Nedsæt atopisk eksem med D-vitamin

Udgivet d. 9. september 2016

Atopisk eksem giver udslæt med en nærmest utålelig kløe.

To Sydkoreanske forskere har for nylig gennemgået en række videnskabelige studier angående D-vitamins effekt på atopisk eksem og konkluderer, at vitaminet faktisk har en mulig betydende rolle i at lindre denne sygdom. Det er vigtig information, ikke mindst fordi atopisk eksem er den hyppigste kroniske børnesygdom i Danmark, og fordi den ikke kan kureres, men kun lindres. Også fiskeolie og E-vitamin kan i den forbindelse være nyttige tilskud.

Atopisk eksem kaldes også astmaeksem og børneeksem. Voskne kan også lide af sygdommen, men hos ca. 60 procent forsvinder symptomerne inden puberteten. Ved atopisk eksem er der en kløende inflammation i huden. Huden er tør og inficeres let. Udslættet ses fortrinsvis i bøjefurer. Personerne har et forhøjet niveau af antistoffer af typen IgE. Sygdommen findes hos 15-20 procent af alle børn og unge, og hyppigheden er steget betydeligt i løbet af de sidste 30 år. Symptomerne behandles konventionelt med fugtighedscreme og binyrebarkhormoner.

Årsager
Man mener, at atopisk eksem skyldes ændring i vores miljø og livsstil. Et eksempel herpå har vi fra tiden før og efter Berlinmurens fald. I tiden umiddelbart før murens fald var kun fem procent af den østtyske befolkning ramt af allergi, hvorimod det tilsvarende antal var 25 procent i den vesttyske befolkning. Ti år efter genforeningen var både boligforhold og fødevaresikkerhed i Østtyskland væsentligt forbedret, men til gengæld var antallet af allergikere femdoblet, således at 25 procent af østtyskerne nu også havde allergi. Det kunne tyde på, at der er noget om den såkaldte hygiejneteori som kort går ud på, at hos børn der vokser op i et miljø, hvor de udsættes for allergener, bliver deres immunsystem mere tilbøjeligt til at tolerere disse allergener, mens børn der vokser op i moderne og mere rene omgivelser er mere tilbøjelige til at udvikle allergi, når de på et senere tidspunkt udsættes for disse allergener.

Selv om denne teori virker troværdig, findes der intet bevis for, at en dårlig hygiejne giver lavere forekomst af allergi.

Vi ved at forskydninger i balancen mellem hvide blodlegemer af typerne Th1 og Th2 medvirker til udvikling af atopisk eksem. Den tørre hud medfører desuden lokale angreb af bakterier som forværrer symptomerne.

Visse kosttilskud hjælper
Kostundersøgelser har vist, at tilskud af omega-3 fedtsyrer, vitamin D og vitamin E kan mindske symptomerne fra atopisk eksem. Hvad angår D-vitamin er der voksende dokumentation fra epidemiologiske og kliniske undersøgelser som tyder på, at D-vitaminmangel kan være en af årsagerne til atopisk eksem. Vi ved for eksempel også, at i områder hvor folk er mindre udsat for UVB-stråling fra sollys, er der en højere forekomst af atopisk eksem. I sådanne områder har D-vitamintilskud i vinterhalvåret haft en gunstig virkning på børn med atopisk eksem.

Laboratorieundersøgelser tyder endvidere på, at vitamin D3 stimulerer aktivering af gener ansvarlige for dannelse af antibakterielle peptider, såsom cathelicidin og beta-defensin, som er med til at forebygge hudinfektioner og dannelse af proteiner, såsom filaggrin, som er nødvendig for hudens yderste lag, hornlaget.

D-vitamin og forebyggelse af sygdom
D-vitamin fungerer som et aktivt steroidhormon i kroppen. Traditionelt er D-vitamin mest kendt for dets rolle i omsætningen af calcium og fosfor og dermed for knogler og tænders sundhed, men forskning har også dokumenteret, at vitaminet spiller en vigtig rolle inden for områder som hjerte og kredsløb, tumordannelse, infektioner, autoimmune sygdomme samt allergiske sygdomme.

Refs.
Gaeun K, Ji-Hyun B. Vitamin D and atopic dermatitis: A systemic rewiew and meta-analysis. Nutrition. 2016;32(9):913-20.
Lægehåndbogen
Patienthåndbogen

Børn med migræne mangler vitaminer

Udgivet d. 16. juni 2016

6% af alle børn lider af migræne og ofte af mangel på visse vitaminer samt coenzym Q10.

En stor procentdel af børn og unge med migræne synes at lide af en mindre, men muligvis betydende mangel på D-vitamin, vitamin B2 og det vitaminlignende stof coenzym Q10. Denne konklusion kommer fra Dr. Suzanne Hagler og hendes forskerkolleger, der arbejder på et børnehospital i Cincinnati og som præsenterede nyheden på en hovedpinekongres i San Diego den 10. juni.

De fleste deltagere i forskernes undersøgelse fik forebyggende migræne-medicin og nogle få fik vitamintilskud, så forskerne kunne ikke ud fra det foreliggende materiale konkludere med sikkerhed, at tilskud af disse stoffer vil hjælpe mod migræneanfald. Tidligere forskning med tilskud af disse stoffer har vist modstridende resultater, skriver de. Der er derfor behov for yderligere forskning på området, konkluderer forskerne.

Dr. Haglers undersøgelse fik sine informationer fra en database over patienter med migræne, som havde fået taget blodprøver hvorfra indholdet af D-vitamin, riboflavin (vitamin B2), coenzym Q10 og folat (vitamin B9) var blevet målt.

Forskerne fandt, at der var flere piger og unge kvinder end drenge og unge mænd der havde mangel på coenzym Q10 ved undersøgelsens start. Drenge og unge mænd var mere tilbøjelige til at have D-vitaminmangel. Det var uklart, om der var folatmangel. Patienter med kronisk migræne var mere tilbøjelige til at mangle coenzym Q10 og riboflavin end dem med såkaldt episodisk migræne.

