Spis dig til et lavere blodtryk

blodtryk

Et forhøjet blodtryk giver ikke nødvendigvis mange symptomer. Mange går derfor rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det.

Forskningen viser klare blodtrykssænkende effekter af en række almindelige fødevarer samt en række kosttilskud. Disse ”lavthængende frugter” er værd at tage med i bestræbelserne for at holde blodtrykket ned i de normale område.

Ifølge Hjerteforeningen har cirka 950.000 danskere forhøjet blodtryk, og 260.000 danskere har forhøjet blodtryk uden at vide det. Det er temmelig mange ud af en befolkning på 5.6 millioner.

Blodtryksforhøjelse kan være enten primær, hvor årsagen er ukendt, eller sekundær hvor årsagen er kendt. Uanset hvilken type blodtryksforhøjelse man har, er det vigtigt at få den under kontrol, idet forhøjet blodtryk øger risikoen for hjerte-karsygdom.

Et forhøjet blodtryk giver ikke nødvendigvis symptomer men kan i nogle tilfælde medføre eksempelvis hovedpine, svimmelhed, træthed og hjertebanken

Et check-up hos lægen er altid det bedste sted at starte ved mistanke om forhøjet blodtryk. Det kan blive nødvendigt at tage medicin mod forhøjet blodtryk. Der er dog en række tiltag som man selv kan foretage for at sænke et forhøjet blodtryk, og det er umagen værd, idet selv en mindre reduktion af et forhøjet blodtryk er med til at sænke risikoen for følgesygdom.

En almindelig bagvedliggende årsag til forhøjet blodtryk er, at kroppen producerer for meget insulin. Blodtrykket stiger i takt med, at blodets indhold af insulin stiger. Således har personer med insulinresistens ofte forhøjet blodtryk. Ved insulinresistens er insulins evne til at påvirke musklernes glukoseoptagelse nedsat. Kroppens prøver at kompensere ved at producere mere insulin.

Først og fremmest bør man tabe sig, hvis man er overvægtig. En tommelfingerregel siger, at blodtrykket stiger med 1-2 enheder pr. kg overvægt (1 enhed = 1 mm kviksølv). Et dagligt tilskud af chrom kan gavne yderligere, idet det støtter insulinets funktion.

Undgå tobaksrøg som er en væsentlig årsag til forhøjet blodtryk.

Daglig motion er også blodtrykssænkende.

Salt
Nogle personer er saltfølsomme. Når de får for meget salt (natriumklorid) med maden, holder mængden af natrium væske tilbage i blodkarrene, hvorved blodtrykket kan stige med mere end 10%. Dette sker ikke i samme grad hos ikke-saltfølsomme.
Det tager nogle uger at vænne sig til mindre salt i maden.

Grøntsager, frugt, magnesium og kalium
Langt under halvdelen af dem, der tror de har sunde kostvaner, spiser nok frugt og grønt viser en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet. Det øger risikoen for at få for lidt at de vigtige sekundære plantestoffer (flavonoider m.v.) men også af fibre samt de blodtrykssænkende mineraler kalium og magnesium. I praksis vil mange have gavn af et dagligt magnesiumtilskud og i mange tilfælde også et kaliumtilskud.

Fødevarer der er særligt gode mod forhøjet blodtryk er hvidløg som også nedsætter mængden af fedt i blodet, friskrevet ingefær, aubergine, oliven, boghvede og ikke mindst vandmelon med dets indhold af aminosyrerne citrullin og arginin. Vandmelon indeholder desuden vitamin A, B6, C, fiber, kalium og lycopen, ligesom det hjælper med at sænke blodsukkeret.

Mørk chokolade
Det vil sige chokolade med et kakaoindhold på mindst 70%. Forskere mener, at det er kakaobønnens indhold af polyfenoler, der forbedrer arterierne s evne til at slappe af og udvides, hvorved blodtrykket falder. Effekten af cirka 6 g mørk chokolade dagligt er ikke voldsomt stor men dog betydningsfuld. Derudover synes chokolade også at gavne tarmens mikroflora.

Fedt og sukker
Reducér fedtindtagelsen hvis den er for høj og skær drastisk ned på en høj sukkerindtagelse.

Væske
Drik 1 ½ liter vand hver dag. Undgå stærk spiritus og drik højst højest 1 kop kaffe daglig.

Hibiscus-te. Flere videnskabelige undersøgelser lavet med planten Hibiscus (med det latinske navn Hibiscus sabdariffa) har vist, at den kan sænke blodtrykket i tilfælde af sekundær blodtryksforhøjelse. Personer med moderat blodtryksforhøjelse fik sænket deres blodtryk med 240 ml hibscuste tre gange dagligt.
Lav te af 10 g (ca. 5 teskefulde) knust, tørret hibiscus, som trækker i 10 minutter.

Coenzym Q10: En sammenfattende analyse fra 2007 konkluderer, at tilskud af Q10 har potentialet til at sænke arbejdstrykket (systolisk tryk) med op til 17 enheder og hviletrykket (diastolisk) med 10 enheder, hvilket er ganske imponerende.

Fiskeolie. Ved at indtage tilskud af omega-3 fedtsyrer eller omega-3 rige fødevarer, hvilket vil sige fede fisk, kan man opnå en blodtrykssænkende effekt der svarer til at nedsætte sin indtagelse af natrium (salt), eller alkohol, eller at man begynder at motionere mere. Det er konklusionen på en sammenfattende analyse af 70 videnskabelige forsøg. Dosis bør være mindst 2 gram omega-3 dagligt.

D-Vitamin. Tegn på at mangel på D-vitamin øger blodtrykket fik vi med opdagelsen af, at frekvensen af blodtryksforhøjelser stiger med breddegraden. Blodtrykket varierer også med årstiden og er ofte højere om vinteren, hvor der ikke er sol nok til at danne D-vitamin på de nordlige breddegrader. Man mener, at D-vitamin virker ved at hæmme enzymet renin, der dannes i nyrerne og som øger blodtrykket ved at øge kroppens insulinfølsomhed samt ved at nedsætte kalkaflejringer i blodkarrene. Sandsynligvis sænker D-vitamintilskud kun blodtrykket ved en mangeltilstand.

