Norges fødevarestyrelse advarer mod farlige kosttilskud

Helsekost

Har du tillid til, at dine kosttilskud indeholder det deklarerede?

Det statslige norske organ Mattilsynet, hvis opgave det er at sikre forbrugerne mod sundhedsskadelige fødevarer, advarer i en ny rapport om, at forurenede kosttilskud kan føre til sygdom, kræft og død.

De hårde ord skyldes erfaringer som har vist, at kosttilskud i nogle tilfælde kan indeholde sundhedsskadelige stoffer, som ikke er deklareret på pakningen. I sådanne tilfælde vil det udelukkende kunne opdages, hvis produktet analyseres.

Også i Norge er markedet for kosttilskud stort og sammensat. Forbrugere kan skaffe sig kosttilskud ad mange forskellige kanaler, som går uden om landets eget kontrolapparat. Derfor erkender Mattilsynet, at de aldrig vil opnå fuld kontrol over markedet. Tilsynet opfordrer i stedet folk til selv at tage et ansvar og bruge deres sunde fornuft.
De sundhedsskadelige stoffer , der er tale om i disse tilfælde, er benzodiazepiner, som bruges til kortvarig behandling mod søvnløshed og angst. De har en beroligende og muskelafslappende virkning men er meget afhængighedsskabende.

Stoffer i slankemidler
Efedrin er oprindeligt et plantestof fra planten Ledris, som fremstilles syntetisk. Det dæmper appetitten og øger kroppens fedtforbrænding men også puls og blodtryk. Stoffet sibutramin påvirker hjernens signalstoffer, så appetitten mindskes. Stoffet er forbudt på grund af en række alvorlige bivirkninger som uregelmæssig hjerterytme, blodtryksforhøjelse, hedeture, depression angst og aggression.

I 1993 i Belgien blev 105 patienter indlagt med skader på deres nyrer. Derudover udviklede mere end et dusin personer kræft efter at have indtaget et slankemiddel, som indeholdt en urt af Aristolochia-familien, og i 2011 blev en norsk kvinde indlagt på sygehus med nyresvigt på grund af stoffet.

Smertestillende urteprodukter
Et smertestillende gurkemeje-produkt blev for en tid trukket ud af markedet efter meldinger om flere tilfælde af leversvigt. Derudover blev brug af produktet også knyttet til dødsfald i Norge og Sverige. Produktet viste sig at være forurenet med lægemiddelstoffet nimesulid, der anvendes til kortvarig behandling af smerter.

I kosttilskud mod gigt fik personerne måneansigt, hyppige infektioner, vægtøgning, mavesmerter, øget tendens til blå mærker og sårdannelse, hormonforandringer, og kvinder fik øget hårvækst i ansigtet, hvilket er typiske tegn på bivirkninger af binyrebarkhormoner.

Når vi opfordres til selv at tage et ansvar og bruge vores sunde fornuft, når vi køber kosttilskud, så er det især udenlandske produkter købt på nettet vi skal være forsigtige med. Firmaer, som vi ikke kender, og som ikke har kontrolforanstaltninger, der sikrer mod ovennævnte skader, øger risikoen for vores helbred. Enkelte kosttilskudsfirmaer kontrolanalyserer alle deres råvarer, før de kommer i produktion, hvilket ganske vist øger produktionsomkostningerne noget, men hellere ’safe than sorry’, som man siger.

Ref.
www.mattilsynet.no