Tidligere forskning
Både Q10 og riboflavin indgår i kroppens energistofskifte og har i en række tidligere videnskabelige studier vist sig effektive i behandlingen af migræne.
Et lille, kontrolleret studie fra 1998 med 55 migrænepatienter der i tre måneder fik høje doser af riboflavin på 400 mg dagligt, hvilket langt overstiger ADT, viste, at over halvdelen af deltagerne opnåede mere end en 50% forbedring af deres symptomer. Studiet viste samtidig, at denne dosering generalt blev tålt godt.

Stoffet Q10 skiller sig ud som det vitamin / vitaminlignende stof, der tidligere er lavet mest migræneforskning med.

I 2002 udkom et åbent studie i tidsskriftet Cephalalgia med 32 patienter (26 kvinder og 6 mænd) der led af anfaldsvis migræne med og uden aura. De fik 150 mg Q10 dagligt. Efter tre måneders behandling havde 61% af deltagerne mere end 50% færre anfald.

I 2005 udkom et dobbeltblindet studie i tidsskriftet Neurology med 42 migrænepatienter, som viste, at tre måneders behandling med 100 mg Q10 tre gange dagligt var bedre end placebo (snydepræparater) med hensyn til hyppghed af anfald, dage med hovedpine og kvalme og hvor godt præparaterne tåltes.
47,6% af patienterne der fik Q10 havde mere end 50% færre anfald mod tilsvarende 14,4 % hos de forsøgsdeltagere, der fik placebo. Forskerne konkluderer på denne baggrund, at Q10 er effektivt og tåles godt.

I 2007 udkom et studie i tidsskriftet Headache, hvor forskerne havde ønsket at undersøge forekomsten af Q10-mangel hos patienter med migræne og den potentielle effekt af Q10-tilskud. 1550 patienter fik målt indholdet af Q10 i blodet. Målingerne viste, at omkring en tredjedel af børn og unge med migræne havde decideret mangel på Q10 eller at de lå lavere end normalen.

Ved at give tilskud af Q10 i en periode på tre måneder blev hyppigheden af anfald reduceret med 35%, hvorfor forskerne konkluderer, at det er muligt at opnå hvad der kaldes en klinisk forbedring af migræne med Q10.

Endelig udkom der i 2011 et dobbeltblindet studie med 120 børn og unge med migræne, som viste, at de der fik 100 mg Q10 dagligt oplevede en statistisk sikker forbedring af anfaldshyppighed, -sværhedsgrad og -varighed i løbet af en fire ugers behandling med Q10.

Kort om migræne
Migræne er en særlig ubehagelig form for hovedpine, som kan ramme alle aldersklasser. Ifølge den amerikanske migræneforening AMF lider 6% af alle børn og mere end en fjerdedel af teenagere mellem 15 og 17 år af migræne.

Et anfald kan indledes af syns- og føleforstyrrelser m.v. kaldet aura og mærkes i den ene side af hovedet som en dunkende hovedpine, som hos nogle kan være invaliderende. Ofte er migrænen ledsaget af kvalme og/eller opkastninger. Et anfald kan vare fra få timer til flere dage. Symptomerne kan forværres af lys, lyde, lugte, motion eller anden fysisk aktivitet.

Årsagen til migræne er ikke kendt, men man ved, at det er en ændret elektrisk aktivitet i hjernecellerne der får anfaldene til at starte og stoppe. Selve smerterne skyldes formentlig en udvidelse af blodkarrene.

Refs.
ScienceDaily 10.06.2016
Schoenen J, et al. Effectiveness of high-dose riboflavin in migraine prophylaxis. A randomized controlled trial. Neurology. 1998;50(2):466-70.
Rozen TD, et al. Open label trial of coenzyme Q10 as a migraine preventive. Cephalgia 2002;22(2):137-41.
Sándor PS, et al. Efficacy of coenzyme Q10 in migraine prophylaxis: a randomized controlled trial. Neurology 2005;64(4):713-5.
Hershey AD, et al. Coenzyme Q10 deficiency and response to supplementation in pediatric and adolescent migraine. Headache 2007;47(1):73-80.
Slater SK, et al. A randomized, double-blinded, placebo-controlled, crossover, add-on study of CoEnzyme Q10 in the prevention of pediatric and adolescent migraine. Cephalgia 2011;31(8):897-905.

Klik her for at søge mere information om Q10 og migræne!

D-vitamin særlig vigtigt til gravide

Udgivet d. 10. februar 2016

D-vitamin er lige som en lang række andre næringsstoffer uhyre vigtigt for en normal graviditet og et sundt barn.

De fleste kommende mødre må formodes at være klar over, hvor vigtigt det er at have tilstrækkeligt af B-vitaminet folsyre for at få et normalt udviklet barn. Det er mere uklart i hvor høj grad kvinderne også er klar over, hvor vigtigt det er at have tilstrækkeligt D-vitamin i denne forbindelse. De mange eksempler på et lavt D-vitaminniveau, der er konstateret, tyder på, at der er behov for mere viden på området. Denne lille artikel opridser de vigtigste argumenter.

En dansk undersøgelse kaldet Odense Børnekohorte som følger 2.550 odenseanske børnefamilier fra tidligt i graviditeten og frem til barnets 18. år har vist, at over en fjerdedel af kvinderne i undersøgelsen led af D-vitaminmangel. Ud fra undersøgelsen tyder det på, at mangel på D-vitamin tidligt i graviditeten er forbundet med over dobbelt så høj risiko for spontan abort inden tolvte graviditetsuge.