Ginkgo biloba: Forskningsresultaterne har været blandede, muligvis på grund af mindre effektive præparater i nogle undersøgelser. Meget tyder dog på, at længere tids tilskud sænker blodtrykket ved at påvirke kroppens produktion af signalstoffet kvælstofoxid, som udvider blodkarrene.
Tager man ginkgo sammen med blodtrykssænkende medicin, risikerer man derfor, at blodtrykket bliver for lavt. Man bør også være opmærksom på mulige interaktioner mellem ginkgo-præparater og lægeordineret medicin.

Pycnogenol: Dette standardiserede barkekstrakt fra Fransk Strandfyr har vist sig at kunne sænke arbejdstrykket signifikant men ikke hviletrykket. Dosis var 200 mg dagligt.

Gammalinolensyre (GLA) Denne omega-6 fedtsyre findes ikke i store mængder i normal kost men derimod i planterne Kæmpenatlys, Hjulkrone og solbærfrøolie. GLA sænker blodtrykket på rotter og sandsynligvis også på mennesker. Tag gerne GLA sammen med omega 3.

Quercetin: Et plantestof, der findes i for eksempel æbler, bær og løg. Findes også som kosttilskud. Et daglig tilskud på 730 mg har i en undersøgelse sænket deltagernes blodtryk med gennemsnitlig 5 enheder.

Om blodtrykket
Blodtrykket angives med to tal, for eksempel 120/80 (120 over 80), som er et normalt blodtryk. Det første tal repræsenterer arbejdstrykket  (det systoliske tryk). Det er det tryk, der opstår, når hjertet udfører en sammentrækning.

Det efterfølgende tal repræsenterer hviletrykket (det diastoliske tryk). Det er trykket, når hjertet slapper af mellem to sammentrækninger.

Man siger, at blodtrykket er forhøjet, hvis det er 140/90 eller højere. Der må heller ikke være for stor afstand mellem de to tal, altså arbejds- og hviletrykket. Jo større afstand, desto stivere og mere uelastiske er blodårerne, hvilket øger risikoen for slagtilfælde.

Stress over hvide kitler
Forskning har i øvrigt vist, at det ikke altid er ligegyldigt, om du får målt dit blodtryk hos lægen eller derhjemme. Det skyldes en almindeligt forekommende stressreaktion over for læger i hvide kitler. En læge kan således få blodtrykket til at stige med helt op til 21 enheder, mens det kan stige op til 17 enheder, hvis det er en sygeplejerske, som foretager målingen.

Brug kun godkendte blodtryksmålere
Man opnår det mest retvisende billede af sit blodtryk ved selv at måle det regelmæssigt. Her har man brug for en godkendt blodtryksmåler. Se efter godkendelsen ”BHS” (British Hypertension Society) eller ”ESH” (European Hypertension Society) ved valg af blodtryksmåler. Mange vil nok mene, at modeller med en overarmsmanchet måler mere nøjagtigt end en model med en håndledsmanchet.

Man skal naturligvis lære at måle blodtrykket rigtigt. Det bør for eksempel først måles efter 10 minutters hvile. Man bør heller ikke have drukket koffeinholdige drikke eller have røget 30 minutter før måling. Derudover bør man nøje følge den vejledning, der følger med apparatet.

 

Refs.

  • Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. DTU Fødevareinstituttet 2013
  • Bonora E, et al. Prevalence of insulin resistance in metabolic disorders: the Bruneck Study. Diabetes. 1998;47(10):1643-9
  • Figueroa A1, et al. Effects of watermelon supplementation on aortic blood pressure and wave reflection in individuals with prehypertension: a pilot study. Am J Hypertens. 2011;24(1):40-4
  • Taubert D, et al. Effects of Low Habitual Cocoa Intake on Blood Pressure and Bioactive Nitric Oxide: A Randomized Controlled Trial. JAMA 2007; 298(1):298:49-60
  • Weinberger MH. Salt Sensitivity of Blood Pressure in Humans. Hypertension. 1996;27:481-90
  • McKay DL, et al. Hibiscus sabdariffa L. tea (tisane) lowers blood pressure in prehypertensive and mildly hypertensive adults. J Nutr. 2010;140(2):298-303
  • Miller PE, et al. Long-Chain Omega-3 Fatty Acids Eicosapentaenoic Acid and Docosahexaenoic Acid and Blood Pressure: A Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Am J Hypertens. 2014. E-pub ahead of print
  • Forman JP, et al. Plasma 25-hydroxyvitamin D levels and risk of incident hypertension. Hypertension. 2007;49(5):1063-9
  • Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306
  • Winther K, et al. Effects of Ginkgo biloba extract on cognitive function and blood pressure in elderly subjects. Current Therapeutic Research 1998;59(12):881-8
  • Hosseini S, et al. A randomized, double-blind, placebo-controlled, prospective, 16 week crossover study to determine the role of pycnogenol in modifying blood pressure in mildly hypertensive patients. Nutr Res 2001;21:1251-60
  • Edwards RL, et al. Quercetin reduces blood pressure in hypertensive subjects. J Nutr. 2007;137(11):2405-11

Antioxidanter er gavnlige og beskytter mod sygdom

Doctor

Museforsøg kan ikke automatisk bruges til at forudsige en virkning på mennesker.

Nu har medierne igen skrevet, at antioxidanter skulle være farlige, og endnu engang må det tilbagevises. I en ny undersøgelse gav man høje doser syntetisk vitamin og et lægemiddel til mus, som i forvejen var gensplejset til at udvikle kræft. Det har resulteret i en hypotese om, at antioxidanter skulle være farlige. I virkeligheden er der meget forskning, som viser, at antioxidanter rent faktisk gavner.

