring knæleddet, og det er med til at forværre symptomerne.

Hvad kan man gøre?
Paradoksalt nok synes regelmæssig motion som for eksempel cykling at mindske risikoen for at udvikle slidgigt. Er man overvægtig, vil det desuden hjælpe at tabe sig, så belastningen på knæet mindskes.

Man kan også tage et dagligt tilskud af glucosaminsulfat. Det virker ikke på alle, men det virker på rigtig mange. I undersøgelser, hvor der er brugt glucosamin uden svovl, for eksempel i form af glucosaminhydrochlorid, har det ikke virket efter hensigten. Heller ikke ved svær slidgigt, hvor brusken er slidt helt væk, har resultaterne været overbevisende. Det er måske ikke så mærkeligt. Uden nogen bruskceller kan glucosaminsulfaten ikke virke. Billedet mudres yderligere af, at personer med slidgigt ikke har konstante smerter. Nogle dage er smerterne stærke, andre dage er de milde.

Glucosaminsulfat er bedst
De mest overbevisende resultater er opnået med 1500 mg glucosaminsufat dagligt til personer med let til moderat slidgigt. Årsagen til at glucosaminsulfat har virket bedst mod slidgigt i knæet er sandsynligvis, at den regelmæssige trykbelastning af dette led øger indsivning af næringsstoffer inklusive glucosaminmolekyler fra blodet. Derimod får led som ikke udsættes for den samme trykbelastning ikke tilført lige så meget næring, idet ledbrusken får næring og skiller sig af med affaldsstoffer ved hjælp af passiv ind- og udsivning.

Operation
I svære tilfælde af slidgigt kan operation komme på tale Her indsættes en protese (et kunstigt led).

Hæmmer nedbrydningen af ledbrusk
Glucosamin er en organisk sukkerforbindelse, som indgår i kroppens brusk. Bruskens grundsubstans består overvejende af nogle kædeformede molekyler ved navn glucosamin-glykaner. Disse glykaner øger bruskens elasticitet og evne til at modstå stød. En egenskab der har stor praktisk betydning for den brusk, der indgår i vores knæ. Kroppen kan normalt selv producere glucosaminsulfat ved at knytte glukose til aminosyren glutamin og svovl, men kapaciteten herfra er begrænset. Et ekstra tilskud af glucosaminsulfat vil derfor være en hjælp til at øge produktionen af de store brusk-molekyler eller modvirke den fortsatte nedbrydning af brusk.

Optages lettere
Optageligheden af glucosamin fra mave-tarmkanalen er god, idet hele 90% optages i kroppen. En undersøgelse har vist, at glucosamin fra tabletter kan påvises i brusken få timer efter indtagelse. Glucosamin er dog et langsomt virkende stof. Hvis man ønsker at vide om glucosamin har en effekt, skal man tage det hver dag i nogle måneder. Der kan godt komme en virkning, selv om man ikke bemærker den i første omgang. Nogle bemærker først, at glucosaminen faktisk har haft en virkning, efter at de har holdt en pause med indtagelsen på nogle måneder.

Glucosamin – virker det eller ej?

Foto-Flickrjustthatgoodguyjim

Det er oftest ældre mennesker som bruger glucosaminpræparater. De der kun har deres almindelige folkepension mærker prisstigninger ekstra hårdt.


Den 28. november 2011 bortfaldt tilskuddet til glucosamin. Det var en beslutning der berørte omkring 140.000 danskere, som fik deres glucosamin på recept, og Staten sparede i den forbindelse ca. 60 mio. kr. årligt i tilskud. Lægemiddelstyrelsens argument for at stoppe dette tilskud var dog ikke økonomi men derimod manglende virkning. Det virker udmærket, siger patienterne imidlertid, og forskning bakker op om dette.

I mange år har danske slidgigtpatienter nydt godt af behandling med glucosamin, et præparat som i undersøgelser har vist en særlig god virkning mod smerter ved slidgigt i knæet. Derudover har det ganske få og milde bivirkninger. Til at begynde med måtte glucosamin ikke sælges i butikkerne, men i 2003 blev det registreret som lægemiddel og blev tilmed tilskudsberettiget. I november sidste år besluttede Lægemiddelstyrelsen imidlertid at fjerne tilskuddet til glucosamin. Argumentet var, at præparatet ikke har påvist bedre effekt, end hvad man kan opnå med placebo – altså uvirksomme snydetabletter. Styrelsen afviser ikke, at der kan være enkelte patienter, som oplever en virkning, men som en farmaceut i Lægemiddelstyrelsen udtrykker det: ”Det er ikke videnskabeligt bevist, at der overhovedet er nogen effekt af dette lægemiddel.” (1)

Det skal i den forbindelse nævnes, at forbruget af glucosamin nåede sit højeste i 2004, og i 2010 var forbruget kun en anelse lavere.  Der har altså været tale om et stabilt højt forbrug af dette præparat som alternativ til smertestillende medicin og/eller anti-inflammatoriske lægemidler.

