Bekymringen er, at blækket introducerer fremmede pigmenter i huden, hvilket udløser kronisk immunaktivering. Nogle af disse pigmenter kan migrere til lymfeknuder, som er centrale for immunfunktionen og for de steder hvor lymfekræft udvikler sig.

Den smule forskning der har været på området har været begrænset og ufyldestgørende.

Den aktuelle svenske undersøgelse var en case-kontrol-undersøgelse som er en epidemiologisk undersøgelsesmetode, hvor forskere sammenligner personer med en bestemt sygdom med en rask kontrolgruppe fra samme veldefinerede befolkning. Den inddrog personer i alderen 20-60 år diagnosticeret med lymfekræft samt raske kontrolpersoner med tilsvarende køn og alder i perioden 2007 – 2017.

Information om tatoveringer blev bestemt via et spørgeskema udført i 2021, som også spurgte om tidspunktet for den første tatovering samt omfanget af den tatoverede kropsoverflade. I kræftgruppen var 21% tatoveret. I kontrolgruppen var det 18%.

Tendensen til at få tatoveringer har været stigende gennem de sidste 30 år. Ifølge en artikel i Berlingske 17. marts 2025 har 14% af danskerne nu en eller flere tatoveringer. Det er således blevet mere almindeligt at udtrykke sin personlighed, mindes noget betydningsfuldt i ens liv, styrke et gruppefællesskab eller blot fremvise kropskunst via tatoveringer.

Hvad viste undersøgelsen?
Artiklens konklusion var, at tatoverede havde en moderat øget risiko for lymfekræft (malignt lymfom) sammenlignet med personer uden tatoveringer. Det vil sige omtrent en 20% højere relativ risiko med en vis forbundet usikkerhed.

Et bemærkelsesværdigt fund var, at risikoen varierede afhængigt af den tid, der var gået siden den første tatovering. Undersøgelsen viste:

• Den højeste risiko inden for de første 2 år efter tatovering
• En reduceret risiko i mellemliggende perioder (3-10 år)
• En lille stigning igen efter ≥11 år

Et andet bemærkelsesværdigt fund var, at der var:

• Ingen klar sammenhæng mellem tatoveringsstørrelse (kropsoverfladeareal) og risiko
• Ingen stærke beviser for, at blækfarve eller -sammensætning ændrede risikoen signifikant

Det tyder på, at selv små tatoveringer kan være tilstrækkelige til at udløse en biologisk effekt.

Hvad kan vi lære af undersøgelsen?
Korrelation er ikke det samme som kausalitet. Med andre ord, da det var en case-kontrol-undersøgelse kan den kun påvise en sammenhæng, ikke en årsagssammenhæng.

Konklusionen må være, at tatoveringer tyder på en mulig livsstilsrelateret risikofaktor for lymfekræft, men det er vigtigt at bemærke, at undersøgelsen ikke antyder øjeblikkelig alarm, men snarere fremhæver behovet for, at folk er bevidste om denne mulige risiko og at der er kontrol med det blæk der anvendes. Derudover er der behov for yderligere forskning i dette emne.

Ref.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38827888/

The post Forskning forbinder tatoveringer med en let øget risiko for lymfekræft appeared first on Helse.dk.

Hvidt kød så som for eksempel kylling, kalkun og and anses ofte for at være et alternativ til forarbejdet kød eller uforarbejdet rødt kød, men der er ikke lavet ret mange undersøgelser, der har undersøgt sammenhængen mellem fjerkræforbrug og type 2-diabetes. De hidtidige konklusioner angående dette har været modstridende, og den aktuelle undersøgelse afklarer ikke dette spørgsmål.

For at bestemme sammenhængen mellem forbrug af forarbejdet kød, uforarbejdet rødt kød og fjerkræ og type 2-diabetes brugte forskerholdet ledet af forskere ved University of Cambridge det globale InterConnect-projekt til at analysere data fra 31 befolkningsgrupper. Deres omfattende analyse tog højde for faktorer som alder, køn, sundhedsrelateret adfærd, energiindtag og BMI.

Konklusion
Forskerne fandt, at en regelmæssig daglig indtagelse af 50 gram forarbejdet kød – svarende til 2 skiver skinke – er forbundet med en 15% højere risiko for at udvikle type 2-diabetes i løbet af 10 år. Indtagelsen af 100 gram uforarbejdet rødt kød om dagen – svarende til en lille bøf – var forbundet med en 10% højere risiko for type 2-diabetes.

