Kosttilskud – hvornår er de for dyre?

Vitaminer

Vedligeholder du din krop lige så godt som eksempelvis din bil?

En kop kaffe ude i byen koster mellem 20 og 40 kroner, alt efter hvilket etablissement man vælger. Vil man læse en formiddagsavis, koster den 20,- kr. Et ugeblad koster typisk cirka 30,- kr. Vi kan naturligvis godt undvære både kaffe ude i byen, formiddagsaviser og ugeblade, men holder man af disse ting, vil livskvaliteten naturligvis ikke være den samme, hvis man fravælger dem.

Det samme gælder for kosttilskud. De kan godt undværes, men livskvaliteten vil ikke være den samme uden dem. Det vil mange kosttilskudsbrugere i hvert fald kunne skrive under på. Hvis et kosttilskud til 3-4 kr om dagen giver en markant forbedring af livskvaliteten, skal der vel meget til, før det bliver for dyrt.

Vildledende sammenligninger
Gennem årene har forbrugerorganisationer testet forskellige kosttilskud, ofte vitaminpiller. Konklusionen på disse tests har gang på gang været, at det bedst kunne betale sig at købe de billigste. Disse tests bygger på simpel købmandsregning. Hvor meget vitamin X indeholder hvert produkt, og hvor meget koster de. Indholdet sættes i forhold til prisen, og vi får et sammenligningsgrundlag, hvor det fremgår, hvilket produkt der giver mest vitamin for pengene.
Men når et produkt koster mere end et andet tilsvarende produkt, kan det have rigtig mange årsager. Den nævnte ”købmands-model” tager for eksempel ikke højde for en faktor som biotilgængelighed, det vil sige, hvor stor en andel af de aktive stoffet der optages fra tarmen og havner de steder i kroppen, hvor de skal gøre gavn.

Folk mister penge på billige præparater
Denne forskel i biotilgængelighed kan være betydelig for en række stoffers vedkommende og kan indebære, at et billigt produkt i virkeligheden er relativt dyrere, fordi det billige ikke optages særlig godt. Et eksempel på et sådant præparat, hvor der kan være stor forskel på både pris og biotilgængelighed, er kosttilskud med det vitaminlignende stof coenzym Q10.

Kvalitet koster mere at fremstille
Andre aspekter, der er med til at øge kostprisen på kosttilskud, er fremstillingsmetode, kontrolanalyser af råvarer og færdigprodukt som sikrer, at indhold og kvalitet svarer til det ønskede, og at disse stoffer stadig er til stede i det færdige produkt. Alt dette kan spares væk, og virksomheden kan i stedet vælge at importere færdige produkter, klistre en dansk label på emballagen og håbe på, at produktet indeholder det man har bestilt i den ønskede kvalitet. Det samme kan kunden.

Højere pris giver højere sikkerhed
Fødevarestyrelsen udfører kontrolanalyser af kosttilskud på det danske marked. Der kan dog gå lang tid, før et produkt på markedet udtages til kontrolanalyse, og det sker ind imellem, at sådanne kontrolanalyser afslører forbudte og sundhedsskadelige stoffer eller doseringsfejl i kosttilskud hos producenter, der ofte ikke selv har et kontrolapparat til at afsløre det.

Det koster med andre ord også penge, at man kan være helt sikker på at få det der står på etiketten i den ønskede, høje kvalitet, måske oven i købet standardiseret således at der i det færdige produkt er kompenseret for natulige variationer i råvarens styrke. Det betyder ikke, at billige produkter nødvendigvis er dårlige, men forbrugeren tager en chance, for der er ingen sikkerhed. Derfor er det jo et personligt valg man træffer, der jo også afhænger af, hvor vigtigt det er for den enkelte at få den ønskede virkning.

Klik her for at søge mere info om kvalitet af kosttilskud

De mange fordele ved at tage Q10-tilskud

Energy

Elektrisk lys er unaturligt, men har mange indlysende fordele. Det samme har kosttilskud.

Nogle anser det for unaturligt at tage tilskud af Q10, men hvor meget af det vi foretager os i dagligdagen, kan i grunden betegnes som helt naturligt? Er det for eksempel naturligt at køre bil i stedet for at gå? Ordbogen definerer det naturlige som det, der styres af naturens eller tilværelsens kræfter uden indgreb fra mennesker. Ud fra den definition vil et helt naturligt liv næppe virke tiltrækkende på ret mange.

Stoffet Q10 eller coenzym Q10 er til gengæld et helt naturligt stof, der indgår som en uundværlig del af cellernes energiproduktion. Hele 90 – 95 procent af kroppens samlede energiproduktion er afhængig af Q10.

Ved siden af rollen som aktør i energiproduktionen fungerer Q10 i sin reducerede form som en effektiv, fedtopløselig antioxidant, der beskytter kroppens celler mod skader forårsaget af oxidering af flerumættede fedtsyrer og neutralisering af frie radikaler, der forvolder skade på cellemembraner. Q10 kan også regenerere E-vitamin, der er blevet ødelagt ved mødet med frie radikaler således, at det kan fortsætte med at udøve sin vitaminfunktion.

Mange oplever gavn
Vi producerer selv Q10 i beskedne mængder i kroppens celler, og vi får derudover en smule fra kosten, men disse to naturlige kilder til Q10 er begge variable. Der er også masser af mennesker, der lever til en høj alder uden nogenside at have fået tilskud af Q10 fra andre kilder end fra deres kost. På den anden side oplever mange mennesker over 40 år en bedring af deres helbred, energiniveau og velbefindende efter at have taget et tilskud et stykke tid. Selv en lille forøgelse af Q10-mængden i mitokondriets indre membran kan medføre en forøget energiproduktion.

Faktisk er der kun en enkelt årsag til, at coenzym Q10 ikke figurerer på listen over fedtopløselige vitaminer, og det skyldes netop kroppens egenproduktion.

Denne egenproduktion topper allerede når vi er i begyndelsen af 20erne, hvorefter den aftager resten af livet. En person på 77-81 år vil derfor kun have halvdelen af den mængde Q10 i kroppen, som vedkommende havde omkring 21-årsalderen. Naturen prioriterer ikke områder som for eksempel vores energiniveau, frugtbarhed og regenerationsevne så højt efter 30-40 års alderen. Det er vilkår, som vi ville være nødt til at affinde os med, hvis ikke det var fordi, Q10 er blevet gjort tilgængeligt som tilskud.

Kost og egenproduktion
Den mængde Q10, vi selv producerer, anslås til at være omkring 4-6 mg dagligt. For at danne Q10 i kroppen er der behov for hele komplekset af B-vitaminer, især B6, men også C-vitamin, E-vitamin, selen og magnesium samt adskillige sporstoffer. Kroppen har også brug for aminosyren methionin til methylering. En mangel på en eller flere af disse næringsstoffer vil gøre kroppens Q10-produktion meget sårbar.

Fra kosten menes vi at få yderligere omkring 5-10 mg Q10 dagligt, afhængigt af, hvad vi spiser og hvordan maden tilberedes. Stegning reducerer CoQ10-indholdet i maden med 14-32 %. Organkød som hjerte og nyrer indeholder mest Q10. Sild og sardiner indeholder også en del Q10. Længere nede ad listen kommer eksempelvis kylling og sojaolie. Vi får rundt regnet 10-15 mg Q10 dagligt på naturlig vis, hvilket almindeligvis anses for at være tilstrækkeligt til at undgå Q10-mangel i befolkningen. Kroppens Q10-reserver anslås til at være 1 –1½ g.

