Q10-forskning – nytter det?

Pixabay_Researcher

Jo, der laves faktisk forskning i alternative produkter, og visse ting har en effekt, der kan måle sig med konventionelle lægemidler. Derudover har de alternative produkter praktisk taget altid færre bivirkninger, men kommer det patienterne til gode?

Hvad er det, der styrer lægernes præparatvalg, er det hård videnskab, marketing, økonomi, sundhedspolitik eller tilfældigheder? Uanset hvad, viser historien, at det ikke i alle tilfælde er de bedste videnskabelige resultater der kommer patienterne til gode.

Der synes et være generel enighed om, at forskning i alternativ behandling er en god ide, da både politikere, eksperter og almindelige forbrugere efterlyser sikker viden om dens effekter. Vi har haft et Viden- og forskningscenter i alternativ behandling, men det blev nedlagt i 2012 og fik mens det var aktivt ikke midler til selv at bedrive selvstændig forskning. Helsekostindustrien er også jævnligt blevet opfordret til at bruge af deres overskud således, at deres produkter kan blive dokumenterede videnskabeligt, men med få undtagelser har den enten ikke haft de økonomiske muskler eller en tilstrækkelig vilje til dette.

Så meget mere opsigtsvækkende, når anerkendt forskning i produkter der ikke er godkendte lægemidler og derfor må betegnes som alternative, faktisk viser sig at kunne stå mål med de bedste lægemidler. I det følgende en sådan beretning om henholdsvis et konventionelt og et alternativt middel mod sygdommen hjerteinsufficiens og hvilke konsekvenser for hjertebehandlingen det har fået.

Hjerteinsufficiens
Sygdommen kaldes også hjertesvigt. Det er en alvorlig tilstand, hvor hjertets evne til at pumpe blod ud i kroppen er utilstrækkelig i forhold til dens behov. Konsekvensen er, at kroppens celler mangler ilt og næring, og sygdommen kan medføre forhøjet blodtryk og hjerteanfald. Ubehandlet er sygdommen dødelig. Den behandles medicinsk eller med pacemaker.

 

I slutningen af 2014 blev resultaterne af to store medicinske undersøgelser af behandling af hjerteinsufficiens offentliggjort i anerkendte, videnskabelige tidskrifter. Den ene undersøgelse anvendte en nyt farmaceutisk lægemiddel, hvorimod den anden anvendte et kosttilskud. En kendt amerikansk hjertelæge, professor i kardiologi, Dr. Joel Kahn fandt det interessant at sammenligne de to undersøgelser samt at se på konsekvenserne af dem i relation til behandlingen af hjerteinsufficens.

Paradigm-undersøgelsen
Resultatet af den såkaldte Paradigm-undersøgelse udkom i september 2014 i tidsskriftet ”New England Journal of Medicine”. Den medtog 8442 patienterne med moderat til svær hjerteinsufficiens. I undersøgelsen sammenlignede man effekten af et nyt kombinationsmiddel med det bedste af de lægemidler der var i brug. Undersøgelsen blev stoppet før tid efter 27 måneder, fordi det nye kombinationspræparat reducerede andelen af indlæggelser pga. hjertesvigt til 22 procent mod 26 procent med det lægemiddel man sammenlignede med. Der var også færre hjerte-kardødsfald med det nye lægemiddel: 17 procent versus 20 procent. Det nye lægemiddel medførte dog flere episoder med lavt blodtryk og hævelser fra allergiske reaktioner.

Q-Symbio-undersøgelsen
Lidt senere, i december 2014 udkom resultaterne af Q-Symbio-undersøgelsen i tidskriftet ”JACC: Heart Failure”. I denne banebrydende undersøgelse indgik 420 patienter med moderat til svær hjerteinsufficiens. De fik dagligt enten 300 mg coenzym Q10 eller placebo sammen med deres ordinære behandling. Efter to år viste undersøgelsen, at kun 15 procent af patienterne i Q10-gruppen opleverede et alvorligt tilfælde af hjertesvigt sammenlignet med 26 procent af patienterne i placebogruppen. Hjerte-kardødeligheden var 9 procent i Q10-gruppen mod 16 procent i placebo-gruppen. Der blev ikke set bivirkninger af Q10-behandlingen.

Konsekvenserne af de to undersøgelser
Her er det Dr. Joel Kahn spørger, hvad der så er sket med behandlingen af hjertepatienter siden de to undersøgelser udkom, som begge var lovende fremskridt i behandlingen af hjerteinsufficiens? Paradigm-undersøgelsen har ført til, at den amerikanske sundhedsstyrelse FDA har godkendt kombinationsmidlet til behandling af hjerteinsufficiens, og Dr. Kahn forventer snart at blive kontaktet af repræsentanter for medicinalfirmaet, der vil undervise ham i det og opfordre hans klinik til at bruge det. Det nye lægemiddel, der består af kombinationen af to i forvejen velkendte, blodtrykssænkende lægemidler, forventes at omsætte for 5 mia. dollars om året.

Og hvad så med coenzym Q10, spørger han? Desværre vil der ikke blive undervist i resultaterne af Q-Symbio ved lægefrokoster og -middage. Følg pengestrømmen og find ud af hvorfor. Q10 kan ikke patenteres og det bliver i forvejen solgt som kosttilskud. Coenzym Q10 findes normalt ikke på sygehusapoteker og ordineres derfor normalt ikke af læger.

Vi har at gøre med to vigtige undersøgelser af hjerteinsufficiens og to meget forskellige implementeringer. Der sker dog fremskridt omend det går langsomt. I Ungarn har et Q10-præparat længe været godkendt som lægemiddel til behandling af symptomer på kronisk hjertesvigt, og i Thailand er hospitalerne generelt langt fremme, når det gælder anvendelsen af Q10 i behandlingsøjemed.

Tilstrækkelig evidens til en godkendelse
Nogle vil indvende, at der er brug for en endnu større undersøgelse af Q10 mod hjerteinsufficiens, før det kan godkendes hertil. Herimod kan man indvende, at i Q-Symbio-undersøgelsen hvor man sammenlignede et virksomt middel (Q10) med et uvirksomt (placebo) er det ikke nødvendigt med så mange forsøgspersoner som i den første undersøgelse, hvor man sammenlignede to allerede virksomme midler.

Derudover er Q-symbio ikke den første og eneste undersøgelse af Q10 mod hjertesygdom der har vist, at stoffet er effektivt. Der er også eksempler på, at langt mindre undersøgelser end Q-Symbio har ændret klinisk praksis i behandling af hjertesvigt. For eksempel gav en undersøgelse af et lægemiddel med blot 253 patienter i 1987 anledning til, at klinisk praksis ved hjertesvigt blev ændret. Der er derfor næppe gode argumenter mod ikke at inddrage Q10 som et obligatorisk middel mod hjerteinsufficiens / hjertesvigt.

Hjælp dig selv
I sit indlæg skriver Dr. Kahn, at alle hans hjertepatienter der udskrives, får Q10 og har fået taget blodprøver der viser, at de optager det. Det drejer sig derfor ikke blot om dyr urin. Dernæst gør han opmærksom på, at alle hjertepatienter nemt kan tage Q10 på eget initiativ og opfordrer til at budskabet om Q10 til hjertepatienter spredes. Det være hermed gjort!

Refs.
Kahn J. A Tale of Two Heart Failure Trials. Huffington Post 16.07.2015
McMurray JJ, et al. Angiotensin-neprilysin inhibition versus enalapril in heart failure. N Engl J Med. 2014 Sep 11;371(11):993-1004.
Mortensen SA, et al. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014 Dec;2(6):641-9.
Mortensen SA, et al. The Mitochondria in Heart Failure: A Target for Coenzyme Q10 Therapy? Clin Pharmacol Ther 2014;96(6):645-7.

Klik her for at søge mere info om Q10-forskning

Tre vigtige kosttilskud

Pixabay_tablets

Nogle kosttilskud er svære at komme udenom. Selv om man forsøger at leve sundt og fornuftigt har nogle tilskud klare, dokumenterede fordele for helbredet og dermed livskvaliteten.

