Der indgik 21.442 deltagere i COSMOS-undersøgelsen, herunder 12.666 kvinder med en alder på 65 år eller ældre og 8.776 mænd på 60 år eller ældre. De blev blev fulgt i gennemsnit 3,6 år frem til udgangen af 2020.

Resultater af tilskud med kakaoekstrakt
Resultaterne viste, at kakaoekstrakt gav en beskeden reduktion på 10% af hjerte-kartilfælde. Denne reduktion var dog ikke tilstrækkelig statistisk sikker. Da forskerne sammenlignede dem der havde tage kakaoekstrat med dem, der havde fået uvirksomme placebotilskud. Fandt de, at hjerte-kartilfælde var reduceret med 15% hos kakao-gruppen. Forudspecificerde endepunkter (hændelser) var reduceret med 27% for dødsfald af hjerte-karsygdom. Forskerne fandt ingen effekt på kræftsygdom.

Resultater af tilskud med multivitaminer
Med hensyn til individuelle former for kræft, var der ingen betydelig reduktion i forekomsten af brystkræft, tyktarmskræft, prostatakræft eller melanom. Derimod viste en daglig multivitamin at kunne potentielt nedsætte forkomsten af lungekræft med 38% sammenlignet med placebo. Derudover så en daglig multivitamin ud til at forbedre niveauet af flere ernæringsmæssige biomarkører.

Resultater fra COSMOS Mind-undersøgelsen
Deltagerne i denne del-undersøgelse gennemførte årlige telefoninterviews, hvor deres hukommelse og tænkeevne blev vurderet. Undersøgelsen fandt, at dagligt multivitamintilskud gav en opbremsning på en estimeret 60% kognitiv nedsættelse, med andre ord, en forbedret hukommelse og tænkeevne hos personer med en gennemsnitsalder på 73 år.

Resultater fra COSMOS Web-undersøgelsen
I denne del-undersøgelse fandt forskere, at en daglig multivitamin gav en bedre kognitiv funktion. Forskerne vurderede, at dem der fik multivitaminer forbedrede deres hukommelse med hvad der svarer til 3,1 år sammenlignet med placebogruppen.

Resultater fra COSMOS Clinic-undersøgelsen
Denne tredje del-undersøgelse analyserede forskere virkningerne af en daglig multivitamin på deltagernes kognition baseret på personlige besøg. Også her fandt man, at multivitaminer havde en positiv indvirkning på den samlede hjernefunktion over to år sammenlignet med placebo. Specifikt fandt de en tydelig forbedring , når det drejede sig om at huske tidligere begivenheder, men ikke i evnen til at planlægge eller være opmærksom.

Refs.

https://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2024/05/13/multivitamins-benefits.aspx?ui=6f36c392bbcad47ad83cbe5333e398d14b1b00676ae40c786758d6e61b23c38f&sd=20200613&cid_source=dnl&cid_medium=email&cid_content=art1HL&cid=20240513_HL2&foDate=false&mid=DM1567785&rid=19896846

Results

The post Evidens for gavn af multivitamintilskud på hukommelse og kognition appeared first on Helse.dk.

DNA-data fra midaldrende har tidligere identificeret 97 sektioner af vores DNA, som gør os tilbøjelige til at tage en middagslur. I det aktuelle forskningsprojekt anvendte forskerne data fra en stor engelsk biobank, hvorfra de tog data fra 35.000 mennesker i alderen 40 til 69 år.

Forskerholdet kunne vise, at dem der fik en daglig lur, havde hjerner der gennemsnitlig var 15 kubikcentimer større svarende til en forsinket aldring på mellem tre og seks år.

Der foreligger ikke data om effekten af en længere lur, men den tilgængelige forskning peger på, at middagsluren ikke bør overskride 30 minutter således, at vi når ned i dybere søvn.

Især det første år af vores liv er søvn i dagtimerne helt afgørende for vores udvikling. Når vi så bliver ældre og når pensionsalderen bliver en daglig middagslur igen populær. 27% af personer over 65 rapporterer, at de tager en lur i dagtimerne.

Når vi går på arbejde derimod, er en middagslur ikke velset og vil derfor typisk begrænse sig til weekender.

