Højt blodsukkerniveau hos ældre knyttet til nedsat hukommelse

En længerevarende undersøgelse af ældre mennesker knytter et højt blodsukkerniveau til nedsat kognition. Undersøgelsen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Diabetologia. Men faktisk er det en naturlig del af det at blive ældre, at vi husker dårligere.

En gruppe forskere testede den kognitive funktion hos mere end 5000 ældre, hvor forskerne målte deltagernes blodsukker i uger og måneder ved hjælp af en særlig nøjagtig målemetode. De fik også jævnligt testet deres kognitive evner. Gruppen af ældre blev fulgt i op mod 10 år

I starten af undersøgelsen fandt forskerne ingen sammenhæng mellem de ældres blodsukker og deres kognitive evner, men som undersøgelsen skred frem, begyndte testværdierne for hukommelse og højere kognitive funktioner konsekvent at falde i takt med, at niveauerne af det såkaldte langtidsblodsukker steg, også hos de ældre der ikke havde sukkersyge.

Lagtidsblodsukkeret er en værdi der afspejler, hvordan blodsukkerniveauet har været i de seneste ca. 8-12 uger.

I udredningen af data tog forskerne hensyn til mange forskellige variabler så som alder, køn, BMI, kolesteroltal, uddannelse, civilstand, depression, rygning, alkoholforbrug, blodtryk og hjerte-karsygdomme.

Men da det var en såkaldt observationsundersøgelsen, viser den ikke noget om årsag og virkning. Forskerne kan derfor ikke sige noget om den underliggende årsag til dette forhold mellem blodsukker og kognitive evner. En mulig delvis forklaring på årsagen til det efterfølgende fald i kognition kunne være ændringer i blodkarrenes funktion som følge af det høje niveau af glukose i blodet, men det må kommende undersøgelser afklare.

Anden forskning peger på endnu en sammenhæng.

I en amerikansk undersøgelse deltog 240 ældre, raske personer. Her fandt forskere fra Columbia University ved hjælp af scanninger en sammenhæng mellem et forhøjet blodsukkerniveau og nedsat blodgennemstrømning og dermed nedsat aktivitet i den del af hjernens hippocampusområde der hedder Dentate gyrus, som har at gøre med vores orienteringsevne og hukommelse.

Flavanoler
Der er faktisk lavet forskning der tyder på, at vores livsstil og dermed vores kost har stor indflydelse på, hvor meget vores evne til at huske påvirkes i takt med, at vi bliver ældre.

I et pilotstudie med 37 deltagere fik en lille gruppe ældre dagligt en specielt fremstillet drik, der var beriget med 900 mg flavanoler. Flavanoler er en gruppe plantestoffer der findes i uforarbejdede kakaobønner, i grøn te og nogle planter samt i rødvin. Forskning har vist at disse flavanoler er i stand til at påvirke nervecellerne i Dentate gyrus og dermed forbedre hukommelsen.

Det lille studie viste, at der kom betydelige forbedringer i funktionen af Dentate gyrus hos de ældre, der havde fået højdosis flavanoler. Efter den tre måneder havde denne gruppe opnået en arbejdshukommelsen der svarede til personer der var flere årtier yngre end dem selv.

Men forskerne kommer også lidt malurt i bægeret. Dels kræver dette studie, at resultaterne gentages og bekræftes på en større gruppe mennesker og dernæst giver studiet ikke grønt lys til at fråse i chokolade. Chokolade er ikke en god kilde til disse flavanoler. Mens fin mørk chokolade indeholder fra 45 til 80% kakao, er kakaoindholdet i en gennemsnitlig chokoladebar kun på 5 til 7%. Derudover er chokolade også tilsat sukker og fedt, hvilket kan udligne de mulige fordele, der er ved at spise kakao.

 

Refs.

https://www.nytimes.com/2018/02/12/

http://www.nytimes.com/2009/01/01/

http://www.iflscience.com/health-and-medicine/cocoas-flavanols-reverse-age-related-memory-decline/