På trods af denne egenproduktion og Q10-indholdet i kosten oplever rigtig mange, at de får mere energi, færre helbredsskavanker og dermed en bedre livskvalitet efter at have taget et Q10-tilskud i et stykke tid.

Degenerative sygdomme
Et faldende Q10-niveau kan medvirke til adskillige kroniske, degenerative sygdomme som hjertesygdom, immunologiske sygdomme, paradentose, muskelsygdom, barnløshed og neurodegenerative sygdomme.

Hjertesygdom
Det er påvist, at hjertepatienter har et lavere indhold af Q10 i hjertemusklen end raske patienter. Selv om det lave indhold af Q10 ikke behøver at være den direkte årsag til hjertesygdom, medvirker Q10-mangel under alle omstændigheder til at forværre lidelsen. Jo lavere indhold af Q10 i blodet, desto større er hjertepatienters risiko for at dø af deres sygdom. Omvendt medfører Q10-tilskud en forbedring af hjertets funktionsevne og nedsætter risikon for at dø, som vi senest har set med de to videnskabelige undersøgelser KiSel-10 og Q-Symbio.

Forhøjet blodtryk
Mange – især ældre mennesker – lider af forhøjet blodtryk. Flere undersøgelser har påvist en blodtrykssænkende effekt af Q10, som både kan sænke det øvre og det nedre blodtryk, men kun hvis de er forhøjede. Q10 sænker ikke et lavt blodtryk yderligere.

Ufrivillig barnløshed
Forskning har vist, at Q10 også spiller en central rolle i forhold til mandlig barnløshed. Sædceller har brug for meget energi og dermed Q10 for at kunne svømme den relativt lange vej op til kvindens æg. Sædproduktionen har også gavn af Q10s rolle som antioxidant for at modvirke skader fra frie radikaler. Mænd med et lavt indhold af Q10 i deres sædvæske har en tendens til at producere sædceller med lav motilitet og med flere deformiteter. Tilskud af Q10 har vist at kunne bedre dette.

Q10-tilskud menes også at kunne gavne kvinders fertilitet, idet der er så mange energikrævende processer forbundet med befrugtning og udvikling af embryoet. Det naturlige, faldende energiniveau i kroppen kan være med til at vanskeliggøre kvinders evne til at blive gravide i takt med, at de bliver ældre. En undersøgelse offentliggjort i Journal of Fertility and Sterility fandt, at ældre kvinder, der tog op til 600 mg Q10 dagligt, lettere blev gravide og havde bedre æg.

Hård fysisk anstrengelse
Hos personer med hårdt muskelarbejde kan et tilskud af Q10 modvirke den stigning af oxidativ stress, der følger med hård fysisk anstrengelse. Q10 kan også reducere efterfølgende skader på musklerne.

Statinpræparater
I de senere år har forskning vist, at Q10-tilskud kan reducere træthed og muskelsmerter hos patienter i behandling med kolesterolsænkende præparater af statintypen. Det skyldes, at Q10 og kolesterol dannes ud fra den samme biokemiske signalvej, så når kroppens egenproduktion af kolesterol hæmmes, nedsættes kroppens produktion af Q10 ligeledes. Mange statinbrugere oplever uønskede følgevirkninger af deres medicin. Hyppigheden varierer med energibehovet fra 10% af patiener, der er stillesiddende, til hele 75% hos idrætsudøvere.

Stråling
Sollys og tilsvarende ultraviolet stråling er kendt for at kunne forårsage oxidative skader i huden og fremme rynker. Denne stråling nedsætter også hudens indhold af Q10 og andre antioxidanter, men tilskud af Q10 er i stand til at trænge ind i hudcellerne og genoprette normale niveauer og kan ligeledes reducere rynkernes dybde.

Hvor meget?
Det er individuelt, hvor meget ekstra Q10 vi skal indtage for at opnå en mærkbar bedring. Hvis man er over 40 år, og selv om man er rask, kan man have gavn af 30 – 60 mg Q10 dagligt. Har man for lidt energi eller lider af andre småskavanker, som kan bedres med Q10, kan man med fordel tage 100 mg dagligt. Ved sværere symptomer kan man med fordel øge dosis til 2 gange 100 mg dagligt. Det sker kun sjældent, at man bruger mere end 300 mg Q10 dagligt, men det er den dosering der i Q-Symbio-undersøgelsen viste rigtigt gode resultater med Myoqinon Q10 til svært syge hjertepatienter.

Man skal tage Q10 i nogle måneder, før man opnår den fulde gavn af stoffet. En af fordelene ved Q10-tilskud er, at selv ved meget høje doseringer optræder der ingen nævneværdige bivirkninger. Det har også vist sig, at det er helt sikkert at anvende Q10 hele livet.

Refs.
Mortensen SA, et al. The Effect Of Coenzyme Q10 on Morbidity and Mortality in Chronic Heart Failure. Results From Q-Symbio: A Randomized Double-Blind Trial. J Am Coll Cardiol HF 2014. E-pub ahead of print.
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens.Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6.
Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306.
Bentov Y, et al. The use of mitochondrial nutrients to improve the outcome of infertility treatment in older patients. Fertil Steril. 2010;93(1):272-5.

Fedacko J, et al. Coenzyme Q10 and selenium in statin-associated myopathy treatment. Can J Physiol Pharmacol 2013;91:165-70.
Larsen S, et al. Simvastatin Effects on Skeletal Muscle. Relation to Decreased Mitochondrial Function and Glucose Intolerance. J Am Coll Cardiol. 2013;61(1):44-53.
Caso G, et al. Effect of coenzyme Q10 on myopathic symptoms in patients treated with statins. Am J Cardiol. 2007;99(19):1409-12.
Safarinejad MR. Efficacy of coenzyme Q10 on semen parameters, sperm function and reproductive hormones in infertile men.  J Urol. 2009 Jul;182(1):237-48.
Kon M, et al. Reducing exercise-induced muscular injury in kendo athletes with supplementation of coenzyme Q10. Br J Nutr. 2008;100(4):903-9.

Klik her for at søge mere info om coenzym Q10!

Succesfuld Q10-behandling af hjertepatienter

Active_seniors

Når det drejer sig om Q10, kan det ikke betale sig at gå på kompromis med kvaliteten.

Nogle former for Q10 kan stort set ikke optages i kroppen, hvorimod andre former har så god optagelighed, at de kan forebygge dødsfald og redde livet for svært hjertesyge. Et eksempel på sidstnævnte så vi med den videnskabelige undersøgelse Q-symbio, hvor personer med kronisk hjertesvigt havde så god gavn af Q10, at det er blevet foreslået som del af den standardbehandling, der gives til hjertepatienter. Men hvori ligger forskellen mellem de bedst og mindst optagelige former for Q10?

Hemmeligheden ved højoptageligt Q10 kan afsløres med det samme. Den ligger i kvaliteten af den anvendte råvare (eksempelvis renhedsgraden), mængden af uvirksomme cis-isomerer og ikke mindst i den videre forarbejdning af råvaren.

