Tynd i toppen? Pas på hjertet!

Bald

Der er også godt nyt til de skaldede mænd: Risikoen for hjertesygdom kan nemt sænkes med tilskud af Q10 og selen, og derudover er der mange kvinder, der opfatter skaldepanderne som sexede.

En videnskabelig analyse af næsten 27.000 personer viser, at mænd der mister håret på toppen af hovedet, har en forøget risiko for at udvikle hjertesygdom.

Udtrykt mere præcist: Japanske mænd der manglede det meste af deres hårpragt, havde 32% højere risiko for at udvikle hjertesygdom sammenlignet med dem der havde bevaret deres hår. Det er ikke så meget den vigende hårgrænse, der indikerer problemer, men nærmere at håret forsvinder fra issen. Skaldede mænd eller med meget lidt hår i alderen  mellem 55 og 60 år havde 44% forøget risiko for at udvikle hjertesygdom. Det lyder voldsomt, men på trods af de statistisk sikre tal, er sammenhængen mellem tyndt hår og hjertesygdom alligevel forholdsvis beskeden. Faktisk er risikoen større, hvis man ryger eller er overvægtig.

En vigende hårgrænse er ikke noget særsyn hos mænd. Halvdelen af alle mænd i halvtredsårs alderen lever med hårtab, og det samme gør hele 80% af de 70-årige.

Ref.
Yamada T. et al. Male pattern baldness and its association with coronary heart disease: a meta-analysis. BMJ Open 2013.

De gode råd
Mænd der begynder at miste håret i en tidlig alder, kan måske ikke gøre så meget ved det, men de kan gøre noget for at forebygge hjertesygdom. Det er såmænd blot de velkendte råd om ikke at ryge, at tabe sig, hvis man er overvægtig samt at motionere regelmæssigt. Derudover er der god videnskabelig evidens for, at et dagligt tilskud af Q10 og selen til ældre mænd nedsætter deres risiko for hjertesygdom.
Læs mere her!

Bevar din muskler i alderdommen

Styrketræning

Vi kan ikke undgå et aldersrelateret tab af muskler, når vi bliver ældre, men træning kan nedsætte dette tab.

Ældre der er i god fysisk form og derfor stadig har styrke i deres muskler, øger deres stofskifte og har mindre risiko for at falde og dermed for at få et knoglebrud end tilsvarende ældre, der er i mindre god form.

Vi er mere vant til at tænke på ældre menneskers knoglestyrke og dermed på knoglernes indhold af mineraler end på vigtigheden af den omgivende muskulatur, men de helt normale aldersforandringer der rammer os alle, indbefatter også tab af muskelmasse og -styrke i takt med, at vi bliver ældre. Det kaldes med et enkelt ord sarcopeni: Aldersrelateret tab af muskelmasse hos ældre personer.

Kroppens naturlige forfald
Mellem 20- og 90-års alderen mister vi mellem 25 og 50% af vores motoriske nerveceller. Dette tab medfører, at vi mister muskelfibre, at muskelfibrene bliver mindre, og at nerveledningshastigheden falder. Det bliver også sværere at aktivere de hurtige muskelfibre (type 2) som vi blandt andet bruger til at forhindre fald. Andre faktorer som kan nedsætte muskelstyrken er, at der sker en vis grad af glycosylering af kroppens proteiner, hvor sukkerstoffer klæber på blodlegemer og andre proteiner, hvorved deres virkning nedsættes.

Styrketræning hjælper
Vi kan ikke helt undgå sarcopeni, og hvis hvis vi bevæger os for lidt fremmer vi kroppens forfald. Det er dog muligt at nedsætte sarcopeni. Her har styrketræning vist sig mest effektivt. Kosten er heller ikke uden betydning.

I januar 2013 udkom en artikel fra den Internationale Osteoporoseforening IOF’s ernæringsgruppe om hvilken rolle kosten spiller for sarcopeni. Gruppen gennemgik i den forbindelse en lang række forskningsartikler som havde beskæftiget sig med betydningen af proteiner, syre-basebalance, vitamin D / calcium, og andre næringsstoffer som B-vitaminer.

Anbefalinger
Gruppens konklusion blev, at de ernæringsmæssige faktorer som kunne styrke musklerne og dermed forebygge sarcopeni var:

  • Protein. Muskler består af protein. Dosering er ca. 1 g protein pr kg legemsvægt.
  • D-vitamin. Dette vitamin har en dokumenteret virkning, når det gælder bevarelse af muskelmassen
  • Undgå for meget syredannende kost. Meget kød og mange kornprodukter i kosten kombineret med for lidt frugt og grønt medfører syrevirkninger i kroppen som har negative konsekvenser for knogler og muskler.
  • B-vitaminerne folsyre og B12 spiller ligeledes en rolle for musklernes funktion og styrke ved at sænke kroppens produktion af stoffet homocystein. Dette stof sættes især i forbindelse med udvikling af blandt andet hjerte-karsygdom.

Reference
Mithal A, et al. Impact of nutrition on muscle mass, strength, and performance in older adults. Osteoporos Int 2012. E-pub ahead of print.

Statiner – hører vi kun om fordelene?

Gymnastik

Personer der tager kolesterolsænkende medicin af station-typen sænker samtidig kroppens produktion af Q10, hvilket blandt andet kan afstedkomme muskelsmerter.

De mest anvendte receptpligtige kolesterolsænkende lægemidler er nok bedst kendt som statiner. Lægers holdning har hidtil været, at statiner kun har få bivirkninger, men nu tyder forskning på, at statiner udover at dræne brugerne for energi også giver et flertal af brugerne bivirkninger i form af muskelsmerter. Hvis smerterne fra statinbehandling får et omfang som afholder folk fra at dyrke motion, så forværres risikoen for helbredet yderligere, men hvordan balancerer vi ulemper med fordele?

