Åreforkalkning, hvad kan vi selv gøre?

Bypass_pixabay

En bypass-operation på hjertets kranspulsårer. Der påsys nye blodkar som ofte tages fra vener i benet således, at blodet kan løbe forbi det forsnævrede eller tilstoppede blodkar. Så langt skulle det helst ikke komme, hvis der forebygges i tide.

Åreforkalkning er en snigende sygdom, der rammer næsten alle danskere på et eller andet tidspunkt. Der er dog ingen grund til at vente på, at lægen begynder at skære i os for at skrabe forkalkning ud af vores blodkar, idet der er en lang række ting, vi selv kan gøre for at sygdommen ikke udvikler sig og bliver behandlingskrævende.

Ved åreforkalkning forsnævres pulsårerne, hvorved blodgennemstrømningen nedsættes. Det medfører mindre ilt og næring til kroppens celler, hvilket medfører sygdom i væv og organer og i sidste ende, vævsdød. Symptomerne opstår normalt først, når blodkarret er 2/3 blokeret, eller hvis en blodprop river sig løs og blokerer blodstrømmen, hvor blodkarret er mindre. Åreforkalkning er ikke jævnt fordelt i kroppens arterier. Den ses i pulsårer og ofte ved forgreninger. Vener og lungearterier forkalker ikke. Lettere åreforkalkning er ikke noget, der nødvendigvis giver komplikationer eller mærkbare symptomer. Åreforkalkning kan begynde allerede i teenage-årene. Kvinder forkalker typisk 5 – 10 år senere end mænd, hvilket tilskrives indflydelse fra deres kønshormoner.

Åreforkalkning består ikke blot af kalk, men er et kompleks der ud over kalk består af oxideret kolesterol, hvide blodlegemer, fedt, fibrin og blodplader.

Ingen åreforkalkning i intakte blodkar
Det er stadig ikke fuldt afklaret, hvorfor åreforkalkning dannes til at begynde med, men der er en underliggende årsag: Skade på blodkarret. Vi ved, at åreforkalkning ikke opstår i intakte blodkar. For at åreforkalkning kan finde sted, skal der først opstå en eller anden form for skade på den, hvilket samtidig betyder, at der vil være noget inflammation. Hvis vi forestiller os, at det var muligt at holde vores karvægge helt fri for skader/inflammation, ville der ikke opstå åreforkalkning uanset mængden af kolesterol og fedt i blodet. Det kunne forklare, hvorfor både personer med højt og lavt kolesteroltal kan blive åreforkalkede. Det var også den indfaldsvinkel, biokemikeren og Nobelprismodtageren Linus Pauling benyttede som forebyggelse mod åreforkalkning.

Linus Paulings løsning på åreforkalkningsproblemet
Linus Pauling er citeret for at sige: “Jeg tror, vi kan få næsten fuld kontrol over hjertekarsygdomme, hjerteanfald og slagtilfælde ved korrekt anvendelse af (C-vitamin og lysin) … endda helbrede dem”. Pauling anbefalede ret store doser: 5-6 g C-vitamin og 2 g lysin dagligt.  Aminosyren lysin virker angiveligt ved at binde lipoprotein a (et klæbende kolesterollignende stof) i blodet således at det ikke sætter sig på blodkarrene.  C-vitaminet styrker arterievæggende så den bliver mere modstanddygtig over for skader. Forskeren Matthias Rath tilføjer aminosyren prolin som forebyggelse mod de skader på blodkarrene som er forudsætningen for åreforkalkning. Det er dog usikkert hvor meget lysin og C-vitamin vil reducere eksisterende åreforkalkning.

