Zink beskytter leveren

Udgivet d. 15. april 2019

Sporstoffet zink er afgørende vigtigt for et stort antal strukturelle proteiner, enzymatiske processer og transkriptionsfaktorer. Nu viser forskning at store tilskud af zink gennem længere tid kan forbedre leverfunktionen hos patienter med kronisk leversygdom.

En gruppe forskere fra afdelingen for gastroenterologi og hepatologi, (fordøjelsessystem og lever) ved Osaka-Rosai Hospitalet i Osaka, Japan har lavet en undersøgelse med zink til patienter med kroniske leversygdomme som viste, at længerevarende zinktilskud forbedrede leverfunktionen og nedsatte risikoen for at udvikle leverkræft.

I undersøgelsen, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, indgik 267 patienter med kronisk leversygdom, herunder hepatitis B og -C, autoimmun hepatitis, skrumpelever forårsaget af alkohol, ikke-alkoholisk fedtlever samt primær biliær cholangitis (PBC). Sidstnævnte er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar fejlagtigt angriber leverens galdegange. Det forårsager betændelse, ardannelse og forstyrrer udskillelse af galde til fordøjelsen.

196 af deltagerne fik zinktilskud og 71 deltagere fik ikke zinktilskud. Det var forsøgspersonernes læge der afgjorde, om patienten skulle have zinktilskud eller ej. Patienterne i zink-gruppen var ældre og havde mere fremskreden leversygdom end patienterne i gruppen, der ikke fik zink-tilskud. Forsøgsdeltagerne blev gennemsnitligt fulgt i over tre år, og hvert halve år blev deltagernes leverfunktion vurderet. Det indbefattede også hændelser som dødsfald og udvikling af leversvigt eller leverkræft.

Seks måneder efter undersøgelsens start havde patienterne i zink-gruppen zinkniveauer i plasma på mellem ≤50 µg/dl og ≥90 µg/dl. Zinkniveauet steg til mere end 90 µg/dl i zinkgruppen og forblev på dette høje niveau i fire år. Derimod steg zinkniveauet ikke hos gruppen der ikke fik zink og forblev lavt.

De deltagere der ikke fik zink oplevede en forringet leverfunktion efter tre år. Derimod forekom der ingen signifikante ændringer i leverfunktionen hos gruppen der fik zinktilskud. Derudover havde gruppen der fik zink en lavere risiko for at udvikle hepatocellulært karcinom, en almindelig form for primær leverkræft hos voksne. Serumzinkniveauet skulle dog være mindst 70 µg/dl.

Niveauet af zink i serum falder gradvist i takt med udvikling af leverfibrose (ardannelse i leveren). Zinktilskud modvirker forværring af sygdommen hos patienter med kronisk leversygdom, og et nedsat zinkniveau kan forværre leverfunktionen. Det vil med andre ord sige, at mange leverenzymer ikke virker på grund af zinkmangel. Mere præcist viser forskning, at zinkniveauet i serum skal op på 72 µg/dl for at hæmme fibrose. Det kræver meget store doser zink. Patienterne skulle tage mere end 90 mg zink dagligt for at nå op på dette zinkniveau.

Forskerne konkluderer, at zinktilskud synes at være effektivt til at vedligeholde leverfunktionen og hæmme forværring af hepatocellulært karcinom, i særlig grad hos patienter hvis zinkniveau er større end 70 µg/dl.

Ref.
Hosui A, et al. Long-Term Zinc Supplementation Improves Liver Function and Decreases the Risk of Developing Hepatocellular Carcinoma. Nutrients. 2018;10(12).

Kort om zink

Zink er et spormineral der indgår i mere end 200 forskellige enzymprocesser, hvorfor det har stor betydning for mange biologiske processer i kroppen. Vi har ikke noget decideret lager af zink i kroppen. Derfor har vi brug for en daglig, stabil tilførsel af mineralet. Meget store doser zink fortrænger kobber i kroppen. Derfor kræver det specialviden af tage megadoser af zink. En daglig dosering af zink der overstiger ca. 20 mg henregnes almindeligvis som en terapeutisk dosering, som kun bør anvendes i samråd med fagfolk.

Klik her for at søge mere information om zink

Selentilskud nedsætter risikoen for blodforgiftning hos for tidligt fødte babyer

Udgivet d. 14. februar 2019

Sporstoffet selen er lige fra starten af livet vigtigt for vores immunforsvar og dermed også for vores forsvar mod infektioner, der kan forårsage blodforgiftning, såkaldt sepsis.

Tre undersøgelser udført i selen-fattige lande – Australien, New Zealand og Indien – har vist en positiv effekt af selentilskud på risikoen for blodforgiftning (sepsis) hos for tidligt fødte babyer.

Selentilskud til for tidligt fødte børn

Selentilskud i disse tre studier øgede signifikant serumselenkoncentrationen hos de for tidligt fødte børn og reducerede forekomsten af “sent indsættende” blodforgiftning.

I ingen af de tre kliniske undersøgelser var der nogen negative reaktioner på tilførslen af selen som tilskud.

Øget risiko for blodforgiftning hos for tidligt fødte børn

Blodforgiftning viser sig typisk en uge eller mere efter fødslen og skyldes en infektion på sygehuset. En blodforgiftning med forsinket respons forekommer hos ca. en ud af fem for for tidligt fødte børn med en fødselsvægt på under 1500 gram.

I modsætning hertil fremkommer blodforgiftning med tidlig start inden for de første syv dage efter fødslen. En sådan hurtigt indsættende blodforgiftning skyldes sædvanligvis udsættelse for smitsomme mikroorganismer i perioden fra begyndelsen af moderens veer til fødslen af moderkagen.

For tidligt fødte babyer, som er født så tidligt som den 22. graviditetsuge har 58% chance for at få sepsis, mens for for tidligt fødte babyer født i den 28. uge af graviditeten har stadig en 20% risiko for sepsis.

Den normale længde af et svangerskab er omkring 40 uger målt fra den første dag i kvindens sidste menstruationsperiode.

Et betydeligt fald i spædbarns selenstatus er meget almindeligt

En meget almindelig udvikling i ugerne efter fødslen er et signifikant fald i blodets selenindhold hos spædbørn, både hos børn, der er født for tidligt, og hos børn, der født til tiden.

Forskellen er, at for tidligt fødte babyer, der vejer mindre end 1500 gram, fødes med meget lavere serum serumselenkoncentrationer til at begynde med. De kan dårligt tåle et fald i deres selenniveau.

