Forurening medfører autisme

Trafik

Omkring 1% af befolkningen har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse kaldet autisme. Forekomsten er stigende,

Børn, som i fosterstadet og i de første leveår har været udsat for høj trafik-forurening, er langt mere tilbøjelige til at udvikle autisme end børn fra mindre forurenede områder, viser en ny undersøgelse. Det er ikke noget bevis, men dog et fingerpeg om, at forurening kan være involveret i denne udviklingsforstyrrelse.

Der deltog ialt 279 børn med autisme og 245 kontrolbørn med normal udvikling i undersøgelsen, som viste, at spædbørn udsat for de højeste niveauer af luftforurening havde tre gange større sandsynlighed for at udvikle autisme end dem, der var udsat for de laveste niveauer.

Autisme menes at have forskellige genetiske og miljømæssige årsager, som blandt andet medfører en unormal immun- og tarmfunktion. Et stof som eksempelvis kvælstofdioxid fra bilers udstødning kan muligvis være årsag til immunfejlfunktion, eller det kan være en konsekvens af autismen.

Ref.
Volk HE, et al. Traffic-Related Air Pollution, Particulate Matter, and Autism. Archives of General Psychiatry 2012. E-pub ahead of print.

Hvad er autisme?
Autisme er en samlebetegnelse for forskellige grader af udviklingsforstyrrelser, hvor personen ikke behersker social interaktion med andre mennesker, har problemer med at kommunikere og er begrænset i sin adfærd.

Elektronik i soveværelset gør dine børn overvægtige

Computer-girl

Nutidens børn og unges tilværelse er fyldt med elektronik. Det har konsekvenser for deres søvn, vægt og helbred.

Blot en times ekstra nattesøvn sænker den statistiske risiko for at blive overvægtig eller fed med henholdsvis 28 og 30%. Det viser en canadisk undersøgelse af skolebørn. Og hvad er det så, der stjæler nattesøvnen? Det er TV, computere og videospil og mobiltelefoner!

Ovenstående informationer stammer fra en undersøgelse foretaget af forskere fra Alberta University i Canada. De anvendte et omfattende spørgeskema til at få de ønskede oplysninger fra i alt 3.398 børn, der gik i 5. klasse. Der blev blandt andet spurgt om børnenes højde og vægt, deres søvn- og motionsvaner samt om deres adgang til diverse elektronisk adspredelse. Af svarene fremgik det, at cirka halvdelen af børnene havde et tv, en DVD-afspiller eller en video på deres værelse. 21 procent havde en computer, og 17 procent havde en mobiltelefon. Fem procent havde alle alle slags

Hele 57 procent af børnene indrømmede, at de havde gang i elektronikken efter officiel sengetid. Det var især tv og film, der holdt dem vågne. 27 procent havde gang i tre eller flere aktiviteter efter sengetid.

Hvad sker der i kroppen
Vi ved fra tidligere forskning, at vi alle risikerer at blive overvægtige, hvis vi får for lidt søvn, idet kroppen ved søvnmangel producerer mindre af mæthedshormonet leptin og mere af sulthormonet ghrelin. Derudover stiger mængden af stresshormonet cortisol ved søvnmangel, som ligeledes øger vores appetit. Får vi for lidt drømmesøvn (REM-søvn), går det ud vores vores hukommelse, hvilket naturligvis er en ekstra belastning for skolebørn.

Forskerne fandt, at de børn der havde adgang til en enkelt elektronisk underholdningskilde, havde 1,47 gange så stor sandsynlighed for at blive overvægtige end børn uden adgang til elektronisk underholdning på værelset. Hos børn, der havde hele tre af disse apparater, blev deres risiko for overvægt forøget 2,57 gange.

Max en time
Forskning fra et Australsk søvnlaboratorium har vist, at det heller ikke altid er tilstrækkeligt at overholde en fornuftig sengetid. En undersøgelse af en gruppe teenage-drenge, som fik til opgave at spille computerspil i 2 ½ time før sengetid, var dobbelt så længe om at falde i søvn og fik mindre søvn (også af den vigtige REM-søvn) i forhold til dem, der kun havde spillet computerspil i 50 minutter. Forskerne konkluderer på den baggrund, at under 1 times computerspil før sengetid er ok.