Undersøgelsens data stammer fra personer over 18 år fra USA, Europa, Østasien samt Mellemøsten, Latinamerika og Sydasien.
Forskningsresultaterne blev først udgivet i tidsskriftet The Lancet.

Fruktose
Fokus har i mange år været på indtagelse af for meget sukker som risikofaktor for type 2-sukkersyge. Der er dog flere former for sukker, og forskning tyder på, at det er fruktose (frugtsukker), der kommer med denne risiko frem for andre former for sukker. Frugt er heller ikke en risiko på grund af dets indhold af mange andre sunde næringsstoffer.

Refs.
https://www.sciencedaily.com/releases/2024/08/240820221808.htm
https://healthcare.utah.edu/healthfeed/2023/11/sweet-nothings-truth-about-sugar-and-diabetes

The post Rødt og forarbejdet kød kan øge risikoen for type 2-diabetes appeared first on Helse.dk.

Det er vigtigt at have en bred vifte af forskellige arter af bakterier i vores fordøjelsessystem. Nogle er vigtigere end andre, og noget arter er deciderede uønskede, men at have den rigtige blanding af gunstige bakterier i tarmen er nøglen til at forebygge en række sygdomme.

Socialt jetlag
Det er allerde kendt, at et forstyrret søvnmønster, kaldet socialt jetlag (SJ), kan have en negativ indvirkning på helbredet. Det er overvejende hos teenagere og unge voksne man ser socialt jetlag. Det aftager, når vi bliver ældre. Skifteholdsarbejdere er en særlig udsat gruppe i denne sammenhæng.

Faste senge- og opvågningstider samt en afbalanceret kost kan hjælpe med at reducere vores risiko for sygdom.

Der indgik knap 1000 deltagerne i alderen 18-65 år den aktuelle undersøgelse, som er udgivet i tidsskriftet European Journal of Nutrition. Deltagerne fik analyseret deres søvn og blod. Der blev indsamlet afføringsprøver, og forskerne fik informationer om, hvad deltagerne spiste via et madspørgeskema.

Det er tidligere vist, at omkring 70% af studerende og voksne arbejdere har socialt jetlag på ≥ 1 time, og omkring 50% har socialt jetlag på ≥ 2 timer. Til sammenligning havde kun 16% af deltagerne i den aktuelle undersøgelse et socialt jetlag på ≥ 1,5 time. Denne gruppe var mere tilbøjelige til at spise en kost med mange kartofler, inklusive chips samt flere sukkerholdige drikkevarer og mindre frugt og nødder.

Tidligere forskning på området har vist, at personer med social jetlag fik færre fibre i kosten end dem med mere konsekvente sovetider. Andre undersøgelser viste, at social jetlag er forbundet med vægtøgning, sygdom og mental træthed. Søvnmangel påvirker biologiske mekanismer så som det autonome nervesystem, blodkarrenes funktion, reguleringen af insulin og glukose, inflammation og koagulation.

Sammenhængen mellem en dårlig søvnkvalitet og kostvaner er, at den dårlige søvnkvalitet får folk til at vælge flere kulhydrater eller eller sukkerholdige fødevarer, ifølge Dr. Kate Bermingham, en af forskerne bag den aktuelle undersøgelse. Forholdet mellem søvn, kost og tarmbakterier er dog kompliceret, og der er stadig meget mere at opdage, siger forskerholdet.

Forskellene
Forskerne fandt ikke en overordnet mikrobiom-sammensætning som kunne forudsige socialt jetlag versus ingen social jetlag. Det de fandt ved at bruge 13 bakteriearter, der er konsistente i den samlede og alders-matchede undergruppe var, at tre ud af de seks arter der var forhøjede i SJ-gruppen tidligere er blevet identificeret som “ugunstige”, hvilket vil sige forbundet med dårlig kostkvalitet, fedme og et øget niveau af inflammation og risiko for slagtilfælde. De andre tre var gennemsnitlig tæt på at være ugunstige. Der var syv arter der var forhøjede hos gruppen uden SJ, men deres effekt er endnu ikke blevet karakteriseret.

Der er, som man plejer at sige, behov for mere forskning på området.