Ubehandlet Q10 optages ikke
Det er ikke nok at købe noget Q10 hos en Q10-råvare-leverandør og komme det i tabletter eller kapsler. Det skyldes, at Q10-råvaren er i krystalform, og de enkelte krystaller skal først opløses i enkelte molekyler for at blive optaget i kroppen sammen med fedt. Q10 opløses ved en temperatur på 48 grader C, og normal kropstemperatur er derfor som udgangspunkt 11 grader for lav til at optage Q10. Man kan derfor ikke forvente resultater med Q10-præparater, hvor der ikke er taget højde for denne kendsgerning ved fremstillingen af præparatet.

Kræver særlig forbehandling
I videnskabelige undersøgelser, hvor man har målt indholdet af Q10 i blodet for at kunne dokumentere optageligheden, er de bedste resultater blevet opnået med bløde gelatinekapsler med ubiquinon i en olieopløsning, hvor Q10-krystallerne er blevet forbehandlet på en måde, så de opløses fuldstændigt ved 37 grader.

Næsten et vitamin
Grunden til at Q10 i en olieopløsning viser de bedste resultater er, at det er et fedtopløseligt stof. Hvis ikke vi var i stand til at producere en mindre mængde af det i vores celler, ville det tilhøre gruppen af fedtopløselige vitaminer sammen med vitamin A, D, E og K.

Altid fedtopløseligt
Man kan ikke gøre Q10 vandopløseligt, selv om flere har forsøgt. Man kan i nogen grad gøre Q10-molekylet mere vandopløseligt ved at hæfte ekstra stoffer på molekylet, men Q10 vil alligevel overvejende være fedtopløseligt. Det skal derfor optages sammen med fedt til lymfevejene, hvorefter det tømme ud i blodet 6-8 timer efter indtagelse.

Klik her for at søge mere info om kvalitet og optagelighed af Q10

Coenzym Q10 – hvad skal jeg vælge?

Q10_molecules

I cellernes mitokondrier skifter Q10 uafbrudt mellem sin oxiderede form ubiquinon og sin reducerede form ubiquinol.

I løbet af 30 år er coenzym Q10 gået fra at være et næsten ukendt stof til at blive et medicinsk produkt, som kan redde livet for kronisk syge hjertepatienter. Interessen for Q10 blev yderligere skærpet i 2006 med fremkomsten af såkaldt aktivt Q10, som er noget dyrere end den ældre, velkendte form. Men hvad er forskellen mellem de to slags Q10, og er den nye form den ekstra udgift værd?

Indenfor de senere år er der lavet flere undersøgelser, udgivet i anerkendte, videnskabelige tidsskrifter, hvor man har brugt tilskud af Q10 til både raske ældre og til hjertesyge. Disse forskningsresultater har tydeligt vist, at både raske og syge har gavn af Q10. Det øger naturligvis interessen for at prøve stoffet.

Manglende dokumentation
Råvaren Q10 er som udgangspunkt ganske svær at optage i kroppen, og enhver fiflen med stoffet og introduktion af nye Q10-varianter synes at blive brugt i markedsføringen som et argument for en bedre optagelighed. Derfor vil der altid opstå smarte marketing-varianter på markedet for Q10. Problemet med flere af disse Q10-varianter er, at deres argumenter er utroværdige eller i bedste fald blot teoretiske. Fælles for dem er manglen på videnskabelige undersøgelser som viser, at deres præparat er virksomt i kroppen ved at kunne forhindre dødsfald hos hjertesyge, sænke blodtrykket, give mere energi til hjertet eller fjerne muskelsmerter i forbindelse med kolesterolbehandling.

Kroppen aktiverer selv sin Q10
Q10 i form af ubiquinon kom på markedet for mere end 30 år siden. Det har siden dets fremkomst været anvendt i videnskabelige undersøgelser og som tilskud i form af den traditionelle, oxiderede, stabile form for Q10. Det er den samme form som findes i mindre mængde i vores kost. Udfordringen ved Q10 som tilskud er egentlig blot optagelsen fra tarmen. Lige så snart Q10 har passeret tarmvæggen, reduceres det og ændres til ubiquinol, kaldet aktivt Q10. Langt det meste Q10 i kroppen findes som ubiquinol, hvor det fungerer som antioxidant, men i cellernes mitokondrier, hvor Q10 spiller en nøglerolle i produktionen af energi, skifter Q10 hele tiden frem og tilbage mellem sin oxiderede (normale) og reducerede (aktive) form i takt med, at det afleverer og modtager elektroner.

Tåler ikke ilt
Der er indtil nu kun lavet få og små videnskabelige undersøgelser med aktivt Q10, det vil sige ubiquinol, der ikke er lige så stabilt som den oprindelige Q10-variant, ubiquinon. Hvis ubiquinol kommer i kontakt med luftens ilt, vil det oxidere, hvorved det ændres til ubiquinon. Det stiller store krav til producenterne af kosttilskud med aktivt Q10, at indholdet i deres præparat ikke kan gennemtrænges af ilt i hele holdbarhedsperioden. Værre er det, hvis tilskud af ubiquinol, som nogle forskere hævder, oxideres allerede ved mødet med mavesyren.

Dr. Sinatras pilotundersøgelse
Det er således usikkert, om ubiquinol er så meget bedre end den konventionelle Q10, som andre hævder – eller om den er bedre i det hele taget? Vi fik en indikation i 2013, hvor en amerikansk hjertelæge, Dr. Stephen Sinatra, der bruger Q10 i sine behandlinger, besluttede at lave sin egen sammenlignende undersøgelse af de to former for Q10. Han rekrutterede 12 frivillige forsøgspersoner i alderen fra 20+ til 60+ år. Halvdelen fik 200 mg ubiquinol daglig, og den anden halvdel fik 200 mg ubiquinon daglig i en måned. Den følgende måned fik ingen af grupperne Q10. Den tredje måned fik de to grupper igen 200 mg Q10 dagligt, blot byttede de ubiquinol ud med ubiquinon og omvendt.

Undervejs fik deltagerne målt deres indhold af Q10 i blodet. Dr. Sinatra bemærkede, at begge præparater gav gode resultater og noterede kun små forskelle mellem de to typer af Q10. Faktisk faldt en af forsøgsdeltagernes Q10-niveau en lille smule med ubiqunol. Der er heller ikke dokumentation for, at gamle mennesker nødvendigvis skal have Q10 i sin reducerede ubiquinol-form for at kunne optage det. Der er masser af eksempler på, at gamle mennesker optager oxideret ubiquinon ganske udmærket fra deres tarm. Tommelfingerreglen er, at kan man optage fedt, kan man også optage Q10 opløst i fedtstof.

Vi kan derfor ikke udelukke, at man vil kunne opnå de samme – eller måske bedre – videnskabelige resultater med ubiquinol, som der indtil nu er opnået med ubiquinon, men dokumentationen herfor mangler stadig. Det sikreste vil på denne baggrund derfor være at vælge ubiquinon-formen af Q10.

