Håb for ufrivilligt barnløse

Stock_Pregnant_Woman

Opfyldelsen af barnløse pars mest brændende ønske kan i mange tilfælde gå i opfyldelse med hjælp fra et dagligt tilskud af vitale næringsstoffer. Først og fremmest selen og Q10.

Der kan være mange årsager til, at par ikke kan få børn, og det lave fødselstal i Danmark kan langt fra forklares med, at kvinderne har for travlt med karrieren og venter med at få børn, til de bliver så gamle, at deres frugtbarhed er faldet markant. En tidligere anvendt tommelfingerregel siger, at problemet med barnløshed i 1/3 af tilfældene ligger hos kvinden, en anden tredjedel hos mændene og den sidste tredjedel ligger hos manden og kvinden i fællesskab eller skyldes ukendte årsager, hvilket alt i alt gør mandens ansvar meget aktuelt.

Den dårlige sædkvalitet
Det bringer os frem til den meget almindelige årsag til ufrivillig barnløshed, som er dårlig sædkvalitet. Det drejer sig om en femtedel af danske, unge mænd, som har meget vanskeligt ved at kunne få børn af denne årsag. For 60 år siden producerede mænd omkring 50% flere sædceller, end de formår i dag. Siden da er det gået ned af bakke, også med antallet af normale sædceller samt deres motilitet, altså sædcellernes evne til at svømme eller bevæge sig fremad. De seneste år har sædkvaliteten stabiliseret sig på et lavt niveau efter at have været den dårligste sammenlignet med en række andre lande som for eksempel Finland, men også i Finland er sædkvaliteten faldet, og det forlyder, at den nu er nær samme lave niveau som i Danmark.

Ufrivillig barnløshed defineres som en manglende evne til at blive gravid ved regelmæssig ubeskyttet samleje igennem to år.


Hormonforstyrrende stoffer

Årsagen til danske mænds lave sædkvalitet gennem efterhånden mange år har været uvis, men hormonforstyrrende stoffer har længe været på listen over hovedmistænkte. Først i 2014 lykkedes det  forskere fra Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion i samarbejde med det tyske forskningsinstitut Caesar i Bonn at vise, at kemikalier i en række industriprodukter skader sædcellernes funktion.
Forskerne peger på stoffer, der findes i eksempelvis solcremer, visse blødgørere og det antibakterielle stof triclosan, som har hormonforstyrrende virkninger der skader sædkvaliteten, men der kan meget vel vise sig at være mange andre syndere.

Hvad kan man selv gøre?
Særligt to stoffer har hver for sig men især i kombination vist gode resultater i videnskabelige undersøgelser. Det drejer sig om selen fra selengær samt coenzym Q10. Denne kombination har ikke alene vist sin effekt mod kronisk hjertesvigt, den kan også ”trylle”, når det gælder sædkvalitet.

Selen modvirker mutationer
Som mange vil vide, er Danmark et lavselenområde, hvilket medfører at mange danskere ligger tæt ved grænsen for selenmangel eller har decideret selenmangel. Det er et problem ikke mindst for sædkvaliteten. Selenafhængige enzymer beskytter sædcellerne mod skader, der kan medføre mutationer i den meget sårbare fase under deres udvikling, og de indgår i cellestrukturen.  Sædceller er desuden følsomme over for selenmangel, da selen indgår i proteinstoffer i sædcellens hale. Selenmangel kan medføre deforme eller svækkede sædceller med nedsat bevægelighed. I en undersøgelse, hvor der blevet givet tilskud med 100 mikrogram selengær dagligt, var sædkvaliteten forbedret hos 56% af forsøgsdeltagerne.

Sædceller

Illustration der belyser hhv. normale og abnorme sædtal samt normal og abnorm morfologi og motilitet.

Coenzym Q10 fremmer bevægeligheden
En anden antioxidant, der ligeledes har vist gode resultater på sædkvaliteten, er coenzym Q10, som i øvrigt samvirker med selen i kroppen. Der dannes en relativt stor mængde Q10 i testiklerne, og sædcellernes midterste del indeholder mange mitokondrier med store mængder Q10, som er nødvendig for sædcellernes energikrævende piskebevægelser, når de bevæger sig fremad. Hos nogle ufrugtbare mænd er Q10-indholdet betydeligt lavere end hos normale mænd. En række åbne og kontrollerede undersøgelser har fundet en forbedring af skader på cellemembraner (lipid peroxidation), skader på DNA, inflammation samt på sædfunktionen efter Q10-tilskud. I en videnskabelig undersøgelse fik 212 infertile mænd et dagligt tilskud på 300 mg Q10. Det øgede antallet af sædceller, deres motilitet samt evne til at trænge ind i ægget, men en lavere dosering ville sandsynligvis også kunne gøre det.

Hvad er normal sædkvalitet?

Her er, hvad Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i dag stiller af minimumskrav til normal sædkvalitet:

  • Mindst 2 ml sæd.
  • Mindst 20 mio. sædceller per ml sæd.
  • Mindst halvdelen af sædcellerne i prøven skal bevæge sig
  • Mindst 4% (efter de strikte kriterier) skal have normalt udseende (morfologi)

Kilde: Netdoktor


Andre nyttige tilskud

Carnitin
Undersøgelser har vist, at tilskud af denne aminosyre forbedrer sædcellernes motilitet. Man tager et par gram – i nogle tilfælde har man taget tre gram – om dagen forskudt for måltider.

Zink
At have tilstrækkeligt zink er af afgørende betydning for fertiliteten. Zink indgår i dannelsen af sæd, i celledelingen, i dannelse af DNA og har derudover en vigtig funktion som antioxidant. Mangler man zink, går det ud over sædkvaliteten og dermed fertiliteten. Da sæd indeholder meget zink, mister mænd store mængder zink i takt med deres sexuelle aktivitet. Et fornuftigt tilskud af zink er i størrelsesorden 15 mg dagligt.

D-vitamin
Mange har for lavt D-vitamin i Danmark, især om vinteren og om foråret, hvor eventuelle depoter dannet af sommerens sol er brugt op. Forskning har vist, at også sædceller har brug for D-vitamin. D-vitaminmangel svækker sædcellernes motilitet og medfører færre normalt udseende sædceller. For at være sikker på niveauet af D-vitamin skal det målet i en blodprøve. Det optimale niveau af D-vitamin i blodet ligger mellem 80-150 nmol/l.

Pycnogenol
Dette patenterede bark-ekstrakt er meget velundersøgt, og dets indhold af mange forskellige plantestoffer har vist sig virkningsfuldt mod mange forskellige helbredsskavanker. I en undersøgelse fik mænd med nedsat sædkvalitet 200 mg pycnogenol dagligt i tre måneder. Deres sæd blev analyseret før og efter behandlingen for blandt andet sædtal, motilitet og morfologi før og efter den naturlige ændring der sker med sædcellens hoved, som muliggør at det kan trænge ind i ægget. Resultatet viste, at sædcellernes moforlogi forbedredes med 38% og en mannose-receptor-analyse, som forudsiger befrugtningschancen, blev forbedret med 19%

Sex og sædceller
Det kræver blot en enkelt sædcelle at gøre en kvinde gravid, men i praksis ser vi, at jo færre sædceller en mand producerer, desto sværere har kvinden ved at blive gravid. Generelt øges antalles af sædceller væsentligt, hvis der går nogle dage mellem sædtømningerne, men går der for lang tid mellem sædtømningene bliver sædcellerne mindre virile. Antallet af sædceller øges også jo mere seksuelt ophidset manden bliver. Altså: Kedelig sex = færre sædceller. Sædtallet er dog ikke alt. Motiliteten er også vigtig, idet relativt få sædceller med en høj liniær fremdrift godt kan kompensere for et lavt antal. Hos mænd med normal sædkvalitet er chancen for, at de gør deres partner gravid størst, hvis de har sex med 2-3 dages mellemrum. Hos mænd med nedsat sædkvalitet derimod, kan hyppigere sex anbefales.