Derudover har data fra en amerikansk undersøgelse med 876 gravide kvinder i alderen 18 til 39 år vist, at tilskud af D-vitamin i den tidlige graviditet nedsætter risikoen for at få et barn med astma og vejrtrækningproblemer. Alle kvinderne i undersøgelsen havde en høj risiko for at føde en barn med astma. Kvinderne blev delt i to grupper. Den ene gruppe fik 10 mikrogram D-vitamin, hvilket er den dosering, som den danske Sundhedsstyrelse anbefaler til gravide. Den anden gruppe fik 110 mikrogram D-vitamin. Da deres børn blev tre år, blev antallet af astma og vejrtrækningsbesvær gjort op og viste, at der i høj-dosis D-vitamingruppen var 6,1% færre tilfælde af astma og vejrtrækningsbesvær. Det er ikke helt nok til at gøre resultatet statistisk sikkert, hvilket måske skyldes, at begge grupper fik D-vitamin-tilskud. Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift JAMA.

De kvinder der er

overvægtige
ikke kommer meget ud i sollyset eller er tildækkede, når de er udendørs
har mørk hud

har en forøget risiko for at lide af D-vitaminmangel, og det gælder i øvrigt for alle. Der kan også være andre årsager til en nedsat optagelse af D-vitamin. Er man i tvivl, kan det være nødvendigt at få målt niveauet af D-vitamin.

Hvorfor har jeg brug for D-vitamin under graviditeten?

D-vitamin er nødvendigt for både mor og barn. Forskning har vist, at D-vitamin støtter en sund celledeling. D-vitamin nødvendigt for optagelse og omsætning af calcium og fosfor, nødvendigt for dannelse af knogler og tænder. Kroppens immunforsvar behøver D-vitamin for at fungere optimalt. Tilstrækkeligt D-vitamin beskytter mod svære tilfælde af svangerskabsforgiftning, og et lavt niveau af D-vitamin i blodet øger risikoen for behov for kejsersnit. Man har fundet en forbindelse mellem lave niveauer af D-vitamin i blodet og en øget risiko for visse typer af kræft, autoimmune sygdomme, neurologiske sygdomme, insulinresistens og hjertekarsygdomme.

Refs.

http://www.sdu.dk/om_sdu/fakulteterne/sundhedsvidenskab/nyt_sund/risiko_for_spontan_abort
Litonjua AA, et al. Effect of prenatal Supplementation With Vitamin D on Asthma or Recurrent Wheezing in Offspring by Age 3 years. The VDAART randomized Clinical Trial. JAMA 2016:315(4):362-70
Bodnar LM, et al. Maternal vitamin D status and the risk of mild and severe preeclampsia. Epidemiology. 2014;25(2):207-14.
Merewood A, et al. Association between vitamin D deficiency and primary cesarean section. J Clin Endocrinol Metab 2009;94:940–5.
Deeb KK, et al. Vitamin D signalling pathways in cancer: potential for anticancer therapeutics. Nat Rev Cancer.2007;7(9):684-700.
Anderson JL, et al. Relation of vitamin D deficiency to cardiovascular risk factors, disease status, and incident events in a general healthcare population. Am J Cardiol. 2010;106(7):963-8.

Klik her for at søge mere information om D-vitamin

Kosttilskud forbedrer skoleelevers opførsel

Udgivet d. 3. december 2015

Mangel på essentielle næringsstoffer i form af omega-3 fedtsyrer, vitaminer og mineraler øger risikoen for såkaldt anti-social opførsel hos skolebørn, viser et nyt forsøg.

Forskere fra Oxford University har vist, at det er muligt at forbedre teenageres opførsel i skolen ved hjælp af kosttilskud. I dette tilfælde med hjælp af et kombineret tilskud af vitaminer, mineraler og fiskeolie. Ikke at det er første gang forskere har kunnet demonstrere en adfærdsforbedrende effekt af disse typer tilskud. Det er tidligere vist på skolebørn og på indsatte i fængsler, men flere forsøg styrker kun den videnskabelige indsigt i emnet og pålideligheden af denne type forsøg.

I forsøget deltog 196 gennemsnitlige skoleelever i alderen 13 til 16 år uden nogen diagnoser så som ADHD og sprogforstyrrelser. Deltagerne blev delt i to hold á 98 elever. Det ene hold fik hver dag en stærk multivitamin med mineraler samt et tilskud af omega-3 fedtsyrer i form af 165 mg EPA og 116 mg DHA og det andet hold fik placebo i form af kalktabletter og solsikkeolie. Forsøget var dobbelt-blindet, så ingen med sikkerhed kunne vide, hvem der fik hvad. Forsøgets længde var 12 uger.

En overraskelse
Det der gjorde det vanskeligt at opnå sikre forbedringer i dette forsøg var, at mængden af disciplinære sager på skolen i forvejen var lav. Forsøget viste dog noget, der overraskede forskerne.

I løbet af skolesemesteret steg mængden af disciplinære overtrædelser markant (med 25%) i både tilskuds- og placebogruppen. Men da eleverne i vitamingruppen blev opdelt i to grupper hvor den ene gruppe som udgangspunkt havde et lavt antal overtrædelser og den anden et højere antal, viste gruppen med det lave antal overtrædelser sig at øge antallet af overtrædelser, hvorimod gruppen med udgangspunkt i en høj mængde overtrædelser forbedrede deres opførsel.

Forskernes hovedkonklusion er, at :

Teenagere fra dårligt stillede hjem har en tendens til at have et meget lavt indhold af omega-3 fedtsyrerne DHA, EPA og andre mikronæringsstoffer
Disse lave niveauer kan effektivt forøges ved at tage passende kosttilskud
Et øget indtag af disse næringsstoffer kan nedsætte de studerendes forstyrrende adfærd
Denne forbedring vil kun medføre en reduktion i disciplinære overtrædelser hos dem der fra starten har mange overtrædelser

Forskerne fremfører den teori, at antallet af elever i deres forsøg kan have været for lille, men også at tilskud i denne gruppe kunne have øget deres generelle årvågenhed og energi, som kan have gjort dem ukarakteristisk urolige, og det kan være blevet opfattet som dårlig opførsel af lærerne. Derfor kan kosttilskud være en effektiv terapeutisk tilgang hos dem, der har en meget dårlig opførsel, men ikke i samme grad hos dem, hvis adfærd er mere typisk.

