Der findes dog ingen standardanbefaling for atrieflimren og koffein, men det er velkendt, at koffein kan øge hjertefrekvens og blodtryk.

Den nye indsigt i effekterne af koffein stammer fra et klinisk forsøg ved navn DECAF-undersøgelsen, der løb over en periode på ca. fire år. Forskerne undersøgte virkningerne af at drikke kaffe hos personer med en historie med hjerterytmeforstyrrelser, som enten var blevet behandlet eller var forsvundet. Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift JAMA.

Til undersøgelsen rekrutterede forskerne 200 ældre personer fra Australien, Canada og USA som var regelmæssige kaffedrikkere. To tredjedele af deltagerne var kvinder, og gennemsnitsalderen var 69 år. Undersøgelsen omfattede kun personer, der ikke i øjeblikket oplevede episoder med hjerterytmeforstyrrelser. Resultaterne kan muligvis ikke overføres til personer med en ukontrolleret lidelse.

Forskerne opdelte deltagerne i to grupper: Den ene gruppe blev opfordret til at drikke mindst 1 kop koffeinholdig kaffe dagligt i seks måneder. Den anden gruppe blev opfordret til fuldstændigt at afstå fra både koffeinholdig og koffeinfri kaffe og andre koffeinholdige produkter i seks måneder. Begge grupper havde omtrent de samme alkoholvaner. Det var ikke alle, der drak kaffe, da undersøgelsen begyndte, men gennemsnittet var på det tidspunkt syv kopper kaffe ugentlig i begge grupper.

Forskerne anvendte data fra elektrokardiogrammer, eller EKG’er, taget på en lægeklinik, bærbare hjertemonitorer og implanterbare hjerteenheder for at afgøre om og hvornår personerne i hver gruppe havde deres første tilbagevendende episode af atrieflimmer. De inkluderede også såkaldt atrieflagren, som er en mere organiseret og regelmæssig rytmeforstyrrelse med en hurtig, men fast frekvens.

Konklusioner
Undersøgelsen viste, at tilbagevendende atrieflimmer eller atrieflagren var mindre i gruppen der havde drukket kaffe, hvilket resulterede i en 39% lavere risiko for tilbagefald. Personer med atrieflimmer eller atrieflagren behøver på denne baggrund ikke at undvære deres morgenkaffe.

Forskerne mangler dog stadig at finde ud af, præcis hvad det er i kaffen, der forårsager de færre tilfælde at hjerterytmeforstyrrelser og via hvilke mekanismer. Det er også stadig uklart om mere end 1 kop kaffe daglig vil give et bedre resultat.

Forskerne konkluderer, at 1 daglig kop kaffe er forbundet med færre tilbagefald af atrieflimmer og atrieflagren sammenlignet med afholdenhed fra kaffe og koffeinholdige produkter.

Refs.
• https://www.nbcnews.com/health/heart-health/coffee-may-help-protect-against-afib-study-finds-rcna242576
• https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/2841253

The post Kaffe kan beskytte mod hjerterytmeforstyrrelser appeared first on Helse.dk.

Undersøgelsen, der inkluderede 42.199 voksne fra forskellige tidligere undersøgelser, hvor der fandtes de nødvendige data om personernes livsstil, er udgivet i European Heart Journal i januar 2025. Det er angiveligt den den første undersøgelse, der specifikt har set på tidspunkter for kaffeindtagelse i relation til helbredet.

Forskerne opdelte deltagere i morgen-kaffedrikkere og heldags-kaffedrikkere. Disse data blev så sammenholdt med dødsattester over en periode på cirka 10 år efter at de havde justeret for indtagelse af koffeinfri kaffe, søvnmængde samt andre forstyrrende forhold.

Morgenkaffens effekt
På baggrund heraf kunne forskerne konkludere, at i modsætning til ikke-kaffedrikkere var morgenkaffedrikkere 16% mindre tilbøjelige til at dø af enhver årsag og 31% mindre tilbøjelige til at dø af hjerte-karsygdom. Forskerne så derimod ingen risiko-nedsættelse hos dem der ikke drak kaffe og dem der drak kaffe hele dagen.