Forskere fra Københavns Universitets Center for Sund Aldring mener nu at have fundet årsagen til at folk oplever træthed og muskelsmerter som følge af statinbehandling. Det er lykkedes forskerne at vise, at medicinen nedsætter mængden af coenzym Q10 i musklerne, hvorved den såkaldte oxidative fosforylering nedsættes. Oxidativ fosforylering er den proces, hvor musklerne spalter ATP-molekyler som er kemisk bundet energi. Teorien går i korthed ud på, at når musklerne skal arbejde med for lidt energi til rådighed, opstår smerter.

Også blodsukkeret påvirkes
Derudover har forskerne påvist, at de forsøgsdeltagere, der fik et statin-præparat havde blodsukkerproblemer i form at nedsat glukosetolerance og insulinfølsomhed, hvor kroppens celler ikke optager glukose fra blodet så godt.

Om statiner
Statiner inddeles i to grupper: De syntetiske og de fermenterede. Nogle statiner er naturligt forekommende og kan findes i nogle svampe samt i rød gær ris. Nogle personer, der ikke tåler de syntetiske statiner, kan godt tåle de naturlige, fermenterede.

Fordele ved statiner
Nogle mennesker har så højt et kolesteroltal, at lægen vurderer, at det bør sænkes. Til det formål er statinpræparater meget effektive. Statiner har flere virkninger i kroppen: Dels nedsættes kroppens egenproduktion af LDL-kolesterol hurtigt og markant, og som en konsekvens heraf øges dannelse af LDL-receptorer på kroppens celler, hvorved blodets indhold af LDL-nedsættes. De kan også sænke antallet af  hjertearytmi-tilfælde efter hjerteoperationer. Statiner har endvidere en antioxidantvirkning og kan sandsynligvis også sænke blodtrykket, en virkningsmekanisme der ifølge nogle forskere bedst forklarer, at statiner er i stand til at nedsætte risikoen for slagtilfælde.

Forskellige statin-præparater
Der er dog mange forskellige statinmærker på markedet. Nogle statinpræparater er såkaldte prodrugs, som først efter optagelse omdannes i leveren til det aktive stof. Andre statiner fungerer direkte som aktivt stof. Den kolesterolsænkende effekt er også forskellig fra præparat til præparat og er afhængig af dosis, dvs. jo højere dosis desto højere sandsynlighed for bivirkninger. Ofte ser man, at patienter tåler nogle statinpræparater bedre end andre. Samtidig indtagelse af lægemidler der hæmmer kroppens udskillese af et statinpræparat kan også være årsag til svære bivirkninger ved statinbehandling.

Ulemper ved statiner
Sundhedsstyrelsen har frem til 31. januar 2012 modtaget i alt 570 indberetninger om bivirkninger fra statiner. De fleste (260) drejer sig om såkaldt myalgi, dvs. muskelsmerter.

Almindelige bivirkninger ved statiner. Dvs. 1-10% oplever:
Mavesmerter, tarmluft, diarré, forstoppelse, kvalme, opkastning, muskelkramper, muskelsmerter, hovedpine, svimmelhed, føleforstyrrelser, nerveskader, hududslæt, synsforstyrrelser.

En undersøgelse har vist, at nogle statinbrugere mister evnen til at opnå en orgasme. De fremgik, at de statiner med den største reduktion af kolesterol og fedt i blodet også nedsatte evnen til at opnå orgasme mest. Det gjaldt både for mænd og kvinder!

Rhabdomyolyse
Blandt de sværeste, men også sjældne bivirkninger man kan opleve med statiner er rhabdomyolyse, som er den medicinske betegnelse for nedbrydning af kroppens muskelfibre. Det resulterer i muskelsmerter og -svækkelse samt mørkfarvet urin. Derudover kan svær rhabdomyolyse medføre dødsfald som følge af akut nyresvigt.

Lægens vurdering
Hvis du er i statinbehandling, bør du kontakte din læge, hvis du oplever muskelsmerter, ømhed eller svaghed. Lægen vil givetvis måle niveauet af enzymet kreatinkinase i blodet. Hvis niveauet af dette enzym er for højt, kan det skyldes hård motion eller nedbrydning af musklerne pga. statinbehandlingen.

Her kan lægen vælge at holde pause med behandlingen og genvurdere senere eller sætte dosis ned. Der er også den mulighed at forsøge med et andet produkt og eller supplere med tilskud af coenzym Q10.

Q10s rolle i kroppen
Coenzym Q10 er et stof der minder om et fedtopløseligt vitamin. Q10 er også en vigtig antioxidant der beskytter cellen og dens DNA mod skader forårsaget af frie radikaler. Det er helt centralt stof for cellernes energiomsætning, men da kroppen selv er i stand til at fremstille det, kan det ikke defineres som et vitamin. Vi får også en mindre mængde Q10 fra maden. I kroppens celler findes nogle små aflange mikro-organer kaldet mitokondrier, der producerer cellens energi. Jo mere energi en celle har brug for, desto flere mitokondrier er den udstyret med. Hjertemusklens celler indeholder således ekstra mange mitokondrier. Q10 fungerer som elektron-transportør i mitokondriernes cellemembran og deltager aktivt i omdannelsen af sukkerstoffer fra maden til det energiholdige molekyle adenosintrifosfat (ATP). Når kroppen har brug for energi spaltes ATP-molekylet, hvorved den lagrede energi frigives.

Allerede i begyndelsen af tyverne begynder kroppens evne til at producere Q10 at falde.

Q10 sammen med statiner
Man kan ikke ved hjælp af en statin-præparat hæmme kroppens kolesterolproduktion uden samtidig at nedsætte kroppens produktion af Q10 i nogen grad. Denne nedsættelse vil kunne forklare den træthed og mangel på energi som mange statinbrugere klager over. Derfor vælger mange statinbrugere i dag at tage et samtidigt tilskud af Q10. En uofficiel tommelfingerregel siger, at for at være på den sikre side bør man tage 100 mg Q10 for hver 20 mg statinpræparat. Nogle få ældre oplever ikke tilstrækkelig gavn af almindeligt Q10 (ubiqinon), fordi deres evne til at optage Q10 fra tarmen er nedsat. I stedet kan disse ældre have gavn af aktiveret Q10, som er en lettere optagelig udgave af Q10 der kaldes Ubiqinol. Med hensyn til bivirkninger tåles Q10-produkter generelt godt – selv efter lang tids anvendelse.