Alle essentielle næringsstoffer er per definition vigtige, men omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA er i særlig grad vigtige i den periode, hvor hjernen vokser, hvilket gør den ekstra sårbar overfor mangel på disse fedtsyrer. Forsøget viste, at eleverne havde lave niveauer af både omega 3 og 6, men også, at det indbyrdes forhold mellem dem, var uhensigtsmæssigt.

Kosttilskud hverken kan eller skal erstatte en fornuftig kost og en ordentlig opdragelse, men forsøg som dette viser tydeligt nytten af kosttilskud som et redskab til adfærdsforbedring. Der er i øvrigt dokumentation for, at der kan opnås kognitive forbedringer fra kosttilskud, selv hos personer der ikke lider af mangel på næringsstoffer.

Ref.
Tammam JD, et al. A randomised double-blind placebo-controlled trial investigating the behavioural effects of vitamin, mineral and n-3 fatty acid supplementation in typically developing adolescent schoolchildren. Br J Nutr. 2015;17:1-13.

Klik her for at søge mere information om tilskud til børn

Tre vigtige kosttilskud

Udgivet d. 10. juni 2015

Nogle kosttilskud er svære at komme udenom. Selv om man forsøger at leve sundt og fornuftigt har nogle tilskud klare, dokumenterede fordele for helbredet og dermed livskvaliteten.

De vigtigste kosttilskud man kan tage, vil altid være dem, der indeholder de næringsstoffer, man mangler mest, og det er naturligvis individuelt. Et liv med en sund og alsidig kost og regelmæssig motion medfører et mindre behov for kosttilskud end et liv, hvor kosten ikke altid er super sund, og hvor man ikke motionerer regelmæssigt. Uanset livsstil er der dog tre tilskud, som stort set alle danskere vil have gavn af.

1. D-vitamin
Dette fedtopløselige vitamin ligger øverst på listen fordi undersøgelser gang på gang viser, at en stor andel af danskere mangler dette vitamin enten i perioder eller hele året. Tal mellem 50-70 pct. af befolkningen har været nævnt i den forbindelse.

Da Danmark ligger for højt mod nord til, at vi kan danne D-vitamin fra sollys hele året, og da vi kun i mindre grad får D-vitamin fra vores kost – det findes priḿært i fede fisk og i mindre mængde i kød, mælk og æg – bliver D-vitamintilskud en oplagt måde at løse det problem på. Tilskud med D3-vitamin giver den bedste optagelighed.

Konsekvenserne af mangel på D-vitamin er omfattende. Uden tilstrækkeligt D-vitamin øges risikoen for træthed, muskelsvækkelse, smerter, depressive tanker, knogleskørhed, knoglebrud, hjerte-karsygdom, forhøjet blodtryk, immunsvækkelse og lang række mindre dokumenterede helbredsproblemer og i det hele taget en højere risiko for at dø af mange årsager.

Hvor meget?
Mængden af sol og D-vitamin i kosten samt evnen til at optage fedt fra tarmen afgør, hvor meget D-vitamin vi får, og det er blodets indhold af D-vitamin, der er det bedste mål for, hvor meget D-vitamin vi bør supplere med.

Mange vil kunne undgå mangel ved at tage et dagligt tilskud på 20 µg vitamin D3 dagligt, eventuelt mere, men det er individuelt.

2. Fiskeolie
Fiskeolie med sit høje indhold af omega 3-fedtsyrer er også et meget vigtigt tilskud for folkesundheden. Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA er livsvigtige lige som vitaminer. De er nødvendige, fordi de via påvirkning af en række hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner både forebygger inflammation og kurerer eksisterende inflammation i kroppen.

Meget tyder på, at vi mennesker har udviklet os på en kost, der indeholdt langt flere omega 3 fedtsyrer end vi får i dag – muligvis har vores forfædre spist nogenlunde lige store mængder omega-6 og -3. I dag er forholdet mellem disse to typer essentielle fedtsyrer i vestlig kost omkring 15:1. Så meget omega 6 i forhold til omega 3 i kosten får den konsekvens, at det fremmer udvikling af mange sygdomme, herunder hjerte-karsygdomme, cancer og inflammatoriske og autoimmune sygdomme som for eksempel gigt. Omega 6 findes overvejende i planteolier og er skjult i en masse fødevarer. En undtagelse er omega-6 fedtsyren GLA (gammalinolensyre), som faktisk hæmmer inflammation.

Ved at indtage mere omega 3 i kosten fra fisk eller kosttilskud, ændres kroppens balance af forskellige prostaglandiner, hvorved graden af inflammation i kroppen og dermed sygdomsrisiko nedsættes. I en videnskabelig undersøgelse hvor man så på forebyggelse af hjertekarsygdom blev et forhold mellem omega-6 og -3 på 4:1 forbundet med et 70% fald i den totale dødelighed. Ved kræft i endetarmen havde et forhold på 4:1 ingen effekt, hvorimod et forhold på 2,5:1 hæmmede antallet af celledelinger. En lavt omega 6:3-forhold er også forbundet med en nedsat risiko hos kvinder for at udvikle brystkræft. Et forhold på 2-3:1 hæmmer inflammation hos patienter med leddegigt, og et forhold på 5:1 gavner patienter med astma, hvorimod et forhold på 10:1 forværrer astmaen.

Fiskeolie til børn
Ikke mindst børn har brug for en god omega 6/omega 3- balance. Omega-3 fedtsyrer har vist sig at have en positiv effekt på hjernens indhold af to vigtige nervesignalstoffer, nemlig serotonin, der menes at have betydning for humøret, og stoffet dopamin, som har betydning for eksempelvis indlæring, styring af bevægelser, stemningsleje, tankevirksomhed og hukommelse. Forskning tyder på, at omega-3 fedtsyren EPA kan hjælpe børn med en ADHD-diagnose.