De vigtigste kosttilskud man kan tage, vil altid være dem, der indeholder de næringsstoffer, man mangler mest, og det er naturligvis individuelt. Et liv med en sund og alsidig kost og regelmæssig motion medfører et mindre behov for kosttilskud end et liv, hvor kosten ikke altid er super sund, og hvor man ikke motionerer regelmæssigt. Uanset livsstil er der dog tre tilskud, som stort set alle danskere vil have gavn af.

1. D-vitamin
Dette fedtopløselige vitamin ligger øverst på listen fordi undersøgelser gang på gang viser, at en stor andel af danskere mangler dette vitamin enten i perioder eller hele året. Tal mellem 50-70 pct. af befolkningen har været nævnt i den forbindelse.

Da Danmark ligger for højt mod nord til, at vi kan danne D-vitamin fra sollys hele året, og da vi kun i mindre grad får D-vitamin fra vores kost – det findes priḿært i fede fisk og i mindre mængde i kød, mælk og æg – bliver D-vitamintilskud en oplagt måde at løse det problem på. Tilskud med D3-vitamin giver den bedste optagelighed.

Konsekvenserne af mangel på D-vitamin er omfattende. Uden tilstrækkeligt D-vitamin øges risikoen for træthed, muskelsvækkelse, smerter, depressive tanker, knogleskørhed, knoglebrud, hjerte-karsygdom, forhøjet blodtryk, immunsvækkelse og lang række mindre dokumenterede helbredsproblemer og i det hele taget en højere risiko for at dø af mange årsager.

Hvor meget?
Mængden af sol og D-vitamin i kosten samt evnen til at optage fedt fra tarmen afgør, hvor meget D-vitamin vi får, og det er blodets indhold af D-vitamin, der er det bedste mål for, hvor meget D-vitamin vi bør supplere med.

Mange vil kunne undgå mangel ved at tage et dagligt tilskud på 20 µg vitamin D3 dagligt, eventuelt mere, men det er individuelt.

2. Fiskeolie
Fiskeolie med sit høje indhold af omega 3-fedtsyrer er også et meget vigtigt tilskud for folkesundheden. Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA er livsvigtige lige som vitaminer. De er nødvendige, fordi de via påvirkning af en række hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner både forebygger inflammation og kurerer eksisterende inflammation i kroppen.

Meget tyder på, at vi mennesker har udviklet os på en kost, der indeholdt langt flere omega 3 fedtsyrer end vi får i dag – muligvis har vores forfædre spist nogenlunde lige store mængder omega-6 og -3. I dag er forholdet mellem disse to typer essentielle fedtsyrer i vestlig kost omkring 15:1. Så meget omega 6 i forhold til omega 3 i kosten får den konsekvens, at det fremmer udvikling af mange sygdomme, herunder hjerte-karsygdomme, cancer og inflammatoriske og autoimmune sygdomme som for eksempel gigt. Omega 6 findes overvejende i planteolier og er skjult i en masse fødevarer. En undtagelse er omega-6 fedtsyren GLA (gammalinolensyre), som faktisk hæmmer inflammation.

Ved at indtage mere omega 3 i kosten fra fisk eller kosttilskud, ændres kroppens balance af forskellige prostaglandiner, hvorved graden af inflammation i kroppen og dermed sygdomsrisiko nedsættes. I en videnskabelig undersøgelse hvor man så på forebyggelse af hjertekarsygdom blev et forhold mellem omega-6 og -3 på 4:1 forbundet med et 70% fald i den totale dødelighed. Ved kræft i endetarmen havde et forhold på 4:1 ingen effekt, hvorimod et forhold på 2,5:1 hæmmede antallet af celledelinger. En lavt omega 6:3-forhold er også forbundet med en nedsat risiko hos kvinder for at udvikle brystkræft. Et forhold på 2-3:1 hæmmer inflammation hos patienter med leddegigt, og et forhold på 5:1 gavner patienter med astma, hvorimod et forhold på 10:1 forværrer astmaen.

Fiskeolie til børn
Ikke mindst børn har brug for en god omega 6/omega 3- balance. Omega-3 fedtsyrer har vist sig at have en positiv effekt på hjernens indhold af to vigtige nervesignalstoffer, nemlig serotonin, der menes at have betydning for humøret, og stoffet dopamin, som har betydning for eksempelvis indlæring, styring af bevægelser, stemningsleje, tankevirksomhed og hukommelse. Forskning tyder på, at omega-3 fedtsyren EPA kan hjælpe børn med en ADHD-diagnose.

Hvor meget?
Det kan være svært at vurdere, hvilke fedtsyrer vi får fra kosten i hvilke mængder. Man kan tage udgangspunkt i, hvor meget fisk man spiser om ugen og hvilke fisk. Jo mindre fisk man spiser desto større behov for tilskud af fiskeolie. Dambrugsfisk er ikke rige på omega-3. Inflammation, der giver symptomer, kræver sædvanligvis mindst 4 g fiskeolie dagligt. Mange tager 2 g fiskeolie dagligt. Husk at det kun er en del af fiskeolien, der er omega-3. Billige fiskeolieprodukter indeholder sædvanligvis mindre omega-3 end dyre præparater.

3. Coenzym Q10
Coenzym Q10 hedder også ubiquinon og indgår som en nødvendig del af kroppens energiproduktion. Stoffet adskiller sig lidt fra de to foregående ved, at personer under 40 år normalt ikke har brug for tilskud. Til gengæld vil stort set alle midaldrende og ældre drage nytte af et dagligt tilskud. Ved eksempelvis hjertesygdom kan tilskud af Q10 ligefrem betyde forskellen mellem liv og død.

Kroppen producerer selv Q10. I starten af 20erne topper produktionen, hvorefter den langsomt falder resten af livet. Ældre mennesker har derfor kun omkring den halve mængde Q10 til rådighed i forhold til deres ungdom, med mindre de tager et tilskud.
Personer, der af forskellige årsager mangler Q10 og dermed mangler energi, oplever et markant løft i deres energiniveu efter få ugers tilskud med Q10 af høj kvalitet. Da Q10 er et sværtoptageligt stof, er kvaliteten af Q10-produktet altafgørende, og der kan være meget stor forskel på optageligheden af forskellige Q10-produkter. Vælg et produkt med dokumentation for optagelighed.

Hvor meget?
Vores behov for Q10 er individuelt. Raske voksne kan have gavn af 30 – 60 mg dagligt. Ældre personer bør tage 100 mg dagligt. Personer i terapeutisk behandling får op til 300 mg daglig fordelt over dagen og altid til et måltid, idet Q10 bedst optages sammen med et fedtstof.

Andre tilskud
Uden at der er tale om, at tilskud skal erstatte sund kost, vil mange også have gavn af en daglig multivitamin af god kvalitet. Tilskud af selen er generelt vigtigt for danskere, idet vores landbrugsjord er selenfattig, og kroppens selenafhængige proteiner er yderst vigtige for vores helbred. Magnesium vil også gavne mange, især dem der ikke altid får spist den anbefalede mængde frugt og grønt hver dag. Zink er et flygtigt mineral i kroppen, idet vi ikke har et lager af det. Der kan være tilstrækkeligt den ene dag og for lidt den næste. Et mindre, dagligt zinktilskud kan optimere mange af kroppens enzymfunktioner.  Tilskud af mælkesyrebakterier, også kendt som probiotika kan gavne immunsvækkede personer, og tilskud er især gavnligt i en periode efter en antibiotikakur, hvor tarmens naturlige flora er reduceret betydeligt.
Refs.
Vacek JL, et al. Vitamin D deficiency and supplementation and relation to cardiovascular health. Am J Cardiol. 2012;109(3):359-63.
Afzal S, et al. Genetically low vitamin D concentrations and increased mortality: mendelian randomisation analysis in three large cohorts BMJ 2014; 349
Simopoulos AP. The importance of the ratio of omega-6/omega-3 essential fatty acids. Biomed Pharmacother. 2002;56(8):365-79.
Bloch MH, et al. Omega3 Fatty Acid Supplementation for the treatment of children With Attention-deficit/Heractivity Disorder Symptomatology: Systematic Review and Meta-Analysis. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry 2011;50(10):991-1000.
Mortensen SA, et al. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014;2(6):641-9.
Gaziano JM, et al. Multivitamins in the prevention of cancer in men: the Physicians’ Health Study II randomized controlled trial. JAMA. 2012;308(18):1871-80.
Yan F, et al. Probiotics and immune health. Curr Opin Gastroenterol. 2011;27(6):496-501.