Statin-Q10-patent
Hvorfor tilsætter man ikke blot Q10 til alle statinpræparater, hvis det kan reducere statin-bivirkningerne markant og ikke reducerer kolesterolnedsættelsen, kunne man spørge? Svaret er, at det har der også været tiltag til. En lægemiddelvirksomhed indgav allerede i 1989 et sådant patent, men har af uoplyste årsager aldrig sat produktet i produktion.

Heldigvis er der intet, der forhindrer statinbrugere i selv at tilføje Q10 til deres statinkur og derved undgå uheldige bivirkninger.

Andre tiltag
Hvis man ikke tåler statinpræparater kan omega-3-fedtsyrer sandsynligvis hjælpe. I en videnskabelig undersøgelse af patienter der havde haft et hjerteanfald, nedsatte et dagligt tilskud af 400 mg EPA og DHA (findes i fiskeolie) og 2 g alfa linolensyre (findes i hørfrøolie) risikoen for hjerteanfald med 54% i forhold til gruppen, der ikke fik disse tilskud.

Refs.

  • Larsen S, et al. Simvastatin Effects on Skeletal Muscle. Relation to Decreased Mitochondrial Function and Glucose Intolerance. J Am Coll Cardiol. 2013;61(1):44-53
  • Golomb BA, et al. Effects of Statins on Energy and Fatigue With Exertion: Results From a Randomized Controlled Trial. Arch Intern Med. 2012;():1-2
  • Golomb BA, et al. Statins Reduce Orgasm: Results from the UCSD Statins Study” Conference paper 2009
  • Nielsen ML, et al. Nedsat koenzym Q10 kan være årsag til statinassocieret myopati. Ugeskr Laeger 2011, Maj 2 [Epub ahead of print]
  • Caso G, et al. Effect of Coenzyme Q10 on Myopathic Symptoms in patients Treated With statins. Am J Cardiol. 2007;99(10):1409-12
  • Eussen SRBM, et al. Effects of n-3 fatty acids on major cardiovascular events in statin users and non-users with a history of myocardial infarction. Eur Heart J. 2012;26(17): 1705-11
Klik her for at søge mere information om statiner og kolesterol!

Supermotionister skader deres hjerte

Loeber

Sundt? Ja, men med måde!

En supermotionist der løber 32 kilometer om ugen eller mere, har næsten lige så høj risiko for at dø som en person, der overhovedet ikke motionerer. For meget motion slider simpelthen på hjertet, viser ny forskning.

De der har troet, at siden motion er sundt, så er meget motion meget sundt, bør absolut læse videre.

En gruppe forskere ledet af Dr. Duck-Chul Lee fra University of South Carolina, USA, har undersøgt  52,656 raske motionister med en gennemsnitlig alder på 43 år. Cirka en fjerdedel var kvinder. Alle deltagere havde fået et medicinsk check i perioden 1971-2002. Efter en opfølgende undersøgelse af deltagerne ca. 15 år senere kunne forskerne konkludere, at de der løber 32 km om ugen og derover med en hastighed på 9-11 km i timen og hurtigere ikke opnåede nogen sundhedsmæssig gevinst i form af nedsat dødsrisiko.

Motion med måde
Det betyder ikke, at motion er usundt, men forskningen tyder på, at den bedste sundhedsmæssige gevinst af løb indfinder sig ved en løbedistance på mellem 16 og 22 km om ugen og at den ikke bør overstige 32 km om ugen.

Problemet med at løbe langt som eksempelvis et marathon-løb, der er på lidt over 42 km er, at hjertet i timevis skal sende fire gange mere blod rundt i kroppen end normalt. Det kan skade hjertet og danne arvæv, som igen kan medføre hjerterytmeforstyrrelser.

Den første Marathon-løber døde
Man kunne få den tanke, at der ligger et formanende, profetisk fingerpeg i, at den græske soldat der i år 490 f.Kr. ifølge overleveringen løb de ca. 42 km fra Marathon til Athen med nyheden om, at Athens talmæssigt underlegne hær havde formået at fordrive en langt større persisk invasionsstyrke, faldt død om efter at have afleveret sit budskab.

Motion og oxidativt stress
Baggrunden for den skade som hård motion har på især hjertet er, at motion og især hård motion øger kroppens iltoptagelse, især i hjertet og i kroppens bevægemuskler. Det meste ilt bliver udnyttet i cellernes små energiproducerende mitokondrier, men en lille procentdel af kroppens ilt danner sundhedsskadelige frie radikaler, brintoverilte og andre ilt-forbindelser

Regelmæssig motion vil dog langsomt forbedre kroppens forsvar mod de frie radikaler som motionen forårsager. Ved hjælp af række forskellige antioxidanter i form af E-vitamin, C-vitamin og betacaroten, et peptid kaldet glutahation og andet vil kroppen afbøde skadevirkningerne fra disse reaktive iltforbindelser. Men altså kun til et vist niveau. Når graden af motion og dermed skadelige iltforbindelser overstiger kroppens antioxidant-kapacitet, får vi såkaldt oxidativt stress.

Det er årsagen til at supermotionister mister den sundhedsmæssige gavn af deres anstrengelser.

Også personer der ikke er supermotionister, kan skade deres krop ekstraordinært, hvis de dyrker hård motion efter længere tids inaktivitet. For eksempel ved at løbe hårdt en enkelt gang om ugen. Det skyldes at den utrænede ikke kan præstere det samme antioxidantforsvar som en person i god kondition kan.

 

Refs.
Lee J, et al. Running and all-cause mortality risk: is more better? . Med Sci Sports Exerc .2012;44(6):990–94
Ji LL: Free radicals and exercise: implication in health and fitness. J Exerc Sci Fit 2003, 1:15-22.

Forskning i næringsstoffer giver håb til barnløse

Mand_barn

Sædkvaliteten hos unge danskere lader meget tilbage at ønske. Tilskud med en række næringsstoffer kan dog forbedre sædkvaliteten.