En dårlig søvnkvalitet over længere tid skader hjernen ved at fremme inflammation og påvirke hjernens synapser. En regelmæssig lur i dagtimerne kan kompensere for manglende nattesøvn og beskytte mod neorodegeneration, hvilket vil sige tab af nerveceller.

Ref.
https://www.bbc.com/news/health-65950168

The post En ”morfar” gavner hjernen appeared first on Helse.dk.

Optagelsen viste, at 30 sekunder før og efter at hjertet var holdt op med at slå, fulgte hjernen de samme mønstre, som når vi drømmer eller genkalder os minder. Det kunne tyde på, at der muligvis er noget om snakken, når det hævdes, at livet passerer revy i dødsøjeblikket.

Det er i den forbindelse interessant, at en tidligere undersøgelse udført på raske rotter også har vist høje niveauer af hjernebølger på tidspunktet for døden indtil 30 sekunder efter, at rotternes hjerter holdt op med at slå

Den nye undersøgelse, som rummer den første optagelse nogensinde af en døende persons hjerne, er naturligvis ikke noget bevis for at det forholder sig som foreslået. Et anden spørgsmål som undersøgelsen fremhæver er, præcis hvornår indtræder døden? Er det når hjertet holder op med at slå, eller når hjernen holder op med at fungere?

Note: I Danmark har vi to dødskriterier: Hjertedødskriteriet og hjernedødskriteriet. For at kunne udtage organer til tranplantation, skal personen være erklæret hjernedød.

Forskerne håber nu, at offentliggørelsen af denne unikke hændelse kan åbne døren til andre undersøgelser om livets sidste øjeblikke.

Ref.
https://www.bbc.com/news/world-us-canada-60495730

The post Passerer livet revy før vi dør? appeared first on Helse.dk.

Marissa Sharif som er assisterende professor i marketing ved The Wharton School og første forfatter til forskningsartiklen stiller det spørgsmål, om mere tid egentlig er forbundet med større lykke?

Svaret fandt forskerne ved for det første at analysere data fra 21.736 amerikanere, der havde deltaget i en undersøgelse om tidsforbrug i tidsrummet 2012 og 2013. Resultaterne viste, at selvom for lidt fritid er dårligt, er det kun bedre med mere fritid op til et vist punkt. I takt med at andelen af fritid øgedes, fulgte graden af velvære med, men efter to timers daglig fritid begyndte graden af velvære at flade ud, og efter fem timers daglig fritid begyndte denne kurve at falde.

Dernæst analyserede forskerne data fra en anden undersøgelse, der varede fra 1992 til 2008 med deltagelse af 13.639 arbejdere. De blev blandt andet spurgt om, hvor mange timer og minutter de havde på de dage, hvor de gik på arbejde, hvor de selv kunne disponere over deres tid sammenholdt med deres grad af tilfredshed.

Også her så forskerne den samme mønster, at mere fritid var signifikant forbundet med et højere niveauer af velvære op til et vist punkt. Herefter var mere fritid ikke forbundet med større velvære.

Forskerne afsluttede deres undersøgelse med at bede mere end 6000 deltagere om at deltage i et par tankeeksperimenter.

I det første eksperiment blev deltagerne tilfældigt opdelt til at forestille sig, at de hver dag i et halvt år havde henholdsvis 15 minutters fritid, 3,5 times fritid og 7 timer fritid. Deltagerne skulle så rapportere, i hvilket omfang de ville opleve nydelse, glæde og tilfredshed.

Her gentog mønsteret sig. Både dem der skulle forestille sig lidt og meget fritid rapporterede en laverede trivsel end midtergruppen. Den med lidt fritid rapporterede om mere stress, og dem med meget fritid rapporterde om lavere velvære fordi de var mindre produktive.

Det sidste eksperiment bekræftede produktivitetens potentielle rolle for deltagernes velbefindende, idet de blev bedt om at forestille sig at have enten 3,5 eller 7 timers daglig fritid. Derudover skulle de forestille sig at bruge denne tid på enten noget produktivt som for eksempel træning, hobby eller løb eller noget uproduktivt som for eksempelvis at se fjernsyn eller bruge tid foran computeren.