I 2009 undersøgte den australske læge, Dr David Greening118 mænd med ekstraordinært mange DNA-skader i deres sæd. Mændene blev bedt om at have sædudløsning hver dag i en uge. På undersøgelsens 7. dag blev mændenes sæd evalueret. Selv om antallet af sædceller faldt fra 180 mio. til 70 mio. i løbet af ugen ugen, var mændene stadig inden for normalområdet. Greening opdagede, at 81% af mændene opnåede et fald af DNA-skader i deres sæd på12%, mens 19% af mændene fik en stigning i DNA-skader på gennemsnitlig 10%. De hyppige sædafgange nedsætter tilsyneladende mængden af beskadiget DNA i sædcellerne, men det kræver større forsøg at bekræfte disse tal, og sex hver dag er heller ikke optimalt for alle og slet ikke i mere end en uge af gangen.

Sædcelle

Normal sædcelle med hovede, en midtsektion med energiproducerende mitokondrier efterfulgt af den lange hale, hvis piskebevægelser bringer sædcellen fremad. Hvis vi lever usundt og mangler vigtige næringsstoffer, rammes sædkvaliteten.
Det er kun hovedet med mandens DNA der gennem-trænger ægget. Mitokondrierne i midtsektionen med deres eget DNA kommer ikke med ind. Derfor arver vi kun mitokondrie-DNA fra vores mor.

Kaffe
Man kan godt frede sin morgenkaffe og derudover nøjes med kaffe i mindre mængde uden at skade sin sædkvalitet mærkbart, men der er dokumentation for, at store mængder, dvs. 800 g koffein eller syv kopper og derover nedsætter sædkvaliteten.

Tobak
Tobaksrøg forringer i høj grad sædkvaliteten. Dvs. både aktiv og passiv rygning. Selv om man ryger mindre end fem daglige cigaretter, er det nok til at svække sædcellernes evne til at fæstne sig på kvindes æg. Derudover er det generelt dårligt for blodkredsløbet, og så indeholder tobaksrøg store mængder at tungmetallet cadmium som har en meget lang halveringstid i kroppen og som optager pladsen for mineralet zink, som har betydning for sædkvaliteten.
Også ”fjolletobak”, altså hash, svækker sædkvaliteten, idet det aktive stof tetrahydrocannabinol nedsætter sædcellernes iltomsætning.

Alkohol
En dansk undersøgelse har vist, at selv en lav indtagelse på fem genstande om ugen forringer sædcellernes morfologi, dvs. deres størrelse og form og nedsætter sædtallet (mængden af sædceller). Det påvirker også kroppens produktion af kønshormoner.

Overvægt, fedme og østrogener
Man kan drage en parallel mellem overvægtige mænd og dårlig sædkvalitet. De tidligere nævnte østrogenlignende stoffer, de såkaldte xenoøstrogener i miljøet spiller sandsynligvis en rolle ved både at bidrage til mænds overvægt og deres dårlige sæd.
Forskere har fundet, at blandt normalvægtige mænd havde 24% en lav sædkvalitet og 2,6% havde ingen levedygtig sæd. Blandt de overvægtige mænd havde 25,6% en lav sædkvalitet og 4,7% havde ingen levedygtig sæd. Af de mænd der var fede havde 32,4% en lav sædkvalitet og 6,9% havde ingen levedygtig sæd.

Så kom bare i gang, mænd!

Refs.
Schiffer C, et al. Direct action of endocrine disrupting chemicals on human sperm. EMBO reports 2014;15(7):758–65.
Colagar AH, et al. Zinc levels in seminal plasma are associated with sperm quality in fertile and infertile men. Nutr Res. 2009;29(2):82-8.
Scott R, et al. The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. Br J Urol. 1998;82(1):76-80.
Balercia G, et al. Coenzyme Q10 treatment in infertile men with idiopathic asthenozoospermia: a placebo-controlled, double-blind randomized trial. Fertil Steril. 2009;91(5):1785-92.
Mancini A, et al. An update of Coenzyme Q10 implications in male infertility: biochemical and therapeutic aspects. Biofactors. 2005;25(1-4):165-74.
Safarinejad MR. Efficacy of coenzyme Q10 on semen parameters, sperm function and reproductive hormones in infertile men. J Urol. 2009;182(1):237-48.
Wong WY, et al. Effects of folic acid and zinc sulfate on male factor subfertility: a double-blind, randomized, placebo-controlled trial. Fertil Steril. 2002;77(3):491-8.
Jensen TK, et al. Habitual alcohol consumption associated with reduced semen quality and changes in reproductive hormones; a cross-sectional study among 1221 young Danish men. BMJ Open 2014;4:e005462.
Sermondade N, et al. Obesity and increased risk for oligozoospermia and azoospermia. Arch Intern Med. 2012;172(5):440-2.
Costa M, et al. L-carnitine in idiopathic asthenozoospermia: a multicenter study. Italian Study Group on Carnitine and Male Infertility. Andrologia. 1994;26(3):155-9.
Roseff SJ. Improvement in sperm quality and function with French maritime pine tree bark extract. J Reprod Med. 2002;47(10):821-4.
Blomberg Jensen M, et al Vitamin D is positively associated with sperm motility and increases intracellular calcium in human spermatozoa. Hum Reprod. 2011;26(6):1307-17.

Klik her for at søge mere info om hjælp mod dårlig sædkvalitet

Opdagelsen af Q10

Q10_Flowers

Coenzym Q10 er blomstret op fra at være et ukendt stof i et reagensglas til et veldokumenteret kosttilskud og lægemiddel.

Opdagelsen af coenzym Q10 skete ikke ved en tilfældighed, men var derimod resultatet af en lang række målrettede undersøgelser, hvor forskere forsøgte at forstå den cellulære mekanisme, der producerer den livsnødvendige energi i vores celler.

I 1954 var professor R.A. Morton og medarbejdere fra Storbritannien på sporet af et mystisk fedtopløseligt stof, som han og hans kolleger havde fundet overalt i animalsk væv som for eksempel i hestetarm og rottelever samt i svin. De var i stand til at bestemme stoffets bølgelængde, og at det var et fedtopløseligt, betacaroten-lignende stof, men det lykkes dem ikke at identificere stoffet fuldt ud.

Det gådefulde gule stof i køleskabet
Tre år senere i 1957 var en gruppe forskere fra Wisconsin University i gang med at undersøge cellers energiproduktion. De arbejdede blandt andet med mitokondrier udvundet af oksehjerter, som både var store og billige. En af forskerne var biokemiker og assisterende professor Frederick Crane, som bemærkede nogle gule krystaller i et reagensglas med et stof, der var udvundet af disse oksehjerte-mitokondrier, som var blevet opbevaret i et køleskab. Han besluttede sig for at undersøge disse krystaller nærmere. Ved at bruge en teknik kaldet absorptionsspektroskopi konkluderede han, at det ukendte stof måtte være et quinon, hvilket ikke gav meget mening på det tidspunkt, idet man antog, at det kun var planter, der indeholdt quinoner.
I dag ved vi, at quinoner er en gruppe almindeligt forekommende biologiske stoffer med egenskaber knyttet til kroppens energiproduktion. For eksempel er K-vitamin også et quinon.

Test_tube

Hvad var de ukendte, gule krystaller i reagensglasset?

 Et missing link i energiproduktionen
For at få en bekræftelse på at hans analyse var korrekt, sendte Crane en prøve af stoffet til biokemikeren Karl Folkers og hans kolleger hos Merck, Sharpe og Dohmes labotorium i New Jersey. Deres analyse bekræftede, at stoffet faktisk var en quinon, og det lykkedes dem også at identificere stoffets kemiske struktur til 2,3, dimethoxy-5-methyl-6-decaprinyl-1,4-benzoquinon, et forholdsvis stort og aflangt molekyle – en slags ”missing link” i cellernes energiproduktion. Denne opdagelse blev rapporteret af Dr. Donald E. Wolf og Karl Folkers i 1958, men det er professor Crane der har æren af at have opdaget det stof, der senere blev kendt som Q10.