Klik her for at søge mere info om de nævnte kosttilskud

Mitokondriesygdom, hvad er det?

Pixabay_exhausted

Sygdom i kroppens mitokondrier går i første række ud over kroppens energiproduktion.

Hvis tænderne i det allermindste tandhjul i et ur er slidte eller mangler, så vil uret ikke gå præcist og måske gå helt i stå. Denne analogi kan også bruges om sygdom i cellernes mitokondrier, som skyldes nedarvede eller opståede ændringer i mitokondriernes genom.  Faktisk har det vist dig, at mitokondriesygdom er involveret i en lang række kendte sygdomme. Symptomer fra mitokondriesygdom kan i mange tilfælde – på trods af at være uhelbredelig – i nogen grad afhjælpes med en række tilskud.

Mitokondrier er små, aflange, såkaldte organeller eller ‘celleorganer’ der ligner ligner bakterier. Alle kroppens celler på nær de røde blodlegemer indeholder mitokondrier, typisk 500 til 2000 mitokondrier. Jo mere energikrævende cellen er, desto flere mitokondrier indeholder den. Mitokondrierne producerer næsten al kroppens energi ved en kemisk omsætning af madens grundbestanddele med hjælp af ilt til stoffet adenosintrifosfat (ATP) som er kemisk bundet energi.

Mitokondrierne har brug for coenzym Q10 til at producere ATP. Kropppens celler kan normalt selv producere noget Q10. Lidt populært sagt kan man sige, at kroppen starter med at lave Q1, derefter Q2, Q3 og så fremdeles frem til Q10. Mange forskellige ting kan gå galt undervejs. Derfor siger det sig selv, at hvis disse mitokondrier ikke fungerer som de skal, eller hvis cellerne ikke er i stand til at producere tilstrækkeligt Q10, så får det mærkbare konsekvenser overalt i kroppen, og mest tydeligt i de dele af kroppen, der er mest energikrævende, så som musklerne og herunder hjertemusklen samt nervesystemet.

Mitokondrier er måske urbakterier
Mitokondriers store lighed med bakterier – de har blandt andet også deres eget, ringformede DNA med 37 gener, som er helt forskelligt fra cellekernens DNA – danner baggrund for den teori, at en ikke-iltkrævende celle engang for milliarder år siden optog en iltproducerende bakterie og indgik i symbiose med denne bakterie, som siden udviklede sig til et mitokondrie.

Konsekvenser af mitokondriesygdom
Forskere har kun et delvist overblik over de involverede, biokemiske processer, og de forskellige defekter i dette forløb som er årsagen til mitokondriesygdom. Det skyldes, at der er enzymer eller proteiner i disse processer, hvis funktion enten er ukendt eller ikke fuldt opklarede.

Mitokondriesygdom adskiller sig på flere måder fra andre, genetiske lidelser, der påvirker musklerne. I nogle tilfælde mærkes mitokondriesygdom kun i kroppens bevægemuskler og i hjertet, men oftest forårsager lidelsen problemer i mange forskellige steder i kroppen som involverer nervesystemet, synssansen, nyrefunktionen, fordøjelsessystemet og kredsløbet. Der er ingen organer i kroppen som ikke kan påvirkes af mitokondriesygdom.

Der sker det, at når når centrale dele i den kæde af biokemiske processer der udgør mitokondriernes energiproduktion enten mangler eller er defekte, så nedsættes elektrontransporten, eller den går i stå. Det medfører, at mitokondriet ikke producerer nok ATP, hvorved cellen mangler energi og er ude af stand til at udføre sine normale funktioner. Også biokemiske processer bag det punkt hvor problemet starter, begynder at gå galt, fordi stoffer hobes op og danner en unormal kemi, hvoraf nogle stoffer er skadelige. Det kan være frie radikaler og giftstoffer. En anden konsekvens af den nedsatte energiproduktion er, at der dannes en stor mængde mælkesyre, som i store mængder kan være skadelig alt efter, hvor i kroppen den hobes op.

Sygdom i mitokondrierne udbredt
Sygdom i kroppens mitokondrier blev først opdaget i 1962 og blev dengang betragtet som sjælden. Det er ved at ændre sig, idet vi i dag ved, at skader på mitokondrierne kan spille en rolle ved en lang række forskellige lidelser. Symptomer fra mitokondriesygdom kan begynde i alle aldre. Børn får ofte sygdommen tidligt, men mange symptomer viser sig først i voksenalderen.

Nedarvede mitokondrieskader
Mitokondriesygdom kan nedarves, enten via mitokondrie-DNA, som kun kommer fra fra moderen, eller via kerne-DNA fra den ene eller begge forældre. Mitokondrier fra mandens sædceller slipper normalt ikke ind i ægget, og skulle der slippe mandligt mitokondrie-DNA ind, vil det blive nedbrudt.

Symptomer
Listen over symptomer og sygdomme der kan være involveret i mitokondriesygdom er lang, og symptomerne varierer meget, fordi cellerne både indeholder normale og skadede mitokondrier, og det indbyrdes forhold mellem dem varierer også alt efter hvilke organer og væv, der er mest ramt. Som nævnt kommer de mest udtalte symptomer fra de organer med de største energibehov.
Til trods for de mangeartede symptomer som mitokondriesygdom kan medføre, så er der hos voksne en række veldefinerede syndromer (grupper af symptomer) og sygdomme, som ofte skyldes mutationer i mitokondrie-DNA. Heriblandt kan nævnes ekstrem træthed, muskelsvaghed, nedsat hjertefunktion, hjernesygdomme som f.eks. Parkinsons sygdom, skizofreni og slagtilfældelignende anfald, kramper og problemer med maven i form af forstoppelse og sure opstød, ikke-alkoholisk fedtlever, ophobning af mælkesyre i kroppen, Derudover hængende øjenlåg, lammelse af øjenmuskler, nethindesygdomme, nedsat balance- og koordinationsevne samt indlæringsvanskeligheder.

Faktisk er der nu røster fremme om, at skader på mitokondrierne også kan opstå som følge af flere slags medicin og kan forklare mange af dets bivirkninger, et emne der kalder på mere forskning.

Behandling
At der endnu ikke kendes nogen helbredelse for mitokondriesygdom betyder ikke, at der ikke findes stoffer der muligvis kunne gavne. Patienter med identiske symptomer har haft forskellig gavn af disse tilskud. En del har haft god gavn, i nogle tilfælde er der set en dramatisk forbedring. Nedenstående er en ufuldstændig liste over tilskud, der kan forsøges, men gør det i samråd med en læge.

Antioxidanter
Normalt medfører de biokemiske processer i mitokondries såkaldte respirationskæde ikke dannelse af ret mange frie radikaler, men ved mitokondriesygdom, hvor denne respirationskæde ikke fungerer normalt, vil mængden af frie radikaler øges, hvilket skader mitokondriet og dets processer yderligere. Inde i mitokondriet er der ingen reparationsmekanismer der kan reparere skader på mitokondrie-DNA og andet. Derfor er mitokondriet meget afhængig af, at der antioxidanter til stede der kan forhindre disse skader. Det har givet anledning til at forsøge med tilskud forskellige antioxidanter, men resultatet har kun givet mærkbare resultater i nogle tilfælde. De mest anvendte antioxidanter ved mitokondriesygdom er coenzym Q10, C-vitamin, E-vitamin og lipoinsyre.

Coenzym Q10
Q10 fungerer dels som en vigtig transportør af elektroner i den respirationskæde i mitokondriet, der producerer energi. Derudover har Q10 er vigtig funktion som antioxidant. Vi får vi noget Q10 fra kosten, men vi kan vi ikke spise os til den mængde Q10, som har bevist sin værdi i behandling af blandt andet hjertesygdom, hvor hjertet har manglet energi. Tilskud har også gavnet patienter i behandling med statinpræparater, hvor kroppens egenproduktion af Q10 var nedsat med energiunderskud til følge, ved Golfkrigssyndrom, hvor oxidativ stress havde nedsat mitokondriernes evne til at producere ATP, og det har også vist en række forbedringer hos patienter med mitokondriesygdom. Doseringen bør være relativt høj, dvs. 100 mg ubiquinon 2 -3 gange dagligt.