Her viste svarene, at meget fritid gav et lavere niveau af velvære, når deltagerne var engageret i uproduktive aktiviteter. Når deltagerne derimod engagerede sig i produktive aktiviteter, følte dem med mere fritid det ligesom dem med en moderat mængde fritid.

Fritid med måde og mening

Forskerne konkluderer, at vi bør tilstræbe en moderat mængde fritid, og at dem meget meget fritid vil drage fordel af at bruge den på noget der giver mening.

Ref.
https://www.sciencedaily.com/releases/2021/09/210909124451.htm

The post For meget fritid er også slemt appeared first on Helse.dk.

Den nye undersøgelse involverede 191 kvinder fra Sverige alderen 38 til 60 år, der i 1968 gennemførte en konditionstest på en motionscykel til udmattelsesgrænsen nøje overvåget af en læge for at evaluere deres såkaldte kardiovaskulære fitness. Baseret på kvindernes præstationer blev de inddelt i tre grupper: Low fitness, Medium fitness og High fitness. Der var flest kvinder i Medium fitness-gruppen.

Efterfølgende blev kvinderne fulgt i 44 år til 2012. Psykiatere og specialuddannede psykiatriske sygeplejersker udførte demens-undersøgelser i 1974, 1980, 1992, 2000, 2005 og 2009.

Forskerne fandt, at gennemsnitsalderen for begyndende demens var 11 år højere i High fitness-gruppen end i Medium fitness-gruppen, og den mest udtalte risikonedsættelse blev set blandt dem med den bedste kondition: Som allerede nævnt havde High- sammenlignet med Medium fitness-gruppen en nedsat demensrisiko på 88%.

Gælder også for mænd
Tidligere længdesnitsundersøgelser, hvor man undersøger man de samme mennesker over tid, har også vist en omvendt sammenhæng mellem graden af fitness og graden af demens samt vist, at dette forhold også gælder for mænd.

Årsagen til denne stærke formodning – forskningen har ikke kunnet give det endelige bevis – om en sammenhæng mellem hjernen og fitness-niveauet er, at hjernen kræver meget ilt og mange næringsstoffer og er derfor rigt forsynet med blodkar sammenlignet man andre af kroppens organer. Derfor vil alt hvad personen gør for at øge sit fitness-niveau sandsynligvis i høj grad også gavne hjernens sundhed.

Om demens
Demens er en betegnelse for kognitiv svækkelse, der kan udvikles i voksenalderen. Lidelsen medfører typisk nedsat hukommelse og nedsat funktionsevne. Demens skyldes altid en sygdomstilstand og er ikke en del af de naturlige alderdomsforandringer.
Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens

Kilde

https://edition.cnn.com/2018/03/14/health/dementia-risk-fitness-study/index.html

The post Demens knyttet til konditallet appeared first on Helse.dk.

Forskerne screenede mere end 1.000 lægemidler på markedet for deres evne til at påvirke op mod 40 repræsentative tarmbakteriestammer og fandt, at cirka en fjerdedel af stofferne indenfor alle terapeutiske kategorier, hvis mål det er at påvirke celler i kroppen, hæmmede mindst én af disse tarmbakteriestammer i reagenglasforsøg. Det har vist sig i særligt grad at være gruppen af antipsykotiske lægemidler, der er overrepræsenteret med denne effekt, hvilket har overrasket forskerne.

De fleste af de lægemidler der indgik i analysen påvirkede små undergrupper af bakterier. Der var imidlertid 40 lægemidler der nedsatte mængden af bakterier i 10 eller flere stammer. Det er ikke usandsynligt at der vil kunne findes flere stoffer med lignende virkninger, hvis man vælger at undersøge flere lægemidler. Det er derfor vigtig forskning, ikke mindst fordi det rejser mistanke om, at flere stoffer end vi tidtil har troet, vil kunne medføre antibiotikaresistens samt medføre utilsigtede helbredseffekter.

Tarmbakterier og sundhed
Vi er i de senere år blevet klogere på tarmbakteriernes betydning for vores sundhed. Ikke mindst disse bakteriers vigtige samspil med vores immunforsvar, hvilket igen har betydning for udvikling af kronisk sygdom.