Hvor meget?
Det kan være svært at vurdere, hvilke fedtsyrer vi får fra kosten i hvilke mængder. Man kan tage udgangspunkt i, hvor meget fisk man spiser om ugen og hvilke fisk. Jo mindre fisk man spiser desto større behov for tilskud af fiskeolie. Dambrugsfisk er ikke rige på omega-3. Inflammation, der giver symptomer, kræver sædvanligvis mindst 4 g fiskeolie dagligt. Mange tager 2 g fiskeolie dagligt. Husk at det kun er en del af fiskeolien, der er omega-3. Billige fiskeolieprodukter indeholder sædvanligvis mindre omega-3 end dyre præparater.

3. Coenzym Q10
Coenzym Q10 hedder også ubiquinon og indgår som en nødvendig del af kroppens energiproduktion. Stoffet adskiller sig lidt fra de to foregående ved, at personer under 40 år normalt ikke har brug for tilskud. Til gengæld vil stort set alle midaldrende og ældre drage nytte af et dagligt tilskud. Ved eksempelvis hjertesygdom kan tilskud af Q10 ligefrem betyde forskellen mellem liv og død.

Kroppen producerer selv Q10. I starten af 20erne topper produktionen, hvorefter den langsomt falder resten af livet. Ældre mennesker har derfor kun omkring den halve mængde Q10 til rådighed i forhold til deres ungdom, med mindre de tager et tilskud.
Personer, der af forskellige årsager mangler Q10 og dermed mangler energi, oplever et markant løft i deres energiniveu efter få ugers tilskud med Q10 af høj kvalitet. Da Q10 er et sværtoptageligt stof, er kvaliteten af Q10-produktet altafgørende, og der kan være meget stor forskel på optageligheden af forskellige Q10-produkter. Vælg et produkt med dokumentation for optagelighed.

Hvor meget?
Vores behov for Q10 er individuelt. Raske voksne kan have gavn af 30 – 60 mg dagligt. Ældre personer bør tage 100 mg dagligt. Personer i terapeutisk behandling får op til 300 mg daglig fordelt over dagen og altid til et måltid, idet Q10 bedst optages sammen med et fedtstof.

Andre tilskud
Uden at der er tale om, at tilskud skal erstatte sund kost, vil mange også have gavn af en daglig multivitamin af god kvalitet. Tilskud af selen er generelt vigtigt for danskere, idet vores landbrugsjord er selenfattig, og kroppens selenafhængige proteiner er yderst vigtige for vores helbred. Magnesium vil også gavne mange, især dem der ikke altid får spist den anbefalede mængde frugt og grønt hver dag. Zink er et flygtigt mineral i kroppen, idet vi ikke har et lager af det. Der kan være tilstrækkeligt den ene dag og for lidt den næste. Et mindre, dagligt zinktilskud kan optimere mange af kroppens enzymfunktioner. Tilskud af mælkesyrebakterier, også kendt som probiotika kan gavne immunsvækkede personer, og tilskud er især gavnligt i en periode efter en antibiotikakur, hvor tarmens naturlige flora er reduceret betydeligt.
Refs.
Vacek JL, et al. Vitamin D deficiency and supplementation and relation to cardiovascular health. Am J Cardiol. 2012;109(3):359-63.
Afzal S, et al. Genetically low vitamin D concentrations and increased mortality: mendelian randomisation analysis in three large cohorts BMJ 2014; 349
Simopoulos AP. The importance of the ratio of omega-6/omega-3 essential fatty acids. Biomed Pharmacother. 2002;56(8):365-79.
Bloch MH, et al. Omega3 Fatty Acid Supplementation for the treatment of children With Attention-deficit/Heractivity Disorder Symptomatology: Systematic Review and Meta-Analysis. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry 2011;50(10):991-1000.
Mortensen SA, et al. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014;2(6):641-9.
Gaziano JM, et al. Multivitamins in the prevention of cancer in men: the Physicians’ Health Study II randomized controlled trial. JAMA. 2012;308(18):1871-80.
Yan F, et al. Probiotics and immune health. Curr Opin Gastroenterol. 2011;27(6):496-501.

Klik her for at søge mere info om de nævnte kosttilskud

Magnesium, et overset mineral til sunde knogler

Udgivet d. 12. marts 2015

Vi synes at have overset mineralet magnesium som en nøglefaktor for sunde knogler.

I en undersøgelse målte forskerne indtagelse, optagelse og udskillelse af magnesium i 4 – 8 årige børn. Meget overraskende fandt forskerne, at indtagelse og optagelse af magnesium, men ikke af calcium var signifikant forbundet med knogletæthed og knoglernes mineralindhold.

Når der tales om sunde knogler, så er det oftest mineralet calcium, der anbefales, hvorimod magnesium kun sjældent nævnes. Når det gælder børn, nævnes forholdet mellem magnesium og børns knogler endnu sjældnere på trods af, at vi ved, at magnesium er en nøglefaktor for sunde knogler.

På denne baggrund besluttede Dr. Steven Abrams og hans kolleger fra USA, som er specialister i landbrugsforskning og ernæring til børn, at undersøge dette. Der indgik 28 piger og 22 drenge deres undersøgelse. Forskerne anvendte en række specielle teknikker, der involverede stabile isotoper til at måle magnesiumoptagelsen.

Piger mere sårbare over for mangel
Forskerne opdagede blandt andet, at drenge optager og udnytter magnesium en smule bedre end piger, selv om de ikke fandt, at børnenes tilbageholdelse af magnesium i kroppen var forskellig. Derudover fandt de, at små børns magnesiumindtagelse var signifikant knyttet til BMC og BMD, men calciumindtagelsen var ikke.