Mulige forklaringer
Denne forskning forklarer ikke, hvad der er den dybere årsag til sammenhængen mellem morgenkaffe og reduktion i dødsrisiko. En hypotese er, at kroppens døgnrytme kan være involveret.

Kaffeindtagelse kan forstyrre kroppens døgnrytme, som signalstoffet melatonin er involveret i. Et klinisk forsøg har vist, at en stor indtagelse af kaffe om eftermiddagen eller aftenen var forbundet med et 30 % fald i den maksimale melatoninproduktion om natten sammenlignet med en kontrolgruppe. Der er nogen evidens for, at et lavt niveau af melatonin i kroppen er forbundet med et højere niveau af oxidativ stress, blodtryk og risiko for hjerte-kardødsfald.

Kaffe indeholder aktive forbindelser i form af klorogene syrer, trigonellin, diterpener og melanoidiner som kan være ansvarlige for anti-inflammatoriske og antioxidante virkninger og derfor mest effektive om morgenen, hvor pro-inflammatoriske signalproteiner og inflammatoriske markører i blodet typisk er højest.

Ref.
https://www.nutraingredients.com/Article/2025/01/13/timing-matters-morning-coffee-drinkers-less-likely-to-die/

The post Morgenkaffen sænker dødeligheden appeared first on Helse.dk.

Hvidt kød så som for eksempel kylling, kalkun og and anses ofte for at være et alternativ til forarbejdet kød eller uforarbejdet rødt kød, men der er ikke lavet ret mange undersøgelser, der har undersøgt sammenhængen mellem fjerkræforbrug og type 2-diabetes. De hidtidige konklusioner angående dette har været modstridende, og den aktuelle undersøgelse afklarer ikke dette spørgsmål.

For at bestemme sammenhængen mellem forbrug af forarbejdet kød, uforarbejdet rødt kød og fjerkræ og type 2-diabetes brugte forskerholdet ledet af forskere ved University of Cambridge det globale InterConnect-projekt til at analysere data fra 31 befolkningsgrupper. Deres omfattende analyse tog højde for faktorer som alder, køn, sundhedsrelateret adfærd, energiindtag og BMI.

Konklusion
Forskerne fandt, at en regelmæssig daglig indtagelse af 50 gram forarbejdet kød – svarende til 2 skiver skinke – er forbundet med en 15% højere risiko for at udvikle type 2-diabetes i løbet af 10 år. Indtagelsen af 100 gram uforarbejdet rødt kød om dagen – svarende til en lille bøf – var forbundet med en 10% højere risiko for type 2-diabetes.

Undersøgelsens data stammer fra personer over 18 år fra USA, Europa, Østasien samt Mellemøsten, Latinamerika og Sydasien.
Forskningsresultaterne blev først udgivet i tidsskriftet The Lancet.

Fruktose
Fokus har i mange år været på indtagelse af for meget sukker som risikofaktor for type 2-sukkersyge. Der er dog flere former for sukker, og forskning tyder på, at det er fruktose (frugtsukker), der kommer med denne risiko frem for andre former for sukker. Frugt er heller ikke en risiko på grund af dets indhold af mange andre sunde næringsstoffer.

Refs.
https://www.sciencedaily.com/releases/2024/08/240820221808.htm
https://healthcare.utah.edu/healthfeed/2023/11/sweet-nothings-truth-about-sugar-and-diabetes

The post Rødt og forarbejdet kød kan øge risikoen for type 2-diabetes appeared first on Helse.dk.

Om PCOS
PCOS er en tilstand, hvor kvinders æggestokke er forstørrede og har et stort antal små ægblærer. Kvinderne har få eller udeblivne ægløsninger, uregelmæssige eller manglende menstruationer, et højt niveau af det mandlige kønshormon, hvilket kan medføre mandlig hårvækst og uren hud. Kvinderne har svært ved at blive gravide. Der kan også optræde blodsukkerproblemer i form af insulinresistens, hvor insulin ikke virker så godt samt en øget risiko for overvægt og for at udvikle sukkersyge.

