Det er oftest ældre mennesker som bruger glucosaminpræparater. De der kun har deres almindelige folkepension mærker prisstigninger ekstra hårdt.

Den 28. november 2011 bortfaldt tilskuddet til glucosamin. Det var en beslutning der berørte omkring 140.000 danskere, som fik deres glucosamin på recept, og Staten sparede i den forbindelse ca. 60 mio. kr. årligt i tilskud. Lægemiddelstyrelsens argument for at stoppe dette tilskud var dog ikke økonomi men derimod manglende virkning. Det virker udmærket, siger patienterne imidlertid, og forskning bakker op om dette.

I mange år har danske slidgigtpatienter nydt godt af behandling med glucosamin, et præparat som i undersøgelser har vist en særlig god virkning mod smerter ved slidgigt i knæet. Derudover har det ganske få og milde bivirkninger. Til at begynde med måtte glucosamin ikke sælges i butikkerne, men i 2003 blev det registreret som lægemiddel og blev tilmed tilskudsberettiget. I november sidste år besluttede Lægemiddelstyrelsen imidlertid at fjerne tilskuddet til glucosamin. Argumentet var, at præparatet ikke har påvist bedre effekt, end hvad man kan opnå med placebo – altså uvirksomme snydetabletter. Styrelsen afviser ikke, at der kan være enkelte patienter, som oplever en virkning, men som en farmaceut i Lægemiddelstyrelsen udtrykker det: ”Det er ikke videnskabeligt bevist, at der overhovedet er nogen effekt af dette lægemiddel.” (1)

Det skal i den forbindelse nævnes, at forbruget af glucosamin nåede sit højeste i 2004, og i 2010 var forbruget kun en anelse lavere.  Der har altså været tale om et stabilt højt forbrug af dette præparat som alternativ til smertestillende medicin og/eller anti-inflammatoriske lægemidler.

Modstridende meldinger
I kølvandet på Lægemiddelstyrelsens beslutning om at standse tilskud til glucosamin har der i forskelige medier været overraskende mange tilkendegivelser fra tilfredse brugere der oplever, at glucosamin har afhjulpet eller lindret deres slidgigt-symptomer. Overraskende fordi det jo hænger dårligt sammen med Lægemiddelstyrelsens udmelding om, at glucosamin stort set er uvirksomt. Også en række fageksperter indenfor sundhedsområdet har været uenige i konklusionen. Spørgsmålet er, hvem skal man tro på?

Forskellige glucosamin-salte
For at få svar på dette er vi nødt til at se lidt nærmere på, hvad glucosamin egentlig er, for stoffet findes nemlig i flere udgaver, hvoraf nogle har vist sig at være mindre virksomme end andre.

Glukosamin er et sukkerstof, eller mere præcist et amino-monosakkarid, der naturligt indgår i kroppens ledbrusk. Glucosamin i form af glucosaminsulfat optages let fra tarmen og optages i ledbrusk. Glucosamin stimulerer bruskcellerne til at danne nogle lange molekyler (glycosamin-glykaner), som gør ledbrusken mere elastisk og stødabsorberende. Den glucosamin der anvendes i de fleste kommercielle glucosamin-produkter, udvindes af kitin fra skaldyr, især rejer. I glucosamin-produkter anvendes aldrig ren glucosamin men derimod forskellige glucosaminsalte, først og fremmest glucosamin-sulfat og i mindre udstrækning glucosamin-hydroklorid. Der findes også glucosamin-sulfat baseret på glucosamin udvundet af majsplanter. Derudover er der den forskel på de anvendte glucosamin-sulfatsalte, at nogle er stabiliseret med natriumklorid og andre med kaliumklorid.