Refs.

https://www.bbc.com/news/health-66372087
Bermingham KM, Stensrud S, Asnicar F, Valdes AM, Franks PW, Wolf J, Hadjigeorgiou G, Davies R, Spector TD, Segata N, Berry SE, Hall WL. Exploring the relationship between social jetlag with gut microbial composition, diet and cardiometabolic health, in the ZOE PREDICT 1 cohort. Eur J Nutr. 2023 Aug 2.

The post Gå i seng på samme tid hver dag appeared first on Helse.dk.

DNA-data fra midaldrende har tidligere identificeret 97 sektioner af vores DNA, som gør os tilbøjelige til at tage en middagslur. I det aktuelle forskningsprojekt anvendte forskerne data fra en stor engelsk biobank, hvorfra de tog data fra 35.000 mennesker i alderen 40 til 69 år.

Forskerholdet kunne vise, at dem der fik en daglig lur, havde hjerner der gennemsnitlig var 15 kubikcentimer større svarende til en forsinket aldring på mellem tre og seks år.

Der foreligger ikke data om effekten af en længere lur, men den tilgængelige forskning peger på, at middagsluren ikke bør overskride 30 minutter således, at vi når ned i dybere søvn.

Især det første år af vores liv er søvn i dagtimerne helt afgørende for vores udvikling. Når vi så bliver ældre og når pensionsalderen bliver en daglig middagslur igen populær. 27% af personer over 65 rapporterer, at de tager en lur i dagtimerne.

Når vi går på arbejde derimod, er en middagslur ikke velset og vil derfor typisk begrænse sig til weekender.

En dårlig søvnkvalitet over længere tid skader hjernen ved at fremme inflammation og påvirke hjernens synapser. En regelmæssig lur i dagtimerne kan kompensere for manglende nattesøvn og beskytte mod neorodegeneration, hvilket vil sige tab af nerveceller.

Ref.
https://www.bbc.com/news/health-65950168

The post En ”morfar” gavner hjernen appeared first on Helse.dk.

Marissa Sharif som er assisterende professor i marketing ved The Wharton School og første forfatter til forskningsartiklen stiller det spørgsmål, om mere tid egentlig er forbundet med større lykke?

Svaret fandt forskerne ved for det første at analysere data fra 21.736 amerikanere, der havde deltaget i en undersøgelse om tidsforbrug i tidsrummet 2012 og 2013. Resultaterne viste, at selvom for lidt fritid er dårligt, er det kun bedre med mere fritid op til et vist punkt. I takt med at andelen af fritid øgedes, fulgte graden af velvære med, men efter to timers daglig fritid begyndte graden af velvære at flade ud, og efter fem timers daglig fritid begyndte denne kurve at falde.

Dernæst analyserede forskerne data fra en anden undersøgelse, der varede fra 1992 til 2008 med deltagelse af 13.639 arbejdere. De blev blandt andet spurgt om, hvor mange timer og minutter de havde på de dage, hvor de gik på arbejde, hvor de selv kunne disponere over deres tid sammenholdt med deres grad af tilfredshed.

Også her så forskerne den samme mønster, at mere fritid var signifikant forbundet med et højere niveauer af velvære op til et vist punkt. Herefter var mere fritid ikke forbundet med større velvære.

Forskerne afsluttede deres undersøgelse med at bede mere end 6000 deltagere om at deltage i et par tankeeksperimenter.

I det første eksperiment blev deltagerne tilfældigt opdelt til at forestille sig, at de hver dag i et halvt år havde henholdsvis 15 minutters fritid, 3,5 times fritid og 7 timer fritid. Deltagerne skulle så rapportere, i hvilket omfang de ville opleve nydelse, glæde og tilfredshed.

Her gentog mønsteret sig. Både dem der skulle forestille sig lidt og meget fritid rapporterede en laverede trivsel end midtergruppen. Den med lidt fritid rapporterede om mere stress, og dem med meget fritid rapporterde om lavere velvære fordi de var mindre produktive.

Det sidste eksperiment bekræftede produktivitetens potentielle rolle for deltagernes velbefindende, idet de blev bedt om at forestille sig at have enten 3,5 eller 7 timers daglig fritid. Derudover skulle de forestille sig at bruge denne tid på enten noget produktivt som for eksempel træning, hobby eller løb eller noget uproduktivt som for eksempelvis at se fjernsyn eller bruge tid foran computeren.

Her viste svarene, at meget fritid gav et lavere niveau af velvære, når deltagerne var engageret i uproduktive aktiviteter. Når deltagerne derimod engagerede sig i produktive aktiviteter, følte dem med mere fritid det ligesom dem med en moderat mængde fritid.