Den kendte foredragsholder Erik Kirchheiner fortalte engang halvt i spøg, at videnskabelige undersøgelser af ingredienser kunne designes og fortolkes til at vise snart sagt en hvilken som helt negativ effekt. Hvis ikke det stof man testede viste sig at have en umiddelbar giftvirkning, så behøvede man blot at ryste reagensglasset heftigt nogle ekstra gange, så skulle der såmænd nok være blevet dannet nogle nye forbindelser som kunne give rotter kræft.

Det er denne gamle anekdote, der dukker frem i erindringen ved omtalen af en ny undersøgelse (1), som angiveligt viser, at antioxidanter er farlige, fordi de øger væksten af lungekræft.

Gensplejset til at udvikle kræft
I undersøgelsen havde mus, der i forvejen var gensplejset til at udvikle lungekræft, fået lægemidlet NAC (N-acetyl cystein), men da det ikke nedsatte væksten af kræftsvulster, besluttede man også at give E-vitamin. Det  gav man i form af en syntetisk, vandopløselig E-vitamin i doser mange gange højere end det normale indtag af E-vitamin for mus. E-vitamin er normalt et fedtopløseligt vitamin med antioxidant-virkning.

Ekstreme E-vitamindoser
Musene blev inddelt i grupper, hvor en gruppe modtog en dosis på 12,5 mg E-vitamin pr. kg kropsvægt og en anden gruppe fik 61,5 mg E-vitamin pr. kg kropsvægt. Kontrolgruppen modtog ingen antioxidanter. Doseringen af E-vitamin svarer til henholdsvis 875 mg og 4305 mg for en person, der vejer 70 kg. Man kan sammenholde disse doseringer med ADT for E-vitamin, som er 12 mg per dag for voksne.

Udviklede lungekræft hurtigere
Undersøgelsen viste, at de mus der havde fået NAC og E-vitamin udviklede deres lungekræft tre gange hurtigere end normalt. Menneskelige kræftceller i petriskåle reagerede på samme måde. Forskerne forklarer dette med, at selv om antioxidanter er i stand til at mindske mængden af ødelagt DNA, som er en af årsagerne til kræft, så skruer antioxidanterne også ned for proteinet kaldet p53, som normalt mindsker spredningen af kræft. P53 bliver nemlig reguleret af mængden af ødelagt DNA i kroppen.

Modstridende oplysninger
Men faktisk har vi en undersøgelse fra 2005 (2), som viser det modsatte resultat af, hvad denne nye undersøgelse har fundet. Her studerede man mus, som havde fået deres p53-gen fuldstændigt inaktiveret og som også fik NAC. Her var konklusionen, at NAC nedsatte væksten af lungekræft, samt at antioxidanter havde potentiel værdi både til såvel forebyggelse som behandling af cancer.
Dette er interessant, fordi forskerne i den nye, negative undersøgelse skriver, at NAC og E-vitamin blot nedsætter aktiviteten af p53-genet.

Kan ikke overføres på mennesker
En mere nøgtern konklusion på denne undersøgelse vil være, at genmodificerede mus med lungekræft dør hurtigere, hvis de får høje doser syntetisk, vandopløselig E-vitamin og det slimløsende lægemiddel NAC.

Det er velkendt at man ikke umiddelbart kan overføre konklusioner fra forsøg med mus til også at gælde for mennesker. Der er ganske enkelt for stor forskel i biokemien.

Rent gætteri
C-vitamin er en anden velkendt antioxidant. Der er lavet undersøgelser, der viser, at C-vitamin har en gavnlig virkning på kræft og endda kan forlænge overlevelsen af dødelig kræft fire gange. At konkludere på dette grundlag at alle antioxidanter vil have en lignende virkning som C-vitamin vil være uvidenskabeligt og vil aldrig blive accepteret, men det er netop det, forskerne i denne nye undersøgelse har gjort, blot med modsat fortegn. De kalder det selv en hypotese, hvilket betyder at de gætter, og alt tyder på, at de gætter forkert.

C-vitamin gavner kræftpatienter
Senest har forskere fra University of Kansas Medical Center udsat humane æggestokkræftceller for antioxidanten C-vitamin i et laboratorie. Her opdagede de, at de celler der havde DNA-skader, og som derfor er kræftceller eller potentielle kræftceller, døde, hvorimod de raske celler forblev uskadte.

Forebygger bivirkninger
Kræftpatienter der får kemoterapi er typisk plaget af betydelig kvalme og opkastninger samt hårtab og faktisk også skader på hjertemusklen. Det har forbløffet forskere, at ved at give intravenøse infusioner af C-vitamin, kan man dræbe kræftceller uden mærkbare giftvirkninger eller usunde forandringer i de indre organer. Samtidig oplever kræftpatienerne betydeligt mindre ubehag ved kemobehandlingerne, når de også får injektioner med store doser C-vitamin. (3)

Helsefremmende effekt af antioxidanter
Antioxidanter finder vi alle vegne i vores kost, og det er en kendsgerning, at jo sundere vi spiser, desto flere antioxidanter får vi. Rigtig mange videnskabelige undersøgelser med antioxidanter har vist, at de bekæmper kræft, mindsker hjerte-karsygdom og nedsætter dødelighed med mere. Det er ikke længere siden end sidste år, hvor to store videnskabelige undersøgelser med antioxidanterne coenzym Q10 og selen viste, at at både tilskud af Q10 alene samt kombinationen Q10 og selen nedsætter risikoen for hjerte-karsygdom og dødsfald med ca. 50%.

Ref.

  1. Sayin VI, et al. Antioxidants accelerate lung cancer progression in mice. Sci Transl Med. 2014;(6): 221ra15
  2. Sablina AA, et al. The antioxidant function of the p53 tumor suppressor. Nature Medicine 2005; 11: 1306-13.
  3. Ma Y, et al. High-Dose Parenteral Ascorbate Enhanced Chemosensitivity of Ovarian Cancer and Reduced Toxicity of Chemotherapy. Sci Transl Med. 2014;(6):222ra18

Overvægtig? – Ud på plænen gutter!