Blandt tarmbakteriernes mange funktioner kan nævnes deres produktion af kortkædede fedtsyrer som blandt giver næring til muskler, hjerne, lever og tarmceller, gør pH-værdien i tyktarmen mere sur, forbedrer tarmens optagelse af vand og salte, nedsætter produktionen af sekundære galdesalte og derved nedsætter risikoen for at udvikle tarmkræft.

En sund tarmflora, eller med et nyere udtryk, et sundt mikrobiom, påvirker immunceller i tarmen og hæmmer inflammation, som er forstadiet til kronisk sygdom. Usunde og syge mennesker har generelt færre tarmbakterier end sunde og raske. Ikke mindst derfor er sund mad med et fornuftigt fiberindhold som giver disse tarmbakterier optimale levevilkår, så vigtigt. Det har vist sig at ændringer i kosten hurtig afspejler sig i ændringer af tarmbakteriernes mængde og sammensætning, hvilket har vidtrækkende konsekvenser på længere sigt.

Fedme og tarmbakterier
En af disse konsekvenser er gjort indenfor fedmeforskningen. Her peges der på en række faktorer af betydning for, om vi udvikler fedme eller ej, som i stor udstrækning sandsynligvis skyldes, at de påvirker mængde og /eller fordeling af tarmens bakteriestammer:

• Genetisk disposition: Sammensætningen af bakterier i vores tarm er delvis bestemt af vores gener. Men selv om man er genetisk disponeret for overvægt, så virker slankeråd og sund livsstil også på disse mennesker.
• Antibiotika tidligt i livet: En skrap antibiotikakur kan udrydde de fleste tarmbakterier, og det kan tage et halvt år at reetablere dem helt, hvis det nogensinde lykkes. Det har især betydning for børn som øger risikoen for fedme og dermed type 2-diabetes senere i livet.
• Fødsel ved kejsersnit: Børn født naturligt udsættes for mødrenes vaginale bakterier, hvorimod børn født ved hjælp af kejsersnit udsættes for moderens hudbakterier og andre bakterier i rummet, hvilket øger deres risiko for fedme med 15%.
• Stress under graviditeten: Moderens stress under graviditeten synes at kunne påvirke det ufødte barn på en måde, som gør det følsomt for overvægt efter fødslen.
• Modermælk: Amning synes at have en vis beskyttende effekt på risikoen for at udvikle fedme. Spædbørn fødes uden bakterier i tarmen, men modermælk fremmer væksten af gavnlige bifido- og mælkesyrebakterier i barnets tarm.
• Kost og livsstil: Kosten er som tidligere nævn af stor betydning for hvilke bakterier der vil trives i vores tarm. Som noget overraskende tyder forsøg med mus på, at vores tarmbakterier sandsynligvis sender signaler på forskellig vis til bestemte områder i hjernen, som på denne måde er med til at regulere vores følelser, hukommelse og tanker.

Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at høre meget mere om indflydelsen på vores liv fra vores tarmbakterier i de kommende år.

Refs.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29555994
http://www1.bio.ku.dk/presserum/pressemeddelelser/tarmbakterier-i-kampen-mod-overvaegt/
https://newsbreak.dk/laeger-finder-sammenhaeng-mellem-kejsersnit-fedme/
http://livsstil.tv2.dk/2016-08-20-overrasket-dansk-forsker-tarmbakterier-paavirker-din-psykiske-velvaere

The post Tarmbakterier påvirkes af andet end blot antibiotika appeared first on Helse.dk.

Undersøgelsen viste endvidere, at jo mere empati og trøst personen følte for sin partner med smerte, desto bedre ville deres hjernebølger synkroniseres og smerten mindskes.

Fænomenet går under betegnelsen “interpersonel synkronisering”, hvor personer fysiologisk spejler de personer, de er sammen med.

Smerteforskeren Pavel Goldstein, som er første forfatter på artiklen, fandt på denne undersøgelse, da han i forbindelse med hans datters fødsel opdagede, at det lettede hans hustrus smerter, når han holdt hende i hånden.