Når de for tidligt fødte babyers serumseleniveauer begynder at falde i ugerne efter fødslen, falder de derfor til farligt lave niveauer. Følgelig har for tidligt fødte babyer en høj risiko for selenmangel i ugerne efter fødslen og samtidig en høj risiko for sepsis.

Betydningen af selen

Selen i kosten er et essentielt næringsstof i små mængder. Den mængde vi får fra kosten varierer betydeligt fra region til region, afhængigt hovedsageligt af selenindholdet i jorden. Mange lande i Europa, og især de nordiske lande på nær Finland, vides at være selen-fattige lande.

Selen udfører sine mange biologiske funktioner som en bestanddel af 25 selenoproteiner. Blandt de vigtigste af disse selenoproteiner er glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodothyronin-deiodinaser og selenoprotein P.

Selen spiller en vigtig rolle i følgende biologiske funktioner:

En god immunsystemfunktion
En god skjoldbruskkirtelfunktion
Beskyttelse mod smitsomme sygdomme, f.eks. HIV og sepsis

Nogle observationsundersøgelser og nogle eksperimentelle undersøgelser har vist en kemopreventiv virkning af selenindtag og selentilskud på visse former for kræft.

En dansk undersøgelse har vist, at mænd med et lavt selenindhold i blodet har lidt højere risiko for at udvikle aggressiv prostatakræft.
Selenmangel er forbundet med øget risiko for Keshan hjertemuskelsygdom og Kashin-Becks sygdom som involverer knogler og led.

Konklusion

Denne forskning understreger betydningen af, at gravide lige fra starten på deres graviditet har et optimalt indhold af selen i kroppen som vedligeholdes under graviditeten.

Den gennemsnitlige, daglige seleniumindtagelse i Europas befolkninger er ifølge EFSA 27-70 µg dagligt. Sammenlign dette med den gennemsnitlige, daglige indtagelse i USA: 106 µg, Japan: 104-199 µg, Canada: 98-224 µg og Venezuela: 200-350 µg. Disse forskelle afspejler sig også i det meget varierende selenindhold i mennesker verden over. Vi finder værdier på 3 mg i new zealændere og 14 mg i nogle amerikanere.
Med et dagligt tilskud på 100 mikrogram selen om dagen kan danskere opnå et indhold i blodet på 165 ng/ml hvor ingen selenkrævende enzymer i kroppen vil mangle selen.

Kilder

Aggarwal R, et al. Selenium Supplementation for Prevention of Late-Onset Sepsis in Very Low Birth Weight Preterm Neonates. J Trop Pediatr. 2016 Jun;62(3):185-93.

Cai X, et al. Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Sci Rep. 2016 Jan; 20(6):19213.

Camacho-Gonzalez A, et al. Neonatal infectious diseases: evaluation of neonatal sepsis.
Pediatr Clin North Am. 2013 Apr;60(2):367-89.

Chen J. An original discovery: selenium deficiency and Keshan disease (an endemic heart disease). Asia Pac J Clin Nutr. 2012;21(3):320-326.

Combs GF Jr. Impact of selenium and cancer-prevention findings on the nutrition-health paradigm. Nutr Cancer. 2001;40(1):6-11.

Daniels L, et al. Randomised clinical trial of parenteral selenium supplementation in preterm infants. J Pediatr. 2000 Apr;136(4):473-80.

Darlow BA, et al. The effect of selenium supplementation on outcome in very low birth weight infants: a randomized controlled trial. The New Zealand Neonatal Study Group. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed. 1996 May;74(3): F158-164.

Muntau AC, et al. Age-related reference values for serum selenium concentrations in infants and children. Clin Chem. 2002 Mar;48(3):555-60.

Outzen M. et al. Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population. British Journal of Nutrition. 2016; 115(09): 1669-1677.

Zou K, et al. Selenium for preventing Kashin-Beck osteoarthropathy in children: a meta-analysis. Osteoarthritis Cartilage. 2009;17(2):144-151.

Aguilar F, et al. The EFSA Journal (2008) 766, 1-42

Outzen M, et al. The effect on selenium concentrations of a randomized intervention with fish and mussels in a population with relatively low habitual dietary selenium intake. Nutrients. 2015;7(1):608-24.

Klik her for at søge mere information om selentilskud

B12-tabletter – lægevidenskabens bedst bevarede hemmelighed

Udgivet d. 24. maj 2018

Forskning har vist, at tabletter med B12-vitamin i mange tilfælde kan erstatte jævnlige injektioner – og at det tilmed er samfundsmæssigt billigere.

Det er nok de færreste der anser vitaminmangel for at være udbredt i et land som Danmark, men Patienthåndbogen nævner eksempelvis, at mindst 15 % af de ældre mangler dette vitamin. Derudover kan vi tilføje grupper som vegetarer og veganere, personer med tarmsygdomme samt personer som indtager medicin, der hæmmer optagelsen af B12 fra tarmen.

Årsagen til at de nævnte grupper mangler B12 skyldes enten for lav indtagelse eller for ringe optagelse. Hos ældre skyldes manglerne primært nedsat optagelse, hvorimod det skyldes manglende indtagelse hos gruppen, der kun i ringe grad eller slet ikke spiser animalske produkter, som en den eneste kostkilde til dette vitamin.

Personer der ikke spiser animalske produkter kan opretholde et normalt B12-niveau i kroppen med et dagligt vitamintilskud. Da selve B12 vitaminet fremstilles af bakterier, kan det som udgangspunkt godt spises af vegetarer og veganere.

Gruppen der lider af nedsat optagelse af B12, behøver også tilskud. I mange år har standard-behandlingen til denne gruppe været regelmæssige indsprøjtninger med en høj dosis B12-vitamin.

Både forskning og klinisk erfaring har imidlertid vist, at en daglig B12-tablet i mange tilfælde er lige så effektivt som de jævnlige højdosis-insprøjtninger.

Mindst 1000 mikrogram dagligt
I 1991 kaldte Dr. Frank A. Lederle høj-dosis oral vitamin B12-behandling for perniciøs anæmi for “lægevidenskabens bedst bevarede hemmelighed”. Han bemærkede, at det kun kræver to mikrogram B12 dagligt at opretholde de stofskiftefunktioner, som B12 er involveret i. Ifølge Dr. Lederle optager vi to procent B12 vitamin fra tyndtarmens slimhinde uafhængigt af transportproteinet intrinsic factor eller tilstanden af tyndtarmens slimhinde, derfor vil en daglig indtagelse af B12-tabletter på mindst 1000 mikrogram forsyne patienter med perniciøs anæmi samt andre med B12-mangel med tilstrækkeligt B12.