På det tidspunkt må det være blevet klart for professor Morton og hans kolleger, at det mystiske stof han havde forsøgt at identificere for år tilbage, nu var blevet identificeret af andre. Han foreslog navnet ubiquinon, som en sammentrækning af det engelske “ubiquitous quinone”, der kan oversættes med det allestedsnærværende quinon, idet hans forskning havde vist, at de fandtes i mange forskellige vævstyper.

1960erne – Q10 benyttes terapeutisk for første gang
Det tog ikke Karl Folkers og hans personale langt tid at finde ud af, hvordan man fremstiller en syntetisk udgave af det stof, han havde fået fra Dr. Crane. De kaldte stoffet coenzym Q10 og for nemheds skyld blot Q10. Karl Folkers kaldte det blot Q. Bogstavet Q kommer fra den qinonring, der sidder for enden af molekylet, og tallet 10 henviser til de 10 isoprenenheder, som er påhæftet qinonringen.

I starten af 1960erne begyndte man at interessere sig for mulige terapeutiske virkninger af Q10.

I øvrigt var professor Yamamura fra Japan den første til at benytte coenzymer mod kronisk hjertesvigt. Det skete allerede i 1965, men han brugte først det beslægtede Q7 og to år senere Q10 mod hjertesvigt.

1970erne – masseproduktion og en Nobelpris
In 1972 var den italienske Q10-forsker Dr Gian Paolo Littarru i samarbejde med Karl Folkers i stand til at vise, at personer med hjertesygdom har et lavt indhold af coenzym Q10.

I 1974 lykkedes det en japansk virksomhed at udvikle en fermenteringsproces, således at de kunne fremstille rent Q10 i store mængder, der er identisk med det Q10, som kroppen selv danner. Det dannede grundlag for, at Q10-produkter ville kunne fremstilles billigere end før, og det fremmede forskningen i og afprøvningen af Q10 på mennesker.

I 1978 modtog Peter Mitchell Nobelprisen i kemi for sin beskrivelse fra 1961 af den Q10-afhængige energitrans- port i levende organismer.

Nogle år senere, i 1978 fik den engelske biokemiker Peter Mitchell Nobelprisen for at beskrive den meget komplicerede proces hvormed celler producerer energi, en proces hvori coenzym Q10 har en helt afgørende, vigtig funktion som elektrontransportør i mitokondriernes indre membraner. En proces der ender op med stoffet adenosintrofosfat (ATP), som er kemisk bundet energi.

1980erne – massiv forskning i Q10
1980erne var et årti med stor interesse for Q10. Man havde nu i flere år haft adgang til Q10 i en farmaceutisk kvalitet, og der blev udført rigtig mange forskningsprojekter med stoffet. Man var blevet i stand til at måle mængden af Q10 i både blod og kropsvæv. Indsigten i Q10s rolle i kroppen var også blevet meget større, og det var blevet klart, at udover dets funktion i kroppens energidannelse fungerede Q10 også som en meget effektiv antioxidant.
I 1985 udførte Dr. Per Langsjoen fra USA den første dobbelt-blindede undersøgelse, som viste, at Q10-tilskud havde en markant virkning på hjertesygdom, samme år som hans søn Peter Langsjoen begyndte sin karriere som kardiolog og Q10-forsker.

1990erne – alment tilgængelig som tilskud
I 1990erne bliver Q10 alment tilgængeligt som kosttilskud. Flere videnskabelige undersøgelser viser en gunstig effekt af Q10 mod en række sygdomme, og man har observeret lavt Q10-indhold i mange forskellige typer af kræftvæv. Dette billede var dog ikke entydigt, idet der også blev fundet tumorer med et højt indhold af Q10. En mindre undersøgelse med høje doser Q10 rapporterer om vellykket, supplerende behandling af brystkræft.

Q10 bliver skrevet ind i lærebøger om kroppens funktioner.

Karl_Folkers

Karl Folkers store interesse i Q10 forblev usvækket fra hans første møde med stoffet og livet ud.

Livslang interesse for Q10
Karl Folkers havde meget tidligt indset, hvor vigtige disse coenzymer er for al liv, da det er så grundlæggende for cellernes energiproduktion. Han så også Q10s potentiale indenfor sygdomsforebyggelse, og hans interesse for dette stof holdt resten af hans liv. Han var også meget kritisk overfor mange Q10-produkter, som han anså for at have en meget ringe optagelighed, især Q10 i pulverform. Selv anbefalede han Q10 opløst i olie.
Han modtog en række forskellige priser i løbet af sin karriere for sin forskningsindsats i blandt andet Q10. Han døde i 1997 i en alder af 91 år.

År 2000+ – Gennembrud for Q10 i hjertebehandling
Men hvorfor er Q10 ikke indført for lang tid siden som behandling af hjertesygdom, kunne man spørge? Det skyldes dels mangel på store, velkontrollerede, videnskabelige undersøgelser af Q10 mod denne type sygdom, og så har det nok også spillet ind, at der ikke kan tages patent på et naturligt stof som Q10, hvilket er både godt og skidt. Det er godt, at der ikke kan tages patent på naturligt forekommende stoffer, men skidt, når det ikke tilskynder til nødvendig forskning i disse stoffer.

KiSel-10 – Q10 gavner raske, ældre
Alligevel er 2012 og 2014 blevet vigtige milepæle i historien om Q10. Det skyldes offentliggørelsen af to store, velkontrollerede, videnskabelige undersøgelser med Q10. Den første fra 2013 hedder KiSel-10. Den viser, at længere tids tilskud med Q10 og selen nedsætter raske ældres risiko for at dø af hjerte-karsygdom med over 50% i forhold til dem, der ikke indtager disse tilskud.

Q-SymbioQ10 gavner hjertesyge
Den anden undersøgelse fra 2014 hedder Q-Symbio. Den viser, at når man giver svært hjertesyge patienter en høj dosis Q10 (Myoqinon, 300 mg/dag) oven i deres normale behandling, reduceres deres risiko for at dø af hjertesygdom med 43%. Samtidig mindskes deres risiko for at dø af andre årsager med 42% i forhold til dem, der ikke får Q10. Det er forskningsresultater, der er så markante, at de har givet genlyd verden over og sandsynligvis vil bane vejen for en meget mere fremtrædende rolle for Q10 i sygdomsforebyggelse og behandling i fremtiden.
Ref.

  1. Festenstein GN, et al. A constituent of the unsaponifiable portion of animal tissue lipids (λmax. mμ.) Biochem J. Apr 1955; 59(4): 558–66.
  2. Crane FL. Discovery of ubiquinone (coenzyme Q) and an overview of function. Mitochondrion. 2007;7 Suppl:S2-7.
  3. Littarru GP , Ho L , Folkers K. Deficiency of CoQ10 in human heart disease. Int J Vitam Nutr Res 1972; 42: 291-5.
  4. Folkers K, et al. Activities of vitamin Q10 in animal models and a serious deficiency in patients with cancer. Biochem Biophys Res Commun. 1997;234(2):296-9.
  5. Lockwood K, et al. Progress on therapy of breast cancer with vitamin Q10 and the regression of metastases. Biochem Biophys Res Commun. 1995;212(1):172-7.
  6. Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6.
  7. Mortensen SA, et al. The Effect of Coenzyme Q10 on Morbidity and Mortality in Chronic Heart Failure. Results From Q-SYMBIO: A Randomized Double-Blind Trial. JCHF. 2014. E-pub ahead of print.
Klik her for at søge mere info om Q10

 

Kosttilskud – hvornår er de for dyre?