Ifølge sundhed.dk rammer PCOS omkring 5-10% af kvinder i den fødedygtige alder. Over halvdelen af dem er overvægtige.

Effekt af keto-kost
Det er en gruppe forskere fra Malaysia og USA, der står bag undersøgelsen, som har samlet data fra syv videnskabelige undersøgelser af ketogen kost på kvinder med PCOS. Resultaterne fra undersøgelsen tyder på, at der er en potentiel sammenhæng mellem den ketogene diæt og fertiliteten hos kvinder med PCOS. Blandt andet tyder det på, at keto-diæten kan reducere testosteronniveauet hos disse kvinder. Insulinresistens får æggestokkende til at producere mere testosteron, som er ansvarlig for uren hud, mandlig hårvækst, forstyrret ægløsning og uregelmæssig eller manglende menstruation og nedsat frugtbarhed.

Behandling
PCOS behandles konventionelt med motion, kostrestriktioner og medicin. I sjældne tilfælde med kirurgi. Den nye undersøgelse omhandler således kostrestriktionerne.

I en ketogen kost kommer madens energiindhold overvejende fra fedtstoffer og kun i mindre grad fra kulhydrater og protein. Denne diæt er tidligere benyttet med nogen succes hos epilepsi-patienter. Nogle overvægtige vil også kende princippet fra den såkaldte Atkins-diæt.

Når kroppen forbrænder fedt i stedet for kulhydrat opnås ketose, som er et udtryk for, at leveren omdanner fedt til ketonstoffer.

En kost med et lavt indhold af kulhydrater og sukker hæmmer det såkaldte sulthormon, ghrelin, hvorfor man føler mindre sult. Det nedsætter også behovet for insulin, sænker insulinproduktionen og reducerer derved kvindernes testosteron-produktion og nogle af de mest generende symptomer.

Refs.
https://www.healthline.com/health-news/keto-diet-helps-improve-pcos-symptoms-infertility

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kvindesygdomme/sygdomme/svulster-og-cyster/polycystisk-ovariesyndrom/

The post Polycystisk ovariesyndrom bedres med ketogen kost appeared first on Helse.dk.

I overgangsperioden hvor spædbørn så småt overgår fra amning til fast føde, er der en afgørende mulighed for at nedsætte allergitilfælde med 77%. Dette forebyggende kosttiltag mister effekt, hvis det introduceres for sent. Det skal være i den periode, hvor immunsystemet stadig udvikler sig og optimalt, i perioden fra fire til seks måneder Det skal være i form af mos, ikke hele eller hakkede nødder, som ifølge eksperter ikke bør gives til børn under fem år på grund af kvælningsrisiko. At udskyde introduktionen af jordnøddebaserede fødevarer, indtil barnet er et år gammelt, vil ifølge forskningen kun reducere allergitilfælde med 33%.

Spædbørn er klar til deres første faste føde, hvis:

• De kan blive siddende og holde hovedet roligt
• De koordinerer øjne, hænder og mund, så de kan se på deres mad, tage den op og putte den i munden
• De sluger maden i stedet for at spytte den ud igen

Den aktuelle forskning er udført af University of Southampton, King’s College London og forskningsafdelingen i NHS – National Institute for Health and Care Research og offentliggjort i Journal of Allergy and Clinical Immunology.

Forskerne anbefaler forældrene at begynde med at tilbyde små mængder frugt eller grøntsager.

Når det går godt, bør forældrene introducere ca. tre top-teskefulde jordnøddesmør om ugen i nogle år. Jordnøddesmør, som kan være ret tørt, kan gives med modermælk.

Om jordnøddeallergi

Ifølge Astma-Allergi Danmarks hjemmeside lider cirka 0,6% af befolkningen af allergi over for jordnødder. De nævner også, at det for det meste er livslangt, men at cirka 20% vokser fra allergien.

Denne form af fødevareallergi skyldes, at immunsystemet forveksler harmløse molekylære strukturer fra jordnødder med noget der kan skade kroppen.

For en person med jordnøddeallergi er det da også potentielt livstruende at få selv en mindre mængde jordnød.

