Vi savner en mere nuanceret dækning af emnet kosttilskud i Danmark, end at det ikke kan betale sig at tage dem. Tværtimod går næppe en uge, uden der udkommer forskningartikler om nytten af et af disse næringsstoffer.

Når bladet Samvirke skriver, at det er spild af penge at købe og anvende kosttilskud, er det så korrekt? Det vil vi lade dig afgøre, men vi vil gerne lige udrydde nogle misforståelser først. Læs videre og bliv klog på noget af det, som aldrig bliver taget med i diskussionen…..

Er du en af de mange danskere – seks ud af 10 for at være helt nøjagtig – der anvender kosttilskud? Gør du det, fordi du er overbevist om, at det gavner dit helbred, eller er det bare en fiks idé, du har fået? Forhåbentligt det første. Det interessante er, at selvom der med jævne mellemrum dukker artikler op, som konkluderer, at det ikke kan svare sig, fortsætter folk med at anvende præparaterne. Det må der jo være en årsag til.

Supplement – ikke erstatning
I Samvirkes artikel (”Vitaminpiller er spild af penge”) fra 27. december 2016 udtaler Anja Biltoft-Jensen fra DTU Fødevareinstituttet, at ”et kosttilskud kan aldrig erstatte sund kost som rugbrød, havregrød og fisk”. Det er fuldstændig korrekt. Hvem har nogensinde påstået andet? Hendes udtalelse er faktisk kernen i det hele, for kosttilskud har nemlig ikke til formål at erstatte noget som helst. Tværtimod. Som ordet ganske tydeligt siger, er der tale om et tilskud til kosten, og det giver ganske god mening i mange situationer.
Vi skal ikke gå ind i en akademisk diskussion om udpining af landbrugsjorden, tab af næringsstoffer i føden på grund af lagring, transport og tilberedning og den slags, for ofte ender det i påstand mod påstand. Hvad vi derimod synes er relevant, er at se på, hvorfor diskussionen i mange situationer er et spørgsmål om ”enten eller”,  når det i virkeligheden burde handle om ”både og”. Et tilskud skal ikke andet end hjælpe med at tilføre de næringsstoffer, som det af den ene eller anden grund kan være svært at få nok af selv med en sund og varieret kost.

Landbruget benytter det
Det kan inspirere at kaste et blik på landbruget. Enhver kvægavler ved, at for at få sunde dyr med normal forplantningsevne og et godt helbred kan det svare sig at tilsætte mineralet selen til dyrenes foder. Danmark er nemlig et af de områder i verden, hvor selenindholdet i jorden er lavt, og derfor er det tilsvarende lavt i de afgrøder, som dyrene (og vi mennesker) spiser. Det er helt almindelig købmandsregning for landmænd at kompensere for denne mangel ved at give dyrene ekstra selen, og resultatet af at supplere dyrenes kost kan aflæses direkte af tallene på bundlinien.

Vigtigt for immunforsvaret
Det er ikke anderledes med os mennesker. Man ved for eksempel, at selen er vigtigt for et normalt immunforsvar, normalt stofskifte og normalt hår og negle. En rigtig god kilde til selen er føde fra havet. For nogle år siden lavede forskere fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse et spændende forsøg, hvor man ville undersøge, om danskere, der spiste 200 gram fisk og skaldyr dagligt i et halvt år, kunne få tilstrækkeligt meget selen til at opnå den samme beskyttende effekt, som man havde observeret i andre undersøgelser. Det viste sig, at selv med den forholdsmæssige store mængde fisk og skaldyr lykkedes det ikke at nå helt op på det ønskede niveau. Forskerne forklarede, at en del af problemet skyldes, at fisk og skaldyr indeholder tungmetaller som blandt andet kviksølv, og da selen og kviksølv går i kemisk forbindelse med hinanden, indebærer det, at en del af fiskens selenindhold ikke længere er frit og derfor ikke kan optages i kroppen. Interessant nok skrev forskerne i deres videnskabelige artikel, at en god måde at øge kroppens selenindhold på, er at tage selentilskud, og organisk selengær blev fremhævet i den forbindelse, formodentligt fordi denne selenkilde har let ved at blive optaget i organismen.

Skandinaviens selenfattige jord
Selen er blot et af mange stoffer, som vi mennesker behøver, men det har en fremtrædende rolle for helbredet, da det indgår i flere end 25 selen-afhængige enzymer (selenoproteiner), som styrer en lang række kropsfunktioner. Sjovt nok er det aldrig selen, der bliver omtalt i artikler, som hævder, at kosttilskud er spild af penge. Måske er det fordi, der er temmelig solid forskning, som viser, at det kan svare sig at supplere sin kost med netop selen – ihvertfald hvis man bor i Skandinavien, hvor jordens naturlige selenindhold er lavt.