Vitaminer

Vedligeholder du din krop lige så godt som eksempelvis din bil?

En kop kaffe ude i byen koster mellem 20 og 40 kroner, alt efter hvilket etablissement man vælger. Vil man læse en formiddagsavis, koster den 20,- kr. Et ugeblad koster typisk cirka 30,- kr. Vi kan naturligvis godt undvære både kaffe ude i byen, formiddagsaviser og ugeblade, men holder man af disse ting, vil livskvaliteten naturligvis ikke være den samme, hvis man fravælger dem.

Det samme gælder for kosttilskud. De kan godt undværes, men livskvaliteten vil ikke være den samme uden dem. Det vil mange kosttilskudsbrugere i hvert fald kunne skrive under på. Hvis et kosttilskud til 3-4 kr om dagen giver en markant forbedring af livskvaliteten, skal der vel meget til, før det bliver for dyrt.

Vildledende sammenligninger
Gennem årene har forbrugerorganisationer testet forskellige kosttilskud, ofte vitaminpiller. Konklusionen på disse tests har gang på gang været, at det bedst kunne betale sig at købe de billigste. Disse tests bygger på simpel købmandsregning. Hvor meget vitamin X indeholder hvert produkt, og hvor meget koster de. Indholdet sættes i forhold til prisen, og vi får et sammenligningsgrundlag, hvor det fremgår, hvilket produkt der giver mest vitamin for pengene.
Men når et produkt koster mere end et andet tilsvarende produkt, kan det have rigtig mange årsager. Den nævnte ”købmands-model” tager for eksempel ikke højde for en faktor som biotilgængelighed, det vil sige, hvor stor en andel af de aktive stoffet der optages fra tarmen og havner de steder i kroppen, hvor de skal gøre gavn.

Folk mister penge på billige præparater
Denne forskel i biotilgængelighed kan være betydelig for en række stoffers vedkommende og kan indebære, at et billigt produkt i virkeligheden er relativt dyrere, fordi det billige ikke optages særlig godt. Et eksempel på et sådant præparat, hvor der kan være stor forskel på både pris og biotilgængelighed, er kosttilskud med det vitaminlignende stof coenzym Q10.

Kvalitet koster mere at fremstille
Andre aspekter, der er med til at øge kostprisen på kosttilskud, er fremstillingsmetode, kontrolanalyser af råvarer og færdigprodukt som sikrer, at indhold og kvalitet svarer til det ønskede, og at disse stoffer stadig er til stede i det færdige produkt. Alt dette kan spares væk, og virksomheden kan i stedet vælge at importere færdige produkter, klistre en dansk label på emballagen og håbe på, at produktet indeholder det man har bestilt i den ønskede kvalitet. Det samme kan kunden.

Højere pris giver højere sikkerhed
Fødevarestyrelsen udfører kontrolanalyser af kosttilskud på det danske marked. Der kan dog gå lang tid, før et produkt på markedet udtages til kontrolanalyse, og det sker ind imellem, at sådanne kontrolanalyser afslører forbudte og sundhedsskadelige stoffer eller doseringsfejl i kosttilskud hos producenter, der ofte ikke selv har et kontrolapparat til at afsløre det.

Det koster med andre ord også penge, at man kan være helt sikker på at få det der står på etiketten i den ønskede, høje kvalitet, måske oven i købet standardiseret således at der i det færdige produkt er kompenseret for natulige variationer i råvarens styrke. Det betyder ikke, at billige produkter nødvendigvis er dårlige, men forbrugeren tager en chance, for der er ingen sikkerhed. Derfor er det jo et personligt valg man træffer, der jo også afhænger af, hvor vigtigt det er for den enkelte at få den ønskede virkning.

Klik her for at søge mere info om kvalitet af kosttilskud

De mange fordele ved at tage Q10-tilskud

Energy

Elektrisk lys er unaturligt, men har mange indlysende fordele. Det samme har kosttilskud.

Nogle anser det for unaturligt at tage tilskud af Q10, men hvor meget af det vi foretager os i dagligdagen, kan i grunden betegnes som helt naturligt? Er det for eksempel naturligt at køre bil i stedet for at gå? Ordbogen definerer det naturlige som det, der styres af naturens eller tilværelsens kræfter uden indgreb fra mennesker. Ud fra den definition vil et helt naturligt liv næppe virke tiltrækkende på ret mange.

Stoffet Q10 eller coenzym Q10 er til gengæld et helt naturligt stof, der indgår som en uundværlig del af cellernes energiproduktion. Hele 90 – 95 procent af kroppens samlede energiproduktion er afhængig af Q10.

Ved siden af rollen som aktør i energiproduktionen fungerer Q10 i sin reducerede form som en effektiv, fedtopløselig antioxidant, der beskytter kroppens celler mod skader forårsaget af oxidering af flerumættede fedtsyrer og neutralisering af frie radikaler, der forvolder skade på cellemembraner. Q10 kan også regenerere E-vitamin, der er blevet ødelagt ved mødet med frie radikaler således, at det kan fortsætte med at udøve sin vitaminfunktion.

Mange oplever gavn
Vi producerer selv Q10 i beskedne mængder i kroppens celler, og vi får derudover en smule fra kosten, men disse to naturlige kilder til Q10 er begge variable. Der er også masser af mennesker, der lever til en høj alder uden nogenside at have fået tilskud af Q10 fra andre kilder end fra deres kost. På den anden side oplever mange mennesker over 40 år en bedring af deres helbred, energiniveau og velbefindende efter at have taget et tilskud et stykke tid. Selv en lille forøgelse af Q10-mængden i mitokondriets indre membran kan medføre en forøget energiproduktion.

Faktisk er der kun en enkelt årsag til, at coenzym Q10 ikke figurerer på listen over fedtopløselige vitaminer, og det skyldes netop kroppens egenproduktion.

Denne egenproduktion topper allerede når vi er i begyndelsen af 20erne, hvorefter den aftager resten af livet. En person på 77-81 år vil derfor kun have halvdelen af den mængde Q10 i kroppen, som vedkommende havde omkring 21-årsalderen. Naturen prioriterer ikke områder som for eksempel vores energiniveau, frugtbarhed og regenerationsevne så højt efter 30-40 års alderen. Det er vilkår, som vi ville være nødt til at affinde os med, hvis ikke det var fordi, Q10 er blevet gjort tilgængeligt som tilskud.

Kost og egenproduktion
Den mængde Q10, vi selv producerer, anslås til at være omkring 4-6 mg dagligt. For at danne Q10 i kroppen er der behov for hele komplekset af B-vitaminer, især B6, men også C-vitamin, E-vitamin, selen og magnesium samt adskillige sporstoffer. Kroppen har også brug for aminosyren methionin til methylering. En mangel på en eller flere af disse næringsstoffer vil gøre kroppens Q10-produktion meget sårbar.

Fra kosten menes vi at få yderligere omkring 5-10 mg Q10 dagligt, afhængigt af, hvad vi spiser og hvordan maden tilberedes. Stegning reducerer CoQ10-indholdet i maden med 14-32 %. Organkød som hjerte og nyrer indeholder mest Q10. Sild og sardiner indeholder også en del Q10. Længere nede ad listen kommer eksempelvis kylling og sojaolie. Vi får rundt regnet 10-15 mg Q10 dagligt på naturlig vis, hvilket almindeligvis anses for at være tilstrækkeligt til at undgå Q10-mangel i befolkningen. Kroppens Q10-reserver anslås til at være 1 –1½ g.

På trods af denne egenproduktion og Q10-indholdet i kosten oplever rigtig mange, at de får mere energi, færre helbredsskavanker og dermed en bedre livskvalitet efter at have taget et Q10-tilskud i et stykke tid.

Degenerative sygdomme
Et faldende Q10-niveau kan medvirke til adskillige kroniske, degenerative sygdomme som hjertesygdom, immunologiske sygdomme, paradentose, muskelsygdom, barnløshed og neurodegenerative sygdomme.