Der er sket en stigning af jordnøddeallergi på flere hunderde procent inden for de senere år. I Storbritannien er denne allergi nu blevet så almindelig, at nogle skoler har forbudt jordnødder.

Der er derfor en forståelig frygt i befolkningen om at undgå jordnødder, og nye regler på området vil uundgåeligt føre til øget forvirrring på området. Helt at undgå en bestemt fødevare øger imidlertid risikoen for en fødevareintolerans.

Kilde:
https://www.bbc.com/news/health-64987074

The post Jordnøddesmør mod jordnøddeallergi appeared first on Helse.dk.

Det drejer sig om kostændringer, som kan være en relativ simpel løsning. Budskabet blev præsenteret på The North American Menopausal Society her i 2022. Faktisk har en af forskerne, bag den forskning, der ligger til grund for dette, Serah Sannoh, der er medicinstuderende, selv været plaget af menstruationssmerter siden ungdomsårene.

Serah opdagede, at såkaldte høj-inflammatoriske fødevarer øger risikoen for smertefulde menstruationer. Omvendt vil en anti-inflammatorisk kost nedsætte de smertende kramper.

Inflammatorisk kost
Eksempler på en inflammatorisk kost er rødt kød, olie, transfedt, sukker, sukkerholdige drikke som cola samt salte og kaffe. Meget forarbejdede og højt sukkerholdige fødevarer og fede, fedtede fødevarer er almindelige syndere, ikke mindst hos teenagere – en undersøgelse fra 2018 viste, at universitetsstuderende, der spiste flere snacks, havde flere smerter i forbindelse med deres menstruation.

Anti-inflammatorisk kost
Eksempler på en anti-inflammatorisk kost er grøntsager, frugt, fisk, skaldyr og olivenolie som Middelhavskost er rig på. En undersøgelse fra 2020 har vist, at kvinder, der spiste færre end to portioner frugt om dagen, var mere tilbøjelige til at lide af smerter under deres menstruationscyklus.

Fedtsyreubalance
En stor del af problemet skyldes fedtsyrerne, et uhensigtsmæssigt højt indtag af omega 6-fedtsyrer fra rødt kød og planteolier som fremmer pro-inflammatoriske prostaglandiner i kroppen og sænker smertetærsklen i forhold til indtagelsen af omega 3-fedtsyrer i fisk, skaldyr, valnødder og hørfrø som danner andre typer af prostaglandiner, der hæmmer inflammation i kroppen.

Der er dokumentation for, at en sund kost, en god søvn samt motion er effektive foranstaltninger til at begrænse varigheden og sværhedsgraden af kramper, men det vil under alle omstændigheder være en god ide at få det undersøgt af en fagperson, idet smerterne også kan skyldes andre ting.

Menstruationen
Fra ægløsningen og et par uger frem vokser livmoderslimhinden som derved gøres klar til at modtage et befrugtet æg. Hvis der ingen befrugtning sker, vil slimhinden begynde at opløses og frigive store mængder prostaglandiner for at få livmoderlaget til at trække sig sammen og udstøde det ubrugte væv gennem livmoderhalsen. Kroppen frigiver også prostaglandiner naturligt under fødslen for at åbne livmoderhalsen til fødslen.

Menstruationssmerter og prostaglandiner
Prostaglandiner er fedtsyrer der fungerer som signalstoffer. De virker meget bredt. Blandt andet får de blodkar og glat muskulatur, dvs. muskler i de indre organer som er uden for viljens kontrol, til at trække sig sammen. Det resulterer i kramper og smerter. Forskere har opdaget, at prostaglandinniveauet er højere, og livmodersammentrækningerne stærkere og hyppigere hos kvinder med menstruationssmerter end hos kvinder, der har ringe eller ingen smerter.

Mere hjælp
Ud over kostændringer kan man bruge anti-inflammatoriske lægemidler til at bekæmpe menstruationssmerterne. De vil også kunne kroppens produktion af prostaglandiner, men har ofte også bivirkninger. Nogle P-piller sænker også produktionen af prostaglandiner i livmoderslimhinden, som så nedsætter både blodgennemstrømning og kramper.