Undersøgelsen
Sammen med kolleger ved University of Haifa rekrutterede Goldstein 22 heteroseksuelle par i alderen 23 til 32 år, som havde været sammen i mindst et år. De fik klistret elektroder på hovedbunden, der målte deres hjernebølge-aktivitet (EEG) og blev bedt om at gennemføre en række scenarier af to minutters varighed. Scenarierne inkluderede at sidde sammen uden at røre ved hinanden; at sidde sammen og holde i hånd og at sidde i hvert sit værelse. Scenarierne blev lavet to gange – den anden gang blev kvinden udsat for milde varmesmerter på armen.

Undersøgelsen viste, at blot det at være tæt på hinanden, men uden berøring var forbundet med en vis hjernebølge-synkronitet i alfa mu-området, som er en bølgelængde forbundet med fokuseret opmærksomhed. Hvis parret derimod holdt i hånd, mens kvinden var i smerte, blev synkroniseringen af hjernebølger forstærket.

Derudover viste undersøgelsen, at når kvinden havde smerter og han ikke kunne røre hende, blev synkroniseringen af deres hjernebølger nedsat. Dette fænomen passede godt med resultaterne fra en tidligere undersøgelse, der viste, at synkroniseringen af hjerterytme og vejrtrækning forsvandt, da den mandlige deltager ikke kunne holde sin kæreste i hånden for at lette hendes smerte.

En mulig forklaring
Forskerne mangler stadig at finde ud af, hvordan denne synkronisering af hjerneaktiviteen med en empatisk partner dæmper smerter. Forskernes arbejdsteori går ud på, at at denne empatiske berøring kan få personen til at føle sig forstået, hvilket igen – ifølge tidligere undersøgelser – kunne aktivere en smertedæmpende belønningsmekanisme i hjernen.

Ref.
https://www.sciencedaily.com/releases/2018/03/180301094822.htm

Kort om hjernebølger
At hjernen har elektriske impulser blev opdaget i 1875, men det var først i starten af det 20. århundrede at de blev knyttet til hjernens funktion og bevidsthedsniveau. Der er fem forskellige hjernebølger-frekvenser: Alfa, Beta, Theta, Delta og Gamma med hver deres frekvensområde som måles i hertz (Hz) som er svingninger pr. sekund. Hvert område af hjernebølger repræsenterer et bestemt niveau af hjerneaktivitet og hver sin bevidsthedstilstand.

• Betabølger: 14-40 Hz. Normal, vågen tilstand
• Alfabølger: 7,5-14 Hz. Afslappet, mentalt og psykisk
  (Mu-bølger: 7-11 Hz En variant af alfa bølger)
• Thetabølger: 4-7.5 Hz Let søvn /meditativ tilstand
• Deltabølger: 0-4 Hz Dyb, drømmeløs søvn / koma
• Gammabølger: 27-40+ Hz Intens fokusering

The post At holde i hånd kan synkronisere hjernebølger og lette smerte appeared first on Helse.dk.

En gruppe forskere testede den kognitive funktion hos mere end 5000 ældre, hvor forskerne målte deltagernes blodsukker i uger og måneder ved hjælp af en særlig nøjagtig målemetode. De fik også jævnligt testet deres kognitive evner. Gruppen af ældre blev fulgt i op mod 10 år

I starten af undersøgelsen fandt forskerne ingen sammenhæng mellem de ældres blodsukker og deres kognitive evner, men som undersøgelsen skred frem, begyndte testværdierne for hukommelse og højere kognitive funktioner konsekvent at falde i takt med, at niveauerne af det såkaldte langtidsblodsukker steg, også hos de ældre der ikke havde sukkersyge.

Lagtidsblodsukkeret er en værdi der afspejler, hvordan blodsukkerniveauet har været i de seneste ca. 8-12 uger.

I udredningen af data tog forskerne hensyn til mange forskellige variabler så som alder, køn, BMI, kolesteroltal, uddannelse, civilstand, depression, rygning, alkoholforbrug, blodtryk og hjerte-karsygdomme.