Hjertesygdom
Det er påvist, at hjertepatienter har et lavere indhold af Q10 i hjertemusklen end raske patienter. Selv om det lave indhold af Q10 ikke behøver at være den direkte årsag til hjertesygdom, medvirker Q10-mangel under alle omstændigheder til at forværre lidelsen. Jo lavere indhold af Q10 i blodet, desto større er hjertepatienters risiko for at dø af deres sygdom. Omvendt medfører Q10-tilskud en forbedring af hjertets funktionsevne og nedsætter risikon for at dø, som vi senest har set med de to videnskabelige undersøgelser KiSel-10 og Q-Symbio.

Forhøjet blodtryk
Mange – især ældre mennesker – lider af forhøjet blodtryk. Flere undersøgelser har påvist en blodtrykssænkende effekt af Q10, som både kan sænke det øvre og det nedre blodtryk, men kun hvis de er forhøjede. Q10 sænker ikke et lavt blodtryk yderligere.

Ufrivillig barnløshed
Forskning har vist, at Q10 også spiller en central rolle i forhold til mandlig barnløshed. Sædceller har brug for meget energi og dermed Q10 for at kunne svømme den relativt lange vej op til kvindens æg. Sædproduktionen har også gavn af Q10s rolle som antioxidant for at modvirke skader fra frie radikaler. Mænd med et lavt indhold af Q10 i deres sædvæske har en tendens til at producere sædceller med lav motilitet og med flere deformiteter. Tilskud af Q10 har vist at kunne bedre dette.

Q10-tilskud menes også at kunne gavne kvinders fertilitet, idet der er så mange energikrævende processer forbundet med befrugtning og udvikling af embryoet. Det naturlige, faldende energiniveau i kroppen kan være med til at vanskeliggøre kvinders evne til at blive gravide i takt med, at de bliver ældre. En undersøgelse offentliggjort i Journal of Fertility and Sterility fandt, at ældre kvinder, der tog op til 600 mg Q10 dagligt, lettere blev gravide og havde bedre æg.

Hård fysisk anstrengelse
Hos personer med hårdt muskelarbejde kan et tilskud af Q10 modvirke den stigning af oxidativ stress, der følger med hård fysisk anstrengelse. Q10 kan også reducere efterfølgende skader på musklerne.

Statinpræparater
I de senere år har forskning vist, at Q10-tilskud kan reducere træthed og muskelsmerter hos patienter i behandling med kolesterolsænkende præparater af statintypen. Det skyldes, at Q10 og kolesterol dannes ud fra den samme biokemiske signalvej, så når kroppens egenproduktion af kolesterol hæmmes, nedsættes kroppens produktion af Q10 ligeledes. Mange statinbrugere oplever uønskede følgevirkninger af deres medicin. Hyppigheden varierer med energibehovet fra 10% af patiener, der er stillesiddende, til hele 75% hos idrætsudøvere.

Stråling
Sollys og tilsvarende ultraviolet stråling er kendt for at kunne forårsage oxidative skader i huden og fremme rynker. Denne stråling nedsætter også hudens indhold af Q10 og andre antioxidanter, men tilskud af Q10 er i stand til at trænge ind i hudcellerne og genoprette normale niveauer og kan ligeledes reducere rynkernes dybde.

Hvor meget?
Det er individuelt, hvor meget ekstra Q10 vi skal indtage for at opnå en mærkbar bedring. Hvis man er over 40 år, og selv om man er rask, kan man have gavn af 30 – 60 mg Q10 dagligt. Har man for lidt energi eller lider af andre småskavanker, som kan bedres med Q10, kan man med fordel tage 100 mg dagligt. Ved sværere symptomer kan man med fordel øge dosis til 2 gange 100 mg dagligt. Det sker kun sjældent, at man bruger mere end 300 mg Q10 dagligt, men det er den dosering der i Q-symbio-undersøgelsen viste rigtigt gode resultater med Myoqinon til svært syge hjertepatienter.

Man skal tage Q10 i nogle måneder, før man opnår den fulde gavn af stoffet. En af fordelene ved Q10-tilskud er, at selv ved meget høje doseringer optræder der ingen nævneværdige bivirkninger. Det har også vist sig, at det er helt sikkert at anvende Q10 hele livet.

Refs.
Mortensen SA, et al. The Effect Of Coenzyme Q10 on Morbidity and Mortality in Chronic Heart Failure. Results From Q-Symbio: A Randomized Double-Blind Trial. J Am Coll Cardiol HF 2014. E-pub ahead of print.
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens.Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6.
Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306.
Bentov Y, et al. The use of mitochondrial nutrients to improve the outcome of infertility treatment in older patients. Fertil Steril. 2010;93(1):272-5.

Fedacko J, et al. Coenzyme Q10 and selenium in statin-associated myopathy treatment. Can J Physiol Pharmacol 2013;91:165-70.
Larsen S, et al. Simvastatin Effects on Skeletal Muscle. Relation to Decreased Mitochondrial Function and Glucose Intolerance. J Am Coll Cardiol. 2013;61(1):44-53.
Caso G, et al. Effect of coenzyme Q10 on myopathic symptoms in patients treated with statins. Am J Cardiol. 2007;99(19):1409-12.
Safarinejad MR. Efficacy of coenzyme Q10 on semen parameters, sperm function and reproductive hormones in infertile men.  J Urol. 2009 Jul;182(1):237-48.
Kon M, et al. Reducing exercise-induced muscular injury in kendo athletes with supplementation of coenzyme Q10. Br J Nutr. 2008;100(4):903-9.

Klik her for at søge mere info om coenzym Q10!

Succesfuld Q10-behandling af hjertepatienter

Active_seniors

Når det drejer sig om Q10, kan det ikke betale sig at gå på kompromis med kvaliteten.

Nogle former for Q10 kan stort set ikke optages i kroppen, hvorimod andre former har så god optagelighed, at de kan forebygge dødsfald og redde livet for svært hjertesyge. Et eksempel på sidstnævnte så vi med den videnskabelige undersøgelse Q-symbio, hvor personer med kronisk hjertesvigt havde så god gavn af Q10, at det er blevet foreslået som del af den standardbehandling, der gives til hjertepatienter. Men hvori ligger forskellen mellem de bedst og mindst optagelige former for Q10?

Hemmeligheden ved højoptageligt Q10 kan afsløres med det samme. Den ligger i kvaliteten af den anvendte råvare (eksempelvis renhedsgraden), mængden af uvirksomme cis-isomerer og ikke mindst i den videre forarbejdning af råvaren.

Ubehandlet Q10 optages ikke
Det er ikke nok at købe noget Q10 hos en Q10-råvare-leverandør og komme det i tabletter eller kapsler. Det skyldes, at Q10-råvaren er i krystalform, og de enkelte krystaller skal først opløses i enkelte molekyler for at blive optaget i kroppen sammen med fedt. Q10 opløses ved en temperatur på 48 grader C, og normal kropstemperatur er derfor som udgangspunkt 11 grader for lav til at optage Q10. Man kan derfor ikke forvente resultater med Q10-præparater, hvor der ikke er taget højde for denne kendsgerning ved fremstillingen af præparatet.

Kræver særlig forbehandling
I videnskabelige undersøgelser, hvor man har målt indholdet af Q10 i blodet for at kunne dokumentere optageligheden, er de bedste resultater blevet opnået med bløde gelatinekapsler med ubiquinon i en olieopløsning, hvor Q10-krystallerne er blevet forbehandlet på en måde, så de opløses fuldstændigt ved 37 grader.

Næsten et vitamin
Grunden til at Q10 i en olieopløsning viser de bedste resultater er, at det er et fedtopløseligt stof. Hvis ikke vi var i stand til at producere en mindre mængde af det i vores celler, ville det tilhøre gruppen af fedtopløselige vitaminer sammen med vitamin A, D, E og K.