Der er imidlertid en ekstra fordel ved kost-metoden. En anti-inflammatorisk kost er nemlig også forbundet med færre tilfælde af forhøjet blodtryk, mindre hjerte-karsygdom, mindre diabetes, færre gigtproblemer og nedsat sygelighed og dødelighed, især efter overgangsalderen.

Kilde
https://edition.cnn.com/2022/10/12/health/menstrual-cramps-food-study-wellness/index.html

The post Bekæmp menstruationssmerter med mad appeared first on Helse.dk.

I forskernes undersøgelse samlede og bearbejdede Dr. Bryant og hans team data fra 43 undersøgelser om sundheds- og miljøfaktorerne ved plantebaserede kød- og mejerialternativer. Derudover undersøgte forskerne også forbrugernes holdninger til plantebaserede fødevarer.

Sundhedsfordele fra plante-alternativer
Plantebaserede alternativer til kød er ifølge undersøgelsen en gyldig mulighed for vægttab og muskelopbygning. Derudover gør de det lettere at tilføje ingredienser, der giver yderligere fordele for sundheden, såsom aminosyrer, vitaminer og antioxidanter.

Plantekød er rig på mættende protein, indeholder mere fiber end kød, giver mæthed med færre kalorier, mindsker inulinresponsen, sænker kolesterol og er bedre for tarmsundheden.

Baseret på deres forskning fandt holdet, at 90 % af forbrugerne, der spiste plantebaseret kød og plantebaserede mejeriprodukter, fulgte en flexitær diæt, som har mange kødfrie dagen om ugen, men som giver mulighed for moderat forbrug af animalsk kød.

Forskere fandt også, at folk havde en tendens til at vælge plantebaserede kødprodukter, der lå tæt op af ægte kød i smag, tekstur og pris. Plantebaseret kød er ikke blot plantebøffer, men en nem og bekvem måde at erstatte kød i mange velkendte retter.

Et forbehold
Der er dog en gruppe mennesker, der anser plantebaseret kød for at være alt for forarbejdet og usundt. Det er som nævnt ikke tilfældet, selv om nogle produkter vil være sundere end andre. Ifølge et kritikpunkt vil et skift fra et højt forarbejdet kødprodukt til en højt forarbejdet plantebaseret kødprodukt ikke altid være meget sundere.

Med hensyn til de miljømæssige aspekter vil plantekødet være mere miljømæssigt bæredygtigt end de animalske produkter, de erstatter, ifølge Dr. Bryant.

Bedre for miljøet
Plantebaserede mejeri- og kødprodukter hjælper med at sænke udledningen af drivhusgasser, kræver mindre vand og jord og producerer mindre forurening end animalske produkter.

Alternative mejeriprodukter baseret på planter omfatter nu ikke blot mælk, men yoghurt, smør, ost og is.

Ref.
https://www.medicalnewstoday.com/articles/plant-based-meat-alternatives-really-are-healthier-new-review-suggests#Pros-and-cons-to-meat-alternatives

The post Plantebøffer er sundere appeared first on Helse.dk.

Tilbage i 1960erne foreslog ernæringseksperten Adele Davis, at for at holde sig i form og undgå fedme, skulle man “spise morgenmad som en konge, frokost som en prins og aftensmad som en fattig person”.

Det er da også en udbredt opfattelse, at morgenmaden kickstarter stofskiftet efter nattens faste ved at forsyne kroppen med vigtige næringsstoffer til at starte dagen med, så man føler sig energisk og næret.

I Danmark er aftensmaden dagens hovedmåltid. Ifølge en analyse udgivet af madkulturen.dk springer kun 3% af danskerne aftensmaden over, hvorimod 21% dropper morgenmaden. Omtrent lige så mange (22%) undlader at spise frokost.

Undersøgelser af effekten af at springe morgenmaden over har givet modstridende svar, og det har svækket pålideligheden af de undersøgelser, der viste en fordel ved at spise morgenmad, at det har været observationsstudier, som ikke kan bevise årsag og virkning.