Carnitin
Der er en teoretisk mulighed for at tilskud af aminosyren carnitin kan hjælpe kroppen med at skille sig af med de overskydende stofskifteprodukter som hobes op, når energiproduktionen går i stå. Det skyldes, at carnitin hjælper med at transportere andre molekyler. Blandt andet hjælper det med at transportere langkædede fedtsyrer ind i mitokondrierne, hvor stoffet Q10 medvirker til at forbrænde dem, men det binder også stofskifteprodukter i cellerne og fragter dem ud, så de kan udskilles med urinen. Doseringen bør være 2 -3 g dagligt.

Andre relevante stoffer
K-vitamin kan i nogle tilfælde gavne. Ved et lavt iltindhold i blodet hjælper K-vitamin med overførsel af elektroner i respirationskæden der danner ATP.
Hele B-vitaminkomplekset, der består af otte vitaminer, understøtter mitokondriets energiproduktion på forskellig vis og hjælper med at fjerne skadelige stoffer fra mitokondriet.
Ophobning af mælkesyre kan behandles med bikarbonat. Der forskes også i tilskud af stoffet kreatinfosfat

Refs.
Kohls GG. Iatrogenic Drug and Vaccine-induced Mitochondrial Disorders. Global Research, May 06, 2015
Hesterlee  S. Mitochondrial disease in perspective symptoms, diagnosis and hope for the future. mitoresearch.org
Østergaard E, et al. Mitokondriesygdomme. UFL 2003;165(07): 663-8.
Marriage B. Coenzyme Q10 in the Treatment of Mitochondrial Disorders. www.fodsupport.org/pdf/CoQ10_article.pdf.
Depeint F, et al. Mitochondrial function and toxicity: Role of the B vitamin family in mitochondrial energy metabolism. Chem Biol Interact. 2006;163(1-2):94-112.

Klik her for at læse mere om tilskud til mitokondrierne

Kunsten at blive gammel

Senior couple at the beach with their dog

Ikke blot mennesker lever længere i dag. Det gør vores hunde også – og af de samme årsager. Både for mennesker og dyr gælder, at levetiden afhænger af genomet, men også af livsstil og ernæring.

Ifølge Danmarks Statistik kan børn der fødes i dag forvente at blive gennemsnitlig 78,5 år for drenge og 82,7 år for piger. Disse tal er på vej op. Det er derfor vores pensionsalder også stigende. Der er dog stadig lang vej til de 969 år, som Metusalem hævdes at være blevet, men med hjælp fra gamle og nye forsknings-resultater kan vi øge chancen betydeligt for en god og lang alderdom.

Anti-aging er metoder eller stoffer der bremser, forebygger eller vender ældningsprocessen. Udtrykket bruges somme tider også om rent kosmetiske forbedringer. Der er endnu ingen af de anti-aging metoder eller stoffer vi kender i dag, der synes at kunne forlænge vores livslængde til eksempelvis 150 år, men kan vi få nogle få, gode, ekstra år, har det jo også værdi.

Forskere har påvist en interessant sammenhæng mellem udseende og dødelighed. Det var et dansk tvillingestudie som fulgte 1826 tvillinger på 70 år og derover, som påviste en sådan sammenhæng. Studiet viste en klar tendens til, at tvillingerne med det ældste udseende også var dem, der døde først. Professoren bag studiet, Kaare Christensen, er i Jyllandsposten citeret for at sige, at det er bedre at være 75 og se ud som en 70-årig end omvendt.
Det er nok mest sandsynligt at antage at det er helbredet, der påvirker ens udseende end omvendt, så det er primært der, vi skal sætte ind.

Rejs dig op
Forskere fra Karolinska Universitetshospital har i samarbejde med en række universiteter i Sverige for nylig påvist, at en af de bedste anti-aging-teknikker også er den mest enkle. De har nemlig påvist, at jo mere vi står oprejst, desto bedre beskytter vi vores DNA.
Det handler om vores telomerer. Telomerer består af nogle tusinde, identiske basepar der sidder i forlængelse af kromosomerne og stabiliserer dem. Billedligt kan de sammenlignes med plasticenderne på snørebånd, der forhindrer, at de flosser. Men hver gang cellen deler sig, mister den en bid af sine telomerer. Det betyder, at cellen på et tidspunkt løber tør for telomerer, hvorefter den dør.
Korte telomerer er tidligere blevet knyttet til tidlig aldring, sygdom og tidlig død, omend det ikke er er blevet betragtet som en eksakt videnskab. Man kan sige, at jo bedre en celle er i stand til at vedligeholde og reparere sine telomerer, desto længere vil den leve.

Det de svenske forskere mere præcist opdagede var, at hvis vi sidder for meget ned, forkortes telomererne hurtigere, hvorimod det beskytter at stå på sine to ben. Det interessante var, at motion ikke syntes at have nogen indflydelse på telomerernes længde, hvilket selvfølgelig ikke nødvendigvis underkender motion som sundt og livsforlængende, blot at det sker af andre veje.

Hvor længe skal vi så stå op for at opnå den livsforlængende effekt? Det har sportsmedicineren Dr Mike Loosemore et svar på. Han skriver, at hvis man står op tre timer dagligt, fem dage om ugen, kan det forlænge livet med to år!

Fem enkle, livsforlængende regler
Andre studier har vurderet, at hvor vores genom er ansvarlig for ca. 25% af forskellen mellem individers forventede levealder, efterlader det de resterende 75% til faktorer, som vi i princippet selv kan regulere, hvis vi blot orkede.

I et engelsk studie fra 1979 blev 2235 mænd mellem 45-59 år bedt om at følge fem enkle regler:

  1. Lad være med at ryge
  2. Hold en normal kropsvægt (BMI mellem18-25)
  3. Motionér regelmæssigt (30 minutters gang eller tilsvarende, fem dage om ugen)
  4. Et kost med et lavt fedtindhold kombineret med fem stykker frugt og grønt hver dag
  5. Et moderat alkoholforbrug (max 21 genstande om ugen)

Mændene blev herefter fulgt i 30 år, hvor forskerne så på forskellige livstillsygdomme og dødsfald blandt deltagerne. Det viste sig, at kun 1% af mændene havde fulgt alle fem regler og 5% rapporterede, at de fulgte 4 af reglerne. Det synes dog at kunne betale sig at følge disse regler. Studiet viste nemlig, at efter 30 år havde de fem leveregler samlet set reduceret risikoen for at udvikle sukkersyge og karsygdom med 50% og risikoen for at dø af alle årsager med 60%. Der er lavet andre, tilsvarende undersøgelser, men denne er den længst varende. Det skal bemærkes, at den danske Sundhedsstyrelse ikke anbefaler over 14 genstande for mænd og 7 for kvinder.

Bliv gammel med coenzym Q10
Kosttilskud er et andet område, hvor forskning har peget på sandsynlige, livsforlængede effekter en række stoffer. Man kan sige at tilskud af alle næringsstoffer, som vi ikke får i optimal mængde, vil virke livsforlængende.
En af favoritterne blandt disse anti-aging-tilskud er Q10 eller ubiqinon. Omkring 95% af kroppens energiproduktion produceres af mitokonkrier i kroppens celler, hvor coenzym Q10 udgør en helt nødvendig bestanddel. Uden for kroppens celler fungerer Q10 som en væsentlig antioxidant. Vi ved at kroppens egenproduktion af Q10 falder fra vi er i starten af 20erne og resten af livet. En person på 77-81 år vil derfor kun have halvdelen af den mængde Q10 som var til rådighed som 21-årig. Spørgsmålet er, om det er årsagen til at vi ikke har nogen klippefast dokumentation for at nogen mennesker har opnået en højere alder end 122 år.

Rekordholderen
Den franske kvinde Jeanne Louise Calment har denne rekord. Hun blev122 år og 164 dage. Hun blev født den 21. februar 1875 og døde i Sydfrankrig den 4. august 1997. Hun levede ikke som en asket, men med mådehold. Hver dag drak hun et glas portvin og røg en enkelt cigaret, og så spiste hun en hel del chokolade.

Der findes faktisk rapporter om andre der har levet længere, men da der ikke foreligger fyldestgørende dokumentation for deres præcise alder, tæller de ikke med. Kun 19 personer er med sikkerhed blevet ældre end 114 år, ifølge tidsskriftet National Geographic 2012.