Foto-Flickr_Mazcha

Fodbold er ud over at være verdens mest udbredte sport også glimrende motion.

Vi ved det godt, motion slanker, men der er motion, og så er der motion. Fodboldfans vil helt sikkert mene, at det at spille fodbold er god og sjov motion i modsætning til for eksempel kondicykler og løb på villavejen. Hvor mange overvægtige, aktive fodboldspillere findes der? Ikke mange! I Skotland har forskere omsat denne indsigt til praksis.

Det er ganske seriøst. En gruppe forskere fra en række skotske universiteter inviterede 747 overvægtige, mandlige fodboldfans i alderen 35 – 65 år med et BMI på 28 og derover til at deltage i deres forsøg. Deltagerne, der havde tilknytning til 13 skotske professionelle fodboldklubber, blev inddelt i to grupper via lodtrækning.

Den ene gruppe på 373 overvægtige fodboldfans fik tilbud om at deltage i et 12-ugers træningsprogram i deres lokale fodboldklub. Den anden gruppe blev sat på en 12 måneders venteliste men fungerede samtidig som kontrolgruppe således, at forskerne havde et sammenligningsgrundlag.

Mændene i begge grupper fik tilbudt råd om sund kost samt tips til vægtkontrol.
Et år senere havde mændene i aktiv-gruppen tabt sig cirka fem kilo sammenlignet med de 374 fans på ventelisten, og næsten 40% af dem havde formået at opretholde et vægttab på mindst fem procent af deres oprindelige vægt.

Der var i alt otte alvorlige tilfælde med følgevirkninger, fem i aktiv-gruppen og tre i venteliste-gruppen. Alt i alt var deltagerne i aktivgruppen begejstrede for programmet. De nød samværet med andre fodboldfans og adgangen til områder på stadion, hvor publikum normalt ikke har adgang. De var også glade for råd og vejledning fra klubbernes trænere.

Dette forsøg understreger vigtigheden af at vælge den rette træningsform.

 

Ref.
Hunt K, et al. A gender-sensitised weight loss and healthy living programme for overweight and obese men delivered by Scottish Premier League football clubs (FFIT): a pragmatic randomised controlled trial. The Lancet. E-pub ahead of print

Højt blodtryk kan være farligere for kvinder

Blortryksmaaling

Forskning tyder på, at kvinder bør være ekstra opmærksomme på deres blodtryk

Selv om antallet af dødsfald som følge af hjertesygdomme er faldet blandt mænd i de seneste år, er det samme er ikke tilfældet for kvinder. En ny undersøgelse tyder på, at forhøjet blodtryk kan være mere farligt for kvinder end for mænd. Derfor opfordres kvinder til at interessere sig mere for deres blodtryk og gøre det tidligere end nu.

Tidligere mente man, at et højt blodtryk var lige problematisk for begge køn. Derfor har behandlingen også været baseret på denne forudsætning. Nu har en gruppe forskere dog undersøgt 100 patienter, heraf 39 kvinder som alle havde en ubehandlet blodtryksforhøjelse og konkluderet, at konsekvenserne af forhøjet blodtryk ikke er ens for de to køn.

Mindre problematisk for mænd
Forskerne målte patienternes hjertefunktion, hormonbalance samt markører for inflammation. Undersøgelsen viste, at selv hvor der ikke var forskel mellem kvinders og mænds akutte blodtryk, puls og BMI, havde mændene et lavere pulstryk (forskellen mellem arbejds- og hviletrykket), og de havde lavere såkaldte systemisk vaskulær modstand, altså graden af modstand der påvirker blodets strømning i blodkarrene. Mændene havde også en lavere pulsbølgehastighed, som stammer fra hjertes rytmiske pumpeslag. Endelig havde de et lavere augmentationsindeks, som er et mål for blodkarrenes stivhed baseret på en en særlig udregning af en pulsbølgemåling.

Opfordring til læger
På baggrund af deres undersøgelse om kønsforskelle relateret til blodtrykket foreslår forskerne, at lægerne har denne nye viden i baghovedet, når de skal vælge præparater til deres patienter, idet de såkaldt hæmodynamiske- og hormonelle mekanismer er årsag til så betydelige forskelle mellem kvinder og mænd.

Ref.
Ferrario CM, et al. Hemodynamic and hormonal patterns of untreated essential hypertension in men and women, Ther Adv Cardiovasc Dis. 2013;7(6):293-305

Kort om forhøjet blodtryk
Vi har to forskellige blodtryk: Arbejdstrykket, som er det tryk, der opstår i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen, og hviletrykket, som er trykket når hjertet afslappes. Blodtrykket angives med to tal, for eksempel 120/80, som er et normalt blodtryk for henholdsvis arbejds- og hviletryk. Man siger at blodtrykket er forhøjet, når arbejdstrykket er over 140 og hviletrykket over 90.

Hænger sammen med livsstil
Har man forhøjet blodtryk, anbefales det at få det målt jævnligt. Man mærker ikke nødvendigvis, at man har et forhøjet blodtryk. Nogle kan have behov for medicinsk behandling. Derudover er der en række ændringer i livsstilen, som erfaringsmæssigt nedsætter blodtrykket, samt en række tilskud man kan tage, som i videnskabelige undersøgelser også har vist at kunne sænke et forhøjet blodtryk.

Livsstil

  • Tab dig, hvis du er overvægtig
  • Dyrk regelmæssig motion
  • Undgå tobaksrøg
  • Undgå et overforbrug af alkohol og salt i maden
  • Spis mange grøntsager

Nyttige tilskud

  • Coenzym Q10
  • Magnesium
  • Kalium
  • Pycnogenol

Sænk dit blodtryk uden bivirkninger

StockBloodpressure

Coenzym Q10 er mere effektivt til at sænke et forhøjet blodtryk end mange blodtrykssænkende lægemidler og har ikke bivirkninger.