I 2021 udkom en gennemgang af 14 observationsundersøgelser som konkluderede, at de, der spiser morgenmad syv gange om ugen, har en nedsat risiko for hjertesygdom, sukkersyge, fedme, forhøjet blodtryk, slagtilfælde og forhøjet LDL-kolesterol.

Men som nævnt beviser denne undersøgelse ikke, at sundhedsfordelen skyldes morgenmaden.

En anden undersøgelse med deltagelse af over 30.000 nordamerikanere konkluderer, at dem der springer morgenmaden over, kan gå glip af vigtige næringsstoffer. Det drejer sig om B1, B2, B3, folat, A-vitamin, C-vitamin, D-vitamin samt mineralerne kalk og jern.

Det er dog ikke kritisk for indtagelsen af næringsstoffer, hvis man springer morgenmaden over, blot man optimerer sit næringsindtag ved andre måltider.

En bedre kontrolleret undersøgelse fra 2017 med 18 deltagere med type 2-sukkersyge og 18 raske deltagere viste, at det at springe morgenmaden over forårsagede forstyrrede døgnrytmen i begge grupper. Dem der sprang morgenmaden over, oplevede også en større stigning i blodsukkerniveauet efter at have spist. Forfatterne af undersøgelsen antog således, at det at spise morgenmad er afgørende for at holde vores indre ur kørende rettidigt.

Med hensyn til vægten så føler mange en øget mæthedsfornemmelse efter at have startet deres fridag med morgenmad, men undersøgelser viser, at dagens samlede kalorieindtag hos morgenmadsspisere og -unddragere er næsten den samme, men også kun næsten. En undersøgelse viste, at det at springe morgenmaden over faktisk kan sænke det samlede daglige kalorieindtag med 252 kalorier, men den samlede kostkvalitet blev nedsat.

Ved anbefalinger for og imod morgenmad har det naturligvis også betydning, hvad maden består af. Den bør være nærende og blodsukkerstabil. Sunde morgenmadsprodukter inkluderer: Æg, havregryn, græsk yoghurt, bær, fuldkornstoast, chiafrø, hytteost, avocado og nødder.

Konklusionen må være, at selv om morgenmaden muligvis ikke altid er dagens vigtigste måltid for alle, så er det tilpas vigtigt til, at man ikke bør springe det over.

Refs.
https://www.medicalnewstoday.com/articles/is-breakfast-really-the-most-important-meal-of-the-day#Find-what-works-best-for-you

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1878450X17300045#bib68

Madkulturen 2021, ISBN: 978-87-971781-6-4

The post Dagens vigtigste måltid appeared first on Helse.dk.

Disse to sødemidler bruges i eksempelvis sodavand, alkohol, bordsødestoffer, mejeriprodukter, gelé, desserter, bagværk samt tandpasta og mundskyl som erstatning for sukker. Acesulfamkalium søder ca. 150 gange mere end sukker og giver ingen kalorier. Sukralose søder 600 gange mere end sukker og giver næsten ingen kalorier.

Forskningsresultatet blev præsenteret på American Society for Biochemistry and Molecular Biologys årlige møde i starten af april dette år i Philadelphia.

Effekten af to sødestoffer blev analyseret både på leverceller og med en cellefri metode, hvilket gav forskerne mulighed for at studere de cellulære processer og transporten af de forskellige stoffer.

Forskerne fandt ud af, at de to sødestoffer hæmmede aktiviteten af et protein i kroppen kaldet P-glycoprotein, forkortet PGP. PGP har den vigtige funktion, at det pumper mange fremmede stoffer ud af cellerne. PGP tilhører en gruppe transportører, der hjælper med at rense kroppen for lægemidler, toksiner og affaldsprodukter fra stofskiftet.

Forskerne kunne se, at sødestofferne påvirkede PGP-aktiviteten i levercellerne i de koncentrationer, der kan forventes gennem indtagelse af almindelige fødevarer og drikkevarer langt under de grænseværdier, som den amerikanske medicin- og fødevarestyrelse FDA har fastsat. Så vidt vides er denne molekylære mekanisme ikke beskrevet tidligere.