Altid fedtopløseligt
Man kan ikke gøre Q10 vandopløseligt, selv om flere har forsøgt. Man kan i nogen grad gøre Q10-molekylet mere vandopløseligt ved at hæfte ekstra stoffer på molekylet, men Q10 vil alligevel overvejende være fedtopløseligt. Det skal derfor optages sammen med fedt til lymfevejene, hvorefter det tømme ud i blodet 6-8 timer efter indtagelse.

Klik her for at søge mere info om kvalitet og optagelighed af Q10

Coenzym Q10 – hvad skal jeg vælge?

Q10_molecules

I cellernes mitokondrier skifter Q10 uafbrudt mellem sin oxiderede form ubiquinon og sin reducerede form ubiquinol.

I løbet af 30 år er coenzym Q10 gået fra at være et næsten ukendt stof til at blive et medicinsk produkt, som kan redde livet for kronisk syge hjertepatienter. Interessen for Q10 blev yderligere skærpet i 2006 med fremkomsten af såkaldt aktivt Q10, som er noget dyrere end den ældre, velkendte form. Men hvad er forskellen mellem de to slags Q10, og er den nye form den ekstra udgift værd?

Indenfor de senere år er der lavet flere undersøgelser, udgivet i anerkendte, videnskabelige tidsskrifter, hvor man har brugt tilskud af Q10 til både raske ældre og til hjertesyge. Disse forskningsresultater har tydeligt vist, at både raske og syge har gavn af Q10. Det øger naturligvis interessen for at prøve stoffet.

Manglende dokumentation
Råvaren Q10 er som udgangspunkt ganske svær at optage i kroppen, og enhver fiflen med stoffet og introduktion af nye Q10-varianter synes at blive brugt i markedsføringen som et argument for en bedre optagelighed. Derfor vil der altid opstå smarte marketing-varianter på markedet for Q10. Problemet med flere af disse Q10-varianter er, at deres argumenter er utroværdige eller i bedste fald blot teoretiske. Fælles for dem er manglen på videnskabelige undersøgelser som viser, at deres præparat er virksomt i kroppen ved at kunne forhindre dødsfald hos hjertesyge, sænke blodtrykket, give mere energi til hjertet eller fjerne muskelsmerter i forbindelse med kolesterolbehandling.

Kroppen aktiverer selv sin Q10
Q10 i form af ubiquinon kom på markedet for mere end 30 år siden. Det har siden dets fremkomst været anvendt i videnskabelige undersøgelser og som tilskud i form af den traditionelle, oxiderede, stabile form for Q10. Det er den samme form som findes i mindre mængde i vores kost. Udfordringen ved Q10 som tilskud er egentlig blot optagelsen fra tarmen. Lige så snart Q10 har passeret tarmvæggen, reduceres det og ændres til ubiquinol, kaldet aktivt Q10. Langt det meste Q10 i kroppen findes som ubiquinol, hvor det fungerer som antioxidant, men i cellernes mitokondrier, hvor Q10 spiller en nøglerolle i produktionen af energi, skifter Q10 hele tiden frem og tilbage mellem sin oxiderede (normale) og reducerede (aktive) form i takt med, at det afleverer og modtager elektroner.

Tåler ikke ilt
Der er indtil nu kun lavet få og små videnskabelige undersøgelser med aktivt Q10, det vil sige ubiquinol, der ikke er lige så stabilt som den oprindelige Q10-variant, ubiquinon. Hvis ubiquinol kommer i kontakt med luftens ilt, vil det oxidere, hvorved det ændres til ubiquinon. Det stiller store krav til producenterne af kosttilskud med aktivt Q10, at indholdet i deres præparat ikke kan gennemtrænges af ilt i hele holdbarhedsperioden. Værre er det, hvis tilskud af ubiquinol, som nogle forskere hævder, oxideres allerede ved mødet med mavesyren.

Dr. Sinatras pilotundersøgelse
Det er således usikkert, om ubiquinol er så meget bedre end den konventionelle Q10, som andre hævder – eller om den er bedre i det hele taget? Vi fik en indikation i 2013, hvor en amerikansk hjertelæge, Dr. Stephen Sinatra, der bruger Q10 i sine behandlinger, besluttede at lave sin egen sammenlignende undersøgelse af de to former for Q10. Han rekrutterede 12 frivillige forsøgspersoner i alderen fra 20+ til 60+ år. Halvdelen fik 200 mg ubiquinol daglig, og den anden halvdel fik 200 mg ubiquinon daglig i en måned. Den følgende måned fik ingen af grupperne Q10. Den tredje måned fik de to grupper igen 200 mg Q10 dagligt, blot byttede de ubiquinol ud med ubiquinon og omvendt.

Undervejs fik deltagerne målt deres indhold af Q10 i blodet. Dr. Sinatra bemærkede, at begge præparater gav gode resultater og noterede kun små forskelle mellem de to typer af Q10. Faktisk faldt en af forsøgsdeltagernes Q10-niveau en lille smule med ubiqunol. Der er heller ikke dokumentation for, at gamle mennesker nødvendigvis skal have Q10 i sin reducerede ubiquinol-form for at kunne optage det. Der er masser af eksempler på, at gamle mennesker optager oxideret ubiquinon ganske udmærket fra deres tarm. Tommelfingerreglen er, at kan man optage fedt, kan man også optage Q10 opløst i fedtstof.

Vi kan derfor ikke udelukke, at man vil kunne opnå de samme – eller måske bedre – videnskabelige resultater med ubiquinol, som der indtil nu er opnået med ubiquinon, men dokumentationen herfor mangler stadig.

Kært barn har mange navne
Q10 optræder under så mange forskellige navne, at man nemt løber sur i det. Her er en oversigt over de to Q10-formers mange synonymer:

  • Oxideret Q10
  • Normalt Q10
  • CoQ10
  • Q
  • Ubikinon
  • Ubiquinon
  • Ubiqinon
  • Ubidecarenon
  • 2,3-dimethoxy-5-methyl-6-decaprenyl-1,4-benzoquinon
  • Reduceret Q10
  • Aktivt Q10
  • CoQH
  • Ubikinol
  • Ubiquinol
  • Ubiqinol
  • QH
  • QH2
  • QX
  • 2,3-dimethoxy-5-methyl-6-polyprenyl-1,4-benzoquinol
Klik her for at søge mere info om Q10

Gennembrud indenfor hjerteforskning

Fire_seniorer

Godt nyt til alle hjertesyge og også godt nyt til alle hjertelæger, der nu i princippet nemt og bivirkningsfrit kan forbedre deres behandling af kronisk hjertesvigt markant.

Resultatet af en dansk-ledet international undersøgelse af svært syge hjertepatienter, som ud over deres standardbehandling fik tilskud af Q10 viser, at det er en sikker behandlingsform, at den forbedrer symptomer, og at det er muligt at forbedre overlevelsen af denne gruppe patienter markant. Forskningsresultaterne er netop er blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Journal of the American College of Cardiology, HEART FAILURE.

Årsagen til at at naturligt stof som coenzym Q10 kan give så markante forbedringer til patienter med kronisk hjertesvigt er i princippet enkle. Lederen af undersøgelsen, Dr. Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalets hjertecenter forklarer grundprincippet på den måde, at  når man tilfører Q10 til den øvrige hjertemedicin, bedres hjertets energiomsætning, hvorved hjertemusklen får fornyet kraft, og patienten får færre symptomer.