Mænd med dårlig sæd lever kortere og har mindre mandligt kønshormon, viser det sig, og ufrivilligt barnløse mænd kan ikke bruge de seneste års kontrovers mellem Sundhedsstyrelsen og forskere fra Rigshospitalet om danskernes sædkvalitet til så meget. Til gengæld har forskere i flere år vist, at tilskud af stoffer som selen, coenzym Q10 og zink kan bedre mænds sædkvalitet.

En ny videnskabelig undersøgelse fra Rigshospitalet udgivet i British Medical journal har aktualiseret emnet sædkvalitet. Sundhedsstyrelsen har på den ene side hævdet, at danske mænds sædkvalitet ikke er lav. På den anden side har Rigshospitalets forskere fastslået, at selv om danskernes sædkvalitet ikke har ændret sig de seneste 15 år, så er den bekymrende lav.

Dårlig sæd = kortere livslængde
Den aktuelle undersøgelse fra Rigshospitalet viser, at kun 23% af unge danskeres sæd er af topkvalitet. Cirka 15% vil sandsynligvis få brug for fertilitetsbehandling, og 27% har en sædkvalitet der medfører, at de sandsynligvis skal vente meget langt tid, før de opnår en graviditet. Men det er ikke det eneste negative aspekt ved dårlig sædkvalitet. Jo dårligere mænds sædkvalitet er, desto kortere er deres livslængde, viser statistikken. Disse mænd dør af de samme ting som alle andre mænd, men lever blot ikke så længe.

Gåden om hvorfor danskernes sæd er så dårlig, venter stadig på at blive opklaret. Gætteri er ikke nok. Når det gælder fertilitet, er det nødvendigt at få fastslået problemets art og omfang, før vi kan forvente, at der bevilliges forskningskroner til en håndtering af problemet. Derfor er det naturligvis vigtigt, at der kommer pålidelige data på bordet, og i mellemtiden tikker uret for de barnløse.

Hvornår er man ufrivilligt barnløs?
Ifølge WHO er man infertil, dvs. ufrugtbar, hvis man efter et års forsøg ikke har opnået graviditet, som fører til fødsel. Andre vil mene, at der skal mindst 2 års regelmæssige forsøg til.

Cirka 30% af tilfældene med ufrivillig barnløshed skyldes mandens manglende evne til at befrugte en kvinde. Vi ved at problemet med ufrivillig barnløshed kan skyldes mange andre ting end nedsat sædkvalitet, men den dårlige sæd synes at være en væsentlig faktor i problemet, og da sædkvalitet netop er blevet aktualiseret med den hidtil mest omfattende undersøgelse af danske mænds sædkvalitet, er det værd at afgrænse her.

Som nævnt kender forskerne ikke årsagen til danskernes dårlige sædkvalitet til bunds – man mistænker blandt andet forskellige hormonforstyrrende stoffer i miljøet. På trods af dette er der lavet forskning med forskellige næringsstoffer som viser, at der er hjælp at hente for mænd med nedsat sædkvalitet.

Sædkvalitet ifølge WHO
Grænsen for lav sædkvalitet er 20 millioner sædceller per milliliter ifølge WHO. Koncentrationer på under 40 millioner er ikke optimale. Derudover siger WHO, at der skal være mindst 2 milliliter sæd i en portion og mindst 20 millioner sædceller per milliliter. Mindst halvdelen af disse sædceller skal bevæge sig og endelig skal et tilstrækkeligt antal – defineret som mindst 4% – have et normalt udseende.

Den aktuelle undersøgelse fra Rigshospitalet viser, at det ikke er sædkoncentrationen, dvs. antallet af sædceller per ml. der er hovedproblemet for flertallet. Over de sidste 15 år er den gennemsnitlige sædkoncentration (antal sædceller per ml.) faktisk steget fra 43 til 48 millioner. Det samme gør sig gældende for det totale antal sædceller, som i samme periode er steget fra 132 til 151 millioner.

Hovedproblemet ifølge Rigshospitalets undersøgelse er derimod, at den gennemsnitlige procentdel af bevægelige sædceller kun er 68%, og forekomsten af unormale sædceller er helt oppe på 93%. Disse tal har ikke ændret sig de seneste 15 år.

Selen, zink og coenzym Q10
Det er netop på disse parametre, at tidligere videnskabelige undersøgelser har vist, at tilskud af velkendte næringsstoffer som selen og zink samt co-enzym Q10 kan forbedre sædkvaliteten.

Selen
Når det gælder sædcellernes fremadrettede bevægelighed, det der også kaldes motilitet, har forskning vist at et dagligt tilskud af sporstoffet selen er af afgørende betydning for dannelse af normale sædceller og er i stand til at øge deres motilitet, samt at et lavt selenindhold i sædvæsken øger risikoen for nedsat frugtbarhed. Det skyldes at selenafhængige enzymer beskytter sædcellen under dannelse og dermed også dens halestruktur, hvis piskebevægelser bringer sædcellen fremad. Selen er desuden en vigtig antioxidant der beskytter sædcellen mod oxidative skader. Undersøgelser har vist, at færre skader på DNA fører til en højere frugtbarhed.

Coenzym Q10
Både selen og coenzym Q10 findes i høje koncentrationer i sædcellens midterste del, som består af en af kapsel fyldt med mitokondrier. Mitokondrierne er små strukturer i kroppens celler, der producerer energi. Derfor vil et lavt indhold af Q10 også medføre trætte og langsomme sædceller. Q10 er ligesom selen en vigtig antioxidant, der beskytter sædcellerne mod skader under deres dannelse i testiklerne men også herefter. Tilskud af Q10 har vist at kunne nedsætte antallet af unormale sædceller, og reagensglasforsøg har endvidere vist, at Q10 kan øge sædcellers evne til at trænge ind i ægget.