Regler med undtagelser
De faktorer der er anerkendt for at kunne øge  risikoen for at udvikle åreforkalkning drejer sig om sukkersyge, rygning, forhøjet blodtryk, overvægt, for lidt motion, usund kost, stress og forhøjet kolesterol i blodet. Arv, alder og køn spiller også en rolle. Jo højere alder, desto højere risiko. Kendskab til disse faktorer er nyttige retningslinier for sund livsstil. Problemet med dem er blot, at de ikke er konsekvente. Det vil eksempelvis altid være en god ide at holde op med at ryge, og det vil også nedsætte risikoen for at udvikle åreforkalkning, men der er generelt for mange undtagelser fra disse regler, og når det går galt, er sundhedssystemets muligheder for at behandle sygdomme med få undtagelser ret drastiske, idet de behandles med forskellige kirurgiske indgreb og nogle former for medicin med de bivirkninger, der kan følge.

Mikroorganismer kan medføre åreforkalkning
Forskere anerkender nu, at bakterier fra paradentose trænge ud i blodet og skabe betændelse og dermed den irritation og skade på kroppens blodkar, som kan udvikle sig til åreforkalkning. Det er særlig alvorligt, når det sker i hjertets kranspulsårer. Ifølge Hjerteforeningen har patienter med svær paradentose 6,6 gange større risiko for at udvikle hjertesygdom end raske.

Andre forskere ser en række forskellige bakterier, vira og andre mikroorganismer samt de stofskifteprodukter som de udskiller, kaldet (toksiner), som den væsentligste faktor for udviklingen af åreforkalkning.

Her er listet en række af de bedste stoffer der forebygger og reducerer åreforkalkning:

Vitaminer, vitaminlignende stoffer & mineraler

  • C-vitamin styrker blodkarrene og de hvide blodlegemer som bekæmper infektion i kroppen. Det er en vigtig antioxidant som nedsætter leverens produktion af stoffet C-Reaktivt protein, der er et mål for graden af betændelse i kroppen og som også er forhøjet ved bakterieinfektioner. Det har også vist sig, at tilskud kunne sænke stressniveu og blodtryk hos overvægtige børn
  • D-vitamintilskud kan sænke et forhøjet blodtryk ved D-vitaminmangel, og så har forskning vist, at lavt D-vitamin øger hjerte-kardødeligheden
  • Coenzym Q10: Har ingen direkte virkning på åreforkalkning, men er alligevel vigtig for hjerte-karfunktionen ved at kunne sænke et forhøjet blodtryk, beskytte kolesterol mod den oxidering, der indleder forkalkningsprocessen og generelt øge hjertets pumpekraft og kroppens energiniveau. Endelig kan tilskud modvirke de bivirkninger der opstår fra kolesterolsænkende medicin som en følge af nedsat Q10-produktion i kroppen
  • K-vitamin: Både vitamin K1 og K2 virker mod åreforkalkning, men K2 synes at virke lidt bedre. K-vitamin regulerer de proteiner i kroppen, som dirigerer calcium til knoglerne i stedet for til arterievæggen. Særligt patienter i behandling med stoffet warfarin synes at have en høj risiko for at forkalke, især når de samtidig advares mod at spise K-vitaminrige fødevarer. Der er i øvrigt ikke noget, der tyder på, at et at øget indtag af K-vitamin, f.eks. som tabletter eller i form af grøntsager, øger blodets koagulation i en sådan grad, at der opstår fare for blodpropper.
  • Selen indgår i en række selenoproteiner med antioxidantvirkning, Glutathion-peroxidase (GSHpx), som modvirker oxidering af LDL. Selenoprotein P menes at beskytte blodkarrenes inderside mod fri radikal-skade.
    Magnesium er med til at sænke blodtrykket og forebygge åreforkalkning