Sov på det
Forskerne er ikke ude på at forpeste de unges tilværelse men ønsker blot at blive klogere på hvilke faktorer, der påvirker vores søvn, og hvilke konsekvenser det har. Denne forskning burde i det mindste give stof til eftertanke.

Refs.
Chahal H, et al. Availability and night-time use of electronic entertainment and communication devices are associated with short duration and obesity among Canadian children. Pediatr Obes. 2012. E-pub ahead of print
King D, et al. The impact of violent videogaming on adolescent sleep-wake activity. Journal of Sleep Research 2012. E-pub ahead of print

Gravides blodtryk påvirker barnets intelligens

Gravid1

Lægen og jordemoderen måler altid gravides blodtryk for at afsløre, om det skulle være for højt. Normalt falder gravides blodtryk.

En finsk undersøgelse har vist, at mænd, hvis mødre havde forhøjet blodtryk under graviditeten, scorede lavere i intelligenstests end dem, hvis mødre ikke havde forhøjet blodtryk.

Omkring 10% af alle graviditeter kompliceres af blodtryksforhøjelse. Hvis der samtidig er proteiner i urinen kaldes det svangerskabsforgiftning (præeklampsi), som derudover kan være ledsaget af eksempelvis kvalme, hovedpine og kramper. Vi ved, at det får moderkagens blodkar til at trække sig sammen og nedsætte fosterets blodtilførsel, og at tilstanden er knyttet til for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, der igen er knyttet til lavere kognitive evner.

Forskere fandt 398 mænd, der to gange havde taget en intelligenstest ved det finske forsvar. Den første i 20 års alderen, og den næste omkring 69 år. Forskerne kunne herefter sammenholde disse  testresultater med oplysninger om mødrenes blodtryk og urinprotein under graviditeten.

Undersøgelsen konkluderer, at blodtryksforhøjelse i graviditeten er i stand til at forudsige lavere kognitive evner hos barnet og en større nedsættelse af de kognitive evner i dets alderdom. Denne tilbøjelighed til nedsatte kognitive evner helt op i alderdommen kan have sin oprindelse tilbage i fosterlivet, hvor hjernen udvikles.

Ref.
Tuovinen S, et al. Hypertensive disorders in pregnancy and cognitive decline in the offspring up to old age. Neurology 2012. E-pub ahead of print.

Alvorligt syge børn har lavt D-vitamin

Doktor1

Undersøgelse af D-vitamin-niveauet hos alvorligt syge børn bør være obligatorisk, når 40% af denne patientgruppe mangler dette vitamin..

To nye undersøgelser – en amerikansk og en canadisk – konkluderer samstemmende, at børn med alvorlig sygdom er tilbøjelige til at være syge i længere tid og have alvorligere symptomer, hvis de mangler D-vitamin.

I den amerikanske undersøgelse blev 511 børn som var indlagt på en intensivafdeling screenet for D-vitamin. Undersøgelsen viste, at 2 ud af 5 (40%) havde D-vitaminmangel.

I den canadiske undersøgelse indsamlede forskerne data fra 326 alvorligt syge børn og teenagere. Her havde næsten 70% af børnene D-vitaminmangel. Forskerne kunne også vise, at graden af D-vitaminmangel var knyttet til længden af opholdet på intensiv samt graden af sygdom.

Forskerne anvendte et såkaldt PRISM-pointskema (Pediatric Risk of Mortality score) som er en metode baseret på en række data, der skal gøre det nemmere at vurdere risikoen for dødsfald når børn indlægges. Det viste, at hvert ekstra point på dette skema øgede sandsynligheden for at barnet led af D-vitaminmangel med 8%.

Begge disse undersøgelser har vist, at D-vitaminmangel synes mere udbredt end de resultater vi har fået fra raske børn og voksne.

Kilde
Nutraingredients.com 7. aug.2012

Allergi – en følge af livsstilen?

Amish_horsewaggon

Amish-folket ønsker ikke at eje teknologi, der er opfundet efter det 17. århundrede. Derfor foregår transport blandt andet med hestevogn.