Gjorde ældre raskere
I 2013 offentliggjorde en gruppe svenske forskere fra blandt andet Universitetet i Linköping samt Karolinska Institutet i Stockholm en videnskabelig undersøgelse, som viste, at når raske ældre mænd og kvinder fik tilskud af organisk selengær, kunne man se en positiv effekt på deres helbred. Hvad forskerne også fandt, var at selenindholdet i blodet hos svenskerne før forsøget startede, var tankevækkende lavt. Forsøget, som hedder KiSel-10 og er offentliggjort i International Journal of Cardiology, vakte en del opsigt, især fordi det var udført på en gruppe mennesker, som blev betragtet som sunde og raske, normale ældre.

Ikke religion, men videnskab
Undersøgelser som KiSel-10 skal ikke bruges som løftestang for at hævde, at selen-tabletter har en mirakuløs virkning. Det ville være useriøst. Det vil dog også være useriøst at ignorere forskning som denne og hårdnakket påstå, at kosttilskud er spild af penge. Det, som er vigtigt, er at holde følelser og fakta adskilt. I Samvirkes artikel udtaler ernæringsrådgiver Per Brændgaard fra Suhrs Madhøjskole: ”Ernæring handler om at dække sig ind med næringsstoffer, og kosttilskud kan være en kilde til næringsstoffer på linie med andre. Det handler om næring. Ikke religion for og imod kosttilskud. Der kan være forskellige forhold, som kan gøre det svært at få dækket næringsstoffer fra den almindelige kost.” Hans udtalelse er faktisk langt mere nuanceret, end når nogen uden saglig argumentation fejer begrebet kosttilskud af bordet med henvisning til, at det i bedste fald er spild af penge og i værste fald er direkte skadeligt.

Vi bliver hele tiden klogere
Når man i en artikel blander kosttilskud sammen med juicekure, helsekost, alternativ behandling i en stor pærevælling, begår man en fejl. Alene begrebet kosttilskud består af mange ting, herunder urteprodukter og plantekstrakter, men diskussionen handler om næringsstoffer. Derfor skal vi begrænse os til at tale om vitamin- og mineralpræparater. Alle med bare nogenlunde forstand på emnet ved og erkender, at akkurat ligesom at man kan få for lidt af et givent næringsstof, kan man få for meget. Nogle vitaminer og mineraler tåles i højere doser end andre, men principielt kan alt overdoseres. Det, som seriøse forskere i disse tider beskæftiger sig med, er at kigge nærmere på, hvad der sker, når man tilfører et vitamin eller et mineral til en gruppe mennesker. Sker der nogle sundhedsmæssige forandringer? Har det en forebyggende virkning? Er der tale om doseringer, som kan opnås med almindelig kost, eller er man nødt til at give det som et tilskud. Den tilgang til tingene er videnskabelig og seriøs. Husk på at de anbefalinger, som gælder vitaminer og mineraler i kosten, er under konstant revision. Vi bliver klogere hele tiden. D-vitamin er nok et af de rigtig interessante eksempler. For blot 10-15 år siden mente man, at maden og sollyset alene dækkede vores behov, men videnskabelige undersøgelser har vist, at dette ikke er tilfældet. Der går ikke en uge, uden at en nyhed om D-vitamin dukker op i medierne. Denne viden er uhyre vigtig at tage til efterretning.

Forbrugeren skal selv afgøre det
Langt hen ad vejen er forbrugeren overladt til selv at træffe en beslutning om, hvorvidt han eller hun ønsker at supplere sin kost eller ej. Men den beslutning skal kunne træffes på et velinformeret grundlag. Det er vigtigt, at folk får kendskab til undersøgelser, som viser, at der er en sundhedsgavnlig efffekt af at supplere sin kost med et eller flere næringsstoffer. Men det er også vigtigt, at undersøgelser, som viser ingen eller måske endda skadelig virkning, når frem til folk. Desværre bliver en enkelt undersøgelse af beta-caroten og rygning næsten systematisk hevet frem, hver gang nogen forsøger at miskreditere kosttilskud. Det giver ubalance i informationen, når man ikke samtidig sørger for at fortælle om den forskning, som har positivt udfald.

Folk er heldigvis blevet langt bedre til selv at søge information på nettet. Man skal ganske vist være varsom, da der findes meget underlødig information, men hvis man har det for øje og anvender sin kritiske sans, har man langt bedre mulighed for at få et nuanceret billede af virkeligheden.