Urter

  • Ginkgo biloba indeholder en række aktive plantestoffer som flavonglycosider, ginkgolid og bilobalid der forbedrer blodkredsløbet. Vælg altid standardiserede produkter
  • Hvidløg: Forskning tyder på, at hvidløg og standardiserede hvidløgsekstrakter med deres indhold af blandt andet allicin, alliin og æteriske olier kan reducere eksisterende plakdannelse. Hvidløg fortynder også blodet
    Ingefær indeholder blandt andet gingerol, zingeron og æteriske olier. Ingefær nedsætter aldersrelateret oxidativ stress og styrker blodcirkulationen
  • Te: Både grøn og sort te med deres indhold af polyfenoler virker mod åreforkalkning på tre forskellige måder: Ved at sænke kroppens indhold af lipider, dvs. nedsætte LDL-kolesterol og triglycerider, ved at virke som antioxidant og ved at opløse den fibrin, som indgår i plakdannelse
  • Boghvede med sit indhold af blandt andet rutin og fagopyrin understøtter kredsløbet og styrker blodkarrende. Det er også godt ved tendens til åreknuder og hæmorider,. Det sænker kolesterolniveauet og er er med til at modvirke forhøjet blodtryk.

Carnitin
Aminosyren carnitin nedsætter blodets samlede kolesterolmængde og nedbringer det blodfedt, der faktisk udgør en større risikofaktor end den generelle kolesterolkoncentration. Samtidig øger den også HDL, som transporterer kolesterol til leveren, hvor det nedbrydes af enzymet hepatisk lipase og forsvinder med galden. Carnitin forbedrer tolerancen overfor fysisk aktivitet hos personer med lidelser i kranspulsårene. Carnitin giver øgede energiressourcer og udvider blodkarrene

Essentielle fedtsyrer
Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA som især findes i fiskeolie modvirker inflammation i kroppen og nedsætter mængden af triglycerider (fedt) i blodet.

For mange omega-6 fedtsyrer i kroppen i forhold til omega-3 skaber inflammation, som fremmer åreforkalkning. En undtagelse er omega-6 fedtsyren GLA (Gammalinolensyre) som modvirker inflammation. Den bedste kilde til GLA er fra planterne Hjulkrone (Borago officinalis) og  kæmpenatlys (Oenothera biennis)

Andet

  • Regelmæssig motion er rigtig godt, idet det sænker blodtryk og hvilepuls. Træning ved åreforkalkning kan også stimulere en vækstfaktor, så der dannes, nye, små blodkar, der kan forsyne det område med ilt og næring, der er i underskud på grund af forkalkning. Dog bør man i de mere fremskredne tilfælde af åreforkalkning altid rådføre sig med egen læge for at undgå, at belaste kredsløb og hjerte for hårdt
  • Alkohol modvirker åreforkalkning på flere måder: Det øger blodets indhold af det gavnlige HDL-kolesterol. Det hæmmer blodets evne til at størkne ved at nedsætte dannelsen af blodplader i knoglemarven, og så hæmmer det betændelsesreaktioner i blodkarvæggen. Kvinder må godt drikke 1 genstand alkohol daglig og mænd 1-2 genstande
  • EDTA i form af intravenøse magnesium-EDTA-behandlinger: Denne type EDTA fjerner åreforkalkning på indirekte vis ved at  fjerne overskydende jern og kobber fra blodet og øger dannelsen af signalstoffet kvælstofoxid som får pulsårevæggens muskler til at slappe af, hvorved blodgennemstrømningen øges. Denne metode der udføres på særlige lægeklinikker, er ikke tilskudberettiget og ikke er officielt anerkendt. Til gengæld findes der mange patientberetninger som kan fremvise imponerende resultater, og i 2013 udkom der et solidt videnskabeligt studie kaldt TACT samt et endnu mere imponerende substudie herfra udført på diabetespatienter der tidligere havde haft et hjerteanfald og som derfor er i højrisikogruppen, når det gælder åreforkalkning. Især substudiet har overrasket hjertelæger verden over, idet det viste et markant nedsat antal af dødsfald og hjertetilfælde i gruppen der fik magnesium-EDTA i forhold til placebogruppen.