Mere konkret stimulerer sødestofferne transportaktivitet og bindes sandsynligvis til PGP. Det hæmmer transporten af andre stoffer såsom xenobiotika, lægemidler og deres metabolitter, kortkædede lipider og galdesyrer. Ifølge forskerne ophobes disse stoffer i cellerne, når de ikke bliver transporteret ud, hvilket muligvis kan medføre forgiftning af leveren.

Det er naturligvis problematisk i tilfælde, hvor en person tager blodtryksmedicin, antidepressiva og antibiotika, som er medicin, der er afhængig af PGP som en primær afgiftningstransportør.

Faktisk spiller PGP også en rolle med at opretholde blod-hjerne-barrieren. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan en hæmning af dette protein øver indflydelse på andre celler i kroppen end leverceller.

Hvis fremtidige undersøgelser bekræfter, at disse kaloriefrie sødestoffer hæmmer kroppens afgiftningsproces, vil det være vigtigt at studere de potentielle interaktioner og bestemme hvilke doseringer af disse stoffer, der er sikre at indtage.

Forskerne planlægger at udføre yderligere forskning i de to sødestoffer ved hjælp af mere komplekse modeller for medicintransport og planlægger også at studere blandinger af disse sødestoffer, da det typisk er sådan, de findes i fødevarer.

Ref.
https://www.foxnews.com/health/sugar-substitutes-interfere-liver-ability-detoxify

The post Sødemidler hæmmer leverens afgiftning appeared first on Helse.dk.

Undersøgelserne præsenteres af forskere fra Penn State University og Clemson University på et online møde afholdt af det amerikanske ernæringsselskab ASN.

De nævnte fordele for helbredet skyldes ifølge en af forskerne, at urter og krydderier i maden har anti-inflammatoriske egenskaber, og inflammation er involveret i lidelser som hjertesygdom, sukkersyge og kræft med mere.

Helse fra supermarkedet

Helt lavpraktisk handler det om at tilsætte tørrede urter og krydderier, som kan findes på krydderihylden i det lokale supermarked, til de almindelige hverdagsretter og derved opnå de gavnlige effekter for helbredet.

I en af undersøgelserne deltog 71 voksne amerikanere med fedme og risiko for hjertesygdom. I undersøgelsesforløbet spiste deltagerne en typisk amerikansk kost, hvor halvdelen af kalorierne kom fra kulhydrater, 17 procent fra proteiner og 33 procent fra fedt, hvoraf de 11 procent var mættet fedt.
Hver 4. uge skiftede deltagerne mellem en kost med et lavt, mellem eller højt indhold af krydderier:

• Den lave gav 0,5 gram krydderier dagligt af blandede urter og krydderier
• Mellemversionen gav 3,3 gram dagligt af blandede urter og krydderier
• Den høje gav 6,6 gram dagligt af blandede urter og krydderier

Forskerne opdagede, at deltagerne fik et lavere blodtryk, når spiste versionen med det høje krydderiindhold, men der blev ikke fundet forskelle i niveauet af kolesterol eller blodsukker i blodet.
At krydderier kan sænke kolesterolniveauet i nogen grad er vist i en lille undersøgelse med deltagelse af personer med type 2 diabetes. I undersøgelsen gennemgik to forskere tilknyttet Clemson University i South Carolina, USA 28 kontrollerede lodtrækningsforsøg, hvor deltagerne fik ingefær, kanel, gurkemeje eller curcumin-tilskud.

Valget af krydderier spiller naturligvis en rolle, ligesom det har betydning, hvor længe man spiser disse krydderier. De undersøgelser der omtales her varede fra en til tre måneder. I lidt under en tredjedel af undersøgelserne blev der ikke set nogen statistisk sikker effekt.
Inden for området urter og krydderier er der altid behov for mere forskning. Personer der tager medicin bør desuden være opmærksom på, om tilskud af urtepræparater har uønskede virkninger på deres medicinering.

Kilde

https://www.healthline.com/health-news/go-ahead-spice-up-your-diet-its-good-for-your-heart#Talk-with-a-doctor-before-taking-supplements

The post Kom krydderi på tilværelsen appeared first on Helse.dk.