I en anden artikel af Dr. Elisabeth Nyholm og kolleger fra 2003 bekræftes Dr. Lederles konklusion stort set. I deres undersøgelse klarede 40 patienter der hidtil havde fået B12 som indsprøjtninger, sig lige så godt på tabletbehandling. Dr. Nyholm skriver, at i fravær af en intakt slimhinde i tyndtarmen og af intrinsic factor vil der optages 1,2 procent B12 fra tarmen, altså lidt mindre end Dr. Lederle fandt, men alligevel tilstrækkeligt.

Forskerne skriver i deres konklusion, at deres undersøgelse bekræfter, at 1000 mikrogram B12 indtaget oralt – dvs. fra tabletter – udgør en effektiv vedligeholdelsesterapi for B12-mangel uanset årsag. Forskerne forsikrer også praktiserende læger om, at de kan være trygge ved, at denne form for behandling er både sikker og effektiv, også ved langtidsbehandling.

Tabletter billigere end injektioner
Et andet aspekt er prisen. Tabletbehandling er tilmed billigere for samfundet.
En canadisk undersøgelse fra 2001 viste, at den årlige udgift til B12-indsprøjtninger udgjorde 145,88 dollar pr. person, hvilket udgjorde en udgift på 25 mio. dollars over 5 år. En konvertering af alle patienter til stærke B12-tabletter i 5 år ville koste 7,4 mio. dollars. Jo flere konsultationer der kan undgås ved at skifte til tabletter, desto flere penge er der at spare konkluderer artiklen.

Andre erfaringer
Det er imidlertid ikke alle, der mener at effekten af B12-tabletter er tilstrækkeligt godt dokumenteret og i alle tilfælde vil kunne erstatte B12-injektioner. Eksempelvis anbefaler B-12 Instituttet i Holland, at man ikke tager B12-tabletter uden at få målt indholdet i blodet. Men selv om tabletbehandling kan øge blodets indhold af B12, så handler det i sidste ende om patientens symptomer forsvinder eller ej af behandlingen. Der er eksempler på personer, der ikke har haft gavn af tabletbehandling. Andre har behov for en højere tabletdosering end de 1000 µg. I andre tilfælde har en kombination af injektioner og tabletter givet det bedste resultat.

Kort om B12-mangel
B12 mangel medfører sygdommen perniciøs anæmi, hvor man får svær blodmangel, skader på nervesystemet med føleforstyrrelser og eventuel psykisk sygdom.

Refs.
Patienthåndbogen, sundhed.dk
van Walraven C, et al. Vitamin B12 injections versus oral supplements. How much money could be saved by switching from injections to pills? Can Fam Physician. 2001; 47: 79–86.
Nyholm E, et al. Oral vitamin B12 can change our practice. Postgrad Med J. 2003;79(930):218–19.

Caution note about the use of oral B12 supplements

Schijns W, et al. Efficacy of oral compared with intramuscular vitamin B-12 supplementation after Roux-en-Y gastric bypass: a randomized controlled trial. Am J Clin Nutr. 2018;108(1):6-12.

Klik her for at søge mere information om B12

Håb for ufrivilligt barnløse

Udgivet d. 14. maj 2018

Opfyldelsen af barnløse pars mest brændende ønske kan i mange tilfælde gå i opfyldelse med hjælp fra et dagligt tilskud af vitale næringsstoffer. Først og fremmest selen og Q10.

Der kan være mange årsager til, at par ikke kan få børn, og det lave fødselstal i Danmark kan langt fra forklares med, at kvinderne har for travlt med karrieren og venter med at få børn, til de bliver så gamle, at deres frugtbarhed er faldet markant. Danske mænd har fortsat en rekordlav sædkvalitet. Desværre har et markant antal færre rygende mødre ikke vist en forbedret effekt på sønnernes sædkvalitet.

En tidligere anvendt tommelfingerregel siger, at problemet med barnløshed i 1/3 af tilfældene ligger hos kvinden, en anden tredjedel hos mændene og den sidste tredjedel ligger hos manden og kvinden i fællesskab eller skyldes ukendte årsager, hvilket alt i alt gør mandens ansvar meget aktuelt.

Den dårlige sædkvalitet
Dårlig sædkvalitet er en væsentlig del af problemet. Det drejer sig om en femtedel af danske, unge mænd, som har meget vanskeligt ved at kunne få børn af denne årsag. For 60 år siden producerede mænd omkring 50% flere sædceller, end de formår i dag. Siden da er det gået ned af bakke, også med antallet af normale sædceller samt deres motilitet, altså sædcellernes evne til at svømme eller bevæge sig fremad. De seneste år har sædkvaliteten stabiliseret sig på et lavt niveau efter at have været den dårligste sammenlignet med en række andre lande som for eksempel Finland, men også i Finland er sædkvaliteten faldet, og det forlyder, at den nu er nær samme lave niveau som i Danmark.

Ufrivillig barnløshed defineres som en manglende evne til at blive gravid ved regelmæssig ubeskyttet samleje igennem to år.

Hormonforstyrrende stoffer
Årsagen til danske mænds lave sædkvalitet gennem efterhånden mange år har været uvis, men hormonforstyrrende stoffer har længe været på listen over hovedmistænkte. Først i 2014 lykkedes det forskere fra Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion i samarbejde med det tyske forskningsinstitut Caesar i Bonn at vise, at kemikalier i en række industriprodukter skader sædcellernes funktion.
Forskerne peger på stoffer, der findes i eksempelvis solcremer, visse blødgørere og det antibakterielle stof triclosan, som har hormonforstyrrende virkninger der skader sædkvaliteten, men der kan meget vel vise sig at være mange andre syndere.

Hvad kan man selv gøre?
Særligt to stoffer har hver for sig men især i kombination vist gode resultater i videnskabelige undersøgelser. Det drejer sig om selen fra selengær samt coenzym Q10. Denne kombination har ikke alene vist sin effekt mod kronisk hjertesvigt, den kan også ”trylle”, når det gælder sædkvalitet.