Svovl og ledbrusk
I forbindelse med godkendelsen af glucosamin som lægemiddel har Lægemiddelstyrelsen ikke skelnet mellem forskellige glucosamin-salte, idet styrelsen udelukkende anser glucosaminen som den aktive substans. Når glucosamin-saltene indtages og kommer i forbindelse med mavesyren, vil glucosaminen i alle tilfælde fraspaltes – uanset om det er hæftet til sulfat (svovl) eller hydroklorid. Det betyder dog ikke, at svovl er uden betydning i denne forbindelse. Vi ved, at svovl er helt nødvendig for dannelsen af brusk- og bindevæv. Desuden hæmmer svovl enzymer som for eksempel serinprotease og collagenase, der nedbryder brusk. Nogle forskere mener ligefrem, at det er svovlet, der formidler den terapeutiske effekt af glucosamin, i al fald delvis. Det er også værd at hæfte sig ved, at bruskens svovlindhold er nedsat hos ældre mennesker, hvilket øger deres behov for svovl.

Natriumklorid eller kaliumklorid?
Det kan heller ikke afvises, at det er af betydning, om den benyttede glucosaminsulfat er stabiliseret med natriumklorid eller kaliumklorid. Mange mennesker får i forvejen for meget salt (natriumklorid) i deres kost. Får vi for meget natriumklorid, hæves blodtrykket, og udskillelsen af calcium med urinen forøges. Kalium derimod medvirker til at sænke blodtrykket og gavner muskler og nerver. Vi skal huske, at brugere af glucosamin typisk er ældre mennesker, hvoraf en del har forhøjet blodtryk og svækkede knogler.

Glucosaminhydroklorid ikke overbevisende
Glucosaminhydroklorid er ikke meget anvendt anvendt i Europa. Det er mere udbredt som kosttilskud i USA. Videnskabelige undersøgelser har vist at glucosaminhydroklorid ikke er bedre end placebo (snydepiller). Hvis man ønsker Lægemiddelstyrelsens negative konklusioner om glucosamin bekræftet, behøver man blot henvise til forsøg, hvor der er benyttet glucosamin-hydroklorid. Der findes ganske vist en undersøgelse (2), der viste en svag effekt af glucosamin-hydroklorid, men her benyttede man større doser end normalt.

Glucosaminsulfat et langsomt virkende medikament
Glucosaminsulfat er det mest anvendte glucosamin-salt. Adskillige videnskabelige undersøgelser har vist gavnlig effekt af glucosaminsulfat mod symptomer fra slidgigt. Glucosaminsulfat har en let anti-inflammatorisk effekt men virker ikke direkte smertelindrende. Det har også vist vævsopbyggende egenskaber. Smertelindringen kommer tidligst efter nogle ugers anvendelse. Der findes mindst 15 velkontrollerede undersøgelser, der har vist, at glucosaminsulfat er effektivt.

Dosering af glucosamin
Standarddoseringen af glucosaminsulfat er 500 mg tre gange daglig. Ud af 500 mg glucosaminsufat er de omtrent 400 mg ren glucosamin. Stærkt overvægtige kan have behov for en højere dosering. De kan have brug for 20 mg glucosaminsulfat pr. kg kropsvægt pr. dag.

Virker, virker ikke
Slidgigt er som nævnt en lidelse med meget store udsving i symptombilledet. Mange har haft gavn af tilskud med glucosamin, omend ikke alle. At Lægemiddelstyrelsen og andre ikke har skelnet imellem de forskellige typer af glucosamin er sandsynligvis en væsentlig årsag til de modstridende meldinger om glucosaminets effektivitet. Allerede i 1999 dukkede mistanken op om, at der kunne være forskel på virkningen af forskellige glucosaminsalte (3).

Overvægt er en anden faktor, der nedsætter virkningen af glucosamin. Positive resultater af glucosaminsulfat til overvægtige med slidgigt i knæet kan først forventes, efter at vægten er kommet ned.

Ved svær slidgigt kan man heller ikke forvente, at glucosamin gavner (4,5). Derimod er der god evidens for en virkning af glucosamin ved let til moderat slidgigt.