Men da det var en såkaldt observationsundersøgelsen, viser den ikke noget om årsag og virkning. Forskerne kan derfor ikke sige noget om den underliggende årsag til dette forhold mellem blodsukker og kognitive evner. En mulig delvis forklaring på årsagen til det efterfølgende fald i kognition kunne være ændringer i blodkarrenes funktion som følge af det høje niveau af glukose i blodet, men det må kommende undersøgelser afklare.

Anden forskning peger på endnu en sammenhæng.

I en amerikansk undersøgelse deltog 240 ældre, raske personer. Her fandt forskere fra Columbia University ved hjælp af scanninger en sammenhæng mellem et forhøjet blodsukkerniveau og nedsat blodgennemstrømning og dermed nedsat aktivitet i den del af hjernens hippocampusområde der hedder Dentate gyrus, som har at gøre med vores orienteringsevne og hukommelse.

Flavanoler
Der er faktisk lavet forskning der tyder på, at vores livsstil og dermed vores kost har stor indflydelse på, hvor meget vores evne til at huske påvirkes i takt med, at vi bliver ældre.

I et pilotstudie med 37 deltagere fik en lille gruppe ældre dagligt en specielt fremstillet drik, der var beriget med 900 mg flavanoler. Flavanoler er en gruppe plantestoffer der findes i uforarbejdede kakaobønner, i grøn te og nogle planter samt i rødvin. Forskning har vist at disse flavanoler er i stand til at påvirke nervecellerne i Dentate gyrus og dermed forbedre hukommelsen.

Det lille studie viste, at der kom betydelige forbedringer i funktionen af Dentate gyrus hos de ældre, der havde fået højdosis flavanoler. Efter den tre måneder havde denne gruppe opnået en arbejdshukommelsen der svarede til personer der var flere årtier yngre end dem selv.

Men forskerne kommer også lidt malurt i bægeret. Dels kræver dette studie, at resultaterne gentages og bekræftes på en større gruppe mennesker og dernæst giver studiet ikke grønt lys til at fråse i chokolade. Chokolade er ikke en god kilde til disse flavanoler. Mens fin mørk chokolade indeholder fra 45 til 80% kakao, er kakaoindholdet i en gennemsnitlig chokoladebar kun på 5 til 7%. Derudover er chokolade også tilsat sukker og fedt, hvilket kan udligne de mulige fordele, der er ved at spise kakao.

Refs.

https://www.nytimes.com/2018/02/12/

http://www.nytimes.com/2009/01/01/

http://www.iflscience.com/health-and-medicine/cocoas-flavanols-reverse-age-related-memory-decline/

The post Højt blodsukkerniveau hos ældre knyttet til nedsat hukommelse appeared first on Helse.dk.

Forskerne undersøgte otte mennesker, som i sin tid fik indsprøjtninger af væksthormon udtrukket fra andre mennesker. Man bruger ikke længere denne form for væksthormeon, men i stedet syntetisk fremstillet væksthormon, som gives til børn, der ikke selv kan producere det og som ellers ville blive dværge.

Vi har tidligere set noget lignende ved en anden hjernesygdom, Creutzfeld-Jacobs, hvor det er anerkendt, at der kan ske smitte fra patient til plejepersonale. Denne sygdom skyles et såkaldt prion, som er et protein, der ikke kan nedbrydes. Det trænger ind i hjernen, hvor det nedbryder normale proteiner som aflejres og beskadiger hjernen.

En af konsekvenserne ved den nye mistanke til Alzheimers sygdom er nu, at forskere i en række lande vil undersøge det dybere. Derudover skal læger være ekstra opmærksome ved operationer, hvor sygdommen muligvis kan smitte gennem instrumenterne.

Danskere teoretisk mere udsatte
Selv om vi danskere genetisk set ligner meget vores nordiske naboer, så har vi alligevel flere gener til fælles med sydeuropæere end med svenskere, nordmænd og finner. Eksempelvis har vores nordiske naboer mere ofte en særlig genvariant, der beskytter mod Alzheimers sygdom, hvilket har overrasket forskere.

Nogen gavn af kosttilskud
Selv om et toårigt klinisk forsøg med et flydende kosttilskud til patienter med forstadier til Alzheimers sygdom ikke har vist en umiddelbar effekt, så har det vist tegn på, at tilskuddet kan medvirke til at bevare de dementes kognitive og praktiske funktionsniveau i hverdagen.