Resultater fra Q-symbio
I Q-Symbio-undersøgelsen medvirkede ialt 420 patienter med kronisk hjertesvigt. Halvdelen af patienterne fik kapsler med 100 mg coenzym Q10 (Bio-Qinon Q10) tre gange dagligt, hvorimod den anden halvdel fik identiske, men virkningsløse kapsler (placebo). Begge grupper fortsatte med at tage deres lægeordinerede medicin. Deltagerne blev fulgt i to år, hvorefter resultaterne kunne opgøres.
De patienter, som fik coenzym Q10, havde en markant nedsat risiko (43%  reduktion) for at dø i forhold til placebo-gruppen. Desuden havde de færre hospitalsindlæggelser, og symptomerne var væsentligt forbedret i forhold til patienterne, som ikke fik stoffet.

Q10 tages alvorligt
At et af verdens mest anerkendte videnskabelige tidskrifter inden for kadiologi nu har offentliggjort Q-symbio-studet på deres hjemmeside, er et tegn på, at behandling med Q10 bliver taget alvorligt. Denne undersøgelse vil sandsynligvis foranledige en øget debat om den fremtidige behandling af hjertesygdom.

Om Q10
Alle kroppens celler er helt afhængige af coenzym Q10 for at kunne danne den energi, de kræver for at fungere normalt. Selv om kroppen selv kan danne Q10, falder denne egenproduktion støt, fra vi er i begyndelsen af 20erne og livet ud. Muskler og i særlig grad hjertemusklen er ekstremt energikrævende, og derfor findes de højeste koncentrationer af Q10 i hjertemusklens celler. Ved hjertesvigt er mængden af Q10 i hjertet nedsat. Derfor får det ikke tilstrækkeligt energi til at udføre sit pumpearbejde, og patienterne bliver trætte og stakåndede. Tilførsel af Q10 giver hjertet fornyet kraft, og patienten får færre symptomer. Det sker på en naturlig måde, der ikke modarbejder andre af kroppens funktioner.

I Q-symbio-undersøgelsen blev der anvendt den konventionelle, oxiderede form for Q10, ubiquinon. Det bliver spændende at se om man på et tidspunkt vil lave tilsvarende studier med aktivt Q10.

Ref.
Mortensen SA, et al. The Effect Of Coenzyme Q10 on Morbidity and Mortality in Chronic Heart Failure. Results From Q-Symbio: A Randomized Double-Blind Trial. J Am Coll Cardiol HF 2014. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere info om Q-symbio-undersøgelsen

Ekspertgruppe giver glucosaminsulfat det blå stempel

Stamp

En uafhængig ekspertgruppe anbefaler glucosaminsulfat mod slidgigt, men den skal være i lægemiddelkvalitet.

En ledende international ekspertgruppe (ESCEO) fastslår i en ny rapport at glucosaminsulfat som lægemiddel er et sikkert og effektivt middel i behandling af slidgigt, og at det kan anbefales som basisbehandling af denne lidelse.

Den nye ekspert-rapport indeholder retningslinier til læger for behandling af patienter med slidgigt som er baseret på den seneste forskning udgivet i anerkendte, videnskabelige tidsskrifter. Formålet er at optimere behandlingen og skabe konsensus blandt lægerne om disse retningslinier.

De nye retningslinier
I disse retningslinier indgår, at patienten bør gives en grundig information om sygdommen og dens behandlingsmuligheder. Der er endvidere information om fordelen ved at tabe sig ved overvægt, om fordelen ved et motionsprogram, eventuelt tai chi, ved at holde sig aktiv samt eventuel brug af bind og indlægssåler, aquaterapi, akupunktur og TENS (elektrisk nervestimulation på huden).

Glucosaminsulfat kun i lægemiddelkvalitet
Hvad angår den farmakologiske behandling af slidgigt så anbefaler ekspertgruppen glucosaminsulfat i lægemiddelkvalitet som en sikker og fornuftig basisbehandling af smerter og ledfunktion, da det har vist sig bedre end placebo. Behandling med glucosaminsulfat har ikke givet flere bivirkninger end dem der er set hos personer der har fået uvirksom placebobehandling, hvilket i praksis indebærer, at behandling med glucosaminsulfat er næsten bivirkningsfri.

Ekspertgruppen anbefaler derimod ikke glucosaminhydrochlorid, idet de henholder sig til forskning som ikke har vist nogen gavnlig virkning af denne type glucosamin.

Om ESCEO
ESCEO står for Det Europæiske Selskab for Kliniske og Økonomiske Aspekter ved Knogleskørhed og Slidgigt. Det er en Non-profit organisation som beskæftiger sig med at rådgive læger og forsyne dem med de nyeste, kliniske forskningsresultater inden for knogle-, led- og muskellidelser.

Det aktuelle ekspertpanel består af 13 internationale eksperter inden for reumatologi, klinisk epidemiologi samt klinisk forskning.

Ref.
Bruyère O, et al. An Algorithm Recommendation for the Management of Knee Osteoarthritis in Europe and Internationally: A Report From a task Force of the European Society for Clinical and Economic Aspects of Osteroporosis and Osteoarthrisis (ESCEO). Seminars in Arthritis and Rheumatism 2014. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere om glukosamins effekter

Hjerteproblemer kan begynde i tandkødet

Copo_smiling_series

En god mundhygiejne er også vigtig for hjerte og kredsløb.

Det er en kendt sag at en god mundhygiejne er den vigtigste forholdsregel for at undgå tand- og tandkødssygdomme. Det er dog stadig mindre kendt at de, der har en dårlig mundhygiejne og altså ikke børster deres tænder regelmæssigt, faktisk også øger deres risiko for åreforkalkning og hjerteanfald. Tandpasta med Q10 eller indsmøring af tandkødet med flydende Q10 har imidlertid vist sig særligt effektivt som led i forebyggelse og behandling af tandkødsbetændelse.

Vi kan have op mod 700 forskellige arter af bakterier i munden, selv om de fleste mennesker kun har et sted mellem 34 og 72. Mange af disse bakterier er harmløse, og nogle er ligefrem gavnlige, idet de hjælper med at fordøje vores mad og holde de syredannende bakterier i skak, som forårsager huller i tænderne og betændelse i tandkødet.

Tandkødsbetændelse
Normalt når vi børster tænder, vil der trænge nogle få bakterier ud i blodet, som vil blive tilintetgjort af vores immunforsvar. Når vi får tandkødsbetændelse, skyldes det, at tænderne ikke holdes tilstrækkeligt rene. Blodige tandbørstninger kan sagtens være forbigående, men i nogle tilfælde kræver det blot 24 timer uden tandbørstning for at medføre tandkødsbetændelse med bakterier og giftstoffer der trænger ind i blodet, hvor de medvirker til plakdannelse, som nedsætter blodgennemstrømningen og i værste fald medfører et hjerteanfald. Sukkersyge og nedsat immunforsvar øger også risikoen for tandkødsbetændelse.

Forskning har vist, at man øger risikoen for hjerteproblemer med 70%, hvis man ikke børster tænder mindst to gange dagligt

Parodontose
Ved en ubehandlet tandkødsbetændelse vil betændelsen trænge ned til og i kæbebenet, som efter længere tid kan opløses og der kan falde tænder ud. Det kaldes parodontose og giver sjældent symptomer. Rygere er ekstra tilbøjelige til at udvikle parodontose.

Tandpasta med Q10
En britisk undersøgelse foretaget af forskere ved King’s College i London viste, at frivillige, der børstede deres tænder med Q10-beriget tandpasta, formåede at øge Q10-niveauet i den såkaldte gingivalvæske, som findes indeni tandkødslommerne lige under tandkødsranden. Analyser har vist, at patienter med parodontose har et nedsat indhold af coenzym Q10 i deres tandkød, hvilket kunne være en del af forklaringen på deres tilstand.