Selen modvirker mutationer
Som mange vil vide, er Danmark et lavselenområde, hvilket medfører at mange danskere ligger tæt ved grænsen for selenmangel eller har decideret selenmangel. Det er et problem ikke mindst for sædkvaliteten. Selenafhængige enzymer beskytter sædcellerne mod skader, der kan medføre mutationer i den meget sårbare fase under deres udvikling, og de indgår i cellestrukturen. Sædceller er desuden følsomme over for selenmangel, da selen indgår i proteinstoffer i sædcellens hale. Selenmangel kan medføre deforme eller svækkede sædceller med nedsat bevægelighed. I en undersøgelse, hvor der blevet givet tilskud med 100 mikrogram selengær dagligt, var sædkvaliteten forbedret hos 56% af forsøgsdeltagerne.

Illustration der belyser hhv. normale og abnorme sædtal samt normal og abnorm morfologi og motilitet.

Coenzym Q10 fremmer bevægeligheden
En anden antioxidant, der ligeledes har vist gode resultater på sædkvaliteten, er coenzym Q10, som i øvrigt samvirker med selen i kroppen. Der dannes en relativt stor mængde Q10 i testiklerne, og sædcellernes midterste del indeholder mange mitokondrier med store mængder Q10, som er nødvendig for sædcellernes energikrævende piskebevægelser, når de bevæger sig fremad. Hos nogle ufrugtbare mænd er Q10-indholdet betydeligt lavere end hos normale mænd. En række åbne og kontrollerede undersøgelser har fundet en forbedring af skader på cellemembraner (lipid peroxidation), skader på DNA, inflammation samt på sædfunktionen efter Q10-tilskud. I en videnskabelig undersøgelse fik 212 infertile mænd et dagligt tilskud på 300 mg Q10. Det øgede antallet af sædceller, deres motilitet samt evne til at trænge ind i ægget, men en lavere dosering ville sandsynligvis også kunne gøre det.

Hvad er normal sædkvalitet?

Her er, hvad Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i dag stiller af minimumskrav til normal sædkvalitet:

Mindst 2 ml sæd.

Mindst 20 mio. sædceller per ml sæd.

Mindst halvdelen af sædcellerne i prøven skal bevæge sig

Mindst 4% (efter de strikte kriterier) skal have normalt udseende (morfologi)

Kilde: Netdoktor

Andre nyttige tilskud

Carnitin
Undersøgelser har vist, at tilskud af denne aminosyre forbedrer sædcellernes motilitet. Man tager et par gram – i nogle tilfælde har man taget tre gram – om dagen forskudt for måltider.

Arginin
Sædvæsken indeholder op til 80% af denne aminosyre.Tilskud kan hjælpe på motilitetsproblemer i sæden. Pas dog på hvis manden har Herpes-virus i kroppen, som bruger arginin til at formere sig.

Zink
At have tilstrækkeligt zink er af afgørende betydning for fertiliteten. Zink indgår i dannelsen af sæd, i celledelingen, i dannelse af DNA og har derudover en vigtig funktion som antioxidant. Mangler man zink, går det ud over sædkvaliteten og dermed fertiliteten. Da sæd indeholder meget zink, mister mænd store mængder zink i takt med deres sexuelle aktivitet. Et fornuftigt tilskud af zink er i størrelsesorden 15 mg dagligt.

D-vitamin
Mange har for lavt D-vitamin i Danmark, især om vinteren og om foråret, hvor eventuelle depoter dannet af sommerens sol er brugt op. Forskning har vist, at også sædceller har brug for D-vitamin. D-vitaminmangel svækker sædcellernes motilitet og medfører færre normalt udseende sædceller. For at være sikker på niveauet af D-vitamin skal det målet i en blodprøve. Det optimale niveau af D-vitamin i blodet ligger mellem 80-150 nmol/l.

Pycnogenol
Dette patenterede bark-ekstrakt er meget velundersøgt, og dets indhold af mange forskellige plantestoffer har vist sig virkningsfuldt mod mange forskellige helbredsskavanker. I en undersøgelse fik mænd med nedsat sædkvalitet 200 mg pycnogenol dagligt i tre måneder. Deres sæd blev analyseret før og efter behandlingen for blandt andet sædtal, motilitet og morfologi før og efter den naturlige ændring der sker med sædcellens hoved, som muliggør at det kan trænge ind i ægget. Resultatet viste, at sædcellernes moforlogi forbedredes med 38% og en mannose-receptor-analyse, som forudsiger befrugtningschancen, blev forbedret med 19%

Sex og sædceller
Det kræver blot en enkelt sædcelle at gøre en kvinde gravid, men i praksis ser vi, at jo færre sædceller en mand producerer, desto sværere har kvinden ved at blive gravid. Generelt øges antallet af sædceller væsentligt, hvis der går nogle dage mellem sædtømningerne, men går der for lang tid mellem sædtømningene bliver sædcellerne mindre virile. Antallet af sædceller øges også jo mere seksuelt ophidset manden bliver. Altså: Kedelig sex = færre sædceller. Sædtallet er dog ikke alt. Motiliteten er også vigtig, idet relativt få sædceller med en høj liniær fremdrift godt kan kompensere for et lavt antal. Hos mænd med normal sædkvalitet er chancen for, at de gør deres partner gravid størst, hvis de har sex med 2-3 dages mellemrum. Hos mænd med nedsat sædkvalitet derimod, kan hyppigere sex anbefales.

I 2009 undersøgte den australske læge, Dr David Greening118 mænd med ekstraordinært mange DNA-skader i deres sæd. Mændene blev bedt om at have sædudløsning hver dag i en uge. På undersøgelsens 7. dag blev mændenes sæd evalueret. Selv om antallet af sædceller faldt fra 180 mio. til 70 mio. i løbet af ugen ugen, var mændene stadig inden for normalområdet. Greening opdagede, at 81% af mændene opnåede et fald af DNA-skader i deres sæd på12%, mens 19% af mændene fik en stigning i DNA-skader på gennemsnitlig 10%. De hyppige sædafgange nedsætter tilsyneladende mængden af beskadiget DNA i sædcellerne, men det kræver større forsøg at bekræfte disse tal, og sex hver dag er heller ikke optimalt for alle og slet ikke i mere end en uge af gangen.

Normal sædcelle med hovede, en midtsektion med energiproducerende mitokondrier efterfulgt af den lange hale, hvis piskebevægelser bringer sædcellen fremad. Hvis vi lever usundt og mangler vigtige næringsstoffer, rammes sædkvaliteten.
Det er kun hovedet med mandens DNA der gennem-trænger ægget. Mitokondrierne i midtsektionen med deres eget DNA kommer ikke med ind. Derfor arver vi kun mitokondrie-DNA fra vores mor.