BMC (Bone Mineral Content): Totalindholdet af mineraler i gram
BMD (Bone Mineral Density): Mængden af mineraler i forhold til det målte areal i gram per kvadratcentimeter

Større børn mest udsatte
Undersøgelsen viste, at de fleste, men dog ikke alle amerikanske børn i aldersgruppen 4 – 8 år fik tilstrækkeligt med magnesium. Det er imidlertid ikke en periode, hvor de vokser mest. I puberteten stiger børnenes magnesiumbehov, og da en stor del af vores magnesium kommer fra fuldkornsprodukter, grøntsager, frugt, nødder og mælkeproduker, som teenagerne ikke spiser nær så meget af som de yngre børn, så kommer de let til at mangle magnesium.

Hvis kroppen mangler magnesium nedsættes funktionen af biskjoldbruskkirtelhormoner, hvilket medfører, at knoglerne taber deres mineralindhold og der frigives magnesium fra knoglevævet til blodet. Hvis kroppen derimod får for meget magnesium, udskilles det overskydende magnesium via nyrerne ligesom med calcium. I blodet reguleres magnesiumindholdet indenfor et smalt område af hensyn til hjertefunktionen og reguleringen af biskjoldbruskkirtelhormoner. Et symptom på for meget magnesium er tynd mave, da magnesium i tarmen tiltrækker væske.

Om Magnesium
Ud af kroppens totale indhold af magnesium på ca. 24 gram, findes halvdelen i knoglerne. Den anden halvdel findes i muskler og kroppens bløddele. Magnesium er også vigtigt for en lang række af kroppens enzymfunktioner. Den anbefalede, daglige tilførsel af magnesium for børn fra 1-10 år er 85 mg og for voksne er den 375 mg.

Andre undersøgelser
En undersøgelse fra 2006 med piger mellem 8 – 14 år så på effekten af magnesiumtilskud på knoglernes mineralindhold. Den viste, at hofte-BMC klart blev forøget i gruppen, der fik tilskud sammenlignet med kontrolgruppen.

Året før havde en gruppe forskere lavet en undersøgelse med 52 otteårige børn, 25 drenge og 27 piger, som viste, at de primære faktorer der knyttede sig til børnenes BMD var mængden af protein og magnesium.

Her er det vigtigt at huske på, at der er mange forskellige næringsstoffer involveret i knoglernes opbygning og vedligeholdelse. Udfordringen er, ikke at glemme nogen af dem, selv om vi fokuserer på nogle få. Ud over næringsstoffer, er individuelle, genetiske faktorer sandsynligvis også involveret.

Dr. Steven Abrams og hans kolleger har vist, at børns calciumindtagelse, såfremt der ikke er tale om en markant mangeltilstand, kun er utilstrækkeligt knyttet til deres BMC. Derimod skriver de, at magnesium bør komme mere med i overvejelserne, når det gælder sunde knogler.

Refs.
Abrams SA, et al. Magnesium metabolism in 4-year-old to 8-year-old children. J Bone Miner Res. 2014;29(1):118-22.
Baylor College of Medicine News – jul 9, 2013
Carpenter TO, et al. A randomized controlled study of effects of dietary magnesium oxide supplementation on bone mineral content in healthy girls. J Clin Endocrinol Metab. 2006;91(12):4866-72.
Bounds W, et al. The relationship of dietary and lifestyle factors to bone mineral indexes in children. J Am Diet Assoc. 2005;105(5):735-41.

Klik her for at søge mere info om magnesium til knoglerne

Ammebørn får mindre betændelse i mellemører og bihuler

Udgivet d. 24. september 2014

Rigtig modermælk er stadig den bedste ernæring for spædbørn.

Tidligere forskning har vist, at amning er forbundet med reduktion i risikoen for almindelige infektioner blandt børn, men hvor længe? Nu tyder ny forskning fra USA imidlertid på, at denne beskyttelse kan vare ved i betydeligt længere tid end man hidtil har troet.

En gruppe forskere ledet af Dr. Ruowei Li, fra USA’s Centre for sygdomskontrol og Forebyggelse har undersøgt data fra en tidligere undersøgelse af spædbørns ernæring der fandt sted i perioden 2005 – 2007. I 2012 påbegyndte forskerne en opfølgende undersøgelse af de børn, der var blevet ammet, hvor de kontaktede knap 1.300 af mødrene da børnene var omkring 6 år. Mødrene blev spurgt om antallet og arten af de almindelige infektioner børnene havde haft i de foregående 12 måneder. De blev også spurgt om, hvor mange gange barnet havde været til læge.

Resultater
Undersøgelsen fandt, at 66% af børnene havde haft en forkølelse eller en infektion i de øvre luftveje i det forløbne år, 25% havde øreinfektioner, 24% havde haft halsbetændelse og 16% havde haft bihulebetændelse. Lunge- og urinvejsinfektioner var derimod ikke almindelige.

Da Dr. Li’s team sammenholdt disse tal med hvor længe børnene var blevet ammet, fandt de, at omkring 15% af ammebørnene havde haft bihulebetændelse sammenlignet med 22% af de ikke-ammede børn. Omkring 24% af ammebørnene havde haft halsbetændelse mod 30% af de ikke-ammede. 25% af ammebørnene havde haft øreinfektioner sammenlignet med 28% af de ikke-ammede.

Der var ingen forskel på antallet af forkølelser, øvre luftvejsinfektioner, lungebetændelse eller andre lungeinfektioner. Men for øre-, hals- og bihuleinfektioner, fandt forskerne, at jo længere børnene var blevet ammet, desto lavere var deres risiko for disse infektioner. Børn der var blevet ammet i mindst ni måneder havde fra en tredjedel til halvt så mange infektioner som børn, der var blevet ammet i nul til tre måneder.

Der er noget i mælken
Der er tilsyneladende noget i brystmælk som stimulerer spædbørnenes umodne immunsystem på en måde der giver en langvarig effekt.