Modstridende meldinger
I kølvandet på Lægemiddelstyrelsens beslutning om at standse tilskud til glucosamin har der i forskelige medier været overraskende mange tilkendegivelser fra tilfredse brugere der oplever, at glucosamin har afhjulpet eller lindret deres slidgigt-symptomer. Overraskende fordi det jo hænger dårligt sammen med Lægemiddelstyrelsens udmelding om, at glucosamin stort set er uvirksomt. Også en række fageksperter indenfor sundhedsområdet har været uenige i konklusionen. Spørgsmålet er, hvem skal man tro på?

Forskellige glucosamin-salte
For at få svar på dette er vi nødt til at se lidt nærmere på, hvad glucosamin egentlig er, for stoffet findes nemlig i flere udgaver, hvoraf nogle har vist sig at være mindre virksomme end andre.

Glukosamin er et sukkerstof, eller mere præcist et amino-monosakkarid, der naturligt indgår i kroppens ledbrusk. Glucosamin i form af glucosaminsulfat optages let fra tarmen og optages i ledbrusk. Glucosamin stimulerer bruskcellerne til at danne nogle lange molekyler (glycosamin-glykaner), som gør ledbrusken mere elastisk og stødabsorberende. Den glucosamin der anvendes i de fleste kommercielle glucosamin-produkter, udvindes af kitin fra skaldyr, især rejer. I glucosamin-produkter anvendes aldrig ren glucosamin men derimod forskellige glucosaminsalte, først og fremmest glucosamin-sulfat og i mindre udstrækning glucosamin-hydroklorid. Der findes også glucosamin-sulfat baseret på glucosamin udvundet af majsplanter. Derudover er der den forskel på de anvendte glucosamin-sulfatsalte, at nogle er stabiliseret med natriumklorid og andre med kaliumklorid.

Svovl og ledbrusk
I forbindelse med godkendelsen af glucosamin som lægemiddel har Lægemiddelstyrelsen ikke skelnet mellem forskellige glucosamin-salte, idet styrelsen udelukkende anser glucosaminen som den aktive substans. Når glucosamin-saltene indtages og kommer i forbindelse med mavesyren, vil glucosaminen i alle tilfælde fraspaltes – uanset om det er hæftet til sulfat (svovl) eller hydroklorid. Det betyder dog ikke, at svovl er uden betydning i denne forbindelse. Vi ved, at svovl er helt nødvendig for dannelsen af brusk- og bindevæv. Desuden hæmmer svovl enzymer som for eksempel serinprotease og collagenase, der nedbryder brusk. Nogle forskere mener ligefrem, at det er svovlet, der formidler den terapeutiske effekt af glucosamin, i al fald delvis. Det er også værd at hæfte sig ved, at bruskens svovlindhold er nedsat hos ældre mennesker, hvilket øger deres behov for svovl.

Natriumklorid eller kaliumklorid?
Det kan heller ikke afvises, at det er af betydning, om den benyttede glucosaminsulfat er stabiliseret med natriumklorid eller kaliumklorid. Mange mennesker får i forvejen for meget salt (natriumklorid) i deres kost. Får vi for meget natriumklorid, hæves blodtrykket, og udskillelsen af calcium med urinen forøges. Kalium derimod medvirker til at sænke blodtrykket og gavner muskler og nerver. Vi skal huske, at brugere af glucosamin typisk er ældre mennesker, hvoraf en del har forhøjet blodtryk og svækkede knogler.

Glucosaminhydroklorid ikke overbevisende
Glucosaminhydroklorid er ikke meget anvendt anvendt i Europa. Det er mere udbredt som kosttilskud i USA. Videnskabelige undersøgelser har vist at glucosaminhydroklorid ikke er bedre end placebo (snydepiller). Hvis man ønsker Lægemiddelstyrelsens negative konklusioner om glucosamin bekræftet, behøver man blot henvise til forsøg, hvor der er benyttet glucosamin-hydroklorid. Der findes ganske vist en undersøgelse (2), der viste en svag effekt af glucosamin-hydroklorid, men her benyttede man større doser end normalt.

Glucosaminsulfat et langsomt virkende medikament
Glucosaminsulfat er det mest anvendte glucosamin-salt. Adskillige videnskabelige undersøgelser har vist gavnlig effekt af glucosaminsulfat mod symptomer fra slidgigt. Glucosaminsulfat har en let anti-inflammatorisk effekt men virker ikke direkte smertelindrende. Det har også vist vævsopbyggende egenskaber. Smertelindringen kommer tidligst efter nogle ugers anvendelse. Der findes mindst 15 velkontrollerede undersøgelser, der har vist, at glucosaminsulfat er effektivt.