Zink
Zink er ligeledes et vigtigt stof, når det gælder sædkvalitet. Zink indgår i vigtige enzymer og koncentreres i prostata ved hjælp af hormonet testosteron. Prostata kaldes også blærehalskirtlen. Den producerer sædvæsken. Ved zinkmangel nedsættes kroppens testosterondannelse, testiklerne bliver mindre og sædkvaliteten nedsættes. Ud over den mængde zink der måtte være i prostata, har vi ikke noget lager af zink i kroppen. Vi er derfor helt afhængige af en stabil tilførsel. Da sæd indeholder meget zink, kan drenge og mænd med et aktivt sexliv miste betydelige mængder zink på denne konto. De kan faktisk miste op mod tre mg per sædafgang. De tre milligram kan yderligere sættes i relief med Sundhedsstyrelsens nylige forslag om, at den maksimale mængde zink i kosttilskud til børn over 11 år samt voksne bør nedsættes fra 22,5 mg til 2,24 mg. pr. anbefalet daglig dosis!

Andre tiltag
Der er en lang række yderligere tiltag som mænd med lav sædkvalitet kan gå i gang med allerede nu, og ikke alle involverer kosttilskud. For eksempel: Kvinder er blevet ældre, før de får børn. Ved at få børn tidligere øger man markant chancen for graviditet. Undgå tobaksrøg, tab dig hvis du er overvægtig. Hav sex hver eller hver anden dag. Grunden til at man bør have sex så ofte er, at hyppige sædafgange nedsætter mængden af DNA-skader. Risikoen for disse DNA-skader øges jo længere tid sædcellerne opholder sig i kroppen. Der er flere gode råd på nettet, og som forskningen har vist, er det oplagt at lade et daglig tilskud af selen, zink og Q10 indgå i bestræbelserne.

 

Referencer

  • Jørgensen N, et al. Human semen quality in the new millenium: a prospective cross-sectional population-based study of 4867 men. BMJ 2012. E-pub ahead of print.
  • Rayman MP. Selenium and human health. Lancet 2012;379(9822):1256-68
  • Scott R, et al. The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. Br J Urol. 1998;82(1):76-80.
  • Showell MG, et al. Antioxidants for male subfertility. Cochrane Database Syst Rev. 2011 Jan 19;(1):CD007411.
  • Lewin A, et al. The effect of coenzyme Q10 on sperm motility and function. Mol Aspects Med. 1997;18 Suppl:S213-9.
  • Zorn B, et al. The effects of a double-blind randomized placebo cross-over controlled trial using coenzyme Q10. Conference paper. Frankfurt: 2nd Conf. Intl. CoQ10 Assn. 2000.
  • Balercia G, et al. Coenzyme Q(10) supplementation in infertile men with idiopathic asthenozoospermia: an open, uncontrolled pilot study. Fertility and Sterility 2004:81(1):93-8.
  • Hunt CD, et al. Effects of dietary zinc depletion on seminal volume and zinc loss, serum testosterone concentrations, and sperm morphology in young men. Am J Clin Nutr. 1992;56(1):148-57.

Klik HER FOR AT SøgE mere info om Q10, Selen og sædkvalitet

Konkurrencesvømmere mangler zink

Svømmer

Vi har ikke noget betydende lager af zink i kroppen, hvorfor mangler hurtigt kan opstå.

En undersøgelse af otte mandlige konkurrence-svømmere i alderen 18-25 år har vist, at de lider af zinkmangel. Svømmerne fik målt deres zinkindhold forskellige steder i kroppen over en periode på 14 uger. Alle målte værdier for zink var under grænseværdierne.

Undersøgelsen som blev foretaget ved universitetet i Sao Paulo i Brasilien peger på, at sportsfolk bør være opmærksomme på mulig zinkmangel. De svømmere der deltog i undersøgelsen havde alle svømmet på konkurrenceniveau i mindst fem år. Deltagerne blev bedt om at spise og drikke det samme som de plejede i undersøgelsesperioden. De fik målt deres zinkværdier i blodet (serum og de røde blodlegemer) samt i urin og spyt tre gange fordelt over den 14 uger lange undersøgelsesperiode.

Spytprøve duer ikke
Undersøgelsen viste, at indholdet i plasma var under normale værdier, indholdet i de røde blodlegemer var på grænsen til mangel. Urinens zinkindhold tyder på, at kroppen mindsker udskillelsen af zink, når kroppens indhold er lavt. Indholdet af zink i spyt synes uegnet til at sige noget om kroppens zinkindhold.

Ved zinkmangel hos sportsfolk er der set forbedringer i blodets zinkindhold og i kroppens antioxidant-aktivitet efter 8 ugers tilskud til kvinder og 12 efter ugers tilskud til mænd.

Mange anvendelser
Zink er et meget vigtigt mineral overalt i kroppen. Zink indgår i mere end 300 forskellige enzymer samt i den såkaldte genekspression som er den proces, hvor oplysninger fra et gen bruges til at danne forskellige proteiner. Zink er desuden en vigtig antioxidant som modvirker oxidativt stress og er med til at vedligeholde vores immunforsvar.

Vi har ikke noget depot af zink i kroppen, og selv om sportsfolk får en normal mængde zink med deres kost, så kommer de let i underskud, fordi de mister ekstraordinære mængder zink med sved og urin.

Ref.
De Carvalho FG, et al. Evidence of zinc deficiency in competitive swimmers. Nutrition 2012;28:1127-31.

Hvem har brug for zink?
Det har vi alle, men i særlig grad sportsfolk og alle andre som sveder meget. Sauna-dyrkere, alkoholikere, ældre, personer med nedsat optagelse fra tarmen, personer på slankekur, stressede, personer med anoreksi, gravide og ammende, personer der får vanddrivende medicin, med seglcelleanæmi, har et højt indtag af sukker, vegetarer, seksuelt aktive mænd, personer med sår og hudproblemer, personer belastet af kobber og tungmetaller og til at forhindre eller udsætte prostataforstørrelse hos mænd.

Glucosamin – virker det eller ej?

Foto-Flickrjustthatgoodguyjim

Det er oftest ældre mennesker som bruger glucosaminpræparater. De der kun har deres almindelige folkepension mærker prisstigninger ekstra hårdt.


Den 28. november 2011 bortfaldt tilskuddet til glucosamin. Det var en beslutning der berørte omkring 140.000 danskere, som fik deres glucosamin på recept, og Staten sparede i den forbindelse ca. 60 mio. kr. årligt i tilskud. Lægemiddelstyrelsens argument for at stoppe dette tilskud var dog ikke økonomi men derimod manglende virkning. Det virker udmærket, siger patienterne imidlertid, og forskning bakker op om dette.