Bliznakov_graf

Dramatisk livsforlængelse med Q10
Musene i Q10-gruppen fik 50 mikrogram Q10 ugentligt som indsprøjtning. Kontrolgruppen fik saltvand. Graf efter Bliznakov 1981.

Gamle mus med Q10
Q10-forskeren Dr. Emile G. Bliznakov udførte nogle af de første anti-aging-forsøg med mus i starten af 1980erne. Dr. Bliznakov delte 100 midaldrende hvide mus (16 til 18 måneder gamle) op i to lige store grupper: Den ene gruppe fik ugentlige indsprøjtninger af Q10, mens den anden gruppe fik placebo i form af ugentlige indsprøjtninger med saltvand. Forsøget viste, at alle de mus der fik saltvandsindsprøjtninger døde inden otte måneder efter begyndelsen af eksperimentet, hvorimod musene der fik Q10 levede meget længere (op til 12 ekstra måneder). Den gennemsnitlige overlevelsestid blev således forlænget med 56 procent.

Q10 har ikke den samme livsforlængende effekt på mennesker. I så fald ville vores gennemsnitlige levealder  blive omkring 170 år, men tilskud af stoffet vil forlænge levealderen ved at kompensere for den nedgang i kroppens egenproduktion, som følger med stigende alder.
Forsøget var i øvrigt også interessant derved, at mus ikke naturligt bruger Q10 i deres stofskifte, men derimod Q9. På trods af det, har musene åbenbart også kunne udnytte Q10.
Midaldrende og ældre mennesker kan have gavn af 100 mg Q10 om dagen til et af dagens måltider.

Carnitin
Aminosyren L-carnitin er et vitaminlignende stof, der findes i næsten alle kroppens celler. Man kan sige, at stoffet samarbejder med Q10. Det er involveret i transport af fedtstoffer til de førnævnte mitokondrier, hvor fedtstoffer omsættes til energi. Ligesom med Q10 falder kroppens indhold af carnitin også med stigende alder. Særligt muskler og herunder hjertemusklen har brug for carnitin. I et studie gav man store doser, dvs. 4 g dagligt til en gruppe patienter som for nylig havde haft et hjertetilfælde. Der var også en kontrolgruppe, som ikke fik carnitin. I løbet af et år forbedrede carnitin-gruppen deres hjertefunktion og blodtryk. De fik færre hjerteanfald og hjertearytmier samt bedre værdier for indholdet af fedtstoffer i kroppen sammenlignet med kontrolgruppen. Dødeligheden var også levere i carnitingruppen: (1.2%, p < 0.005), mens dødeligheden i kontŕolgruppen var 12.5%.Der er ingen anbefalet daglig dosering af carnitin, men hvis midaldrende og ældre blot vil sikre en tilstrækkelig mængde, vil 500 mg dagligt forskudt for måltider sandsynligvis være tilstrækkeligt.

Refs.
Elwood P, et al.  Healthy Lifestyles Reduce the Incidence of Chronic Diseases and Dementia: Evidence from the Caerphilly Cohort Study.  PLoS ONE, 2013; 8 (12): e81877
Christensen K, et al. Perceived age as clinically useful biomarker of ageing: cohort study. BMJ. 2009;339:b5262.
Sjögren P, et al. Stand up for health—avoiding sedentary behaviour might lengthen your telomeres: secondary outcomes from a physical activity RCT in older people. Br J Sports Med. 2014;48(19):1407-9.
Bliznakov EG. Coenzyme Q10, the Immune System and Aging. Biomed. and Clin. Aspects of CoQ10, 1981;3:311-23.
Davini P, et al. Controlled study on L-carnitine therapeutic efficacy in post-infarction. Drugs Exp Clin Res. 1992;18(8):355-65.

Klik her for at søge mere info om hjælp til at leve længere

Svenske forskere: Q10 og selen øger ældres livskvalitet

Portrait of a senior woman making the victory sign

I den svenske KiSel-10-undersøgelse tog de ældre hver dag to kapsler med 100 mg coenzym Q10 og to tabletter med 100 µg selengær

Ældre mennesker, som tager tilskud af selen og coenzym Q10, kan foruden at halvere antallet af hjerte-karrelaterede dødsfald opnå langt bedre livskvalitet, undgå sygdom og have langt mere energi sammenlignet med de personer, som ikke anvender disse tilskudspræparater.

Da svenske forskere i 2012 offentliggjorde de forbløffende resultater af den såkaldte KiSel-10 undersøgelse i tidsskriftet International Journal of Cardiology, skabte nyheden overskrifter i medier over hele verden. Ved at give ældre mennesker en daglig kombination af selen og coenzym Q10 lykkedes det forskerne at reducere de ældres risiko for hjerte-karrelaterede dødsfald med 54%. Desuden styrkede det hjertemuskelfunktionen betydeligt. Forskerne bag undersøgelsen var selv ganske forbløffet over resultaterne, men historien slutter tilsyneladende ikke her.

Fik det bedre fysisk og psykisk
I en opfølgning eller sekundær analyse af datamaterialet fra det oprindelige studie lykkedes det for de samme forskere at påvise, at de ældre mænd og kvinder, som tog et dagligt tilskud af selen og coenzym Q10, tilbragte 13% færre dage på hospitalet sammenlignet med dem, der fik identiske snydepiller med inaktivt stof (placebo). Udover dette var livskvaliteten hos de selen- og coenzym Q10-behandlede højere, de klarede sig bedre fysisk, de var mere vitale og havde større psykisk overskud. Ved ganske enkelt at granske det statistiske materiale og anvende nogle andre statistiske metoder fandt forskerne frem til, at der var en række andre fordele ved at tage kombinationen af selen og coenzym Q10, som ikke var blevet observeret i den første undersøgelse.

Nøgleordet hedder prævention
Såvel den originale KiSel-10 undersøgelse som den sekundære opfølgning beviser tydeligt, at selen og coenzym Q10 er vigtige stoffer til forebyggelse af nogle af de problemer, som typisk rammer folk senere i tilværelsen, og som normalt kræver medicinsk behandling eller lægelig overvågning. Med forhøjet energi-niveau og forbedret hjertemuskelfunktion er ældre langt bedre rustet til at fortsætte med deres aktive livsstil, som i forvejen er en vigtig måde at holde kroppen i form på. Dette er ret beset nøglen til effektiv forebyggelse af fysisk og psykisk forfald.

 

Ref.
Johansson P, et al. Improved health-related quality of life, and more days out of hospital with supplementation with selenium and coenzyme Q10 combined. Results from a double blind, placebo-controlled prospective study. The Journal of Nutrition, Health & Aging. 01 Apr 2015.

Læs mere om den oprindelige KiSel-10-undersøgelse her

Klik her for at søge mere info om Coenzym Q10 og selen

Q10 giver energi og styrker hjertet – hvis du vel at mærke vælger et produkt med dokumentation

Pixabay_Supplements

Det er lidt af et lotteri at tage tilskud, som ikke kan dokumentere en effekt. Når det ikke fremgår af deklarationen, må man spørge producenten.

Markedet boomer med Q10 tilskud, og der henvises til de samme videnskabelige undersøgelser. Men du har slet ingen garanti for den positive effekt, med mindre du vælger selvsamme produkt som forskerne.

Hvad nytter det at købe en flot bil, hvis motoren er ringe eller ligefrem defekt, og hvad nytter det at købe tilskud, hvis indholdet er virkningsløst? I begge tilfælde kan det altså betale sig at være kritisk og se nærmere på kvaliteten.

Mange producenter hævder, at deres Q10-præparat er af ”højeste kvalitet” uden den mindste dokumentation eller garanti. For de fleste Q10-præparater på markedet indeholder typisk en blanding af Q10-krystaller og olie, som giver en dårlig optagelse, fordi krystallerne ikke opløses efter indtagelsen. I tilskud baseret på pulver kan optagelsen af Q10 for eksempel ligge under 1 %, og virkningen, eller mangel på samme, er også derefter.