Kaffe
Man kan godt frede sin morgenkaffe og derudover nøjes med kaffe i mindre mængde uden at skade sin sædkvalitet mærkbart, men der er dokumentation for, at store mængder, dvs. 800 g koffein eller syv kopper og derover nedsætter sædkvaliteten.

Tobak
Tobaksrøg fra både aktiv og passiv rygning er som bekendt sundhedsskadeligt, men mænds rygning samt passiv rygning ser ikke ud til at være så stort et problem for sædkvaliteten som tidligere troet. Det er derimod kendt, at mænds sædkvalitet falder, hvis deres mor har røget under graviditeten.
Selv mindre end fem daglige cigaretter, er nok til at svække sædcellernes evne til at fæstne sig på kvindes æg. Derudover er det generelt dårligt for blodkredsløbet, og så indeholder tobaksrøg store mængder at tungmetallet cadmium som har en meget lang halveringstid i kroppen og som optager pladsen for mineralet zink, som har betydning for sædkvaliteten.
Derfor har det overrasket forskere, at det ikke hjulpet på sønnernes dårlige sædkvalitet, at andelen af rygende gravide i Danmark er faldet fra 40% i 1996 til 18% i de senere år.

Også ”fjolletobak”, altså hash, svækker sædkvaliteten, idet det aktive stof tetrahydrocannabinol nedsætter sædcellernes iltomsætning.

Alkohol
En dansk undersøgelse har vist, at selv en lav indtagelse på fem genstande om ugen forringer sædcellernes morfologi, dvs. deres størrelse og form og nedsætter sædtallet (mængden af sædceller). Det påvirker også kroppens produktion af kønshormoner.

Overvægt, fedme og østrogener
Man kan drage en parallel mellem overvægtige mænd og dårlig sædkvalitet. De tidligere nævnte østrogenlignende stoffer, de såkaldte xenoøstrogener i miljøet spiller sandsynligvis en rolle ved både at bidrage til mænds overvægt og deres dårlige sæd.
Forskere har fundet, at blandt normalvægtige mænd havde 24% en lav sædkvalitet og 2,6% havde ingen levedygtig sæd. Blandt de overvægtige mænd havde 25,6% en lav sædkvalitet og 4,7% havde ingen levedygtig sæd. Af de mænd der var fede havde 32,4% en lav sædkvalitet og 6,9% havde ingen levedygtig sæd.

Så kom bare i gang, mænd!

Refs.
Schiffer C, et al. Direct action of endocrine disrupting chemicals on human sperm. EMBO reports 2014;15(7):758–65.
Colagar AH, et al. Zinc levels in seminal plasma are associated with sperm quality in fertile and infertile men. Nutr Res. 2009;29(2):82-8.
Scott R, et al. The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. Br J Urol. 1998;82(1):76-80.
Balercia G, et al. Coenzyme Q10 treatment in infertile men with idiopathic asthenozoospermia: a placebo-controlled, double-blind randomized trial. Fertil Steril. 2009;91(5):1785-92.
Mancini A, et al. An update of Coenzyme Q10 implications in male infertility: biochemical and therapeutic aspects. Biofactors. 2005;25(1-4):165-74.
Safarinejad MR. Efficacy of coenzyme Q10 on semen parameters, sperm function and reproductive hormones in infertile men. J Urol. 2009;182(1):237-48.
Wong WY, et al. Effects of folic acid and zinc sulfate on male factor subfertility: a double-blind, randomized, placebo-controlled trial. Fertil Steril. 2002;77(3):491-8.
Jensen TK, et al. Habitual alcohol consumption associated with reduced semen quality and changes in reproductive hormones; a cross-sectional study among 1221 young Danish men. BMJ Open 2014;4:e005462.
Sermondade N, et al. Obesity and increased risk for oligozoospermia and azoospermia. Arch Intern Med. 2012;172(5):440-2.
Costa M, et al. L-carnitine in idiopathic asthenozoospermia: a multicenter study. Italian Study Group on Carnitine and Male Infertility. Andrologia. 1994;26(3):155-9.
Roseff SJ. Improvement in sperm quality and function with French maritime pine tree bark extract. J Reprod Med. 2002;47(10):821-4.
Blomberg Jensen M, et al Vitamin D is positively associated with sperm motility and increases intracellular calcium in human spermatozoa. Hum Reprod. 2011;26(6):1307-17.
Priskorn L, et al. Average sperm count remains unchanged despite reduction in maternal smoking: results from a large cross-sectional study with annual investigations over 21 years. Human Reproduction 2018. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere info om hjælp mod dårlig sædkvalitet

Fede fisk, bælgplanter, B6-vitamin og zink kan muligvis udsætte overgangsalderen

Udgivet d. 9. maj 2018

Forskning tyder på, at vores kost også har betydning for hvornår overgangsalderen sætter ind.

Omvendt synes en kost rig på højtraffinerede kulhydrater at kunne fremskynde overgangsalderen. Det er den foreløbige konklusion på et engelsk studie, hvor forskere fra Leeds Universitet undersøgte data et tidligere, stort studie (UKWCS) med engelske kvinder i alderen 40 – 65 år, der gennemgik en naturlig overgangsalder.

Forskerne havde data om kvindernes kost og om tidligere fødsler fra et spørgeskema og fulgte dem derefter over en periode på fire år for at se om kvinderne havde oplevet en naturlig overgangsalder. Ialt 914 kvinder opfyldte undersøgelseskriterierne.

Undersøgelsen fandt, at et kost rig på pasta, ris og salte snacks var forbundet med overgangsalderens indtræden ca. 1,5 år tidligere end gennemsnittet. Herimod var en kost med meget fisk forbundet med overgangsalderens indtræden ca. 3 år senere end gennemsnittet.

En kost med mange ærter og bønner var forbundet med knap et års senere overgangsalder. Næringsstofferne vitamin B6 og zink udsatte også overgangsalderen. Kødspisere synes at have en senere overgangsalder end vegetarer. Forskerne kunne i hvert fald konstatere, at kvinder der spiste vegetarisk kom tidligere i overgangsalderen end ikke-vegetarer.

Som mulige virkningsmekanismer forestiller forskerne sig, at antioxidanter beskytter kvindens æg mod skade fra reaktive iltforbindelser, og ærter, bønner og fiskeolier er gode kilder til antioxidanter. En anden faktor kunne være, at en høj indtagelse af raffinerede kulhydrater (højglykæmiske fødevarer) medfører en kaskade af biologiske følgevirkninger der ender op med at forkorte perioden mellem hver ægløsning som igen medfører, at kvinden tidligere ‘løber tør for æg’, hvilket fører til en tidligere overgangsalder.

