Kræftsyge børn har gavn af melatonin

I England opfordrer velgørenhedsorganisationen Children with Cancer, den engelske sundhedsstyrelse NHS til give alle børn, der er ramt af kræft et tilskud af stoffet melatonin. Opfordringen skyldes, at 21 videnskabelige undersøgelser tyder på, at kræftpatienter der tager dette stof, kan håbe på en 40% bedre overlevelseschance samt færre bivirkninger af kemoterapi, såsom søvnløshed.

Den admininistrerende direktør for Children with Cancer, forskeren Alasdair Philips er citeret for at sige, at melatonin er et meget sikkert tilskud til en lav pris og som har vist sig at kunne forbedre behandlingsresultaterne og mindske de uønskede bivirkninger fra kemo og strålebehandling. Han ser tydelige beviser for, at tilskud af melatonin til børn kan hjælpe til at redde liv og mener desuden, at melatonin bør gøres tilgængelig som en del af standardbehandlingen.

Om melatonin
Melatonin er et hormon, der dannes i hjernens pinealkirtel og frigives, når en person udsættes for mørke. Stoffet regulerer personens døgnrytme og fremmer søvn. Melatonin er bedst kendt for at kunne modvirke jetlag, en har også andre virkninger i kroppen.

Kræfthæmmende virkninger
Professor Russel Reiter fra the University of Texas Health San Antonio, udtalte på en konference, at melatonin har dokumentation for at have flere tumorundertrykkende egenskaber i et utal af kræftformer. Det har vist sig at kunne forhindre knoglekræft i at spredes hos både børn og voksne. Han har også sagt, at der er overbevisende beviser for, at melatonin kan reducere bivirkninger af stråle- og kemoterapi, og at det derfor er på tide at overveje denne mulighed i behandlingen af kræft hos børn.

Mere forskning ønskelig
På trods af den forskning der er blevet lavet, efterlyser eksperter stadig mere forskning i melatonin mod kræft. Melatonin er heller ikke er blevet testet i lige så høj grad hos børn som hos voksne. Det er også uklart, hvorfor USA og Australien har nogle af de højeste antal af kræft hos børn i udviklede lande. Selv om tre fjerdedele af unge patienter overlever kræften, har overlevelsesraten ikke forbedret sig meget siden år 2000.

 

Ref.
https://www.childrenwithcancer.org.uk/stories/melatonin-supplement/