Japanske forskere har for nylig fremhævet virkningen af azilsartan, et lægemiddel mod forhøjet blodtryk, men forskning har faktisk vist, at man kan opnå endnu bedre resultater med det naturlige stof coenzym Q10 – tilmed uden bivirkninger.

Forhøjet blodtryk kan være en alvorlig sag, og derfor er der al mulig grund til at tage det seriøst og sætte ind med relevant behandling i tide. Der findes en del receptpligtige lægemidler, som er udviklet specifikt til dette formål. Et af dem er en såkaldt angiotensin receptor blokker ved navn azilsartan, som japanske forskere i det videnskabelige tidsskrift Hypertension Research har fremhævet for sine blodtrykssænkende egenskaber vurdereret fra en analyse af flere kliniske studier – en såkaldt meta-analyse. På baggrund af denne analyse rapporterer forskerne, at azartil er i stand til at sænke det systoliske blodtryk (arbejdstrykket) med 4,20 mm Hg og det diastoliske blodtryk (hviletrykket) med 2,58 mm Hg.

Q10 virker bedre
Det kan undre, at disse resultater bliver fremhævet som værende noget særligt, når australske forskere under ledelse af kardiologen, Professor Franklin Rosenfeldt, i 2007 dokumenterede – ligeledes på baggrund af en meta-analyse – at det naturligt forekommende stof coenzym Q10 i gennemsnit kunne sænke det systoliske blodtryk med 13-17 mm Hg og det diastoliske blodtryk med 8-10 mm Hg hos personer, der blev blev behandlet med dette stof, som ikke er medicin men har medicinske egenskaber.

Understøtter kroppens biokemi
I modsætning til azilsartan er coenzym Q10 et stof, som kroppen behøver til naturlig understøttelse af stort set alle kropsfunktioner. Det indgår i den cellulære energiomsætning og fungerer desuden som antioxidant og sættes i forbindelse med en række sundhedsforbedrende egenskaber, herunder forbedret hjertepumpefunktion, lavere blodtryk og øget mandlig fertilitet.

Anvendes ved hjertesvigt
Interessant nok har såvel azilsartan som coenzym Q10 en anden fællesnævner end blodtryk, nemlig kronisk hjertesvigt. Azilsartan anvendes nemlig til hjertepatienter, som ikke tåler de såkaldte ACE-hæmmere, der normalt indgår i behandlingen af kronisk hjertesvigt.
For nylig fremhævede den danske hjertespecialist, professor Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalets Hjertecenter coenzym Q10 for at være den første behandling siden ACE-hæmmerne kom frem, der kan forbedre kardiovaskulær overlevelse hos patienter med kronisk hjertesvigt. Som Professor Mortensen påpegede, understøtter coenzym Q10 kroppens biokemiske processer i modsætning til ACE-hæmmere, der blokerer dem. Netop derfor giver det ikke de bivirkninger, man ser med blodtrykssænkende lægemidler og anden hjertemedicin.

Kilder:
Takagi H, et al. A meta-analysis of randomized controlled trials of azilsartan therapy for blood pressure reduction. Hypertension Research 2013.

Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306

Hvad er azilsartan?
Azilsartan tilhører gruppen af angiotensin receptor blokkere og virker ved at hæmme angiotensin II, som er et kendt ”stresshormon”. Angiotensin II er blandt andet kendt for at øge blodtrykket.

Anvendelsen af stoffet azilsartan kan medføre bivirkninger som svimmelhed, hovedpine, forvirring, humørforandringer, tørst, mangel på appetit, opkastning, diarré, muskelspasmer og træthed eller mangel på energi

 

Hvad er coenzym Q10?
Coenzym Q10 er et vitamin-beslægtet stof, som dannes i leveren og desuden findes i visse fødeemner. Coenzym Q10 er en kraftig antioxidant og indgår endvidere i cellernes energiomsætning i mitokondrierne. Lægevidenskaben har observeret, at stoffet desuden har en række interessante medicinske egenskaber. Eksempelvis har det vist sig at sænke niveauet af NT-proBNP, som er et hormon, hjertet udskiller ved kronisk belastning (hjertesvigt). Desuden sænker Q10 blodtrykket.

Der er ikke observeret nævneværdige bivirkninger hverken ved kort- eller langvarig anvendelse af coenzym Q10 (uanset dosis). Stoffet er kendt af kroppen og har ingen giftvirkninger.

Glucosamin effektivt mod slidgigt i knæet

Gigt1-235x300

Alternativet til glucosaminsulfat er smertestillende medicin.

Vi hører ikke så meget om glucosamin mod slidgigt mere efter at det offentlige tilskud forsvandt. Alternativet – hvis man vil have tilskud til behandling – er smertestillende medicin, som til gengæld kan øge risikoen for hjerteflimmer og blodpropper i hjerte, lunger og ben.
Der findes stadig glucosamin-præparater, og de virker såmænd lige så godt, som de altid har gjort. Der hvor glucosaminsulfat har vist de bedste resultater, har været mod slidgigt i knæ.

Slidgigt er en folkesygdom, der rammer flere forskellige led i kroppen. Statistikken viser, at hver 8. person over 45 har en eller anden grad af slidgigt. Stigende alder øger hyppigheden. Kvinder synes at blive ramt lidt hyppigere end mænd og ikke de samme steder. Kvinder får oftere slidgigt i knæene, hvorimod mænd oftere får det i hofterne. Selv om slidgigt ikke i alle tilfælde medfører smerter, er det en væsentlig årsag til, at ældre oplever nedsat livskvalitet.