Amish-børn, der vokser op på landet på gårde i det nordlige Indiana i USA, lider sjældnere af astma og allergi end børn opvokset på eksempelvis schweiziske landbrug.

Amish-folket er efterkommere af nogle hundrede schweiziske, franske, tyske og hollandske indvandrere, der kom til Amerika i det 18. og 19. århundrede og på en måde har ladet tiden stå stille. De er især kendt for at fravælge moderne teknologi som blandt andet biler og telefoner, og de benytter sig ikke af elektricitet.

Amish-folket har en højere forekomst af bestemte genetiske lidelser, herunder dværgvækst og forskellige stofskiftesygdomme, en konsekvens af at disse folk kun gifter sig med hinanden. Til gengæld er Amish-børn kendt for næsten ikke at lide af astma og allergi.

Det er i forvejen kendt, at børn der vokser op på en gård på landet, lider mindre af allergi end børn, der vokser op i en by. Forskerne ved ikke præcis hvorfor men tilskriver forskellen, at landbobørnene har kontakt med mikrober fra eksempelvis køer, som styrker kroppens evne til at genkende potentielle sygdomsfremkaldende mikroorganismer uden at immunsystemet overreagerer, som det gør ved allergiske lidelser. Måske drikker disse børn råmælk, som også tænkes at have en virkning på reguleringen af kroppens immunforsvar. Men det er stadig kun teorier, og der tænkes mange andre forklaringer.

Det er dog en endnu større gåde, at Amish-børn har en lavere forekomst af allergi end selv børn der opvokset på en gård på landet.

Forskere har opdaget, at kun fem procent af Amish-børn er blevet diagnosticeret med astma, sammenlignet med 6,8 procent af børn fra schweiziske landbrug og 11,2 procent af andre schweiziske børn.
Ud af 138 Amish-børn, der fik en hud-priktest for at afgøre, om de var disponerede for allergi, fandt man ligeledes kun 10 børn – eller syv procent – der reagerede positivt på testen. Til sammenligning reagerede 25 procent af schweiziske børn opvokset på en gård og 44 procent af andre schweiziske børn positivt på allergi-testen.

Kilder

  • Wikipedia
  • Mark Holbreich M, et al. Amish children living in Northern Indiana have a very low prevalence of allergic sensitization. Letter. J Allergy Clin Immun 2012. Apr. 16. Epub ahead of print

Hvert femte par i Danmark er ufrivillige barnløse: Sådan øger I chancen for at få børn

Danske mænds sædkvalitet er ualmindeligt ringe. Hos hver femte mand står det så skidt til, at sandsynligheden for at blive far er ekstremt lav. Heldigvis kan næringsstoffer fra kosten bruges til at skabe et bedre grundlag for sunde og normale sædceller.

Saedceller

Sunde sædceller med god fremdrift

En sædprøve fra en dansk mand er ofte et sørgeligt syn, når man studerer den i et mikroskop. Ikke alene er der langt færre af de små fyre end der burde være – der er også høj sandsynlighed for, at dem der trods alt er der, har misdannelser eller er for sløve til at bevæge sig.

En undersøgelse blandt danske værnepligtige foretaget af forskere fra Rigshospitalet viser, hvor slemt det står til. Her havde 40 procent af de undersøgte mænd en sædkvalitet på under 40 millioner sædceller pr. ml, hvilket betyder at de sandsynligvis vil have problemer med at blive fædre. Hver femte af de værnepligtige havde endda under 20 millioner sædceller pr. ml. Med så få sædceller er det stort set umuligt at gøre en kvinde gravid uden hjælp.

Skæve haler skyld i barnløshed
Det er ikke kun antallet af sædceller, der er problemet. Den enkelte sædcelles form (morfologi) og evne til at bevæge sig (motilitet) har også stor betydning for dens evne til at nå frem til ægget og trænge ind i det, så nyt liv kan opstå. Et stigende antal danske sædceller har misdannelser som korte eller skæve haler eller deforme hoveder. Andre har problemer med at svømme ligeud, og drejer i stedet bare rundt og rundt om sig selv.