Forskerne ender med at konkludere, at amning kan beskytte mod øre-, hals- og bihuleinfektioner i lang tid efter spædbarnalderen.

Ref.
Li R, et al. Breastfeeding and Risk of Infections at 6 Years. Pediatrics 2014;134(Suppl.1):S13 -S20

Nyere forskning har desuden vist, at børn der er blevet ammet er mindre tilbøjelige til at blive overvægtige i ungdomsårene og voksenlivet. De er også mindre udsat for at udvikle både type 1 og type 2 diabetes.
(New Mother’s Guide to Breastfeeding, 2nd Edition 2011. American Academy of Pediatrics)

Mødre der har ammet er mindre tilbøjelige til at udvikle knogleskørhed senere i livet, de er i stand til at tabe den ekstra vægt som graviditeten medførte, og så opnår de en lavere risiko for brystkræft, livmoderkræft og kræft i æggestokkene.
(Natural Resources Defence Council www.nrdc.org)

Klik her for at søge mere info om amning, mellemørebetændelse og bihuler

Ginkgo biloba lindrer ADHD-symptomer hos børn

Udgivet d. 15. september 2014

Standardiserede Ginkgo-ekstrakter giver øget sikkerhed for at produktet virker efter hensigten

Ginkgo biloba har i mange år været kendt for at kunne støtte hjernens funktioner og forebygge sygdomme i nervesystemet. Nu tyder en mindre, klinisk undersøgelse fra universitetet i Tübingen i Tyskland på, at et Ginkgo-ekstrakt kan mindske symptomer på ADHD hos børn.

Konventionel behandling af børn med ADHD rummer en del bivirkninger. Det er heller ikke altid, at behandlingen virker, og der eksisterer også en del fordomme mod konventionel, farmakologisk behandling af børn med denne diagnose. Forskere har derfor søgt efter noget, der kunne erstatte eller supplere eksisterende behandlinger. Tidligere udført forskning med ekstrakt af planten Ginkgo biloba har peget på, at det kunne indeholder stoffer, der var anvendelige mod ADHD, men der manglede forskning, der kunne bestyrke det.

I denne åbne pilotundersøgelse anvendte forskerne et standardiseret Ginkgo-ekstrakt kaldet EGb761. 20 børn med ADHD deltog i undersøgelsen og fik Ginkgo-ekstrakt i en periode på 3 – 5 uger i en dosering på op til 240 mg dagligt. Kun de børn som ikke opnåede en virkning af en lavere dosering i løbet af tre uger, fik den maksimale dosis. For at vurdere om Ginkgo-ekstraktet nedsatte børnenes ADHD-symptomer, sammenholdt forskerne målinger af den elektriske aktivitet i børnenes hjerner med forskellige kliniske tests.

Forskerne konkluderer, at det anvendte Ginkgo-ekstrakt forbedrede børnenes livskvalitet ved at nedsætte kerne-symptomer ved ADHD. Præparatet tåltes også godt, idet der kun blev observeret et mindre antal milde bivirkninger i undersøgelsesperioden.

Antidepressivt middel
Tidligere forskning med Ginkgo biloba tyder på, at Ginkgo virker ved at nedsætte aktiviteten af monoamin-oxidase (MAO)-enzymer. Det samme gør nogle lægemidler mod depression.

Ref.
Uebel-von Sandersleben H, et al. Ginkgo biloba Extract EGb 76® in Children with ADHD. Z Kinder Jugendpsychiatr Psychother. 2014;42(5):337-47.

Om Ginkgo biloba
Ginkgo biloba hedder Tempeltræ på dansk. Træet stammer fra Kina. Dets blade, som anvendes i ekstrakter, indeholder en lang række bioaktive stoffer, herunder flavonoider, ginkgolider og bilobalid. Det har også en virkning som blodfortynder og antioxidant. Stofferne er kendt for at fremme blodkredsløbet og virke mod kolde hænder og fødder, nedsat gangfunktion, svimmelhed og øreusen. Derudover er det kendt for at forbedre hjernefunktionen og virker mod hukommelsesbesvær.

Om ADHD
Børn med ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) har svært ved at koncentrere sig i mere end nogle få minutter, og de lader sig let distrahere. De såkaldte kernesymptomer er uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. ADHD medfører dels problemer med indlæring men også med deres forhold til andre. Denne forstyrrelse ses hos 2-5 procent af alle børn, hyppigst hos drenge.
Kilde: Netdoktor

D-vitamin beskytter mod graviditetsdiabetes

Udgivet d. 12. december 2013

D-vitamin er blevet kaldt mirakel-vitaminet, nok en kombination af vitaminets mange funktioner i kroppen og udbredt mangel i befolkningen. “Miraklerne” kommer, når indtagelsen optimeres.

Kvinder, der udvikler graviditetsdiabetes, bør overveje at tage tilskud af D-vitamin. Ifølge ny forskning sænker det såvel insulinniveauet som det fastende blodsukker.

Når en kvinde er gravid, danner moderkagen hormoner, som øger kroppens behov for insulin. Denne tilstand kaldes for graviditetsdiabetes og kan medføre visse komplikationer, men ifølge iranske forskere fra Kashan University of Medical Sciences og Arak University of Medical Sciences kan tilskud af D-vitamin yde en vis grad af beskyttelse.

I en undersøgelse af 54 gravide kvinder, hvor alle var blevet diagnosticeret med graviditetsdiabetes, observerede forskerne tegn på forbedringer af en række relevante parametre hos dem, der fik D-vitamin sammenlignet med dem, der fik identiske snydekapsler (placebo).