Skyldes ikke altid slid
Slidgigt i knæet kan have flere årsager og skyldes ikke nødvendigvis slid. Slidgigt i knæet ses oftere hos personer der belaster deres knæ eller som tidligere har haft en knæskade. Elitesportsudøvere og personer med hårdt manuelt arbejde som gulvlæggere og transportarbejdere, der har belastet deres knæ i lang tid er i denne risikogruppe, men der er også masser af undtagelser, hvor hårdt arbejde og elitesport ikke har ført til slidgigt. Der er derfor nærmere tale om en forøget risiko. Overvægt, ledskader og medfødte leddeformiteter øger ligeledes denne risiko. Arvelige forhold er væsentlige risikofaktorer.
Personer med slidgigt klager hyppigst over smerter, ømhed og nedsat bevægelighed i et eller begge knæ. Der opstår ofte betændelse omkring knæleddet, og det er med til at forværre symptomerne.

Hvad kan man gøre?
Paradoksalt nok synes regelmæssig motion som for eksempel cykling at mindske risikoen for at udvikle slidgigt. Er man overvægtig, vil det desuden hjælpe at tabe sig, så belastningen på knæet mindskes.

Man kan også tage et dagligt tilskud af glucosaminsulfat. Det virker ikke på alle, men det virker på rigtig mange. I undersøgelser, hvor der er brugt glucosamin uden svovl, for eksempel i form af glucosaminhydrochlorid, har det ikke virket efter hensigten. Heller ikke ved svær slidgigt, hvor brusken er slidt helt væk, har resultaterne været overbevisende. Det er måske ikke så mærkeligt. Uden nogen bruskceller kan glucosaminsulfaten ikke virke. Billedet mudres yderligere af, at personer med slidgigt ikke har konstante smerter. Nogle dage er smerterne stærke, andre dage er de milde.

Glucosaminsulfat er bedst
De mest overbevisende resultater er opnået med 1500 mg glucosaminsufat dagligt til personer med let til moderat slidgigt. Årsagen til at glucosaminsulfat har virket bedst mod slidgigt i knæet er sandsynligvis, at den regelmæssige trykbelastning af dette led øger indsivning af næringsstoffer inklusive glucosaminmolekyler fra blodet. Derimod får led som ikke udsættes for den samme trykbelastning ikke tilført lige så meget næring, idet ledbrusken får næring og skiller sig af med affaldsstoffer ved hjælp af passiv ind- og udsivning.

Operation
I svære tilfælde af slidgigt kan operation komme på tale Her indsættes en protese (et kunstigt led).

Hæmmer nedbrydningen af ledbrusk
Glucosamin er en organisk sukkerforbindelse, som indgår i kroppens brusk. Bruskens grundsubstans består overvejende af nogle kædeformede molekyler ved navn glucosamin-glykaner. Disse glykaner øger bruskens elasticitet og evne til at modstå stød. En egenskab der har stor praktisk betydning for den brusk, der indgår i vores knæ. Kroppen kan normalt selv producere glucosaminsulfat ved at knytte glukose til aminosyren glutamin og svovl, men kapaciteten herfra er begrænset. Et ekstra tilskud af glucosaminsulfat vil derfor være en hjælp til at øge produktionen af de store brusk-molekyler eller modvirke den fortsatte nedbrydning af brusk.

Optages lettere
Optageligheden af glucosamin fra mave-tarmkanalen er god, idet hele 90% optages i kroppen. En undersøgelse har vist, at glucosamin fra tabletter kan påvises i brusken få timer efter indtagelse. Glucosamin er dog et langsomt virkende stof. Hvis man ønsker at vide om glucosamin har en effekt, skal man tage det hver dag i nogle måneder. Der kan godt komme en virkning, selv om man ikke bemærker den i første omgang. Nogle bemærker først, at glucosaminen faktisk har haft en virkning, efter at de har holdt en pause med indtagelsen på nogle måneder.

Daily Mail: Energifremmende kosttilskud kan halvere risikoen for hjertedødsfald

Daily_Mail

The Daily Mail udkom første gang i 1896 og blev med det samme en umiddelbar succces.

En af Storbritanniens største nyhedsaviser, Daily Mail kunne denne sommer referere til en videnskabelig undersøgelse af Q10 virkning på hjertepatienter udført under ledelse af professor Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalet i København.

Avisen nævner ikke undersøgelsens navn: Q-symbio, men refererer blot, at 420 patienter med svær hjertesvigt blev tilfældigt udtrukket til enten at modtage tilskud af Q10 eller et uvirksomt placebo-præparat, hvorefter forsøgsdeltagerne blev fulgt i to år.

Konsekvenser af Q10-tilskud
Undersøgelsen viste, at Q10-tilskud (Myoqinon) halverede risikoen for at dø eller medførte en markant symptomnedsættelse, herunder hospitalsindlæggelse. Omsat i procenter oplevede 14% af patienterne i Q10-gruppen et hjertetilfælde sammenlignet med 25% i placebogruppen.
Risikoen for at dø af alle årsager blev halveret hos Q10-gruppen. Omsat i procenter  døde 9% i Q10-gruppen mens 17% døde i placebo-gruppen.

Bør indgå i standard-behandling
Professor Mortensen er citeret for at sige: ”Coenzym Q10 er det første lægemiddel der kan forbedre overlevelsen efter kronisk hjertesvigt siden introduktionen af ACE-hæmmere og betablokkere for mere end 10 år siden, og det bør føjes til standardbehandlingen af hjertesvigt.”

Også til statinbehandlede
Professor Mortensen tilføjer: ”Vi har ingen kontrollerede undersøgelser, der påviser, at statinbehandling plus Q10 forbedrer dødeligheden mere end statiner alene”. Ikke desto mindre støtter han brugen af Q10 til hjerte-patienter som får statinbehandling på grund af dets effekt på niveauet af dette naturlige næringsstof.

Ref.
Hope J. The energy-boosting supplement that could HALVE the number of deaths from heart failure. Daily Mail 27. maj 2013.

Q10 findes naturligt i små mængder i en lang række fødevarer, hvor de største mængder findes i organkød så som hjerte, lever og nyrer samt i oksekøb, sojaolie, sardiner, makrel og jordnødder. Den mængde Q10 der der fås fra kosten er dog ikke tilstrækkelig til at påvirke et hjerte-tilfælde.