Kort om Alzheimers syge
Alzheimers sygdom er en langsomt fremadskridende sygdom i hjernen, som langsomt går til grunde. Symptomerne er ændringer i følelsesliv og temperament. Tiltagende hukommelsessvigt, depression og adfærdsforstyrrelser følger. Selv om sygdommen ikke er arvelig, er risikoen for at få den større, hvis hvis ens forældre har haft den.

Refs.

https://www.b.dk/nationalt/danskere-mangler-vigtigt-gen-mod-alzheimers

http://www.videnscenterfordemens.dk/forskning/forskningsnyheder/2017/11/uklart-om-flydende-kosttilskud-forsinker-alzheimers-sygdom/

https://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/alzheimer.htm

http://www.videnscenterfordemens.dk/viden-om-demens/demenssygdomme/neurodegenerative-demenssygdomme/alzheimers-sygdom/symptomer-og-forloeb-ved-alzheimers-sygdom/

The post Nyt om Alzheimers syge appeared first on Helse.dk.

Den samlede undersøgelse omfattede i alt 1.514 børn og unge med ADHD, som enten fik et dagligt tilskud af fedtsyrerne EPA, DHA og GLA eller et uvirksomt placebo-tilskud.

Ud af disse 16 kontrollerede undersøgelser viste 13 (81,25 procent), at disse fedtsyrer har en gunstig indflydelse på ADHD-symptomerne. Det drejer sig om observerbare forbedringer af opmærksomhed, arbejds- og korttidshukommelse samt nedsat impulsivitet og hyperaktivitet.
En af undersøgelserne som inkluderede børn i alderen 6 til 12 år var særlig bemærkelsesværdig. Ikke alene blev børnenes ADHD-symptomer reduceret, men deres behov for lægemidlet methylphenidat (det aktive stof i Ritalin) blev ligeledes reduceret.

Børnene fik til et tilskud, der bestod af 558 mg eicosapentaensyre (omega 3-fedtsyren EPA), 174 mg docosahexaensyre (omega 3-fedtsyren DHA) og 60 mg gamma-linolensyre (omega 6-fedtsyren GLA). Dette 9:3:1-forhold mellem de tre respektive fedtsyrer blev anset som særlig gavnligt.

Færre fedtsyrer i blodet
Det er ikke ny viden, at børn med ADHD har færre fedtsyrer i blodet end børn uden denne diagnose. Selv om resultaterne fra videnskabelige undersøgelser med tilskud af omega 3 / fiskeolie har været blandede, har konklusionerne overvejende været positive for tilskud af essentielle fedtsyrer. Muligvis skyldes forskellene på børnenes fedtsyreindhold i blodet ikke altid, at børn med ADHD får færre af disse sunde fedtstoffer i deres kost. Den hypotese er blevet fremført, at det lave niveau også kunne skyldes, at ADHD-børnene omsætter fedtsyrer hurtigere end normalt.

En tilstand som ADHD påvirker børnenes dagligdag ved at svække deres evne til at fungere, lære og interagere med jævnaldrende.

En gruppe svenske forskere medtog i en undersøgelse data fra 38,581 mødre og deres børn som viste, at gravide kvinder der indtog 400 g fede fisk om ugen, fik børn med højere kommunikations- og sprogfærdigheder end børn, hvis mødre undgik skaldyr. De bemærkede endvidere, at mødres indtagelse af skaldyr under graviditeten var positivt forbundet med et bedre sprog- og kommunikationsevne hos børnene.

Forskerne advarede dog samtidig mod kviksølvforureningen i fede fisk, men senere forskning har vist, at fiskenes indhold af selen modvirker skader fra denne fourening.

Refs.

Derbyshire E. Do Omega-3/6 Fatty Acids Have a Therapeutic Role in Children and Young People with ADHD? J Lipids. 2017;2017:6285218.
http://www.dailymail.co.uk/health/article-5058345/Now-mothers-told-s-safe-eat-oily-fish.html

The post Essentielle fedtsyrer gavner ved ADHD appeared first on Helse.dk.