Kært barn har mange navne
Q10 optræder under så mange forskellige navne, at man nemt løber sur i det. Her er en oversigt over de to Q10-formers mange synonymer:

  • Oxideret Q10
  • Normalt Q10
  • CoQ10
  • Q
  • Ubikinon
  • Ubiquinon
  • Ubiqinon
  • Ubidecarenon
  • 2,3-dimethoxy-5-methyl-6-decaprenyl-1,4-benzoquinon
  • Reduceret Q10
  • Aktivt Q10
  • CoQH
  • Ubikinol
  • Ubiquinol
  • Ubiqinol
  • QH
  • QH2
  • 2,3-dimethoxy-5-methyl-6-polyprenyl-1,4-benzoquinol
Klik her for at søge mere info om Q10

Gennembrud indenfor hjerteforskning

Fire_seniorer

Godt nyt til alle hjertesyge og også godt nyt til alle hjertelæger, der nu i princippet nemt og bivirkningsfrit kan forbedre deres behandling af kronisk hjertesvigt markant.

Resultatet af en dansk-ledet international undersøgelse af svært syge hjertepatienter, som ud over deres standard-behandling fik tilskud af Q10 viser, at det er en sikker behandlingsform, at den forbedrer symptomer, og at det er muligt at forbedre overlevelsen af denne gruppe patienter markant. Forskningsresultaterne er netop er blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Journal of the American College of Cardiology, HEART FAILURE.

Årsagen til at at naturligt stof som coenzym Q10 kan give så markante forbedringer til patienter med kronisk hjertesvigt er i princippet enkle. Lederen af undersøgelsen, Dr. Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalets hjertecenter forklarer grundprincippet på den måde, at  når man tilfører Q10 til den øvrige hjertemedicin, bedres hjertets energiomsætning, hvorved hjertemusklen får fornyet kraft, og patienten får færre symptomer.

Resultater fra Q-symbio
I Q-Symbio-undersøgelsen medvirkede ialt 420 patienter med kronisk hjertesvigt. Halvdelen af patienterne fik kapsler med 100 mg coenzym Q10 (Bio-Qinon Q10) tre gange dagligt, hvorimod den anden halvdel fik identiske, men virkningsløse kapsler (placebo). Begge grupper fortsatte med at tage deres lægeordinerede medicin. Deltagerne blev fulgt i to år, hvorefter resultaterne kunne opgøres.
De patienter, som fik coenzym Q10, havde en markant nedsat risiko (43%  reduktion) for at dø i forhold til placebo-gruppen. Desuden havde de færre hospitalsindlæggelser, og symptomerne var væsentligt forbedret i forhold til patienterne, som ikke fik stoffet.

Q10 tages alvorligt
At et af verdens mest anerkendte videnskabelige tidskrifter inden for kadiologi nu har offentliggjort Q-symbio-studet på deres hjemmeside, er et tegn på, at behandling med Q10 bliver taget alvorligt. Denne undersøgelse vil sandsynligvis foranledige en øget debat om den fremtidige behandling af hjertesygdom.

Om Q10
Alle kroppens celler er helt afhængige af coenzym Q10 for at kunne danne den energi, de kræver for at fungere normalt. Selv om kroppen selv kan danne Q10, falder denne egenproduktion støt, fra vi er i begyndelsen af 20erne og livet ud. Muskler og i særlig grad hjertemusklen er ekstremt energikrævende, og derfor findes de højeste koncentrationer af Q10 i hjertemusklens celler. Ved hjertesvigt er mængden af Q10 i hjertet nedsat. Derfor får det ikke tilstrækkeligt energi til at udføre sit pumpearbejde, og patienterne bliver trætte og stakåndede. Tilførsel af Q10 giver hjertet fornyet kraft, og patienten får færre symptomer. Det sker på en naturlig måde, der ikke modarbejder andre af kroppens funktioner.

I Q-symbio-undersøgelsen blev der anvendt den konventionelle, oxiderede form for Q10, ubiquinon. Det bliver spændende at se om man på et tidspunkt vil lave tilsvarende studier med ubiquinol, den nyere, reducerede form af Q10.

Ref.
Mortensen SA, et al. The Effect Of Coenzyme Q10 on Morbidity and Mortality in Chronic Heart Failure. Results From Q-Symbio: A Randomized Double-Blind Trial. J Am Coll Cardiol HF 2014. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere info om Q-symbio-undersøgelsen

Ekspertgruppe giver glucosaminsulfat det blå stempel

Stamp

En uafhængig ekspertgruppe anbefaler glucosaminsulfat mod slidgigt, men den skal være i lægemiddelkvalitet.

En ledende international ekspertgruppe (ESCEO) fastslår i en ny rapport at glucosaminsulfat som lægemiddel er et sikkert og effektivt middel i behandling af slidgigt, og at det kan anbefales som basisbehandling af denne lidelse.

Den nye ekspert-rapport indeholder retningslinier til læger for behandling af patienter med slidgigt som er baseret på den seneste forskning udgivet i anerkendte, videnskabelige tidsskrifter. Formålet er at optimere behandlingen og skabe konsensus blandt lægerne om disse retningslinier.

De nye retningslinier
I disse retningslinier indgår, at patienten bør gives en grundig information om sygdommen og dens behandlingsmuligheder. Der er endvidere information om fordelen ved at tabe sig ved overvægt, om fordelen ved et motionsprogram, eventuelt tai chi, ved at holde sig aktiv samt eventuel brug af bind og indlægssåler, aquaterapi, akupunktur og TENS (elektrisk nervestimulation på huden).

Glucosaminsulfat kun i lægemiddelkvalitet
Hvad angår den farmakologiske behandling af slidgigt så anbefaler ekspertgruppen glucosaminsulfat i lægemiddelkvalitet som en sikker og fornuftig basisbehandling af smerter og ledfunktion, da det har vist sig bedre end placebo. Behandling med glucosaminsulfat har ikke givet flere bivirkninger end dem der er set hos personer der har fået uvirksom placebobehandling, hvilket i praksis indebærer, at behandling med glucosaminsulfat er næsten bivirkningsfri.

Ekspertgruppen anbefaler derimod ikke glucosaminhydrochlorid, idet de henholder sig til forskning som ikke har vist nogen gavnlig virkning af denne type glucosamin.

Om ESCEO
ESCEO står for Det Europæiske Selskab for Kliniske og Økonomiske Aspekter ved Knogleskørhed og Slidgigt. Det er en Non-profit organisation som beskæftiger sig med at rådgive læger og forsyne dem med de nyeste, kliniske forskningsresultater inden for knogle-, led- og muskellidelser.

Det aktuelle ekspertpanel består af 13 internationale eksperter inden for reumatologi, klinisk epidemiologi samt klinisk forskning.

Ref.
Bruyère O, et al. An Algorithm Recommendation for the Management of Knee Osteoarthritis in Europe and Internationally: A Report From a task Force of the European Society for Clinical and Economic Aspects of Osteroporosis and Osteoarthrisis (ESCEO). Seminars in Arthritis and Rheumatism 2014. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere om glukosamins effekter

Hjerteproblemer kan begynde i tandkødet

Copo_smiling_series

En god mundhygiejne er også vigtig for hjerte og kredsløb.