 

Refs.
Morré, SA, et al. Microorganisms in the aetiology of atherosclerosis. J Clin Pathol 2000;53:647-654
Fernandes PR, et al. Vitamin C restores blood pressure and vasodilator response during mental stress in obese children. Arq Bras Cardiol. 2011;96(6):490-7.
Matsuura E, et al. Oxidation of LDL and its clinical implication. Autoimmun Rev. 2008;7(7):558-66.
Nicoll R, et al  A review of the Effect of Diet on Cardiovascular Calcification. Int J Mol Sci. 2015;16:8861-83
Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306
DiNicolantonio JJ, et al. The health benefits of vitamin K. Open Heart 2015;2:doi:10.1136/openhrt-2015-000300
Dobnig H, et al. Independent association of low serum 25-hydroxyvitamin d and 1,25-dihydroxyvitamin d levels with all-cause and cardiovascular mortality. Arch Intern Med. 2008;168(12):1340-9.
Koscielny J, et al. The antiatherosclerotic effect of Allium sativum. Atherosclerosis. 1999;144(1):237-49.
He J, et al. Oats and buckwheat intakes and cardiovascular disease risk factors in an ethnic minority of China. Am J Clin Nutr. 1995;61(2):366-72.
Vinson JA, et al. Green and Black Teas Inhibit Atherosclerosis by lipid, Antioxidant, and Fibrolytic Mechanisms. J Agric. Food Chem 2004;52:3661-65.
Thompsom PD, et al. Exercise and Physical Activity in the Prevention and Treatment of Atherosclerotic Cardiovascular Disease. Circulation. 2003;107:3109-16
Kiechl S, et al. Alcohol Consumption and Atherosclerosis: What Is the Relation? Prospective Results From the Bruneck Study. Stroke.1998;29:900-7.
Escolar E, et al. The effect of an EDTA-based chelation regimen on patients with diabetes mellitus and prior myocardial infarction in the Trial to Assess Chelation Therapy (TACT). Circ Cardiovasc Qual Outcomes. 2014;7(1):15-24.

Klik her for at søge mere information om stoffer mod åreforkalkning

C-vitamin gavner blodkarrenes funktion ved overvægt og fedme

Pixabay_capillary

En kunstnerisk fortolkning af kroppens små blodkar. Jo mere de trækker sig sammen, desto højere blodtryk.

En mindre undersøgelse, som foreløbig kun er offentliggjort på en kongres, viser, at tilskud af C-vitamin kan modvirke den sammentrækning af blodkarrene, som er forøget hos overvægtige og fede voksne og som øger risikoen for såkaldt vaskulær sygdom.

Overvægtige og fede mennesker får blandt andet det fornuftige råd at motionere, men over halvdelen af dem kommer ikke i gang – i hvert fald i USA. En forskergruppe anført af Dr. Caitlin Dow, University of Colorado, Boulder, har lavet et mindre undersøgelse som tyder på, at et dagligt tilskud af vitamin C kan give de samme gavnlige virkninger på blodkarrene som regelmæssig motion hos denne gruppe voksne.

Der deltog 35 overvægtige eller fede voksne i undersøgelsen, som varede i tre måneder. 20 deltagere fik C-vitamin, og 15 deltagere skulle udføre et træningsprogram. Undervejs fik deltagerne målt deres blodgennemstrømning og mængde af proteinet endothelin-1.

Formålet var at sammenligne effekten af C-vitamin og motion endothelin-1, som har den virkning, at det får kroppens små blodkar til at trække sig sammen. Mængden af endothelin-1 er forhøjet ved overvægt og fedme, og det er tidligere set, at motion kan nedsætte aktiviteten af dette protein.

Forskerne opdagede, at et dagligt tilskud på 500 mg vitamin C givet i en depottablet reducerede den sammentrækning af blodkarrene som var forårsaget at endothelin- lige så meget som gåture gjorde.

Ref.
Abstract. 14th International Conference on Endothelin: Physiology, Pathophysiology and Therapeutics

Om C-Vitamin
C-vitamin hedder ascorbinsyre. Det tilhører gruppen af vandopløselige vitaminer. ADT er 75 mg om dagen. Vores behov for C-vitamin stiger ved fysisk stress og tobaksrygning. Mangel på C-vitamin medfører træthed, nedsat immunforsvar med hyppige forkølelser, muskel- og knoglesmerter og blødninger i huden. Længere tids mangel medfører sygdommen skørbug, hvor tandkødet hæver op og bløder. Ubehandlet skørbug medfører åndedrætsbesvær, depression, kramper og chok.