Insulinresistens
En tilstand hvor kroppens eller ikke reagerer naturligt på hormonet insulin. Et forstadie til sukkersyge.
Højglykæmiske fødevarer
Fødevarer der får blodsukkeret til at stige hurtigt og højt. Eksempler er sukker, honning, hvidt brød, ris og pasta, kager, slik og sodavand, tørrede frugter og bær.

Da det drejer sig om et såkaldt observationsstudie, tager forskerne forbehold for resultatet, som derfor har brug for at blive bekræftet af yderligere studier.

Kilde
Dunneram Y, et al. Dietary intake and age at natural menopause: results from the UK Women’s Cohort Study. Journal of Epidemiology & Community Health 2018. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information om vitamin B6 og zink

D-vitamin nedsætter risikoen for kvindesygdomme og barnløshed

Udgivet d. 23. april 2018

D-vitaminmangel er forbundet med mange forskellige helbredsskavanker. Nu viser forskning, at det også indbefatter infertilitet hos kvinder.

En gruppe kinesiske forskere tilknyttet Shanghai University har undersøgt forholdet mellem infertilitet hos kvinder og D-vitamin og nogle signalproteiner ved navn interleukin-6 i blodet som fremmer inflammation i kroppen. Deres forskning viste, at både D-vitaminmangel og et højt indhold af IL-6 i blodet er risikofaktorer for infertilitet som skyldes beskadigede æggelederne.

Forskerne rekrutterede 356 ufrivilligt barnløse, normalvægtige kvinder i alderen 27-29 år hvis infertilitet skyldtes skader på deres æggeledere (109 kvinder), polycystisk ovariesyndrom, PCOS (225 kvinder) eller endometriose (22 kvinder). Der indgik også 180 frugtbare kvinder i undersøgelsen, der fungerede som kontrolgruppe. Kvinderne fik målt indeholdet af D-vitamin, interleukin 6 (IL-6), IL-1β og interferon-a i blodet.

Interleukiner er signalstoffer som regulerer immunforsvaret og inflammationsreaktioner. Interferon-alpha er et signalstof der frigives ved infektioner og en række sygdomme og som forøger kroppens modstandskraft.

Undersøgelsen afslørede, at jo lavere indhold af D-vitamin, desto større risiko for ufrivillig barnløshed relateret til æggelederne. Samtidig var et lavt D-vitamin-indhold også knyttet til forhøjet niveau af i IL-6 som ligeledes er en risikofaktor for denne type barnløshed. Disse problemer med æggelederne kan skyldes sygdom, ofte inflammation og infektion. Dannelsen af IL-6 cytokiner som fremmer inflammation som følge af en infektion med klamydia eller Gonoré kan beskadige æggelederne. Af andre risikofaktorer kan nævnes obstruktioner, skader, arvæv, medfødte deformiteter eller andet der hindrer et modent æg i dets rejse mod livmoderen.

Konklusion
Ved at sammenholde de aktuelle resultater med eksisterende litteratur på området, antager forskerne, at D-vitamin kan nedsætte risikoen for infertilitet som følge af skader på deres æggeledere ved at hæmme kroppens produktion af IL-6.

Udbredt D-vitaminmangel hos kvinder i fertilitetsbehandling
Omkring 63% af de ufrivilligt barnløse kvinder havde D-vitaminmangel. Det samme er set i Belgien, Tyskland og Italien, hvor henholdsvis 65%, 59,2% og 40,1% af kvinder i behandling for barnløshed også havde D-vitaminmangel.

Ufrivilligt barnløse kvinder
Kvindelig infertilitet udgør et markant problem i kategorien reproduktiv sundhed verden over. Forekomsten vurderes til at ligge på 1,2% til 3,1% hos kvinder der forsøger at få børn og 15% hos par. Årsagerne til kvinders infertilitet inkluderer ægløsningsproblemer (15-20%, PCOS er den mest almindelige årsag), problemer relateret til æggelederne (15-40%), endometriose (5-10%) og uforklarlige tilfælde (20-30%). Ufrugtbarhed kan medføre psykiske problemer, social isolation og diskrimination.

Ref.

Chen W, et al. Vitamin D deficiency and high serum IL-6 concentration as risk factors for tubal factor infertility in Chinese women. Nutrition. 2018;49:24-31.

D-vitamintilskud
Uanset om man er lider af helbredsproblemer eller ej, bør man sørge for at få tilstrækkeligt D-vitamin, fordi D-vitamin er med til at regulere processer overalt i kroppen og derfor har stor betydning for vores sundhed. Det kan ske helt eller delvis fra sollys om sommeren, eventuelt suppleret med tilskud og nemmest med D-vitamintilskud om vinteren. Det er ikke nemt at få tilstrækkeligt D-vitamin fra kosten alene. Et fornuftigt D-vitaminniveau i blodet er 75 nmol/l.

Klik her for at søge mere information om D-vitamin

Tager du tilskud af D-vitamin? Så bør du vide dette!

Udgivet d. 19. marts 2018

Magnesium er ikke alene nødvendigt for muskelopbygning, energiproduktion og nervesystem, det er også nødvendigt for at kroppen kan aktivere D-vitamin.

Alle der følger bare lidt med i nyheder om sundhed, vil have hørt om de mange effekter for sundheden som er knyttet til D-vitamin. Ny forskning har imidlertid opdaget, at for at D-vitaminet skal fungere godt i kroppen, kræver det, at der er tilstrækkeligt med mineralet magnesium. Denne spændende opdagelse er muligvis forklaringen på, at store doser D-vitamin i enkelte tilfælde ikke har kunnet øge D-vitaminindholdet i blodet så meget som forventet.

D-vitamin er bedst kendt for dets betydning for knogler og tænder, men det er også vigtigt for immunforsvarets, hjernens og nervesystemet funktion. Derudover er det med til at regulere kroppens insulinniveau, støtte lungefunktionen og hjerte-karsundheden, og så påvirker det vores gener på en måde, så det modvirker udvikling af en lang række kræftformer samt diabetes.

Da der ikke er ret meget D-vitamin i vores kost, og da vi kun kan danne D-vitamin fra sollys en begrænset del af året på nordiske breddegrader, er D-vitamintilskud den oplagte løsning på det problem.