Dosering af glucosamin
Standarddoseringen af glucosaminsulfat er 500 mg tre gange daglig. Ud af 500 mg glucosaminsufat er de omtrent 400 mg ren glucosamin. Stærkt overvægtige kan have behov for en højere dosering. De kan have brug for 20 mg glucosaminsulfat pr. kg kropsvægt pr. dag.

Virker, virker ikke
Slidgigt er som nævnt en lidelse med meget store udsving i symptombilledet. Mange har haft gavn af tilskud med glucosamin, omend ikke alle. At Lægemiddelstyrelsen og andre ikke har skelnet imellem de forskellige typer af glucosamin er sandsynligvis en væsentlig årsag til de modstridende meldinger om glucosaminets effektivitet. Allerede i 1999 dukkede mistanken op om, at der kunne være forskel på virkningen af forskellige glucosaminsalte (3).

Overvægt er en anden faktor, der nedsætter virkningen af glucosamin. Positive resultater af glucosaminsulfat til overvægtige med slidgigt i knæet kan først forventes, efter at vægten er kommet ned.

Ved svær slidgigt kan man heller ikke forvente, at glucosamin gavner (4,5). Derimod er der god evidens for en virkning af glucosamin ved let til moderat slidgigt.

Bivirkninger
Der er generelt få bivirkninger forbundet med indtagelse af glucosamin. Det drejer sig om forstoppelse, diarré, kvalme, hovedpine, træthed og kløe. Iøvrigt er der tale om de samme bivirkninger, der optræder i forbindelse med indtagelse af placebo.

Blodsukker
Der har været spekulationer om, hvorvidt glucosaminsulfat kunne påvirke kroppens blodsukkerniveau og medføre insulinresistens, en tilstand hvor insulinets evne til at fjerne sukker fra blodet er nedsat. Konklusionerne har været uklare. I en 3-års undersøgelse udviklede fire deltagere type 2 sukkersyge, men de tre var i kontrolgruppen, der ikke fik glucosamin. En anden undersøgelse fra 2004 fandt ingen negativ påvirkning. Det anbefales sædvanligvis, at glucosaminpræparater anvendes med forsigtighed til patienter med sukkersyge. Det vil med andre ord sige, at man holder øje med blodsukkeret undervejs.

Kolesteroltal
Der findes nogle få indberetninger om stigninger i patienters total- og LDL-kolesterol-værdier efter behandling med glucosamin i op til et år. Disse forhøjede værdier er så faldet igen efter ophør med glucosamin. Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at disse bivirkninger ikke er af alvorlig karakter. Selv personer med velreguleret sukkersyge kan tage glucosamin, men diabetikere anbefales at være ekstra opmærksomme på deres blodsukker, når de tager glucosamin.

Glucosamin stadig tilgængeligt
At tilskuddet til glucosamin er bortfaldet, betyder ikke, at folk ikke kan få glucosamin længere, eller at kvaliteten af deres glucosamintilskud er ændret. Det betyder imidlertid, at forbrugerens udgift til glucosamin er steget, og det kan være alvorligt nok for en trængt økonomi.

Alternativ: Smertestillende medicin
Sundhedsstyrelsen skrev i forbindelse med tilskuddets afskaffelse, at det var risikofrit at stoppe behandlingen med glucosamin – en logisk slutning når det samtidig hævdes, at glucosamin er uden virkning. Men hvad anbefaler styrelsen så i stedet?  Den anbefaler smertestillede behandling med paracetamol og eventuelt forstærkning med syntetisk morfin. Det er der så til gengæld tilskud til. Det gendanner ganske vist ingen brusk, men det tager smerterne. Det største problem i denne forbindelse er de bivirkninger, der er forbundet med et længerevarende forbrug af smertestillende midler, især hos ældre.

Hvad er slidgigt?

Slidgigt hedder også osteoartrose eller blot artrose. Det er en kronisk ledsygdom, der kan ramme alle led, men som oftest rammer rygsøjlen, knæ, hofter, ydre fingerled og storetåens grundled. Det, der slides, er ledbrusken, som gradvist nedbrydes. Symptomerne er smerter og nedsat bevægelighed i det angrebne led. Det kan i nogle tilfælde knase eller skure når leddet bevæges. Ikke alle har dog symptomer af slidgigt, men mange har dem periodevis.

Risikoen for at få slidgigt stiger med alderen, men også faktorer som overvægt, belastende arbejde, elitesport eller fejludviklede hofteled kan medføre slidgigt. I mange tilfælde er årsagen dog ukendt.