Antallet af sædceller, den enkelte sædcelles form (morfologi) og evne til at bevæge sig (motilitet) har hver især betydning for mandens fertilitet.

Videnskaben ved ikke med sikkerhed, hvorfor den danske sædkvalitet er i så sørgelig forfatning. Mistanken kredser blandt andet om brugen af hormonforstyrrende stoffer og skadelig kemi i de produkter vi bruger i vores hverdag. Mange af problemerne grundlægges sandsynligvis allerede i fosterstadiet, hvor moderens spisevaner, vægt og brug af kemi og tobak er kendte risiko-faktorer.

Q10 og selen giver sund sæd
Men videnskabelige studier peger også på, at mænd med dårlig sædkvalitet har mulighed for at forbedre den ved at ændre på deres kost. Flere næringsstoffer har nemlig afgørende betydning for evnen til at danne sunde og velfungerende sædceller, hvilket giver manden større fertilitet.

Det ene er spormineralet selen, som er med til at sikre dannelsen af normale sædceller. Selens betydning for normal sædcelleproduktion er så veldokumenteret, at den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har godkendt det til dette formål. Stoffet beskytter blandt andet mod DNA-skader, som kan give defekte sædceller med forringet bevægelighed. I et forsøg, hvor man gav selen til barnløse mænd, fik 60% af deltagerne forbedret deres sædcelle-motilitet som følge af behandlingen.

Et andet næringsstof er det vitamin-lignende stof co-enzym Q10, der ud over at være en vigtig antioxidant også spiller en afgørende rolle i kroppens energi-omsætning. Flere forskellige studier har vist, at Q10 kan være med til at give bedre sædkvalitet. For eksempel fik en gruppe iranske mænd forbedret antallet af sædceller med 21 procent, og motiliteten med hele 30 procent.

Klik her for at søge mere info om sunde sædceller

Fiskeolie hjælper måske mod hyperaktivitet

Fisk-og-fiskeolie2

Forskning tyder på gavn af fedtsyrerne i fiskeolie til børn med en ADHD-diagnose.

Hyperaktive børn kan måske blive hjulpet med et tilskud af omega-3 fedtsyrer, mener forskere.

Fiskeolie har en række sundhedsgavnlige egenskaber og ifølge forskere kan børn, der har fået stilet diagnosen ADHD (Attention-Deficit Hyperactivity Disorder) – også kendt som hyperaktivitet – blive hjulpet med et dagligt tilskud af fiskeolie. I oktober-udgaven af det videnskabelige tidsskrift Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry konkluderer to forskere tilknyttet the Yale Child Study Center, at fiskeolie viser en moderat men statistisk signifikant effekt mod ADHD-symptomer. Deres konklusion er baseret på en meta-analyse (grundig sammenligning) af ialt 10 videnskabelige undersøgelser med sammenlagt 699 børn.

Meget sikkert at anvende
Forskerne understreger, at de lægemidler, der idag anvendes til lindring af ADHD-symptomer er mere effektive end fiskeolie. Til gengæld fører fiskeolie ikke til de bivirkninger, som typisk ses med de hyppigt anvendt lægemidler, og udgør derfor et godt og sikkert alternativ, der fortjener at blive udforsket grundigere. Forskerne påpeger ligeledes, at fiskeolie kan benyttes til at forstærke den syntetiske medicins virkning, ligesom fiskeolie kan anvendes af forældre, som ikke ønsker, at deres barn skal tage receptpligtig medicin.

Omega-3 fedtsyrer har forskellige virkningsmekanismer, hvoraf nogle er af potentiel gavn for ADHD-patienter. For eksempel har disse fedtsyrer anti-inflammatoriske egenskaber, som kan være med til at beskytte hjernecellerne. Ligeledes har omega-3 vist at have en positiv indvirkning på hjernens indhold af de to vigtige signalsubstanser serotonin og dopamin. Serotonin er vigtigt for ens velbefindende, og dopamin er vigtig for ting som indlæring, motivation, humør og opmærksomhed.

Kilde:
Journal of the Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 2011;50(10):991-1000