To forskere, Dr. Uwitonze og Dr. Razzaque fra afdelingen for patologi ved Lake Erie College of Osteopathic Medicine i USA har imidlertid gjort opmærksom på noget, vi har overset i denne forbindelse som er, at vi har brug for en vis mængde magnesium, for at D3 skal fungere godt i kroppen. Det skyldes, at alle de enzymer der medvirker til at aktivere D-vitaminet i lever og nyrer skal bruge magnesium, der fungerer som cofaktor i disse enzymatiske processer. Uden magnesium forbliver D-vitamin inaktivt i kroppen – uanset om D-vitaminet kommer fra maden, sollys eller fra vitaminpiller. Det er ifølge forskerne aktuelt for omkring halvdelen af alle amerikanere.

Om magnesium
Magnesium er involveret i funktionen af mere end 600 enzymer (og dets biokemiske signalveje) i kroppen, og mangel på magnesium er ligesom D-vitaminmangel forbundet med fejludvikling af knogler, hjerte-karsygdom og metabolisk syndrom.

Ved at få tilstrækkeligt magnesium fra kosten, eventuelt med hjælp fra et dagligt tilskud, kan man nedsætte risikoen for D-vitaminmangel. Men ligesom der er set store mangler på D-vitamin hos befolkningen i USA (og Danmark, red.), er indtaget af magnesium fra kosten faldet de seneste årtier, skriver forskerne, som tilskriver det nedsatte magnesiumindtag en kombination af industralisering og ændrede kostvaner med flere forarbejdede fødevarer.

Magnesium er det fjerde mest forekommende mineral i kroppen efter calcium, kalium og natrium. Fødevarer med højt indhold af magnesium omfatter mandler, bananer, bønner, broccoli, brun ris, cashewnødder, æggeblomme, fiskeolie, hørfrø, grøntsager, mælk, svampe, andre nødder, havregryn, græskarfrø, sesamfrø, sojabønner, solsikkefrø, søde majs, tofu og fuldkorn.

Ref.
Uwitonze AM, Razzaque MS. Role of Magnesium in Vitamin D Activation and Function. J Am Osteopath Assoc. 2018;118(3):181-89.

Klik her for at søge mere information om magnesium!

Ældre europæere mangler vitaminer og mineraler

Udgivet d. 2. januar 2018

Risikoen for at mangle vigtige mikronæringsstoffer i form af vitaminer og mineraler stiger med alderen. Især efter de 65 år er det vigtigt at være opmærksom på at få nok. Her kan et dagligt kosttilskud være en hjælp.

En tysk befolkningsundersøgelse viser, at over halvdelen af ældre tyskere mangler D-vitamin, mens en fjerdel ikke får tilstrækkeligt vitamin B12. Undersøgelsen fandt desuden mangler på jern og folat. Forskerne anerkender gavnen af tilskud med til de ældre.
Da ældre tyskere er sammenlignelige med ældre danskere, er undersøgelsens resultater også relevante herhjemme.

Forskere fra Helmholtz Zentrum München, som er et tysk forskningscenter for sundhed og miljø, undersøgte blodprøver fra mere end 1000 ældre tyskere mellem 65 og 93 år, hvor de målte mængden af D-vitamin, folat, vitamin B12 og jern.

Undersøgelsen fandt, at 52% af deltagerne manglede D-vitamin og 27,3% manglede vitamin B12. Derudover havde 11% et lavt niveau af jern og 8,7% havde lavere niveauer af B-vitaminet folat.

Andelen af mænd der tog tilskud af de aktuelle næringsstoffer lå mellem 2,8% og 9,5%. Andelen af kvinder der tog disse tilskud lå mellem 3,9% og 19,2%. Heraf fremgår det, at kvinderne er mere opmærksomme på kosttilskud end mænd.

Baggrund
Det vurderes, at omkring 2 milliarder mennesker i både udviklingslande og udviklede lande har mangler på vitaminer og mineraler. Forskerne kalder det en skjult form for sult som har negative konsekvenser for helbredet og i særlig grad for ældre mennesker.

Ældre med lavt D-vitaminniveau har en betydelig højere risiko for at udvikle type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme, knogleskørhed og frakturer, nedsat muskelmasse og -styrke med mere.

B-vitaminerne folat og B12 er i særlig grad nødvendige for stofskiftet og dannelse af DNA. Derudover er mangler knyttet til degenerative sygdomme, herunder hjertekarsygdom, kognitiv nedsættelse og knogleskørhed.

På verdensplan er jernmangel blandt de mest udbredte ernæringsmangler. Her er konsekvensen anæmi og en forøget risiko for at udvikle demens i alderdommen.

I en europæisk befolkning, hvor levetiden stiger, er denne situation ekstra relevant. Optagelse, aktivering og dermed udnyttelse af madens næringsstoffer falder i takt med at vi bliver ældre. Hos småtspisende ældre øges risikoen endnu mere for ikke at få tilstrækkeligt med essentielle næringsstoffer. Det er velkendt, at mangel på mikronæringsstoffer er særlig udbredt hos gruppen 65+ og endnu mere hos personer i firserne. Seniorer på 85 år og derover var dobbelt så tilbøjelige til at have lave niveauer af D-vitamin, folat og B12 i forhold til de yngre. Det øger risikoen for aldersrelaterde sygdomme. Livskvaliteten sænkes og landets udgifter til sundhedsvæsenet stiger.

Kosttilskud kan hjælpe
Forskerne anerkender, at tilskud med de nævnte næringsstoffer kan hjælpe de ældre. Hvad angår jerntilskud anbefaler forskerne, at det tages i samråd med en læge, idet fejldosering af jerntilskud kan medføre forstoppelse og ubehag.

Ref.
Conzade R, et al. Prevalence and Predictors of Subclinical Micronutrient Deficiency in German Older Adults: Results from the Population-Based KORA-Age Study. Nutrients. 2017;9(12).

Klik her for at søge mere information om vitamintilskud!

Skizofreni knyttet til vitaminmangler

Udgivet d. 12. december 2017

Selv om årsagen til sygdommen skizofreni er ukendt, peger ny forskning på, at personer med skizofreni mangler D-vitamin og B-vitaminet folat som tidligere blev kaldt vitamin B9.

Mangel på D-vitamin D og B-vitaminet folat er tidligere blevet knyttet til skizofreni. Ny viser ny forskning, at disse mangeltilstande synes at eksistere lige fra sygdommens begyndelse. Denne opdagelse vil muligvis kunne føre til, at behandlingen af skizofreni rutinemæssigt udvides med ernæringsterapi.