Det er en kendt sag at en god mundhygiejne er den vigtigste forholdsregel for at undgå tand- og tandkødssygdomme. Det er dog stadig mindre kendt at de, der har en dårlig mundhygiejne og altså ikke børster deres tænder regelmæssigt, faktisk også øger deres risiko for åreforkalkning og hjerteanfald. Tandpasta med Q10 eller indsmøring af tandkødet med flydende Q10 har imidlertid vist sig særligt effektivt som led i forebyggelse og behandling af tandkødsbetændelse.

Vi kan have op mod 700 forskellige arter af bakterier i munden, selv om de fleste mennesker kun har et sted mellem 34 og 72. Mange af disse bakterier er harmløse, og nogle er ligefrem gavnlige, idet de hjælper med at fordøje vores mad og holde de syredannende bakterier i skak, som forårsager huller i tænderne og betændelse i tandkødet.

Tandkødsbetændelse
Normalt når vi børster tænder, vil der trænge nogle få bakterier ud i blodet, som vil blive tilintetgjort af vores immunforsvar. Når vi får tandkødsbetændelse, skyldes det, at tænderne ikke holdes tilstrækkeligt rene. Blodige tandbørstninger kan sagtens være forbigående, men i nogle tilfælde kræver det blot 24 timer uden tandbørstning for at medføre tandkødsbetændelse med bakterier og giftstoffer der trænger ind i blodet, hvor de medvirker til plakdannelse, som nedsætter blodgennemstrømningen og i værste fald medfører et hjerteanfald. Sukkersyge og nedsat immunforsvar øger også risikoen for tandkødsbetændelse.

Forskning har vist, at man øger risikoen for hjerteproblemer med 70%, hvis man ikke børster tænder mindst to gange dagligt

Parodontose
Ved en ubehandlet tandkødsbetændelse vil betændelsen trænge ned til og i kæbebenet, som efter længere tid kan opløses og der kan falde tænder ud. Det kaldes parodontose og giver sjældent symptomer. Rygere er ekstra tilbøjelige til at udvikle parodontose.

Tandpasta med Q10
En britisk undersøgelse foretaget af forskere ved King’s College i London viste, at frivillige, der børstede deres tænder med Q10-beriget tandpasta, formåede at øge Q10-niveauet i den såkaldte gingivalvæske, som findes indeni tandkødslommerne lige under tandkødsranden. Analyser har vist, at patienter med parodontose har et nedsat indhold af coenzym Q10 i deres tandkød, hvilket kunne være en del af forklaringen på deres tilstand.

Et link til hjertet?
Det er usikkert, præcis hvordan coenzym Q10 påvirker tandkødets sundhed, da der menes at være flere mekanismer involveret. Først og fremmest er der særlige, beskyttende bakterier, der er afhængige af Q10. Dernæst beskytter Q10 også mod frie radikalers skadevirkning på celler og cellemembraner. Det mest interessante er imidlertid den nævnte sammenhæng mellem tandkødet og hjertet. Ifølge svensk forskning, har personer med paradentose otte gange større sandsynlighed for at få et akut hjertestop. Også forekomsten af periodontal sygdom, det vil sige sygdom der angriber tandkød og knogler omkring tænderne, blandt hjerte-transplanterede individer er 30 gange højere end normalt.

Q10 er et oplagt redskab i disse tilfælde, idet stoffet har vist sig effektivt både mod hjerte- og tandkødssygdom.

Bivirkninger af kolesterol-medcin kan forebygges

Portrait of a senior couple holding each other

Statinpræparater nedsætter kroppens evne til at producere Q10, men tilskud af Q10 kan afhjælpe dette problem.

På blot 12 år er antallet af danskere, der tager kolesterolsænkende statiner, blevet seks gange større. Det er både godt og skidt,  for imens statiner er særdeles effektive til sænkning af forhøjet kolesterol, har denne type medikamenter bivirkninger. Man kan dog mindske risikoen for disse bivirkninger ved hjælp af et vitaminbeslægtet stof, som hedder coenzym Q10.

600.000 danskere – eller omtrent hver tiende af os – er i behandling med kolesterolsænkende lægemidler, som i daglig tale hedder statiner. Det er over seks gange flere end for 12 år siden. Er det godt? Ja  og nej. På den ene side findes der god dokumentation for, at disse lægemidler er særdeles effektive til at reducere forhøjede kolesterolværdier i blodet. På den anden side har det sin pris rent sundhedsmæssigt. Anvendelsen af statiner er nemlig forbundet med en risiko for bivirkninger som eksempelvis hovedpine, svimmelhed, depression, hukommelsestab, diabetes og muskelsmerter samt skader på muskelvæv. Årsagen til at læger i højere grad udskriver recepter på statiner nu er, at man er blevet langt mere opmærksom på den øgede risiko for hjerte-kar-sygdom, der følger i kølvandet på forhøjet kolesterol, men forskningen er samtidig blevet opmærksom på, at det ikke er uden omkostninger at blokere for kroppens kolesterolsyntese.

Kampen i leveren
Kolesterol dannes i leveren, og statiner virker ved at blokere enzymet HMG-CoA, som indgår i denne syntese. Problemet ved hæmme dette enzym er, at enzymet også er forstadium til stoffet coenzym Q10, som alle celler behøver til deres energiomsætning. Ved at blokere for kolesterolomsætningen reducerer statiner med andre ord leverens produktion af coenzym Q10, og det kan føre en række komplikationer med sig.

Muskelsmerter og træthed
Når kroppen danner mindre coenzym Q10 – og derfor har en forringet energiomsætning i cellerne – kan det påvirke os på forskellig vis. Nogle statin-brugere oplever træthed og energimangel, hvor det hos andre kan føre til mere håndgribelige bivirkninger som smerter i musklerne. Man mener, at disse muskelsmerter opstår, fordi muskelcellernes energiproducerende mitokondrier ikke fungerer korrrekt, når de har mangel på coenzym Q10.

Kan påvirke hjertets funktion
Ifølge den amerikanske kardiolog Peter Langsjön, som i mange år har kendt til sammenhængen imellem statinbehandling og reduceret Q10-niveau i kroppen, er det noget, man bør være særlig opmærksom på. “Videnskabelige beviser, som er forelagt FDA (de amerikanske sundhedsmyndigheder, red.), viser en markant reduktion af co-enzym Q10 hos patienter i statinbehandling,” understreger Dr. Langsjoen, og meget tyder på, at han har ret. En undersøgelse2 offentliggjort i Journal of Clinical Pharmacology viste, at tre måneders behandling med et statinpræparat (middelhøj dosis) sænkede blodets Q10-indhold med op til 40%.

Q10-tilskud kan hjælpe
Til gengæld har flere videnskabelige undersøgelser vist, at man ved at give tilskud af coenzym Q10 sammen med statinerne kan reducere forekomsten af bivirkninger. Eksempelvis offentliggjorde amerikanske forskere i 2007 en undersøgelse1 i American Journal of Cardiology, hvor de beskrev, hvordan 30 dages tilskud af coenzym Q10 førte til en 40% reduktion af muskelsmerter hos patienter i statinbehandling. Patienterne kunne med andre ord bedre tåle deres statinbehandling, uden at det hæmmede dem i deres daglige aktiviteter.