I mange år har danske slidgigtpatienter nydt godt af behandling med glucosamin, et præparat som i undersøgelser har vist en særlig god virkning mod smerter ved slidgigt i knæet. Derudover har det ganske få og milde bivirkninger. Til at begynde med måtte glucosamin ikke sælges i butikkerne, men i 2003 blev det registreret som lægemiddel og blev tilmed tilskudsberettiget. I november sidste år besluttede Lægemiddelstyrelsen imidlertid at fjerne tilskuddet til glucosamin. Argumentet var, at præparatet ikke har påvist bedre effekt, end hvad man kan opnå med placebo – altså uvirksomme snydetabletter. Styrelsen afviser ikke, at der kan være enkelte patienter, som oplever en virkning, men som en farmaceut i Lægemiddelstyrelsen udtrykker det: ”Det er ikke videnskabeligt bevist, at der overhovedet er nogen effekt af dette lægemiddel.” (1)

Det skal i den forbindelse nævnes, at forbruget af glucosamin nåede sit højeste i 2004, og i 2010 var forbruget kun en anelse lavere.  Der har altså været tale om et stabilt højt forbrug af dette præparat som alternativ til smertestillende medicin og/eller anti-inflammatoriske lægemidler.

Modstridende meldinger
I kølvandet på Lægemiddelstyrelsens beslutning om at standse tilskud til glucosamin har der i forskelige medier været overraskende mange tilkendegivelser fra tilfredse brugere der oplever, at glucosamin har afhjulpet eller lindret deres slidgigt-symptomer. Overraskende fordi det jo hænger dårligt sammen med Lægemiddelstyrelsens udmelding om, at glucosamin stort set er uvirksomt. Også en række fageksperter indenfor sundhedsområdet har været uenige i konklusionen. Spørgsmålet er, hvem skal man tro på?

Forskellige glucosamin-salte
For at få svar på dette er vi nødt til at se lidt nærmere på, hvad glucosamin egentlig er, for stoffet findes nemlig i flere udgaver, hvoraf nogle har vist sig at være mindre virksomme end andre.

Glukosamin er et sukkerstof, eller mere præcist et amino-monosakkarid, der naturligt indgår i kroppens ledbrusk. Glucosamin i form af glucosaminsulfat optages let fra tarmen og optages i ledbrusk. Glucosamin stimulerer bruskcellerne til at danne nogle lange molekyler (glycosamin-glykaner), som gør ledbrusken mere elastisk og stødabsorberende. Den glucosamin der anvendes i de fleste kommercielle glucosamin-produkter, udvindes af kitin fra skaldyr, især rejer. I glucosamin-produkter anvendes aldrig ren glucosamin men derimod forskellige glucosaminsalte, først og fremmest glucosamin-sulfat og i mindre udstrækning glucosamin-hydroklorid. Der findes også glucosamin-sulfat baseret på glucosamin udvundet af majsplanter. Derudover er der den forskel på de anvendte glucosamin-sulfatsalte, at nogle er stabiliseret med natriumklorid og andre med kaliumklorid.

Svovl og ledbrusk
I forbindelse med godkendelsen af glucosamin som lægemiddel har Lægemiddelstyrelsen ikke skelnet mellem forskellige glucosamin-salte, idet styrelsen udelukkende anser glucosaminen som den aktive substans. Når glucosamin-saltene indtages og kommer i forbindelse med mavesyren, vil glucosaminen i alle tilfælde fraspaltes – uanset om det er hæftet til sulfat (svovl) eller hydroklorid. Det betyder dog ikke, at svovl er uden betydning i denne forbindelse. Vi ved, at svovl er helt nødvendig for dannelsen af brusk- og bindevæv. Desuden hæmmer svovl enzymer som for eksempel serinprotease og collagenase, der nedbryder brusk. Nogle forskere mener ligefrem, at det er svovlet, der formidler den terapeutiske effekt af glucosamin, i al fald delvis. Det er også værd at hæfte sig ved, at bruskens svovlindhold er nedsat hos ældre mennesker, hvilket øger deres behov for svovl.

Natriumklorid eller kaliumklorid?
Det kan heller ikke afvises, at det er af betydning, om den benyttede glucosaminsulfat er stabiliseret med natriumklorid eller kaliumklorid. Mange mennesker får i forvejen for meget salt (natriumklorid) i deres kost. Får vi for meget natriumklorid, hæves blodtrykket, og udskillelsen af calcium med urinen forøges. Kalium derimod medvirker til at sænke blodtrykket og gavner muskler og nerver. Vi skal huske, at brugere af glucosamin typisk er ældre mennesker, hvoraf en del har forhøjet blodtryk og svækkede knogler.

Glucosaminhydroklorid ikke overbevisende
Glucosaminhydroklorid er ikke meget anvendt anvendt i Europa. Det er mere udbredt som kosttilskud i USA. Videnskabelige undersøgelser har vist at glucosaminhydroklorid ikke er bedre end placebo (snydepiller). Hvis man ønsker Lægemiddelstyrelsens negative konklusioner om glucosamin bekræftet, behøver man blot henvise til forsøg, hvor der er benyttet glucosamin-hydroklorid. Der findes ganske vist en undersøgelse (2), der viste en svag effekt af glucosamin-hydroklorid, men her benyttede man større doser end normalt.

Glucosaminsulfat et langsomt virkende medikament
Glucosaminsulfat er det mest anvendte glucosamin-salt. Adskillige videnskabelige undersøgelser har vist gavnlig effekt af glucosaminsulfat mod symptomer fra slidgigt. Glucosaminsulfat har en let anti-inflammatorisk effekt men virker ikke direkte smertelindrende. Det har også vist vævsopbyggende egenskaber. Smertelindringen kommer tidligst efter nogle ugers anvendelse. Der findes mindst 15 velkontrollerede undersøgelser, der har vist, at glucosaminsulfat er effektivt.