Øget insulinfølsomhed
Kvinderne blev tilfældigt inddelt i to grupper, som man normalt gør i et klassisk dobbelt-blindt, placebo-kontrolleret design. Den ene halvdel fik kapsler med ialt 50.000 IE (cirka 1.200 mikrogram) D3-vitamin. De fik kapslerne to gange, en gang ved undersøgelsens begyndelse og igen efter 21 dage. Den anden halvdel fik identiske men virkningsløse placebo-kapsler. Hos kvinderne, som fik D-vitamin, skete der en signifikant reduktion af fastende blodsukker og serum insulin niveau. Desuden førte D-vitaminbehandlingen til en signifikant øget insulinfølsomhed, hvilket blev målt ved hjælp af Quantitative Insulin Sensitivity Check Index, som er en anerkendt målemetode. Endelig observerede forskerne et signifikant fald i total kolesterol og LDL (Low-Densitity Lipoprotein) hos de D-vitaminbehandlede. Tilsvarende forbedringer blev ikke observeret hos placebo-gruppen.

Øget risiko for metabolisk syndrom
D-vitamins betydning i forbindelse med diabetes er velkendt fra adskillige undersøgelser, men man ved kun lidt om vitaminets indflydelse på glucose-omsætningen. En undersøgelse, som blev offentliggjort i 2004 i American Journal of Clinical Nutrition, kæder lavt D-vitamin sammen med nedsat insulinfølsomhed og forringet beta-celle funktion (beta-celler er insulinproducerende celler i bugspytkirtlen). Endvidere viser undersøgelsen, som blev udført på 126 glucose-tolerante mænd og kvinder, at de personer, som havde lavt D-vitamin, var mere tilbøjelige til at udvikle metabolisk syndrom.

Kilder:
Am J Clin Nutr December 2013 vol. 98 no. 6: 1425-1432
Am J Clin Nutr May 2004 vol. 79 no. 5: 820-825

D-vitamin i kapsler
giver bedre optagelighed
Stadig mere forskning peger på D-vitamin som et uhyre vigtigt næringsstof for helbredet. D-vitamin kontrollerer flere end 200 forskellige gener, som har indflydelse på risikoen for sygdomme som diabetes, kræft og sclerose. Forskere har identificeret næsten 3.000 forskellige ”docking-stationer”, hvor D-vitamin hæfter sig til gener af denne slags.
Eksperter er i stigende omfang begyndt at anbefale tilskud af D-vitamin, eftersom størsteparten af mennesker i den vestlige verden har for lidt af vitaminet i blodet.
Et norsk studie udført på en gruppe unge sportsfolk har vist, at små kapsler med D3 vitamin opløst i koldpresset olivenolie optages effektivt i blodet ved forskellige doser.

Mange fordele med folinsyretilskud

Udgivet d. 10. april 2013

B-vitaminet folinsyre kan mere end at forebygge fødselsdefekter og er ikke kun til kvinder, men tag det sammen med de andre B-vitaminer!

Sundhedsmyndighederne anbefaler tilskud af folinsyre til gravide og til kvinder der planlægger graviditet – med god grund – idet dette vitamin har vist at kunne reducere tilfælde af medfødte fødselsdefekter. Ny forskning viser imidlertid, at der er endnu flere fordele ved et sådant tilskud – også for mænd.

I Europa resulterer ca. 4.000 graviditeter årligt i fødsel, dødfødsel eller provokeret abort af et barn/foster med neuralrørsdefekter – dvs. alvorlige og ofte livstruende fejl i hjerne og rygmarv.

Luftforurening under mistanke
Forskning fra USA tyder på, at luftforurening (fra biler) kan være involveret i disse fødselsdefekter, idet mødre der bor i områder med de højeste koncentrationer af kuloxid eller nitrogenoxid i luften har næsten dobbelt så høj risiko for at føde et barn med neuralrørsdefekter (NTD) som mødre, der bor i områder med de laveste koncentrationer.

Tidlig sprogudvikling
Siden midt i 1980’erne har man vidst, at folinsyretilskud taget omkring befrugtningstidspunktet er en effektiv metode til forebyggelse af op mod to tredjedele af disse NTD-tilfælde. Ny forskning viser tilmed, at det kommende barns tidlige sprogudvikling styrkes, hvis moderen har taget folinsyre.

Mindre autisme
Derudover peger undersøgelsesresultater på, at kvinder, der allerede før starten af deres graviditet eller i den tidlige del af graviditeten tager et tilskud af folinsyre, markant sænker risikoen for at få et barn med diagnosen infantil autisme.

Også til mænd
Ifølge ny, dansk forskning har mænd også fordel af at dagligt folinsyretilskud. Undersøgelses-resultater har nemlig vist, at midaldrende mænd kan sænke deres risiko for at udvikle prostatacancer med 12% og ikke-agressive tumorer med 29% for hver gang de tager 100 mikrogram folinsyre.

Symptomer
Let mangel på folinsyre bemærkes ikke i hverdagen. Sværere mangel kan mærkes som eksempelvis træthed og svækkelse, søvnproblemer, hårtab, mave-tarmproblemer og hudproblemer. Ældre mennesker lider ofte af folinsyremangel. Kvinder der bruger p-piller samt kvinder med nedsat nyre- eller leverfunktion, lider ofte også af folinsyremangel.

I Danmark følger mindre end 20% af kvinderne de officielle anbefalinger om tilskud af folinsyre, som er på 400 mikrogram dagligt. Nogle forskere anbefaler det dobbelte.

Refs.
Padula AM, et al. The Association of Ambient Air Pollution and Traffic Exposures With Selected Congenital Anomalies in the of . Am J Epidemiol 2013. Epub ahead of print.
Roth C, et al. Folic acid supplements in pregnancy and severe language delay in children. JAMA. 2011;306(14):1566-73.
Surén P, et al. Association Between Maternal Use of Folic Acid Supplements and Risk of Autism Spectrum Disorders in Children. JAMA 2013;13;309(6):570-7.
Roswall N, et al. Micronutrient intake and risk of prostate cancer in a cohort of middle-aged, Danish men. Cancer Causes Control. 2013. Epub ahead of print.