Søg flere oplysninger om kolesterol og Q10

Kolesterol bedre end sit rygte
Såvel forhøjet kolesterol som den medicin, der anvendes til at nedbringe kolesteroltallet, kan have negative følgevirkninger, men der er en gængs misforståelse, som fortjener at blive udryddet. Man læser og hører ofte om ”det gode kolesterol” og ”det dårlige kolesterol”. Der findes rent faktisk kun en slags kolesterol, og kolesterol har faktisk en række vitale opgaver i kroppen. For at nå ud til de forskellige væv er kolesterol afhængig af nogle transportmolekyler, som hedder lipoproteiner. Det er disse transportmolekyler, som kan have mere eller mindre gavnlig virkning.

HDL og LDL
Overordnet set har vi to slags transportmolekyler, nemlig LDL (Low-Density Lipoprotein) og HDL (high-density lipoprotein). Lipoprotein betyder blot, at det er en sammensætning af fedt (lipid) og protein. HDL omtales normalt som ”det gode kolesterol”, eftersom det effektivt flytter kolesterol rundt i organismen og hurtigt returnerer til leveren, hvor det indgår i en fornyet cyklus. LDL (det ”dårlige kolesterol”) har derimod en tilbøjelighed til at sætte sig forskellige steder i kredsløbet og skabe inflammatoriske tilstande. Ideelt set bør vi have mere HDL og mindre LDL for at have en sund balance. Det er til gengæld ikke godt at have et højt LDL-tal og tilsvarende lavt HDL. Summen af de to lipoproteiner er det, man kalder for totalkolesterol. Man kan selv gøre meget for at forbedre den indbyrdes balance imellem HDL og LDL. For eksempel er regelmæssig motion med til at hæve HDL-tallet, hvilket er gavnligt.

Æg er ikke farligt
Udover den kolesterol, vi selv danner i leveren, får vi tilført kolesterol fra kosten.
Man har igennem tiderne hørt og læst, at specielt hjertepatienter skal være forsigtige  med at spise æg, eftersom æg indeholder en del kolesterol. Idag ser man helt anderledes på dette, fordi man har observeret, at kroppen selv nedjusterer sin kolesterolproduktion, hvis man indtager mere kolesterol fra føden end normalt. Æg er faktisk en ganske sund fødekilde, da det foruden at indeholde en række vitaminer og mineraler er en god kilde til protein.

Sund fornuft
Selv blandt eksperterne er der uenighed om behovet for statiner, hvor nogle er fortalere for en massiv udbredelse af denne type lægemidler ikke kun blandt midaldrende og ældre personer men helt ned til børn og unge, hvor andre bestemt ikke synes, at det er en gunstig udvikling. Hvorom alting er, kan det ikke afvises, at statiner har en vis berettigelse og beviseligt har en effekt, men det er værd at tage med, at coenzym Q10 ligeledes spiller en rolle og måske kan betyde, at man i fremtiden kan anvende statiner på en mere sikker måde, hvor kroppen ikke tager skade af de kolesterolsænkende præparater.

Kilder
Caso G1, et al. Effect of coenzyme q10 on myopathic symptoms in patients treated with statins. Am J Cardiol. 2007;99(10):1409-12.
Ghirlanda G, et al. Evidence of plasma CoQ10-lowering effect by HMG-CoA reductase inhibitors: a double-blind, placebo-controlled study. J Clin Pharmacol. 1993 Mar;33(3:226-9.

Klik her for at søge mere info om afhjælpning af  bivirkninger ved statiner

Spis dig til et lavere blodtryk

blodtryk

Et forhøjet blodtryk giver ikke nødvendigvis mange symptomer. Mange går derfor rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det.

Forskning viser klare blodtrykssænkende effekter af en række almindelige fødevarer samt en række kosttilskud. Disse ”lavthængende frugter” er værd at tage med i bestræbelserne for at holde blodtrykket ned i de normale område.

Ifølge Hjerteforeningen har cirka 950.000 danskere forhøjet blodtryk, og 260.000 danskere har forhøjet blodtryk uden at vide det. Det er temmelig mange ud af en befolkning på 5.6 millioner.

Blodtryksforhøjelse kan være enten primær, hvor årsagen er ukendt, eller sekundær hvor årsagen er kendt. Uanset hvilken type blodtryksforhøjelse man har, er det vigtigt at få den under kontrol, idet forhøjet blodtryk øger risikoen for hjerte-karsygdom.

Et forhøjet blodtryk giver ikke nødvendigvis symptomer men kan i nogle tilfælde medføre eksempelvis hovedpine, svimmelhed, træthed og hjertebanken

Et check-up hos lægen er altid det bedste sted at starte ved mistanke om forhøjet blodtryk. Det kan blive nødvendigt at tage medicin mod forhøjet blodtryk. Der er dog en række tiltag som man selv kan foretage for at sænke et forhøjet blodtryk, og det er umagen værd, idet selv en mindre reduktion af et forhøjet blodtryk er med til at sænke risikoen for følgesygdom.

En almindelig bagvedliggende årsag til forhøjet blodtryk er, at kroppen producerer for meget insulin. Blodtrykket stiger i takt med, at blodets indhold af insulin stiger. Således har personer med insulinresistens ofte forhøjet blodtryk. Ved insulinresistens er insulins evne til at påvirke musklernes glukoseoptagelse nedsat. Kroppens prøver at kompensere ved at producere mere insulin.

Først og fremmest bør man tabe sig, hvis man er overvægtig. En tommelfingerregel siger, at blodtrykket stiger med 1-2 enheder pr. kg overvægt (1 enhed = 1 mm kviksølv). Et dagligt tilskud af chrom kan gavne yderligere, idet det støtter insulinets funktion.

Undgå tobaksrøg som er en væsentlig årsag til forhøjet blodtryk.

Daglig motion er også blodtrykssænkende.

Salt
Nogle personer er saltfølsomme. Når de får for meget salt (natriumklorid) med maden, holder mængden af natrium væske tilbage i blodkarrene, hvorved blodtrykket kan stige med mere end 10%. Dette sker ikke i samme grad hos ikke-saltfølsomme.
Det tager nogle uger at vænne sig til mindre salt i maden.

Grøntsager, frugt, magnesium og kalium
Langt under halvdelen af dem, der tror de har sunde kostvaner, spiser nok frugt og grønt viser en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet. Det øger risikoen for at få for lidt at de vigtige sekundære plantestoffer (flavonoider m.v.) men også af fibre samt de blodtrykssænkende mineraler kalium og magnesium. I praksis vil mange have gavn af et dagligt magnesiumtilskud og i mange tilfælde også et kaliumtilskud.

Symptomer på for lidt magnesium og kalium i kosten kan ud over blodtryksforhøjelse være forstoppelse og oppustet mave, muskelsvækkelse, eventuelt med kramper, hjertebanken og uregelmæssig hjerterytme, træthed og føleforstyrrelser i form af nålestiksfornemmelser på kroppen.

Fødevarer der er særligt gode mod forhøjet blodtryk er hvidløg som også nedsætter mængden af fedt i blodet, friskrevet ingefær, aubergine, oliven, boghvede og ikke mindst vandmelon med dets indhold af aminosyrerne citrullin og arginin. Vandmelon indeholder desuden vitamin A, B6, C, fiber, kalium og lycopen, ligesom det hjælper med at sænke blodsukkeret.