 

Klik her for at søge mere info om Q-Symbio og Q10

Q10 halverar antalet dödsfall – igen

Brystsmerter

Tillskott med coenzym Q10 förbättrar hjärtats ”energioutput” och kompenserar för en brist inom det sviktande hjärtat.

Under 2012 visade KiSel-10 studien från Sverige på friska äldre människor att tillskott med Q10 och selen minskade antalet dödsfall jämfört med dem som inte fick dessa tillskott. Nu, avslöjar en dansk multicenterstudie, som kallas Q-symbio, på äldre, hjärtsjuka personer från nio olika länder att Q10 ensamt kan halvera antalet dödsfall i hjärtsjukdom.

Det växer fram en tydlig bild av att ett ämne som med samma fördel kan användas av både friska och sjuka äldre såsom förebyggande och behandling. Inte oväntat verkar sjuka behöva mer Q10 än friska.

Q10 som standardbehandling
Professor Svend Aage Mortensen, som är ansvarig för Q-symbio-studien, säger i ett pressmeddelande att coenzym Q10 är det första medlet för att förbättra överlevnaden efter kronisk hjärtsvikt sedan införandet av ACE-hämmare och betablockerare för mer än 10 år sedan, och det bör läggas till vanlig behandling av hjärtsvikt. Han tillägger att Q10 främjar cellulära processer i kroppen i motsats till medicinering för hjärtsvikt, vilken tenderar att blockera dessa processer och kan ha biverkningar. Tillskott med Q10 är ett naturligt och säkert medel, som korrigerar ett bristtillstånd i kroppen och normaliserar ämnesomsättningen i ett hjärta som bara saknar energi.

Statiner minskar Q10
Professor Mortensen tror också att människor på statinbehandling kan dra nytta av Q10-kosttillskott. Han förklarar: “Vi har inga kontrollerade studier som visar att statiner plus Q10 förbättrar dödlighetsrisken mer än enbart statiner, men statiner minskar mängden Q10, och Q10 i blodet förhindrar att LDL-kolesterol oxiderar. Därför tror jag att patienter med ischemisk hjärtsjukdom (ett tillstånd där hjärtat får för lite syre) bör komplettera statinbehandling med Q10.”

Klicka HÄR för att söka mer information om Q-symbio och Q10

Q-symbio-studien
I Q-symbio-studien lottades 420 patienter med svår hjärtsvikt att tre gånger dagligen antingen få en mjuk gelatinkapsel med 100 mg Q10 (Myoqinon) eller identiskt utseende placebokapslar, och deltagarna i de båda grupperna följdes under två år. Man ville undersöka hur lång tid det tog för deltagarna i de två grupperna innan de åter fick hjärtproblem, innebärande oplanerad sjukhusvistelse på grund av hjärtsvikt, dödsfall i hjärtinfarkt, behov av hjärttransplantation eller behov av hjärt-lungmaskin.

Studien visade att patienterna i Q10-gruppen hade halva risken för allvarliga hjärt-incidenter.

14% av patienterna i Q10-gruppen hade haft en hjärtattack, jämfört med 25% i placebogruppen. Tillskott med Q10 halverade risken för dödsfall av alla orsaker jämfört med placebogruppen. Allt som allt hade Q10-behandlade patienter en klart minskad kardiovaskulär dödlighet, de hade färre sjukhusinläggningar på grund av hjärtsvikt och färre biverkningar än placebogruppen.

Q10 finns naturligt i våra livsmedel, till exempel i kött, växter och fiskar, men nivån är otillräcklig för att påverka hjärtsvikt. Q10 säljs också i hälsofackhandel och på apotek. Professor Mortensen påpekar emellertid att tillskott kan påverka hur andra läkemedel fungerar, även läkemedel som hämmar blodets förmåga att levra sig, och patienter bör därför rådfråga sin läkare innan de börjar med intag.

Ref.
European Journal of Heart Failure ( 2013 )15( S1)S20

Pludselig hjertedød kan forebygges

Sand_heart2

Et dagligt tilskud af Q10 og selen til midaldrende og ældre kan rette betydeligt op på en trist statistik for hjertedødfald hos denne målgruppe.

Fornylig oplevede vi det store chok at den populære amerikanske skuespiller James Gandolfini døde kun 51 år gammel under en ferie i Rom. Dødsårsagen var tilsyneladende et hjerteanfald. I EU som helhed er antallet af dødsfald grundet hjerte-anfald halveret siden 1980, men der er lang vej endnu. Disse tilfælde hvor 50+årige mænd pludselig dør af et hjerteanfald er desværre stadig alt for almindelige. Nye videnskabelige undersøgelser med tilskud af coenzym Q10 og selen lover dog godt for fremtiden.

Livsstilen spiller en stor rolle for hjertesundheden, uanset om det er cigaretter, forhøjet kolesterol, stress, type-2 sukkersyge, blodtryk eller manglende motion, der medvirker. Det er heller ikke usædvanligt, at mænd over 50 har begyndende åreforkalkning. Det er ikke nødvendigvis noget, de er klar over, idet folk sjældent oplever symptomer fra forkalkede blodkar, før tilstanden er meget fremskreden. Heller ikke et stærkt forhøjet blodtryk giver nødvendigvis mærkbare symptomer.

Som en læge sagde: Du kan have fra 30 – 50% tilstoppede blodkar, føle dig i fin form, tilmed løbe en marathon den ene dag og falde død om uden varsel den næste. En blodprop i den nedadgående venstre hjertearterie – med tilnavnet ‘enkemageren’ – kan få hjertet til at slå hurtigt og uregelmæssigt, hvilket kan være livstruende og kræve hurtig hjælp. Det typiske hjertestop, som sker uden varsel, skyldes åreforkalkning i hjertets kranspulsårer, der forsyner selve hjertemusklen med iltet blod.