Det er et australsk forskningsprojekt fra NICM Health Research Institute ved Western Sydney University, der systematisk har gennegået eksisterende forskning af personer, der er blevet behandlet for psykotiske lidelser for første gang, og hvor forskerne også har medtaget data om ernæring.

Sammelagt gennemgik forskerne 28 undersøgelser, der havde data om blodniveauerne af seks vitaminer og 10 mineraler hos ialt 2.612 individer. Resultatet viste, at der var signifikant lave værdier af folat og D-vitamin i blodet hos de sygdomsramte sammenlignet med raske.

I tidligere undersøgelser har man set en stærk sammenhæng mellem skizofreni og forskellige ernæringsmangler, herunder vitaminerne B, C, D og E, men det er først med denne nye undersøgelse, at det står klart, at manglen på D-vitamin og folat eksisterer allerede ved sygdommens udbrud.

Desuden viste disse ernæringsmangler sig at være forbundet med dårligere mental sundhed hos unge med tidlig psykose.

Selv om forskerne ikke fandt nogen væsentlige forskelle mellem indholdet af andre vitaminer og mineraler end de to nævnte, så udelukker det ikke, at der kan være flere ernæringsmæssige faktorer i spil. Det vil dog kræve yderligere forskning at få dette afklaret.

Ref.
Firth J, et al. Nutritional Deficiencies and Clinical Correlates in First-Episode Psychosis: A Systematic Review and Meta-analysis. Schizophrenia Bulletin 2017. E-pub ahead of print.

Kort om skizofreni
Skizofreni er en sygdom i hjernen der kan medføre tankeforstyrrelser, hallucinationer og vrangforestillinger, søvnforstyrrelser , koncentrationsbesvær, ambivalens og andre forandringer i følelseslivet. Personen kan fremstå som apatisk og isolere sig og forsømme sig selv. Der kan komme tale- og bevægeforstyrrelser. Sydommen udbryder typisk i teenageårene og op til 30 års alderen. Årsagen er ukendt.
Kilde: Netdoktor

Klik her for at søge mere information og folinsyre og D-vitamin

Den er god nok: D-vitamin beskytter mod forkølelse og influenza

Udgivet d. 21. september 2017

Risikoen for at pådrage sig en forkølelse eller få influenza eller andre luftvejsinfektioner stiger markant ved mangel på D-vitamin. En mangel der er størst i vinterhalvåret.

Forskere skærer igennem modstridende udsagn om D-vitamin med ny, stor meta-analyse udgivet i British Medical Journal, hvor de konkluderer: D-vitamintilskud er sikkert og beskytter mod akutte luftvejsinfektioner herunder forkølelse og influenza! Undersøgelsen giver det hidtil mest robuste bevis for, at D-vitamin gavner sundheden ud over dets virkning på knogler og muskler.

Forskerne under ledelse af Professor Adrian Martineau from Queen Mary University of London fandt 25 videnskabelige undersøgelser der var af tilstrækkelig høj kvalitet, det vil sige dobbelt-blindede, kontrollerede lodtrækningsundersøgelser, hvor de kunne få individuelle forsøgsdata fra alle deltagere. Der indgik i alt knap 11.000 deltagere i alle aldersgrupper fra flere forskellige lande i meta-analysen, heriblandt England, USA, Sverige, Israel, Canada, New Zealand, Belgien, Finland, Australien, Polen, Japan, Indien og Afganistan.

Problemet med tidligere undersøgelser af D-vitaminer mod akutte luftvejsinfektioner er, at de samlet set har givet modstridende resultater, hvor nogle undersøgelser har vist, at D-vitamin har en beskyttende effekt, hvorimod og andre ikke har kunnet vise en virkning. Denne nye undersøgelse har været tilstrækkelig stor og grundig i sin databehandling til at kunne skære igennem usikkerheden.

Jo større mangel desto bedre effekt af D-vitamin
Det som meta-analysen med al tydelighed viste var, at de beskyttende virkninger af D-vitamin er stærkest hos dem med det laveste D-vitaminindhold i kroppen. Daglige eller ugentlige D-vitamintilskud halverede risikoen for akut luftvejsinfektion, når blodets D-vitaminindhold var under 25 nmol/l. Personer med et højere D-vitaminindhold opnåede også en nedsat risiko, dog kun på 10 procent. Samlet set var den nedsatte risiko for at pådrage sig en akut luftvejsinfektion, som forkølelse og influenza hører under, bedre end vacciner mod influenzalignende sygdomme.

Derudover viste undersøgelsen, at det giver en bedre beskyttelse at tage et dagligt eller ugentligt tilskud frem for en mere spredt indtagelse med længere intervaller. Såkaldte bolusinjektioner hvor man giver en stor injektion en enkelt gang eller med lange mellemrum, har ikke vist sig effektive mod akut luftvejsinfektion.

Hvorfor virker D-vitamin?
Der er flere mekanismer, som D-vitaminet og dets nedbrydningsprodukter menes at bruge til at bekæmpe sundhedsskadelige mikroorganismer og den medfølgende inflammation. En af dem er at stimulere en cellerensende proces kaldet autofagi. En anden måde D-vitamin beskytter mod luftvejsinfektioner på, er ved at booste mængden af antimikrobielle peptider (AMP) i lungerne. AMP er en del af det medfødte immunforsvar og består af naturlige antibiotika-lignende stoffer, som virker ved at ødelægge mikroorganismernes membran. Det passer meget godt med, at forkølelse og influenza optræder hyppigst vinter og forår, hvor folks D-vitaminniveau typisk er lavest. Det kan også forklare hvorfor D-vitamin beskytter mod astmaanfald, som oftest udløses af en virusinfektion i luftvejene.

De fleste akutteluftvejsinfektioner er milde og går over af sig selv uden behandling, men globalt set er akut luftvejsinfektion en væsentlig årsag til sygdom og dødsfald. Lidelsen er også ansvarlig for 10% af skadestuebesøg og akutte indlæggelser i USA. En vurdering lyder, at der døde 2,65 millioner mennesker globalt i 2013 på grund af en akut luftvejsinfektion.

Refs.

Martineau AR, et al. Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: systematic review and meta-analysis of individual participant data. BMJ 2017;356:i6583
Pressemeddelelse Queen Mary University 2017.02.16: http://www.qmul.ac.uk/media/news/items/smd/192725.html

Klik her for at søge mere information om D-vitamin