Mørk chokolade
Det vil sige chokolade med et kakaoindhold på mindst 70%. Forskere mener, at det er kakaobønnens indhold af polyfenoler, der forbedrer arterierne s evne til at slappe af og udvides, hvorved blodtrykket falder. Effekten af cirka 6 g mørk chokolade dagligt er ikke voldsomt stor men dog betydningsfuld. Derudover synes chokolade også at gavne tarmens mikroflora.

Fedt og sukker
Reducér fedtindtagelsen hvis den er for høj og skær drastisk ned på en høj sukkerindtagelse.

Væske
Drik 1 ½ liter vand hver dag. Undgå stærk spiritus og drik højst højest 1 kop kaffe daglig.

Hibiscus-te. Flere videnskabelige undersøgelser lavet med planten Hibiscus (med det latinske navn Hibiscus sabdariffa) har vist, at den kan sænke blodtrykket i tilfælde af sekundær blodtryksforhøjelse. Personer med moderat blodtryksforhøjelse fik sænket deres blodtryk med 240 ml hibscuste tre gange dagligt.
Lav te af 10 g (ca. 5 teskefulde) knust, tørret hibiscus, som trækker i 10 minutter.

Coenzym Q10: En sammenfattende analyse fra 2007 konkluderer, at tilskud af Q10 har potentialet til at sænke arbejdstrykket (systolisk tryk) med op til 17 enheder og hviletrykket (diastolisk) med 10 enheder, hvilket er ganske imponerende.

Fiskeolie. Ved at indtage tilskud af omega-3 fedtsyrer eller omega-3 rige fødevarer, hvilket vil sige fede fisk, kan man opnå en blodtrykssænkende effekt der svarer til at nedsætte sin indtagelse af natrium (salt), eller alkohol, eller at man begynder at motionere mere. Det er konklusionen på en sammenfattende analyse af 70 videnskabelige forsøg. Dosis bør være mindst 2 gram omega-3 dagligt.

D-Vitamin. Tegn på at mangel på D-vitamin øger blodtrykket fik vi med opdagelsen af, at frekvensen af blodtryksforhøjelser stiger med breddegraden. Blodtrykket varierer også med årstiden og er ofte højere om vinteren, hvor der ikke er sol nok til at danne D-vitamin på de nordlige breddegrader. Man mener, at D-vitamin virker ved at hæmme enzymet renin, der dannes i nyrerne og som øger blodtrykket ved at øge kroppens insulinfølsomhed samt ved at nedsætte kalkaflejringer i blodkarrene. Sandsynligvis sænker D-vitamintilskud kun blodtrykket ved en mangeltilstand.

Ginkgo biloba: Forskningsresultaterne har været blandede, muligvis på grund af mindre effektive præparater i nogle undersøgelser. Meget tyder dog på, at længere tids tilskud sænker blodtrykket ved at påvirke kroppens produktion af signalstoffet kvælstofoxid, som udvider blodkarrene.
Tager man ginkgo sammen med blodtrykssænkende medicin, risikerer man derfor, at blodtrykket bliver for lavt. Man bør også være opmærksom på mulige interaktioner mellem ginkgo-præparater og lægeordineret medicin.

Pycnogenol: Dette standardiserede barkekstrakt fra Fransk Strandfyr har vist sig at kunne sænke arbejdstrykket signifikant, men ikke hviletrykket. Dosis var 200 mg dagligt.

Gammalinolensyre (GLA) Denne omega-6 fedtsyre findes ikke i store mængder i normal kost men derimod i planterne Kæmpenatlys, Hjulkrone og solbærfrøolie. GLA sænker blodtrykket på rotter og sandsynligvis også på mennesker. Tag gerne GLA sammen med omega 3.

Quercetin: Et plantestof, der findes i for eksempel æbler, bær og løg. Findes også som kosttilskud. Et daglig tilskud på 730 mg har i en undersøgelse sænket deltagernes blodtryk med gennemsnitlig 5 enheder.

Andet
Sauna i 30 minutter nedsætter blodtrykket og øger kar-elasticiteten. Derudover øger det hjertefrekvensen svarende til moderat motion’.

Om blodtrykket
Blodtrykket angives med to tal, for eksempel 120/80 (120 over 80), som er et normalt blodtryk. Det første tal repræsenterer arbejdstrykket  (det systoliske tryk). Det er det tryk, der opstår, når hjertet udfører en sammentrækning.

Det efterfølgende tal repræsenterer hviletrykket (det diastoliske tryk). Det er trykket, når hjertet slapper af mellem to sammentrækninger.

Man siger, at blodtrykket er forhøjet, hvis det er 140/90 eller højere. Der må heller ikke være for stor afstand mellem de to tal, altså arbejds- og hviletrykket. Jo større afstand, desto stivere og mere uelastiske er blodårerne, hvilket øger risikoen for slagtilfælde.

Stress over hvide kitler
Forskning har i øvrigt vist, at det ikke altid er ligegyldigt, om du får målt dit blodtryk hos lægen eller derhjemme. Det skyldes en almindeligt forekommende stressreaktion over for læger i hvide kitler. En læge kan således få blodtrykket til at stige med helt op til 21 enheder, mens det kan stige op til 17 enheder, hvis det er en sygeplejerske, som foretager målingen.

Brug kun godkendte blodtryksmålere
Man opnår det mest retvisende billede af sit blodtryk ved selv at måle det regelmæssigt. Her har man brug for en godkendt blodtryksmåler. Se efter godkendelsen ”BHS” (British Hypertension Society) eller ”ESH” (European Hypertension Society) ved valg af blodtryksmåler. Mange vil nok mene, at modeller med en overarmsmanchet måler mere nøjagtigt end en model med en håndledsmanchet.

Man skal naturligvis lære at måle blodtrykket rigtigt. Det bør for eksempel først måles efter 10 minutters hvile. Man bør heller ikke have drukket koffeinholdige drikke eller have røget 30 minutter før måling. Derudover bør man nøje følge den vejledning, der følger med apparatet.

 

Refs.

  • Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. DTU Fødevareinstituttet 2013
  • Bonora E, et al. Prevalence of insulin resistance in metabolic disorders: the Bruneck Study. Diabetes. 1998;47(10):1643-9
  • Figueroa A1, et al. Effects of watermelon supplementation on aortic blood pressure and wave reflection in individuals with prehypertension: a pilot study. Am J Hypertens. 2011;24(1):40-4
  • Taubert D, et al. Effects of Low Habitual Cocoa Intake on Blood Pressure and Bioactive Nitric Oxide: A Randomized Controlled Trial. JAMA 2007; 298(1):298:49-60
  • Weinberger MH. Salt Sensitivity of Blood Pressure in Humans. Hypertension. 1996;27:481-90
  • McKay DL, et al. Hibiscus sabdariffa L. tea (tisane) lowers blood pressure in prehypertensive and mildly hypertensive adults. J Nutr. 2010;140(2):298-303
  • Miller PE, et al. Long-Chain Omega-3 Fatty Acids Eicosapentaenoic Acid and Docosahexaenoic Acid and Blood Pressure: A Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Am J Hypertens. 2014. E-pub ahead of print
  • Forman JP, et al. Plasma 25-hydroxyvitamin D levels and risk of incident hypertension. Hypertension. 2007;49(5):1063-9
  • Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306
  • Winther K, et al. Effects of Ginkgo biloba extract on cognitive function and blood pressure in elderly subjects. Current Therapeutic Research 1998;59(12):881-8
  • Hosseini S, et al. A randomized, double-blind, placebo-controlled, prospective, 16 week crossover study to determine the role of pycnogenol in modifying blood pressure in mildly hypertensive patients. Nutr Res 2001;21:1251-60
  • Edwards RL, et al. Quercetin reduces blood pressure in hypertensive subjects. J Nutr. 2007;137(11):2405-11
  • Laukkanen T, et al. Acute effects of sauna bathing on cardiovascular function. J Hum Hypertens. 2017. E-pub ahead of print.