Dosering af glucosamin
Standarddoseringen af glucosaminsulfat er 500 mg tre gange daglig. Ud af 500 mg glucosaminsufat er de omtrent 400 mg ren glucosamin. Stærkt overvægtige kan have behov for en højere dosering. De kan have brug for 20 mg glucosaminsulfat pr. kg kropsvægt pr. dag.

Virker, virker ikke
Slidgigt er som nævnt en lidelse med meget store udsving i symptombilledet. Mange har haft gavn af tilskud med glucosamin, omend ikke alle. At Lægemiddelstyrelsen og andre ikke har skelnet imellem de forskellige typer af glucosamin er sandsynligvis en væsentlig årsag til de modstridende meldinger om glucosaminets effektivitet. Allerede i 1999 dukkede mistanken op om, at der kunne være forskel på virkningen af forskellige glucosaminsalte (3).

Overvægt er en anden faktor, der nedsætter virkningen af glucosamin. Positive resultater af glucosaminsulfat til overvægtige med slidgigt i knæet kan først forventes, efter at vægten er kommet ned.

Ved svær slidgigt kan man heller ikke forvente, at glucosamin gavner (4,5). Derimod er der god evidens for en virkning af glucosamin ved let til moderat slidgigt.

Bivirkninger
Der er generelt få bivirkninger forbundet med indtagelse af glucosamin. Det drejer sig om forstoppelse, diarré, kvalme, hovedpine, træthed og kløe. Iøvrigt er der tale om de samme bivirkninger, der optræder i forbindelse med indtagelse af placebo.

Blodsukker
Der har været spekulationer om, hvorvidt glucosaminsulfat kunne påvirke kroppens blodsukkerniveau og medføre insulinresistens, en tilstand hvor insulinets evne til at fjerne sukker fra blodet er nedsat. Konklusionerne har været uklare. I en 3-års undersøgelse udviklede fire deltagere type 2 sukkersyge, men de tre var i kontrolgruppen, der ikke fik glucosamin. En anden undersøgelse fra 2004 fandt ingen negativ påvirkning. Det anbefales sædvanligvis, at glucosaminpræparater anvendes med forsigtighed til patienter med sukkersyge. Det vil med andre ord sige, at man holder øje med blodsukkeret undervejs.

Kolesteroltal
Der findes nogle få indberetninger om stigninger i patienters total- og LDL-kolesterol-værdier efter behandling med glucosamin i op til et år. Disse forhøjede værdier er så faldet igen efter ophør med glucosamin. Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at disse bivirkninger ikke er af alvorlig karakter. Selv personer med velreguleret sukkersyge kan tage glucosamin, men diabetikere anbefales at være ekstra opmærksomme på deres blodsukker, når de tager glucosamin.

Glucosamin stadig tilgængeligt
At tilskuddet til glucosamin er bortfaldet, betyder ikke, at folk ikke kan få glucosamin længere, eller at kvaliteten af deres glucosamintilskud er ændret. Det betyder imidlertid, at forbrugerens udgift til glucosamin er steget, og det kan være alvorligt nok for en trængt økonomi.

Alternativ: Smertestillende medicin
Sundhedsstyrelsen skrev i forbindelse med tilskuddets afskaffelse, at det var risikofrit at stoppe behandlingen med glucosamin – en logisk slutning når det samtidig hævdes, at glucosamin er uden virkning. Men hvad anbefaler styrelsen så i stedet?  Den anbefaler smertestillede behandling med paracetamol og eventuelt forstærkning med syntetisk morfin. Det er der så til gengæld tilskud til. Det gendanner ganske vist ingen brusk, men det tager smerterne. Det største problem i denne forbindelse er de bivirkninger, der er forbundet med et længerevarende forbrug af smertestillende midler, især hos ældre.

Hvad er slidgigt?

Slidgigt hedder også osteoartrose eller blot artrose. Det er en kronisk ledsygdom, der kan ramme alle led, men som oftest rammer rygsøjlen, knæ, hofter, ydre fingerled og storetåens grundled. Det, der slides, er ledbrusken, som gradvist nedbrydes. Symptomerne er smerter og nedsat bevægelighed i det angrebne led. Det kan i nogle tilfælde knase eller skure når leddet bevæges. Ikke alle har dog symptomer af slidgigt, men mange har dem periodevis.

Risikoen for at få slidgigt stiger med alderen, men også faktorer som overvægt, belastende arbejde, elitesport eller fejludviklede hofteled kan medføre slidgigt. I mange tilfælde er årsagen dog ukendt.


Motion og slidgigt

Muskler, der ikke bruges, svinder ind. Det er også et problem ved slidgigt, fordi en stærk muskulatur er med til at beskytte leddene og holde dem på plads. Ustabile led alene kan medføre udvikling af slidgigt. Derfor er motion og styrketræning vigtigt, både når det gælder forebyggelse og forværring af eksisterende slidgigt. Mange med slidgigt afholder sig fra at motionere på grund af smerter.

Ref.

  1. Ugeskr Læger 2011;173(41):2534
  2. Braham R, et al. Br J Sports Med 2003
  3. Houpt JB, et al. J Rheumatol  1999.
  4. Rindone JP, et al. West J Med. 2000
  5. Hughes R, Carr A. Rheumatology 2002.

Pendlere i farezonen

FotoFlickrThienzieyung

Pendling er mest normalt øst for Storebælt, hvor 53% rejser langt til arbejdet, mens det i resten af landet kun er 29% ifølge Politiken 12. jun. 2012.

Hvis du har langt til arbejde, og det vil i denne forbindelse sige mere end ca. 16 km, kan det være farligt for helbredet. Konsekvenserne kan vise sig som vægtøgning, nedsat hjertefunktion og lungekapacitet, tyder en ny undersøgelse fra USA på.

Forskere ved Washington University i St. Louis, Missouri, som har studeret næsten 4.300 pendlere fra storbyområder i USA har konstateret, at mennesker, der rejser 16 km for at komme på arbejde er mere tilbøjelige til at have højt blodtryk, og arbejdere der pendler 24 km har en større risiko for at blive fede, og få for lidt motion.