Kilde: Netdoktor

C-vitamin-præparater der indeholder syreneutralt C-vitamin (calcium ascorbat) er særligt velegnede til længere tids anvendelse, idet de er skånsomme mod maveslimhinden.

Klik her for at søge mere information om C-vitamin

Den perfekte hjertemedicin?

Pixabay_Experiment

Q10 er et meget sikkert stof, selv i høj dosering

Et stærkt hjerte er afgørende for helbredet, og det er netop mangel på pumpekraft, som bevirker, at hjertesvigt-patienter forfalder så hurtigt. I årtier har digoxin været det hyppigst anvendte hjertestyrkende medikament, men en ny undersøgelse har kastet lys på et helt nyt stof, som er særlig interessant, fordi det sænker dødeligheden, styrker hjertet og tilsyneladende ikke har bivirkninger.

Hjertet er vores ubetinget vigtigste organ, eftersom det forsyner hele kroppen med blod og ilt. Hjertemusklen kræver enorme energi-mængder for at kunne trække sig rytmisk sammen dag og nat hele livet. Folk med hjertesvigt går relativt hurtigt i fysisk forfald, netop fordi deres hjerte ikke kan klare sin opgave. Af den grund behandler man dem med såkaldte inotrope lægemidler, som er medikamenter, der indvirker på muskelsammentrækning, navnlig i relation til hjertemuskulaturen. Positive inotrope lægemidler får hjertet til at trække sig sammen med større kraft, hvorimod negative intrope lægemidler gør det modsatte og får hjertet til at slappe af. Ifølge de gældende amerikanske og europæiske retningslinier for behandling af hjertesvigt er digoxin det eneste positive inotrope lægemiddel, som kommer i betragtning, eftersom det ikke øger dødeligheden og i realiteten mindsker de hospitalsindlæggelser, som en forværring af hjertesvigtssymptomerne normalt ville føre til.

En helt ny brik
I mellemtiden er der sket det interessante, at der er en helt ny brik i spil. Det drejer sig om et naturligt stof, coenzym Q10, som har vist at kunne styrke hjertemusklen samtidig med at mindske risikoen for hjerte-relateret dødelighed. I den nyligt offentliggjorte Q-Symbio undersøgelse af coenzym Q10 som behandling ved hjertesvigt, der gav overskrifter i hele verden, så man, hvordan dette naturligt forekommende, vitamin-beslægtede stof reddede liv og gav svækkede hjerter deres styrke igen. Der var 43% færre hjerte-relaterede dødsfald blandt de forsøgsdeltagere, som tog 3 x 100 mg coenzym Q10 (Myoqinon) dagligt sammenligned med dem, der fik identiske snydekapsler med inaktivt stof (placebo). Derudover var en massiv reduktion i antallet af hospitalsindlæggelser i Q10-gruppen.

Skal anbefalingerne ændres?
Det store spørgsmål er, om denne undersøgelse er tilpas solid til at danne grundlag for en ændring af de nuværende retningslinier for behandling af hjertesvigt. Overlæge, dr. med., Svend Aage Mortensen, hjertelæge fra Hjertecentret på Rigshospitalets Kardiologiske Afdeling, som stod i spidsen for Q-Symbio, har kigget nærmere på dette og fremhæver den dokumenterede effekt og høje sikkerhed som nogle af de vigtigste fordele ved coenzym Q10.   Ligeledes fremhæver han, at hvor digoxin har en begrænset sikkerhedsprofil, er coenzym Q10 et sikkert stof og kan bedst beskrives som et indirekte positivt inotropt lægemiddel på grund af stoffets evne til at genskabe energiomsætningen i mitokondrierne. Dette fører til forbedret hjertemuskelfunktion og positivt udfald i forbindelse med hjertesvigt. Sådan skrev Dr. Mortensen i en opfølgningsartikel til hans undersøgelse (1).