I nogle tilfælde skyldes pludselig hjertedød af unge, raske personer en medfødt genfejl. Denne genfejl kan medføre farlig hjertearytmi, når personen påvirkes af adrenalin og stress.

KiSel-10-undersøgelsen
Der er for nylig rapporteret om to videnskabelige undersøgelser, KiSel-10 og Q-symbio, hvor et dagligt tilskud af Q10 og selen har halveret hjertedødeligheden hos såvel raske som hjertesyge. Jyllandsposten havde den 31. maj 2013 et interview med hovedforfatteren til den første af disse undersøgelser, Dr. Alehagen, som fortalte, hvor forbløffet han var blevet over, at der var så stor forskel i hjertedødeligheden mellem den behandlede gruppe og den ikke-behandlede.

Q-symbio-undersøgelsen
I den anden undersøgelse, Q-symbio, som foreløbig kun er blevet præsenteret på en kongres for hjertelæger, fortalte undersøgelsens hovedforfatter Dr. Mortensen,  at Coenzym Q10 (Myoqinon) er den første medicin, der er i stand til at forbedre overlevelsen ved kronisk hjertesvigt siden fremkomsten af ACE-hæmmere og betablokkere for over 10 år siden. Han anbefaler desuden at føje det til  standardbehandlingen ved hjertesvigt.

Lær førstehjælp
Chancen for at overleve et hjertestop stiger fire gange, hvis nogen i nærheden kan yde førstehjælp, indtil ambulancen med det nødvendige genoplivningsudstyr, når frem. Tiden er knap ved et hjertestop. Når hjertet ikke længere pumper blod og dermed ilt rundt i kroppen, tager kroppens organer meget hurtigt skade. Risikoen for at dø er høj, hvis ikke hjælpen sættes i gang inden for cirka ti minutter.

Kilde: Hjerteforeningen

Q10 halverer antallet af dødsfald – igen

Brystsmerter

Daglige tilskud af coenzym Q10 til svært syge hjertepatienter har virket så godt, at det har skabt genlyd over hele verden.

I 2012 viste KiSel-10-undersøgelsen fra Sverige med raske ældre, at tilskud med Q10 og selen halverede antallet af dødsfald i forhold til dem, der ikke fik tilskud. Nu har en dansk multicenter-undersøgelse kaldet Q-symbio med ældre, hjertesyge patienter fra ni forskellige lande vist, at Q10 alene kan halvere dødsfald som følge af hjertesygdom.

Der begynder at tegne sig et klart billede af et stof, som med lige stor fordel kan bruges af både raske og syge ældre, som forebyggelse og behandling. Ikke uventet synes syge dog at have brug for mere Q10 end raske.

Q10 som standardbehandling
Professor Svend Aage Mortensen, der står i spidsen for Q-symbio-undersøgelsen, siger i en pressemeddelelse, at coenzym Q10 er det første lægemiddel der kan forbedre overlevelsen efter kronisk hjertesvigt siden introduktionen af ACE-hæmmere og betablokkere for mere end 10 år siden, og det bør føjes til standardbehandlingen af hjertesvigt. Han tilføjer, at Q10 fremmer cellulære processer i kroppen i modsætning til medicin mod hjertesvigt, der snarere blokerer disse processer og kan have bivirkninger. Tilskud af Q10 er et naturligt og sikkert stof, der korrigerer en mangeltilstand i kroppen og som normaliserer stofskiftet i et hjerte, der netop mangler energi.

Statiner mindsker Q10
Professor Mortensen mener også, at personer i statinbehandling vil kunne drage fordel af Q10-tilskud. Han uddyber: ”Vi har ingen kontrollerede undersøgelser, der påviser, at statinbehandling plus Q10 forbedrer dødeligheden mere end statiner alene, men statiner mindsker mængden af Q10, og Q10 i blodet forhindrer at LDL-kolesterol oxiderer. Derfor mener jeg, at patienter med iskæmisk  hjertesygdom (en tilstand hvor hjertet får for lidt ilt) bør supplere statinbehandlingen med Q10.”

Klik HER for at søge mere info om Q-symbio og Q10

Q-symbio-undersøgelsen
I Q-symbio-undersøgelsen blev 420 patienter med svær hjertesvigt udtrukket til tre gange dagligt enten at modtage en blød gelatinekapsel med 100 mg Q10 eller identisk udseende placebo-kapsler, hvorefter deltagerne i de to grupper blev fulgt i to år. Man ønskede at undersøge, hvor lang tid der gik for deltagerne i de to grupper, før de igen fik problemer med hjertet forstået som ikke-planlagt indlæggelse på grund af nedsat hjertefunktion, hjertetilfælde med dødelig udgang, behov for hjertetransplantation eller behov for en hjerte-lungemaskine.

Undersøgelsen viste, at patienterne i Q10-gruppen havde halvt så stor risiko for større hjertetilfælde.

Undersøgelsen viste, at patienterne i Q10-gruppen havde halvt så stor risiko for større hjertetilfælde. 14% af patienterne i Q10-gruppen oplevede et hjertetilfælde sammenlignet med 25% i placebogruppen. Tilskud af Q10 halverede også risikoen for at dø af alle årsager i forhold til placebogruppen. Alt i alt havde de Q10-behandlede patienter en klart nedsat hjerte-kar-dødelighed, de havde færre indlæggelser grundet hjertesvigt og færre bivirkninger end placebo-gruppen.

Q10 findes helt naturligt i vores mad, eksempelvis i kød, planter og fisk, men niveauet herfra er utilstrækkeligt til at påvirke hjertesvigt. Det sælges også i håndkøb og findes i en lægemiddel-udgave. Professor Mortensen påpeger dog, at tilskud kan påvirke virkningen af andre lægemidler, herunder medicin som hæmmer blodets størkningsevne, og patienter bør konsultere deres læge, før de begynder med tilskud.

Ref.
European Journal of Heart Failure ( 2013 )15( S1)S20