Marianne Florman: Hvem vinder i sundhedslykkehjulet?

Marianne Florman

Når talen falder på behandlingsmuligheder indenfor det offentlige og på de private hospitaler, bliver der meget hurtigt talt om A- og B-hold. Men måske vi skulle starte et helt andet sted?

A-holdet kan benytte sin sundhedsforsikring til at komme forrest i køen på landets private hospitaler. B-holdet må vente, og nogle mener, at de derfor står tilbage som taberne.

Men er det nu også hele sandheden? Ventetidsgarantien betyder, at alle er garanteret behandling inden fire uger. Ingenting imod de mange år, det enkelte mennesker har brugt på at fylde sin krop med madvarer og diverse produkter, der rent faktisk har gjort dem syge! Eller imod al den tid, B-holdet må kæmpe med overvægt, rygerlunger, sukkersyge – listen er lang over de følgesygdomme, der opstår, når det såkaldte B-hold i årevis har købt ind til familien Danmark.

I stedet for at fokusere så hårdt på, at det såkaldte B-hold – dem, der ingen sundhedsforsikringer har – bliver snydt et par uger på ventelisterne, så synes jeg, det er på tide at se på, hvordan vi reelt kan hjælpe B-holdet til at vende sundhedshjulet og køre den anden vej!

Godt men dyrt

Alle sunde fødevarer koster kassen. Økologiske varer er især dyre. Al skodmad er hamrende billigt. Så hvis jeg hørte til B-holdet og skulle have pengene til at række, ville det nok også betyde, at der i min kurv ville lande skummelt kød med højt fedtindhold, der tilmed oser af medicinrester. Billigt kødpålæg af tvivlsom dato. Sodavand smækfyldt med tilsætningsstoffer - men det er billigere end at købe mælk.

Gode sunde råvarer er hamrende dyre. Hvis vi vil hjælpe B-holdet, skal vi altså lade al møget koste det dobbelte og lade alt det sunde være hamrende billigt. Det er jo absurd, at man giver folk bøder, når de kører uden sele, fordi det er livsfarligt. Men ingen vil regulere vores fødevarepolitik, selvom alle er enige om, at vi dør af at fylde os med fedt og sukker, alkohol og smøger!

Der skal handles nu

Hvor der er vilje, er der vej – det har jeg lært gennem et langt idrætsliv – og det passer! Men det må jo betyde, at der på sundhedsområdet ingen politisk vilje findes til at give B-holdet alle mulige chancer for at få et sundt liv.

Det, B-holdet har råd til, er simpelthen for ringe. Det, der er godt for dem, har de ikke råd til! Prøv at gå en runde i et supermarked og køb billigt ind – og se så, om der er noget, der kan finde en plads i sundhedshjulet!

Det er pinligt, at der er så lidt vilje til forandring. Vi vil hellere smide millioner efter B-holdet, når de er blevet syge, end vi vil sætte priserne ned på sunde madvarer, så de ganske enkelt ikke blev syge! Vi har politisk mulighed for at forandre verden for både A og B-holdet. Men det kræver vilje. Der er nok andre interesser, der prioriteres højere end VORES SUNDHED.