Tarmbakterier påvirkes af andet end blot antibiotika

Det er velkendt, at brugen af antibiotika som anvendes mod bakterie-infektioner også påvirker de gavnlige tarmbakterier negativt. Hvad der er mindre velkendt er, at andre almindeligt anvendte lægemidler kan have en lignende virkning. Det vil sige, at selv om disse lægemidler er målrettet mod celler i kroppen, kan de samtidig være forbundet med ændringer i sammensætningen af tarmens bakterier ifølge en gruppe forskere fra det europæiske molekylærbiologiske laboratorium (EMBL) i Tyskland.

Forskerne screenede mere end 1.000 lægemidler på markedet for deres evne til at påvirke op mod 40 repræsentative tarmbakteriestammer og fandt, at cirka en fjerdedel af stofferne indenfor alle terapeutiske kategorier, hvis mål det er at påvirke celler i kroppen, hæmmede mindst én af disse tarmbakteriestammer i reagenglasforsøg. Det har vist sig i særligt grad at være gruppen af antipsykotiske lægemidler, der er overrepræsenteret med denne effekt, hvilket har overrasket forskerne.

De fleste af de lægemidler der indgik i analysen påvirkede små undergrupper af bakterier. Der var imidlertid 40 lægemidler der nedsatte mængden af bakterier i 10 eller flere stammer. Det er ikke usandsynligt at der vil kunne findes flere stoffer med lignende virkninger, hvis man vælger at undersøge flere lægemidler. Det er derfor vigtig forskning, ikke mindst fordi det rejser mistanke om, at flere stoffer end vi tidtil har troet, vil kunne medføre antibiotikaresistens samt medføre utilsigtede helbredseffekter.

Tarmbakterier og sundhed
Vi er i de senere år blevet klogere på tarmbakteriernes betydning for vores sundhed. Ikke mindst disse bakteriers vigtige samspil med vores immunforsvar, hvilket igen har betydning for udvikling af kronisk sygdom.

Blandt tarmbakteriernes mange funktioner kan nævnes deres produktion af kortkædede fedtsyrer som blandt giver næring til muskler, hjerne, lever og tarmceller, gør pH-værdien i tyktarmen mere sur, forbedrer tarmens optagelse af vand og salte, nedsætter produktionen af sekundære galdesalte og derved nedsætter risikoen for at udvikle tarmkræft.

En sund tarmflora, eller med et nyere udtryk, et sundt mikrobiom, påvirker immunceller i tarmen og hæmmer inflammation, som er forstadiet til kronisk sygdom. Usunde og syge mennesker har generelt færre tarmbakterier end sunde og raske. Ikke mindst derfor er sund mad med et fornuftigt fiberindhold som giver disse tarmbakterier optimale levevilkår, så vigtigt. Det har vist sig at ændringer i kosten hurtig afspejler sig i ændringer af tarmbakteriernes mængde og sammensætning, hvilket har vidtrækkende konsekvenser på længere sigt.

Fedme og tarmbakterier
En af disse konsekvenser er gjort indenfor fedmeforskningen. Her peges der på en række faktorer af betydning for, om vi udvikler fedme eller ej, som i stor udstrækning sandsynligvis skyldes, at de påvirker mængde og /eller fordeling af tarmens bakteriestammer:

  • Genetisk disposition: Sammensætningen af bakterier i vores tarm er delvis bestemt af vores gener. Men selv om man er genetisk disponeret for overvægt, så virker slankeråd og sund livsstil også på disse mennesker.
  • Antibiotika tidligt i livet: En skrap antibiotikakur kan udrydde de fleste tarmbakterier, og det kan tage et halvt år at reetablere dem helt, hvis det nogensinde lykkes. Det har især betydning for børn som øger risikoen for fedme og dermed type 2-diabetes senere i livet.
  • Fødsel ved kejsersnit: Børn født naturligt udsættes for mødrenes vaginale bakterier, hvorimod børn født ved hjælp af kejsersnit udsættes for moderens hudbakterier og andre bakterier i rummet, hvilket øger deres risiko for fedme med 15%.
  • Stress under graviditeten: Moderens stress under graviditeten synes at kunne påvirke det ufødte barn på en måde, som gør det følsomt for overvægt efter fødslen.
  • Modermælk: Amning synes at have en vis beskyttende effekt på risikoen for at udvikle fedme. Spædbørn fødes uden bakterier i tarmen, men modermælk fremmer væksten af gavnlige bifido- og mælkesyrebakterier i barnets tarm.
  • Kost og livsstil: Kosten er som tidligere nævn af stor betydning for hvilke bakterier der vil trives i vores tarm. Som noget overraskende tyder forsøg med mus på, at vores tarmbakterier sandsynligvis sender signaler på forskellig vis til bestemte områder i hjernen, som på denne måde er med til at regulere vores følelser, hukommelse og tanker.

Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at høre meget mere om indflydelsen på vores liv fra vores tarmbakterier i de kommende år.

 

Refs.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29555994
http://www1.bio.ku.dk/presserum/pressemeddelelser/tarmbakterier-i-kampen-mod-overvaegt/
https://newsbreak.dk/laeger-finder-sammenhaeng-mellem-kejsersnit-fedme/
http://livsstil.tv2.dk/2016-08-20-overrasket-dansk-forsker-tarmbakterier-paavirker-din-psykiske-velvaere