Fritid med måde og mening

Forskerne konkluderer, at vi bør tilstræbe en moderat mængde fritid, og at dem meget meget fritid vil drage fordel af at bruge den på noget der giver mening.

Ref.
https://www.sciencedaily.com/releases/2021/09/210909124451.htm

The post For meget fritid er også slemt appeared first on Helse.dk.

Det har ifølge forskerne bag studiet været uklart hvor effektivt løb er til at afværge risikoen for at dø af enhver årsag og især fra hjerte-karsygdomme og kræft. Det har heller ikke været klart hvor meget en person skal løbe for at høste disse potentielle fordele, og i hvilket omfang det vil være fordelagtigt at øge hyppigheden, varigheden og tempoet af løbet.

For at få svar på disse spørgsmål gennemgik forskerne tidligere udgivne forskningsresultater, præsentationer fra konferencer, doktorafhandlinger samt andre artikler fra forskningsdatabaser relateret til dette emne.

Forskene fandt 14 undersøgelser, der passede med deres søgekriterier og som ialt involverede 232.149 mennesker, hvis helbredstilstand var blevet fulgt et sted mellem 5,5 og 35 år. I løbet af denne periode døde 25.951 af undersøgelsens deltagere.

Da alle de relevante data fra undersøgelserne var blevet samlet, fremgik det, at al form for løb var knyttet til en nedsat risiko på 27% for at dø af alle årsager for begge køn sammenlignet med dem, der ikke løb.

Derudover fandt man en 30% nedsat risiko for at dø på grund af hjerte-karsygdom og en 23% nedsat risiko for at dø af kræft.

Selv hvis man kun løber en gang om ugen og under 50 minutter per gang og i et lavt tempo, det vil sige under 8 km i timen, synes det stadig at være forbundet med betydelige fordele for helbredet.

Med andre ord. Selv om man løber mindre end hvad der svarer til den anbefalede mængde energisk motion om ugen der anbefales, vil det nedsætte dødrisikoen i nogen grad.

Forskerne påpeger, at det drejer sig om et såkaldt observationsstudie, som viser en tilsyneladende sammenhæng mellem løb og helbred, men ikke en direkte årsag. Desuden var studiet ikke så stort, men det peger i samme retning som andre lignende studier, der har vist sundhedsgavnlige effekter af løb.

Kilder
https://www.sciencedaily.com/releases/2019/11/191104190653.htm

https://bjsm.bmj.com/content/early/2019/09/25/bjsports-2018-100493

The post Løb forlænger livet appeared first on Helse.dk.

Hvad med teenage-drenge, kunne man spørge? Det er muligt, at dette også gælder for drenge, men forskningen var ikke i stand til at vise det, da antallet af drenge i undersøgelsen var for lav.

Undersøgelsen der blev indledt for 20 år siden, omfattede mere end 800 unge i alderen 12 – 17 år og har fulgt de unges helbredstilstand under deres opvækst.

Mere konkret viste undersøgelsen, at teenagepiger der ofte gik sent i seng, havde et gennemsnitligt taljemål, der var cirka en kvart tomme (6 mm) højere end dem der fik mere søvn. ”Natteravnene” havde også en lidt højere mængde kropsfedt i gennemsnit.

Selv om undersøgelsen har vist en sammenhæng mellem søvnmængde og taljemål, er der ikke tale om et decideret bevis. Alligevel er evidensen stærk. Tidligere undersøgelser har faktisk knyttet utilstrækkelig søvn hos teenagere til udvikling af fedme samt nedsat stofskifte og hjertesundhed, men de unges sengetid har fået mindre opmærksomhed, ifølge forfatterne til den nye undersøgelse.

Det er allerede kendt, at mennesker der lider af søvnmangel, har en tendens til at tage på i vægt. Man mener det skyldes, at søvnmangel påvirker to hormoner, der regulerer vores appetit.

Timing ser også ud til at være af betydning i denne sammenhæng, det vil sige at gå i seng og stå op på nogenlunde samme tidspunkt, fordi vores søvn-vågen-cyklus synkroniseres med vores daglige aktiviteter.

https://www.usnews.com/news/health-news/articles/2019-09-16/later-bedtimes-could-mean-wider-waistlines-for-teen-girls

The post Sen sengetid mindsker teenage-pigers timeglasfigur appeared first on Helse.dk.