I fremstilling af Q10-præparater af virkelig, højeste kvalitet, kræves det derfor, at råvaren har gennemgået en særlig olie- og varmebehandling, således at Q10-krystallerne opløses fuldstændigt til frie Q10 molekyler. Derved kan de frie Q10 molekyler let optages fra tarmen til blodbanen. Men det kan de færreste Q10-producenter dokumentere.

Halvering af hjertedød kræver effektivt Q10
De læger der forsker i Q10 kræver som en selvfølge, at der er dokumentation for et Q10-præparats optagelighed og ensartede kvalitet, når de skal undersøge effekten på energiniveauet, hjertet, præstationsevnen, levelængden og så videre.
Den banebrydende danske Q-SYMBIO-undersøgelse afslørede for eksempel, at Q10-tilskud næsten halverede risikoen for at dø af hjertesvigt, og deltagerne fik derudover en bedre livskvalitet. Når forskerne valgte at bruge et Q10 produkt fra firmaet Pharma Nord, var det netop fordi dette patenterede Q10-præparat sikrer en høj optagelighed i kroppen – herunder hjertet, som har en særlig stor energiomsætning.
Som forbruger i Danmark kan det godt være svært at finde rundt i junglen af Q10-tilskud. Firmaer som Biosym, Fitness Pharma, Wellvita samt mange andre producenter har deres eget Q10-produkt. Men ikke alle har dokumentation for, at produktet er aktivt og virksomt, derfor kan det godt betale sig at undersøge virksomhederne bag produkterne, samt deres dokumentation, inden man man vælger sit Q10-produkt.

Klik her for at søge mere info om Q10 og dokumentation

Hjertepatient undgik hjertetransplantation med Q10

Puls

Tilskud af Q10 har i flere videnskabelige undersøgelser vist at kunne styrke et svækket hjerte

I Familie Journalen kan man denne uge læse beretningen om 64 årige Max Buus, der for 27 år siden fik at vide, at han højst havde et halvt år tilbage at leve i medmindre han fik en hjertetransplantation. Da man ikke transplanterede hjerter i Danmark på det tidspunkt, var udsigterne for overlevelse ikke gode, men så kom Max med i et forsøg med Q10.

Pludselig en dag blev Max uforklarligt stakåndet blot af at gå op af en trappe eller løfte noget. På Rigshospitalet gav læger ham kun et sted mellem tre og seks måneder at leve i. Max’ såkaldte EF-værdi, der måler hjertets pumpefunktion var nede under 15. Hos raske mennesker ligger tallet mellem 55 og 75.

EF-værdien eller på dansk: Uddrivningsfraktionen, er et mål for den mængde blod der pumpes ud fra hjertet med hvert hjerteslag. Hvis EF-værdien går ned, kan kroppen til at begynde med kompensere for dette med forskellige tiltag, men på længere sig går det galt, og kroppens celler får for lidt ilt og næringsstoffer, hvilket kan blive livsfarligt.

Efter at have opbrugt de muligheder der var på det tidspunkt uden mulighed for at få et nyt hjerte, selv om han var fuldt kvalificeret til at få et, var Max begyndt at sige farvel til venner og familie og at få bragt sin økonomi i orden samt overveje, hvad han skulle bruge sin sidste tid til.

Q10 som forsøgsbehandling
Max’ redning kom helt uventet. På Rigshospitalets Hjertecenter havde overlæge Svend Aage Mortensen hørt om en amerikansk professor i biokemi, der anbefalede stoffet Q10 til patienter med nedsat pumpefunktion i hjertet. Så med tilladelse fra Sundhedsstyrelsen gik Dr. Mortensen i 1988 i gang med at ordinere Q10 på forsøgsbasis til nogle af Rigshospitalets hjertepatienter, heriblandt Max Buus, og det er han naturligvis lykkelig for i dag.

I de følgende måneder begyndte han gradvist at få det bedre. Hans stakåndethed og træthed blev reduceret, og i løbet af et år kunne han forsigtigt gå hele vejen op til sin lejlighed på fjerde sal uden at behøve at hvile på hver etage.

Max’ bemærkelsesværdige forbedring overraskede nogle af lægerne på Rigshospitalet. Efter et par år fik Max målt sin EF-pumpeværdi, som var steget til 25, og det niveau har holdt sig nogenlunde stabilt lige siden.

Coenzym Q10
Max fik ordineret et Q10-præparat der var godkendt som lægemiddel, det samme præparat som blev anvendt i den store Q-symbio-undersøgelse der viste, at patienter med kronisk hjertesvigt reducerede risikoen for at dø af deres hjertesygdom med hele 43%, og samtidig oplevede de væsentligt færre gener af deres sygdom.

Ref.
Famile Journal 10/2015

Klik her for at søge mere info om Q10 og hjertesvigt

Den perfekte hjertemedicin?

Pixabay_Experiment

Q10 er et meget sikkert stof, selv i høj dosering

Et stærkt hjerte er afgørende for helbredet, og det er netop mangel på pumpekraft, som bevirker, at hjertesvigt-patienter forfalder så hurtigt. I årtier har digoxin været det hyppigst anvendte hjertestyrkende medikament, men en ny undersøgelse har kastet lys på et helt nyt stof, som er særlig interessant, fordi det sænker dødeligheden, styrker hjertet og tilsyneladende ikke har bivirkninger.

Hjertet er vores ubetinget vigtigste organ, eftersom det forsyner hele kroppen med blod og ilt. Hjertemusklen kræver enorme energi-mængder for at kunne trække sig rytmisk sammen dag og nat hele livet. Folk med hjertesvigt går relativt hurtigt i fysisk forfald, netop fordi deres hjerte ikke kan klare sin opgave. Af den grund behandler man dem med såkaldte inotrope lægemidler, som er medikamenter, der indvirker på muskelsammentrækning, navnlig i relation til hjertemuskulaturen. Positive inotrope lægemidler får hjertet til at trække sig sammen med større kraft, hvorimod negative intrope lægemidler gør det modsatte og får hjertet til at slappe af. Ifølge de gældende amerikanske og europæiske retningslinier for behandling af hjertesvigt er digoxin det eneste positive inotrope lægemiddel, som kommer i betragtning, eftersom det ikke øger dødeligheden og i realiteten mindsker de hospitalsindlæggelser, som en forværring af hjertesvigtssymptomerne normalt ville føre til.

En helt ny brik
I mellemtiden er der sket det interessante, at der er en helt ny brik i spil. Det drejer sig om et naturligt stof, coenzym Q10, som har vist at kunne styrke hjertemusklen samtidig med at mindske risikoen for hjerte-relateret dødelighed. I den nyligt offentliggjorte Q-Symbio undersøgelse af coenzym Q10 som behandling ved hjertesvigt, der gav overskrifter i hele verden, så man, hvordan dette naturligt forekommende, vitamin-beslægtede stof reddede liv og gav svækkede hjerter deres styrke igen. Der var 43% færre hjerte-relaterede dødsfald blandt de forsøgsdeltagere, som tog 3 x 100 mg coenzym Q10 (Myoqinon) dagligt sammenligned med dem, der fik identiske snydekapsler med inaktivt stof (placebo). Derudover var en massiv reduktion i antallet af hospitalsindlæggelser i Q10-gruppen.

Skal anbefalingerne ændres?
Det store spørgsmål er, om denne undersøgelse er tilpas solid til at danne grundlag for en ændring af de nuværende retningslinier for behandling af hjertesvigt. Overlæge, dr. med., Svend Aage Mortensen, hjertelæge fra Hjertecentret på Rigshospitalets Kardiologiske Afdeling, som stod i spidsen for Q-Symbio, har kigget nærmere på dette og fremhæver den dokumenterede effekt og høje sikkerhed som nogle af de vigtigste fordele ved coenzym Q10.   Ligeledes fremhæver han, at hvor digoxin har en begrænset sikkerhedsprofil, er coenzym Q10 et sikkert stof og kan bedst beskrives som et indirekte positivt inotropt lægemiddel på grund af stoffets evne til at genskabe energiomsætningen i mitokondrierne. Dette fører til forbedret hjertemuskelfunktion og positivt udfald i forbindelse med hjertesvigt. Sådan skrev Dr. Mortensen i en opfølgningsartikel til hans undersøgelse (1).