Forskerne målte afstanden fra hjem til arbejdet og holdt den op mod pendlernes BMI, livvidde, fasteblodsukker, mængden af fedt i blodet og blodtryk. Pendlerne måtte også en tur op på løbebåndet, så deres kondi kunne bedømmes. De gav derudover oplysninger om deres fysiske aktivitet de foregående tre måneder.

Tal fra USA viser, at i løbet af de seneste 40 år har amerikanere fået længere til arbejde med en gennemsnitlig pendlertid på 20-25 minutter.

Ref.
Hoehner CM, et al. Commuting Distance, Cardiorespiratory Fitness, and Metabolic Risk. Am J Prev Med. 2012;42(6):571-78.

Stå op og lev længere

To-maend

Kontormand eller jord- og betonarbejder: Vi er alle skabt til at bevæge os.

Fordelene ved en aktiv livsstil med daglig motion er efterhånden velkendt: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Denne aktivitet skal være ud over almindelige dagligdags aktiviteter og skal, hvis den deles i intervaller, være af mindst 10 minutters varighed. Børn og teenagere bør på samme vis bevæge sig mindst en time om dagen fordelt på moderat og intensiv aktivitet.

Det var de velkendte anbefalinger.

Ny og mere overraskende forskning tyder imidlertid på, at hvis der går for meget tid med at sidde på den flade, øger vi vores risiko for fedme, type 2 diabetes, hjertesygdom, nogle kræftformer samt for at dø for tidligt – uanset vores øvrige aktivitetsniveau!

Sid højst 4 timer daglig
Senest har forskere fra universitetet i Sydney benyttet spørgeskema-data fra 222.497 personer over 45 år til at konkludere, at når vi sidder ned i længere tid, er en risikofaktor for at dø af alle årsager uafhængig af fysisk aktivitet. Undersøgelsen fandt, at både mænd og kvinder, der sad ned 8 timer om dagen, havde en 15% øget risiko for at dø før tid, og de der sad ned i 11 eller flere timer om dagen havde en 40% øget risiko for at dø i løbet af de næste tre år sammenlignet med dem, der sad mindre end fire timer om dagen.

Globalt er fysisk inaktivitet vurderet til at være årsag til 6% af alle dødsfald.

Folkesundhedsprogrammer bør derfor fokusere på at nedsætte den tid vi sidder ned og på at øge vores fysiske aktivitet, lyder budskabet fra forskerne.

Kilder
Sundhedsstyrelsen
van der Ploeg HP, et al. Sitting Time and All-Cause Mortality Risk in 222 497 Australian Adults. Arch Int Med. 2012; 172 (6): 494-500.

Ældre nedsætter deres dødelighed med selen og Q10

Tre-seniorer

I Danmark er hjertesygdom den næsthyppigste dødsårsag efter kræft. Derfor er nyheden om, at vi kan halvere vores risiko for at dø af hjertesygdom med to næringsstoffer en rigtig god nyhed.

Svenske forskere fra Universitetshospitalerne i Linköping og Karolinska Instituttet i Stockholm har fulgt 443 ældre af begge køn i alderen 70-88 år fra Kinda kommune i op til fem år. Faktisk var forsøgsdeltagerne blevet regelmæssigt undersøgt siden 1998, idet de tidligere havde deltaget i en epidemiologisk undersøgelse, som er en undersøgelsestype, hvor man ser bredt på forekomst og fordeling af sygdomme hos en befolkningsgruppe.


Grundig forundersøgelse

Ved den nye undersøgelses start blev alle deltagere undersøgt af erfarne hjertelæger, hvilket bl.a. inkluderede blodprøver, EKG og blodtryksmåling. I blodprøverne målte forskerne indholdet af selen og Q10, NT-proBNP som er et mål for hjertets pumpefunktion samt for markører for oxidativt stress.

Patienter der fornylig havde haft et hjertetilfælde, som stod for at skulle opereres eller som led af alvorlig sygdom som kunne forventes at mindske deres overlevelseschancer blev udelukket fra undersøgelsen. Det samme gjorde patienter med et medicin- eller alkoholmisbrug samt patienter som ikke kunne forventes at være i stand til at samarbejde om projektet i undersøgelsens løbetid.

Dobbelt-blindet undersøgelse
Alle deltagere fik tilskud i mindst 4 år og blev derudover undersøgt hver 6. måned. I alt 221 personer fik aktiv behandling i form af 200 µg selen én gang daglig og 100 mg coenzym Q10 to gange daglig. Placebogruppen bestod af 222 personer. Undersøgelsen var dobbelt-blindet, hvilket vil sige, at hverken forsøgsdeltagerne eller forskerne vidste, hvem der fik hvad.

Klik her for at søge mere information om Q10 og selen

Formål
Formålet med undersøgelsen var at se om tilskud af selen og Q10 er i stand til at påvirke graden af kronisk hjertesygdom, dødsfald herfra samt dødsfald af andre årsager. Grunden til at man valgte at se på selen og Q10 var, at der samlet set er udgivet mere end 1.400 videnskabelige artikler om disse to stoffers virkning på hjertesygdom. Samtidig ved vi, at kroppens naturlige indhold af Q10 falder med alderen og at indholdet af selen erfaringsvis ikke er optimalt hos de ældre.

Q10 og selen samvirker i kroppen
I kroppen skifter coenzym Q10 hele tiden mellem at være oxideret og reduceret. Udtrykt på en anden måde; mellem sin ikke-aktive og aktiverede form. Denne vedvarende reducering af Q10 medfører et behov for selenoproteinet TrxR1, hvori selen indgår i form af selenocystein. Funktion af disse selenholdige proteiner bliver optimal med et tilstrækkeligt Q10-niveau og omvendt

Resultater
Forskerne konkluderer, at tilskud med selen og Q10 medfører en statistisk sikker nedsættelse af dødsfald forårsaget af hjerte-karsygdom hos ældre på 44 – 55% alt efter målemetode. EKG-målinger og biokemiske markører støtter disse data. Undersøgelsen kaldes også kisel10.

Ref.
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2012. E-pub ahead of print.