Antioxidanter er gavnlige og beskytter mod sygdom

Doctor

Museforsøg kan ikke automatisk bruges til at forudsige en virkning på mennesker.

Nu har medierne igen skrevet, at antioxidanter skulle være farlige, og endnu engang må det tilbagevises. I en ny undersøgelse gav man høje doser syntetisk vitamin og et lægemiddel til mus, som i forvejen var gensplejset til at udvikle kræft. Det har resulteret i en hypotese om, at antioxidanter skulle være farlige. I virkeligheden er der meget forskning, som viser, at antioxidanter rent faktisk gavner.

Den kendte foredragsholder Erik Kirchheiner fortalte engang halvt i spøg, at videnskabelige undersøgelser af ingredienser kunne designes og fortolkes til at vise snart sagt en hvilken som helt negativ effekt. Hvis ikke det stof man testede viste sig at have en umiddelbar giftvirkning, så behøvede man blot at ryste reagensglasset heftigt nogle ekstra gange, så skulle der såmænd nok være blevet dannet nogle nye forbindelser som kunne give rotter kræft.

Det er denne gamle anekdote, der dukker frem i erindringen ved omtalen af en ny undersøgelse (1), som angiveligt viser, at antioxidanter er farlige, fordi de øger væksten af lungekræft.

Gensplejset til at udvikle kræft
I undersøgelsen havde mus, der i forvejen var gensplejset til at udvikle lungekræft, fået lægemidlet NAC (N-acetyl cystein), men da det ikke nedsatte væksten af kræftsvulster, besluttede man også at give E-vitamin. Det  gav man i form af en syntetisk, vandopløselig E-vitamin i doser mange gange højere end det normale indtag af E-vitamin for mus. E-vitamin er normalt et fedtopløseligt vitamin med antioxidant-virkning.

Ekstreme E-vitamindoser
Musene blev inddelt i grupper, hvor en gruppe modtog en dosis på 12,5 mg E-vitamin pr. kg kropsvægt og en anden gruppe fik 61,5 mg E-vitamin pr. kg kropsvægt. Kontrolgruppen modtog ingen antioxidanter. Doseringen af E-vitamin svarer til henholdsvis 875 mg og 4305 mg for en person, der vejer 70 kg. Man kan sammenholde disse doseringer med ADT for E-vitamin, som er 12 mg per dag for voksne.

Udviklede lungekræft hurtigere
Undersøgelsen viste, at de mus der havde fået NAC og E-vitamin udviklede deres lungekræft tre gange hurtigere end normalt. Menneskelige kræftceller i petriskåle reagerede på samme måde. Forskerne forklarer dette med, at selv om antioxidanter er i stand til at mindske mængden af ødelagt DNA, som er en af årsagerne til kræft, så skruer antioxidanterne også ned for proteinet kaldet p53, som normalt mindsker spredningen af kræft. P53 bliver nemlig reguleret af mængden af ødelagt DNA i kroppen.

Modstridende oplysninger
Men faktisk har vi en undersøgelse fra 2005 (2), som viser det modsatte resultat af, hvad denne nye undersøgelse har fundet. Her studerede man mus, som havde fået deres p53-gen fuldstændigt inaktiveret og som også fik NAC. Her var konklusionen, at NAC nedsatte væksten af lungekræft, samt at antioxidanter havde potentiel værdi både til såvel forebyggelse som behandling af cancer.
Dette er interessant, fordi forskerne i den nye, negative undersøgelse skriver, at NAC og E-vitamin blot nedsætter aktiviteten af p53-genet.

Kan ikke overføres på mennesker
En mere nøgtern konklusion på denne undersøgelse vil være, at genmodificerede mus med lungekræft dør hurtigere, hvis de får høje doser syntetisk, vandopløselig E-vitamin og det slimløsende lægemiddel NAC.

Det er velkendt at man ikke umiddelbart kan overføre konklusioner fra forsøg med mus til også at gælde for mennesker. Der er ganske enkelt for stor forskel i biokemien.

Rent gætteri
C-vitamin er en anden velkendt antioxidant. Der er lavet undersøgelser, der viser, at C-vitamin har en gavnlig virkning på kræft og endda kan forlænge overlevelsen af dødelig kræft fire gange. At konkludere på dette grundlag at alle antioxidanter vil have en lignende virkning som C-vitamin vil være uvidenskabeligt og vil aldrig blive accepteret, men det er netop det, forskerne i denne nye undersøgelse har gjort, blot med modsat fortegn. De kalder det selv en hypotese, hvilket betyder at de gætter, og alt tyder på, at de gætter forkert.

C-vitamin gavner kræftpatienter
Senest har forskere fra University of Kansas Medical Center udsat humane æggestokkræftceller for antioxidanten C-vitamin i et laboratorie. Her opdagede de, at de celler der havde DNA-skader, og som derfor er kræftceller eller potentielle kræftceller, døde, hvorimod de raske celler forblev uskadte.

Forebygger bivirkninger
Kræftpatienter der får kemoterapi er typisk plaget af betydelig kvalme og opkastninger samt hårtab og faktisk også skader på hjertemusklen. Det har forbløffet forskere, at ved at give intravenøse infusioner af C-vitamin, kan man dræbe kræftceller uden mærkbare giftvirkninger eller usunde forandringer i de indre organer. Samtidig oplever kræftpatienerne betydeligt mindre ubehag ved kemobehandlingerne, når de også får injektioner med store doser C-vitamin. (3)

Helsefremmende effekt af antioxidanter
Antioxidanter finder vi alle vegne i vores kost, og det er en kendsgerning, at jo sundere vi spiser, desto flere antioxidanter får vi. Rigtig mange videnskabelige undersøgelser med antioxidanter har vist, at de bekæmper kræft, mindsker hjerte-karsygdom og nedsætter dødelighed med mere. Det er ikke længere siden end sidste år, hvor to store videnskabelige undersøgelser med antioxidanterne coenzym Q10 og selen viste, at at både tilskud af Q10 alene samt kombinationen Q10 og selen nedsætter risikoen for hjerte-karsygdom og dødsfald med ca. 50%.

Ref.

  1. Sayin VI, et al. Antioxidants accelerate lung cancer progression in mice. Sci Transl Med. 2014;(6): 221ra15
  2. Sablina AA, et al. The antioxidant function of the p53 tumor suppressor. Nature Medicine 2005; 11: 1306-13.
  3. Ma Y, et al. High-Dose Parenteral Ascorbate Enhanced Chemosensitivity of Ovarian Cancer and Reduced Toxicity of Chemotherapy. Sci Transl Med. 2014;(6):222ra18