Mange gode argumenter
Der synes at være mange gode argumenter for at introducere coenzym Q10 som et supplement til den konventionelle behandling af hjertesvigt, især med tanke på stoffets sikkerhed og virkning. Spørgsmålet er, om disse fordele overskygges af en af Q-Symbios kritikpunkter, nemlig det relativt lave antal forsøgsdeltagere (420 ialt)?
For at svare på det spørgsmål har Dr. Mortensen vendt blikket tilbage i tiden til 1987, hvor ACE-hæmmeren enalapril blev medtaget i de nye retningslinier for behandling af hjertesvigt. Det videnskabelige grundlag for at inkludere dette lægemiddel i hjertesvigt-behandlingen var en undersøgelse med 253 deltagere. Hvis dette kunne få læger til at ændre anbefalingerne for næsten 30 år siden, burde et veludført forsøg med 420 deltagere kunne gøre det samme idag, skulle man mene.

Ref.
1) Mortensen SA, et al. The mitochondria in heart failure: a target for coenzyme Q10 therapy? Clin Pharmacol Ther. 2014;96(6):645-7.

Hvad siger andre kardiologer?

Q-Symbio undersøgelsen er blevet modtaget med stor interesse hos hjertelæger. Her er et udpluk af de udtalelser, som nogle er kommet med:

 

Professor Franklin Rosenfeldt, Kardiolog, Hjertekirurgisk Afdeling, Monash University at The Alfred in Prahran, Melbourne, Australien:
“Jeg føler mig overbevist om, at denne banebrydende undersøgelse vil tilskynde kardiologer til at føje CoQ10 til den medicinske standarbehandling”
 
Steen Stender, forsker i hjertesygdom og overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling på Gentofte Hospital:
”Undersøgelsen giver anledning til seriøst at overveje at supplere retningslinierne for behandling af hjertesvigt-patienter. Jeg forudser, at Q10-tilskud med tiden bliver gængs behandling på verdensplan for disse patienter.”
(Morgenavisen Jyllands-Posten, fredag den 10. oktober 2014)

 

Kristian Thygesen, overlæge, professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital
”Resultat er opmuntrende og peger mod en mulig fremtidig behandling. Så det er bestemt godt nyt til folk, der oplever hjertesvigt. Men resultatet skal sandsynligvis bekræftes med et større studie, hvis Q10 skal blive en del af de internationale retningslinier og standarbehandlingen af patienter med hjertesvigt.”
(”Kosttilskuddet Q10 forlænger hjertepatienters liv”, www.videnskab.dk, 8. november 2014)

Klik her for at søge mere info om Q10 og hjertesvigt!

Q10 sænker risikoen for demens

Pixabay_elders

Japanske forskere peger på en mulig sammenhæng mellem et lavt indhold af coenzym Q10 i kroppen og en øget risiko for at udvikle demens.

Japanske forskere har i en videnskabelig undersøgelse for første gang kunnet vise, at der er en stærk sammenhæng mellem et højt indhold af coenzym Q10 i blodet og en lav risiko for at udvikle demens og omvendt.

Forskningsresultatet kommer fra Doktor Yamagishi og kolleger fra Japans Universitet i Tsukuba, som anvendte data fra 6000 midaldrende japanere i alderen mellem 40 og 69 år.
Forskerne tog initiativ til dette studie ud fra den hypotese, at fordi coenzym Q10 har markante antioxidant-virkninger, burde et højt Q10-niveau kunne sænke risikoen for at udvikle demens og omvendt.

Studier på dyr har tidligere vist en potentiel, gavnlig virkning af Q10 på kognitive funktioner, men på mennesker er der ikke tidligere set klare virkninger af Q10 på hjernens kognitive funktion.

I det nye studie anvendte forskerne data fra en igangværende undersøgelse, hvor man dels havde screenet beboerne i en kommune for demens, men også målt deres indhold af Q10 i blodet. Ud af 6000 personer udvalgte forskerne 65 midaldrende demente som var blevet regelmæssigt undersøgt mindst fem år før de fik diagnosen demens. Det blev sammenlignet med 130 kontrolpersoner af tilsvarende alder, køn og data.

Alzheimers syge hæmmer mitokondrierne
Tidsskriftet Atherosclerosis der bringer artiklen, har desuden en kommentar skrevet af kardiologen Dr. Momiyama fra Tokyo Medical Center, som supplerer med den oplysning, at patienter med demenssygdommen alzheimers har et forøget niveau af oxidativ stress i hjernen, der forårsager ophobning af et protein kaldet amyloid-beta, som er karakteristisk i Alzheimer-patienters hjerner. Amyloid-beta hæmmer de energiproducerende mitokondriers funktion og forårsager oxidativ stress.

Andre mangler
Dr. Momiyama nævner desuden, at tidligere undersøgelser af demente har vist signifikant lavere niveauer af vitamin C, -E og betacaroten end hos kontrolgrupper.

Konklusion
Forskerne kan konkludere, at der er en stærk sammenhæng mellem et højt indhold af Q10 i blodet og en lav risiko for at udvikle demens og omvendt. Denne sammenhæng er stærkest hvis man ikke tidligere har haft et slagtilfælde. De slutter med at konkludere, at selv om deres resultat bør bekræftes af yderligere undersøgelser, tyder det på, at Q10 kunne være en betydningfuld faktor i forebyggelsen af demens.

Refs.
Yamagishi K, et al. Serum coenzyme Q10 and risk of disabling dementia: The Circulatory Risk in Communities Study (CIRCS). Atherosclerosis. 2014;237(2):400-3.
Momiyama Y. Serum coenzyme Q10 levels as a predictor of dementia in a Japanese general population. Atherosclerosis. 2014;237(2):433-4.

Om Coenzym Q10
Kroppens producerer selv coenzym Q10, som dels er nødvendigt for cellernes energiproduktion, men som også fungerer som en vigtig, fedtopløselig antioxidant. Da kroppens egenproduktion falder med alderen, vil gamle mennesker ofte kun have halvt så meget Q10 til rådighed, som da de var unge.

Om demens
Demens er en sygdom i hjernen, der er karakteriseret ved ekstraordinære, svækkede mentale færdigheder. Demens rammer oftest personer over 65 år, men demens kan ses helt ned i 40-50 års alderen.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik menes 90.000 danske at lide af demens. Herudaf er de 3.000 under 65 år. Antallet af personer med demens antages at ville stige i de kommende år.

Klik her for at søge mere info om Q10 og ældre!

Opdagelsen af Q10

Q10_Flowers

Coenzym Q10 er blomstret op fra at være et ukendt stof i et reagensglas til et veldokumenteret kosttilskud og lægemiddel.

Opdagelsen af coenzym Q10 skete ikke ved en tilfældighed, men var derimod resultatet af en lang række målrettede undersøgelser, hvor forskere forsøgte at forstå den cellulære mekanisme, der producerer den livsnødvendige energi i vores celler.

I 1954 var professor R.A. Morton og medarbejdere fra Storbritannien på sporet af et mystisk fedtopløseligt stof, som han og hans kolleger havde fundet overalt i animalsk væv som for eksempel i hestetarm og rottelever samt i svin. De var i stand til at bestemme stoffets bølgelængde, og at det var et fedtopløseligt, betacaroten-lignende stof, men det lykkes dem ikke at identificere stoffet fuldt ud.

Det gådefulde gule stof i køleskabet
Tre år senere i 1957 var en gruppe forskere fra Wisconsin University i gang med at undersøge cellers energiproduktion. De arbejdede blandt andet med mitokondrier udvundet af oksehjerter, som både var store og billige. En af forskerne var biokemiker og assisterende professor Frederick Crane, som bemærkede nogle gule krystaller i et reagensglas med et stof, der var udvundet af disse oksehjerte-mitokondrier, som var blevet opbevaret i et køleskab. Han besluttede sig for at undersøge disse krystaller nærmere. Ved at bruge en teknik kaldet absorptionsspektroskopi konkluderede han, at det ukendte stof måtte være et quinon, hvilket ikke gav meget mening på det tidspunkt, idet man antog, at det kun var planter, der indeholdt quinoner.
I dag ved vi, at quinoner er en gruppe almindeligt forekommende biologiske stoffer med egenskaber knyttet til kroppens energiproduktion. For eksempel er K-vitamin også et quinon.

Test_tube

Hvad var de ukendte, gule krystaller i reagensglasset?