Et link til hjertet?
Det er usikkert, præcis hvordan coenzym Q10 påvirker tandkødets sundhed, da der menes at være flere mekanismer involveret. Først og fremmest er der særlige, beskyttende bakterier, der er afhængige af Q10. Dernæst beskytter Q10 også mod frie radikalers skadevirkning på celler og cellemembraner. Det mest interessante er imidlertid den nævnte sammenhæng mellem tandkødet og hjertet. Ifølge svensk forskning, har personer med paradentose otte gange større sandsynlighed for at få et akut hjertestop. Også forekomsten af periodontal sygdom, det vil sige sygdom der angriber tandkød og knogler omkring tænderne, blandt hjerte-transplanterede individer er 30 gange højere end normalt.

Q10 er et oplagt redskab i disse tilfælde, idet stoffet har vist sig effektivt både mod hjerte- og tandkødssygdom.

Bivirkninger af kolesterol-medcin kan forebygges

Portrait of a senior couple holding each other

Statinpræparater nedsætter kroppens evne til at producere Q10, men tilskud af Q10 kan afhjælpe dette problem.

På blot 12 år er antallet af danskere, der tager kolesterolsænkende statiner, blevet seks gange større. Det er både godt og skidt,  for imens statiner er særdeles effektive til sænkning af forhøjet kolesterol, har denne type medikamenter bivirkninger. Man kan dog mindske risikoen for disse bivirkninger ved hjælp af et vitaminbeslægtet stof, som hedder coenzym Q10.

600.000 danskere – eller omtrent hver tiende af os – er i behandling med kolesterolsænkende lægemidler, som i daglig tale hedder statiner. Det er over seks gange flere end for 12 år siden. Er det godt? Ja  og nej. På den ene side findes der god dokumentation for, at disse lægemidler er særdeles effektive til at reducere forhøjede kolesterolværdier i blodet. På den anden side har det sin pris rent sundhedsmæssigt. Anvendelsen af statiner er nemlig forbundet med en risiko for bivirkninger som eksempelvis hovedpine, svimmelhed, depression, hukommelsestab, diabetes og muskelsmerter samt skader på muskelvæv. Årsagen til at læger i højere grad udskriver recepter på statiner nu er, at man er blevet langt mere opmærksom på den øgede risiko for hjerte-kar-sygdom, der følger i kølvandet på forhøjet kolesterol, men forskningen er samtidig blevet opmærksom på, at det ikke er uden omkostninger at blokere for kroppens kolesterolsyntese.

Kampen i leveren
Kolesterol dannes i leveren, og statiner virker ved at blokere enzymet HMG-CoA, som indgår i denne syntese. Problemet ved hæmme dette enzym er, at enzymet også er forstadium til stoffet coenzym Q10, som alle celler behøver til deres energiomsætning. Ved at blokere for kolesterolomsætningen reducerer statiner med andre ord leverens produktion af coenzym Q10, og det kan føre en række komplikationer med sig.

Muskelsmerter og træthed
Når kroppen danner mindre coenzym Q10 – og derfor har en forringet energiomsætning i cellerne – kan det påvirke os på forskellig vis. Nogle statin-brugere oplever træthed og energimangel, hvor det hos andre kan føre til mere håndgribelige bivirkninger som smerter i musklerne. Man mener, at disse muskelsmerter opstår, fordi muskelcellernes energiproducerende mitokondrier ikke fungerer korrrekt, når de har mangel på coenzym Q10.

Kan påvirke hjertets funktion
Ifølge den amerikanske kardiolog Peter Langsjön, som i mange år har kendt til sammenhængen imellem statinbehandling og reduceret Q10-niveau i kroppen, er det noget, man bør være særlig opmærksom på. “Videnskabelige beviser, som er forelagt FDA (de amerikanske sundhedsmyndigheder, red.), viser en markant reduktion af co-enzym Q10 hos patienter i statinbehandling,” understreger Dr. Langsjoen, og meget tyder på, at han har ret. En undersøgelse2 offentliggjort i Journal of Clinical Pharmacology viste, at tre måneders behandling med et statinpræparat (middelhøj dosis) sænkede blodets Q10-indhold med op til 40%.

Q10-tilskud kan hjælpe
Til gengæld har flere videnskabelige undersøgelser vist, at man ved at give tilskud af coenzym Q10 sammen med statinerne kan reducere forekomsten af bivirkninger. Eksempelvis offentliggjorde amerikanske forskere i 2007 en undersøgelse1 i American Journal of Cardiology, hvor de beskrev, hvordan 30 dages tilskud af coenzym Q10 førte til en 40% reduktion af muskelsmerter hos patienter i statinbehandling. Patienterne kunne med andre ord bedre tåle deres statinbehandling, uden at det hæmmede dem i deres daglige aktiviteter.

Søg flere oplysninger om kolesterol og Q10

Kolesterol bedre end sit rygte
Såvel forhøjet kolesterol som den medicin, der anvendes til at nedbringe kolesteroltallet, kan have negative følgevirkninger, men der er en gængs misforståelse, som fortjener at blive udryddet. Man læser og hører ofte om ”det gode kolesterol” og ”det dårlige kolesterol”. Der findes rent faktisk kun en slags kolesterol, og kolesterol har faktisk en række vitale opgaver i kroppen. For at nå ud til de forskellige væv er kolesterol afhængig af nogle transportmolekyler, som hedder lipoproteiner. Det er disse transportmolekyler, som kan have mere eller mindre gavnlig virkning.

HDL og LDL
Overordnet set har vi to slags transportmolekyler, nemlig LDL (Low-Density Lipoprotein) og HDL (high-density lipoprotein). Lipoprotein betyder blot, at det er en sammensætning af fedt (lipid) og protein. HDL omtales normalt som ”det gode kolesterol”, eftersom det effektivt flytter kolesterol rundt i organismen og hurtigt returnerer til leveren, hvor det indgår i en fornyet cyklus. LDL (det ”dårlige kolesterol”) har derimod en tilbøjelighed til at sætte sig forskellige steder i kredsløbet og skabe inflammatoriske tilstande. Ideelt set bør vi have mere HDL og mindre LDL for at have en sund balance. Det er til gengæld ikke godt at have et højt LDL-tal og tilsvarende lavt HDL. Summen af de to lipoproteiner er det, man kalder for totalkolesterol. Man kan selv gøre meget for at forbedre den indbyrdes balance imellem HDL og LDL. For eksempel er regelmæssig motion med til at hæve HDL-tallet, hvilket er gavnligt.

Æg er ikke farligt
Udover den kolesterol, vi selv danner i leveren, får vi tilført kolesterol fra kosten.
Man har igennem tiderne hørt og læst, at specielt hjertepatienter skal være forsigtige  med at spise æg, eftersom æg indeholder en del kolesterol. Idag ser man helt anderledes på dette, fordi man har observeret, at kroppen selv nedjusterer sin kolesterolproduktion, hvis man indtager mere kolesterol fra føden end normalt. Æg er faktisk en ganske sund fødekilde, da det foruden at indeholde en række vitaminer og mineraler er en god kilde til protein.

Sund fornuft
Selv blandt eksperterne er der uenighed om behovet for statiner, hvor nogle er fortalere for en massiv udbredelse af denne type lægemidler ikke kun blandt midaldrende og ældre personer men helt ned til børn og unge, hvor andre bestemt ikke synes, at det er en gunstig udvikling. Hvorom alting er, kan det ikke afvises, at statiner har en vis berettigelse og beviseligt har en effekt, men det er værd at tage med, at coenzym Q10 ligeledes spiller en rolle og måske kan betyde, at man i fremtiden kan anvende statiner på en mere sikker måde, hvor kroppen ikke tager skade af de kolesterolsænkende præparater.

Kilder
Caso G1, et al. Effect of coenzyme q10 on myopathic symptoms in patients treated with statins. Am J Cardiol. 2007;99(10):1409-12.
Ghirlanda G, et al. Evidence of plasma CoQ10-lowering effect by HMG-CoA reductase inhibitors: a double-blind, placebo-controlled study. J Clin Pharmacol. 1993 Mar;33(3:226-9.

Klik her for at søge mere info om afhjælpning af  bivirkninger ved statiner