Motion og slidgigt

Muskler, der ikke bruges, svinder ind. Det er også et problem ved slidgigt, fordi en stærk muskulatur er med til at beskytte leddene og holde dem på plads. Ustabile led alene kan medføre udvikling af slidgigt. Derfor er motion og styrketræning vigtigt, både når det gælder forebyggelse og forværring af eksisterende slidgigt. Mange med slidgigt afholder sig fra at motionere på grund af smerter.

Ref.

  1. Ugeskr Læger 2011;173(41):2534
  2. Braham R, et al. Br J Sports Med 2003
  3. Houpt JB, et al. J Rheumatol  1999.
  4. Rindone JP, et al. West J Med. 2000
  5. Hughes R, Carr A. Rheumatology 2002.

Du kan godt opbygge muskler uden at bruge tunge vægte

Vaegttræning

Forskning viser, at der er flere måder at opbygge muskelmasse på.

Det er en misforståelse, at man kun kan opbygge muskelmasse ved hjælp af tunge vægte og få gentagelser, hævder ny rapport.

I årevis har det heddet, at for at få større muskler skal man løfte tunge vægte og kun lave få repititioner, men den teori har fået et skud for boven af en artikel i tidsskriftet Applied Physiology, Nutrition, and Metabolism. Her skriver forskere fra McMaster University, at det ikke kun er tunge vægte og få gentagelser, der fører til muskelvækst, men at det også kan gøres på andre måder. I forsøg, hvor forskellige træningsmetoder blev afprøvet, observede forskerne, hvordan udholdenshedstræning med mindre modstand og mange gentagelser havde en akkurat lige så stimulerende indvirkning på muskelvækst som stor modstand og få gentagelser. En anden fordel ved at træne med lidt modstand (altså lav vægt) og mange gentagelser er, at det åbenbart holder kroppens muskelopbyggende respons kørende i længere tid.

Rent sundhedsmæssigt har det store fordele at opbygge muskelmasse, eftersom skeletmuskulaturen står for en afgørende del af kroppens energiforbrug og på den måde bidrager til den forbrænding, der er med til at forebygge vægsstigning. Udover det er skeletmuskulaturen kroppens største aftager af blodsukker, hvilket har betydning for forebyggelsen af diabetes. Jo mere effektivt blodsukkeret bliver kanaliseret ud i muskelvævet og forbrændt til energi, desto bedre udnytter kroppen sin blodsukkerbeholdning, og risikoen for type-2 diabetes daler tilsvarende.

Q10 beskytter dine muskler

Pixabay_Runners

Tilskud af Q10 beskytter idrætsfolk mod skader og er ikke på dopinglisten.

Stoffet coenzym Q10, som mange tager for at få mere energi, er åbenbart også i stand til at beskytte imod de skader, muskelvævet udsættes for i forbindelse med hård idræt.

Det kræver energi at dyrke sport, og mange idrætsudøvere har fundet ud af, at den vitaminbeslægtede substans coenzym Q10 kan give dem energi til bedre præstationer. Stoffet kan imidlertid også beskytte mod nogle af de skader, som typisk ses hos ekstremsports-udøvere. I en undersøgelse, som spanske forskere fra Universitet i Granada udførte på 20 ultra-løbere, så man, hvordan løbere, der tog Q10-kapsler, havde betydeligt lavere forekomst af skader på muskelvævet, sammenlignet med løbere, der fik identiske snydekapsler. Undersøgelsen er offentliggjort i European Journal of Nutrition og hævdes at være den første, der viser, at coenzym Q10 beskytter mod skader i muskelvævet i forbindelse med ekstremsport.

Mindre DNA-skade og inflammation
De 20 løbere blev inddelt i to lige store grupper. Løberne i den ene gruppe fik hver især en kapsel med 30 mg Q10 to dage før løbet, tre 30 mg-kapsler dagen før løbet og en 30 mg-kapsel en time inden start. Løberne i den anden gruppe fik et tilsvarende antal identiske snyde-kapsler (placebo) uden virkning. Herefter skulle alle løbe 50 kilometer langs med Europa’s højestbeliggende vejstrækning i Sierra Nevada-bjergene.
Der var tydelig forskel på de to grupper. Hos de Q10-behandlede blev der målt langt under halvt så meget DNA-skade som hos de løbere, der fik placebo. Ligeledes var der langt mindre forekomst af inflammation i Q10-gruppen.

Beskytter nyrerne
En anden ting forskerne observerede var, at der var langt mindre creatinin i urinen hos dem, der fik Q10.  Creatinin er et stof, der opstår, når muskelvæv nedbrydes, og det signalerer samtidig en skade-virkning på nyrerne.
En finsk undersøgelse fra 1996, som viste, at Q10-tilskud afkortede restitutionstiden hos finske eliteskiløbere (langrend), har nu pludselig fået en mulig forklaring: jo mindre skader musklerne er udsat for, desto hurtigere er man klar igen.

Kilde: European Journal of Nutrition (online), 12. oktober 2011