 Et missing link i energiproduktionen
For at få en bekræftelse på at hans analyse var korrekt, sendte Crane en prøve af stoffet til biokemikeren Karl Folkers og hans kolleger hos Merck, Sharpe og Dohmes labotorium i New Jersey. Deres analyse bekræftede, at stoffet faktisk var en quinon, og det lykkedes dem også at identificere stoffets kemiske struktur til 2,3, dimethoxy-5-methyl-6-decaprinyl-1,4-benzoquinon, et forholdsvis stort og aflangt molekyle – en slags ”missing link” i cellernes energiproduktion. Denne opdagelse blev rapporteret af Dr. Donald E. Wolf og Karl Folkers i 1958, men det er professor Crane der har æren af at have opdaget det stof, der senere blev kendt som Q10.

På det tidspunkt må det være blevet klart for professor Morton og hans kolleger, at det mystiske stof han havde forsøgt at identificere for år tilbage, nu var blevet identificeret af andre. Han foreslog navnet ubiquinon, som en sammentrækning af det engelske “ubiquitous quinone”, der kan oversættes med det allestedsnærværende quinon, idet hans forskning havde vist, at de fandtes i mange forskellige vævstyper.

1960erne – Q10 benyttes terapeutisk for første gang
Det tog ikke Karl Folkers og hans personale langt tid at finde ud af, hvordan man fremstiller en syntetisk udgave af det stof, han havde fået fra Dr. Crane. De kaldte stoffet coenzym Q10 og for nemheds skyld blot Q10. Karl Folkers kaldte det blot Q. Bogstavet Q kommer fra den qinonring, der sidder for enden af molekylet, og tallet 10 henviser til de 10 isoprenenheder, som er påhæftet qinonringen.

I starten af 1960erne begyndte man at interessere sig for mulige terapeutiske virkninger af Q10.

I øvrigt var professor Yamamura fra Japan den første til at benytte coenzymer mod kronisk hjertesvigt. Det skete allerede i 1965, men han brugte først det beslægtede Q7 og to år senere Q10 mod hjertesvigt.

1970erne – masseproduktion og en Nobelpris
In 1972 var den italienske Q10-forsker Dr Gian Paolo Littarru i samarbejde med Karl Folkers i stand til at vise, at personer med hjertesygdom har et lavt indhold af coenzym Q10.

I 1974 lykkedes det en japansk virksomhed at udvikle en fermenteringsproces, således at de kunne fremstille rent Q10 i store mængder, der er identisk med det Q10, som kroppen selv danner. Det dannede grundlag for, at Q10-produkter ville kunne fremstilles billigere end før, og det fremmede forskningen i og afprøvningen af Q10 på mennesker.

I 1978 modtog Peter Mitchell Nobelprisen i kemi for sin beskrivelse fra 1961 af den Q10-afhæn-gige energitransport i levende organismer.

Nogle år senere, i 1978 fik den engelske biokemiker Peter Mitchell Nobelprisen for at beskrive den meget komplicerede proces hvormed celler producerer energi, en proces hvori coenzym Q10 har en helt afgørende, vigtig funktion som elektrontransportør i mitokondriernes indre membraner. En proces der ender op med stoffet adenosintrofosfat (ATP), som er kemisk bundet energi.

1980erne – massiv forskning i Q10
1980erne var et årti med stor interesse for Q10. Man havde nu i flere år haft adgang til Q10 i en farmaceutisk kvalitet, og der blev udført rigtig mange forskningsprojekter med stoffet. Man var blevet i stand til at måle mængden af Q10 i både blod og kropsvæv. Indsigten i Q10s rolle i kroppen var også blevet meget større, og det var blevet klart, at udover dets funktion i kroppens energidannelse fungerede Q10 også som en meget effektiv antioxidant.
I 1985 udførte Dr. Per Langsjoen fra USA den første dobbelt-blindede undersøgelse, som viste, at Q10-tilskud havde en markant virkning på hjertesygdom, samme år som hans søn Peter Langsjoen begyndte sin karriere som kardiolog og Q10-forsker.

1990erne – alment tilgængelig som tilskud
I 1990erne bliver Q10 alment tilgængeligt som kosttilskud. Flere videnskabelige undersøgelser viser en gunstig effekt af Q10 mod en række sygdomme, og man har observeret lavt Q10-indhold i mange forskellige typer af kræftvæv. Dette billede var dog ikke entydigt, idet der også blev fundet tumorer med et højt indhold af Q10. En mindre undersøgelse med høje doser Q10 rapporterer om vellykket, supplerende behandling af brystkræft.

Q10 bliver skrevet ind i lærebøger om kroppens funktioner.

Karl_Folkers

Karl Folkers store interesse i Q10 forblev usvækket fra hans første møde med stoffet og livet ud.

Livslang interesse for Q10
Karl Folkers havde meget tidligt indset, hvor vigtige disse coenzymer er for al liv, da det er så grundlæggende for cellernes energiproduktion. Han så også Q10s potentiale indenfor sygdomsforebyggelse, og hans interesse for dette stof holdt resten af hans liv. Han var også meget kritisk overfor mange Q10-produkter, som han anså for at have en meget ringe optagelighed, især Q10 i pulverform. Selv anbefalede han Q10 opløst i olie.
Han modtog en række forskellige priser i løbet af sin karriere for sin forskningsindsats i blandt andet Q10. Han døde i 1997 i en alder af 91 år.

År 2000+ – Gennembrud for Q10 i hjertebehandling
Men hvorfor er Q10 ikke indført for lang tid siden som behandling af hjertesygdom, kunne man spørge? Det skyldes dels mangel på store, velkontrollerede, videnskabelige undersøgelser af Q10 mod denne type sygdom, og så har det nok også spillet ind, at der ikke kan tages patent på et naturligt stof som Q10, hvilket er både godt og skidt. Det er godt, at der ikke kan tages patent på naturligt forekommende stoffer, men skidt, når det ikke tilskynder til nødvendig forskning i disse stoffer.

KiSel-10 – Q10 gavner raske, ældre
Alligevel er 2012 og 2014 blevet vigtige milepæle i historien om Q10. Det skyldes offentliggørelsen af to store, velkontrollerede, videnskabelige undersøgelser med Q10. Den første fra 2013 hedder KiSel-10. Den viser, at længere tids tilskud med Q10 og selen nedsætter raske ældres risiko for at dø af hjerte-karsygdom med over 50% i forhold til dem, der ikke indtager disse tilskud.

Q-SymbioQ10 gavner hjertesyge
Den anden undersøgelse fra 2014 hedder Q-Symbio. Den viser, at når man giver svært hjertesyge patienter en høj dosis Q10 (Myoqinon, 300 mg/dag) oven i deres normale behandling, reduceres deres risiko for at dø af hjertesygdom med 43%. Samtidig mindskes deres risiko for at dø af andre årsager med 42% i forhold til dem, der ikke får Q10. Det er forskningsresultater, der er så markante, at de har givet genlyd verden over og sandsynligvis vil bane vejen for en meget mere fremtrædende rolle for Q10 i sygdomsforebyggelse og behandling i fremtiden.
Ref.

  1. Festenstein GN, et al. A constituent of the unsaponifiable portion of animal tissue lipids (λmax. mμ.) Biochem J. Apr 1955; 59(4): 558–66.
  2. Crane FL. Discovery of ubiquinone (coenzyme Q) and an overview of function. Mitochondrion. 2007;7 Suppl:S2-7.
  3. Littarru GP , Ho L , Folkers K. Deficiency of CoQ10 in human heart disease. Int J Vitam Nutr Res 1972; 42: 291-5.
  4. Folkers K, et al. Activities of vitamin Q10 in animal models and a serious deficiency in patients with cancer. Biochem Biophys Res Commun. 1997;234(2):296-9.
  5. Lockwood K, et al. Progress on therapy of breast cancer with vitamin Q10 and the regression of metastases. Biochem Biophys Res Commun. 1995;212(1):172-7.
  6. Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6.
  7. Mortensen SA, et al. The Effect of Coenzyme Q10 on Morbidity and Mortality in Chronic Heart Failure. Results From Q-SYMBIO: A Randomized Double-Blind Trial. JCHF. 2014. E-pub ahead of print.
Klik her for at søge mere info om Q10