Morgenmad er sundere end vi tror

Hvis du som led i en livsstilsanering ønsker at springe et måltid over, så lad det ikke være morgenmaden. Nye forskningsresultater tyder på, at dem der regelmæssigt spiser morgenmad påvirker deres stofskifte på en måde, som kan nedsætte vores risiko for at udvikle sukkersyge og hjerte-karsygdom og herunder åreforkalkning. Det skyldes, at morgenmaden nedsætter aktiviteten af gener involveret i fedtstofskifte og insulinresistens, hvilket styrer hvor meget sukker cellerne optager.

I en undersøgelse udgivet i tidsskriftet Journal of Physiology bad forskere 49 voksne mellen 21 og 60 år , hvoraf de 20 var fede, om at spise morgenmad hver dag i seks uger før klokken 11 eller om at faste frem til middag.

Deltagerne i morgenmadsgruppen blev bedt om at indtage 350 kalorier senest to timer efter opvågning og mindst 700 kalorier før kl. 11.00 hver dag; hvorimod fastegruppen ikke måtte indtage nogen kalorier før middag.

Før og under denne undersøgelse blev deltagernes stofskifte, fordeling af muskel- og fedtmasse, appetit samt aktiviteten af en række gener, fedtvæv, proteiner undersøgt ligesom forskerne undersøgte fedtcellernes evne til at optage glukose som reaktion på insulin.

Ikke for vægtens skyld
Undersøgelsen viste, at de normalvægtige der spiste morgenmad, reducerede aktiviteten af gener involveret i fedtforbrænding. Med andre ord var der nogle tegn på, at man faktisk øger sin fedtforbrænding ved at springe morgenmaden over. Alligevel var der ikke nogen større forskel i den totale energibalance mellem de to grupper. Så selv om morgenmaden øgede de normalvægtiges samlede kalorieindtagelse, blev det opvejet af, at morgenmaden stimulerede deres fysiske aktivitet.

Den store fordel ved morgenmaden viste sig at være, at det nedsatte aktiviteten af gener involveret i insulinresistens og den mængde sukker som cellerne optog. Derved opnås en beskyttelse mod udvikling af sukkesyge og en række andre kroniske sygdomme. Omvendt øger det mængden af sundhedsskadelig inflammation i kroppen at springe morgenmaden over.

Forskerne fandt også, at at fedt i overvægtige mennesker reagerer mindre på insulin, som regulerer blodsukkeret, end det gør i personer med normal vægt. Denne nedsættelse af insulinets virkning er proportional med personens samlede mængde kropsfedt.

Morgenmad og blodårer
Et spansk-amerikansk undersøgelse, der også tyder på, at det er usundt at springe morgenmaden over, stammer fra en gruppe spanske forskere. Deres forskning tyder på, at hvis man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt i løbet af dagens første timer, vokser risikoen for at udvikle åreforkalkning betragteligt.

Mere konkret tydede deres undersøgelse på, at dem hvis morgenmad tegner sig for mindre end 5% af det daglige kalorieindtag i gennemsnit har 1,5 gange mere plak i årene sammenlignet med dem, der får mindst 20% af dagens kalorier fra morgenmaden. Disse data var uafhængige af klassiske risikofaktorer som rygning, kolesterol og fysisk inaktivitet.

Stadig meget vi ikke ved
Der er stadig mange aspekter ved denne forskning som ikke er tilstrækkeligt belyst. For eksempel kan det have betydning om morgenmaden overvejende består at kulhydrater eller protein samt om andre livsstilsfaktorer ud over de allerede nævnte er involveret.

Refs.

http://ajcn.nutrition.org/content/early/2017/05/10/ajcn.116.151332.abstract
https://www.sciencedaily.com/releases/2017/11/171128230256.htm
https://voksnekvinder.dk/livsstil/kosten/1454-spis-morgenmad-for-et-sundt-hjerte.html