Bivirkninger
Der er generelt få bivirkninger forbundet med indtagelse af glucosamin. Det drejer sig om forstoppelse, diarré, kvalme, hovedpine, træthed og kløe. Iøvrigt er der tale om de samme bivirkninger, der optræder i forbindelse med indtagelse af placebo.

Blodsukker
Der har været spekulationer om, hvorvidt glucosaminsulfat kunne påvirke kroppens blodsukkerniveau og medføre insulinresistens, en tilstand hvor insulinets evne til at fjerne sukker fra blodet er nedsat. Konklusionerne har været uklare. I en 3-års undersøgelse udviklede fire deltagere type 2 sukkersyge, men de tre var i kontrolgruppen, der ikke fik glucosamin. En anden undersøgelse fra 2004 fandt ingen negativ påvirkning. Det anbefales sædvanligvis, at glucosaminpræparater anvendes med forsigtighed til patienter med sukkersyge. Det vil med andre ord sige, at man holder øje med blodsukkeret undervejs.

Kolesteroltal
Der findes nogle få indberetninger om stigninger i patienters total- og LDL-kolesterol-værdier efter behandling med glucosamin i op til et år. Disse forhøjede værdier er så faldet igen efter ophør med glucosamin. Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at disse bivirkninger ikke er af alvorlig karakter. Selv personer med velreguleret sukkersyge kan tage glucosamin, men diabetikere anbefales at være ekstra opmærksomme på deres blodsukker, når de tager glucosamin.

Glucosamin stadig tilgængeligt
At tilskuddet til glucosamin er bortfaldet, betyder ikke, at folk ikke kan få glucosamin længere, eller at kvaliteten af deres glucosamintilskud er ændret. Det betyder imidlertid, at forbrugerens udgift til glucosamin er steget, og det kan være alvorligt nok for en trængt økonomi.

Alternativ: Smertestillende medicin
Sundhedsstyrelsen skrev i forbindelse med tilskuddets afskaffelse, at det var risikofrit at stoppe behandlingen med glucosamin – en logisk slutning når det samtidig hævdes, at glucosamin er uden virkning. Men hvad anbefaler styrelsen så i stedet?  Den anbefaler smertestillede behandling med paracetamol og eventuelt forstærkning med syntetisk morfin. Det er der så til gengæld tilskud til. Det gendanner ganske vist ingen brusk, men det tager smerterne. Det største problem i denne forbindelse er de bivirkninger, der er forbundet med et længerevarende forbrug af smertestillende midler, især hos ældre.

Hvad er slidgigt?

Slidgigt hedder også osteoartrose eller blot artrose. Det er en kronisk ledsygdom, der kan ramme alle led, men som oftest rammer rygsøjlen, knæ, hofter, ydre fingerled og storetåens grundled. Det, der slides, er ledbrusken, som gradvist nedbrydes. Symptomerne er smerter og nedsat bevægelighed i det angrebne led. Det kan i nogle tilfælde knase eller skure når leddet bevæges. Ikke alle har dog symptomer af slidgigt, men mange har dem periodevis.

Risikoen for at få slidgigt stiger med alderen, men også faktorer som overvægt, belastende arbejde, elitesport eller fejludviklede hofteled kan medføre slidgigt. I mange tilfælde er årsagen dog ukendt.

Motion og slidgigt
Muskler, der ikke bruges, svinder ind. Det er også et problem ved slidgigt, fordi en stærk muskulatur er med til at beskytte leddene og holde dem på plads. Ustabile led alene kan medføre udvikling af slidgigt. Derfor er motion og styrketræning vigtigt, både når det gælder forebyggelse og forværring af eksisterende slidgigt. Mange med slidgigt afholder sig fra at motionere på grund af smerter.

Ref.

1. Ugeskr Læger 2011;173(41):2534
2. Braham R, et al. Br J Sports Med 2003
3. Houpt JB, et al. J Rheumatol  1999.
4. Rindone JP, et al. West J Med. 2000
5. Hughes R, Carr A. Rheumatology 2002.