Mange gode argumenter
Der synes at være mange gode argumenter for at introducere coenzym Q10 som et supplement til den konventionelle behandling af hjertesvigt, især med tanke på stoffets sikkerhed og virkning. Spørgsmålet er, om disse fordele overskygges af en af Q-Symbios kritikpunkter, nemlig det relativt lave antal forsøgsdeltagere (420 ialt)?
For at svare på det spørgsmål har Dr. Mortensen vendt blikket tilbage i tiden til 1987, hvor ACE-hæmmeren enalapril blev medtaget i de nye retningslinier for behandling af hjertesvigt. Det videnskabelige grundlag for at inkludere dette lægemiddel i hjertesvigt-behandlingen var en undersøgelse med 253 deltagere. Hvis dette kunne få læger til at ændre anbefalingerne for næsten 30 år siden, burde et veludført forsøg med 420 deltagere kunne gøre det samme idag, skulle man mene.

Ref.
1) Mortensen SA, et al. The mitochondria in heart failure: a target for coenzyme Q10 therapy? Clin Pharmacol Ther. 2014;96(6):645-7.

Hvad siger andre kardiologer?

Q-Symbio undersøgelsen er blevet modtaget med stor interesse hos hjertelæger. Her er et udpluk af de udtalelser, som nogle er kommet med:

 

Professor Franklin Rosenfeldt, Kardiolog, Hjertekirurgisk Afdeling, Monash University at The Alfred in Prahran, Melbourne, Australien:
“Jeg føler mig overbevist om, at denne banebrydende undersøgelse vil tilskynde kardiologer til at føje CoQ10 til den medicinske standarbehandling”
 
Steen Stender, forsker i hjertesygdom og overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling på Gentofte Hospital:
”Undersøgelsen giver anledning til seriøst at overveje at supplere retningslinierne for behandling af hjertesvigt-patienter. Jeg forudser, at Q10-tilskud med tiden bliver gængs behandling på verdensplan for disse patienter.”
(Morgenavisen Jyllands-Posten, fredag den 10. oktober 2014)

 

Kristian Thygesen, overlæge, professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital
”Resultat er opmuntrende og peger mod en mulig fremtidig behandling. Så det er bestemt godt nyt til folk, der oplever hjertesvigt. Men resultatet skal sandsynligvis bekræftes med et større studie, hvis Q10 skal blive en del af de internationale retningslinier og standarbehandlingen af patienter med hjertesvigt.”
(”Kosttilskuddet Q10 forlænger hjertepatienters liv”, www.videnskab.dk, 8. november 2014)

Klik her for at søge mere info om Q10 og hjertesvigt!

Multivitaminer gavner mere end du tror

Pillsandcapsules

Forskerne kan nu bekræfte mange menneskers erfaringer og mavefornemmelse, at det gavner at tage et dagligt multivitamintilskud.

Mange tager en daglig multivitamin – nogle gør det blot for en sikkerheds skyld – og det viser sig at være en rigtig god ide. Selv om multivitaminer med eller uden mineraler fra tid til anden er blevet udråbt som overflødige, peger forskning på klare fordele i at supplere kosten. Senest har et forskningsprojekt fra USA vist, at kvinder kan nedsætte deres risiko for hjertesygdom med mere end 35% med en daglig multivitamin med mineraler i mere end tre år.

Undersøgelsen blev lavet af Dr. Regan Baily og kolleger fra en række sundhedsinstitutioner i USA. Forskerne analyserede data fra NHANES III-undersøgelsen, der foregik i perioden 1988-1994. Herfra indgik data fra 8678 personer i alderen 40 år som ikke tidligere havde haft hjerte-karsygdom.

Data viste, at over en gennemsnitlig opfølgningsperiode på 18 år, var der ingen overordnet sammenhæng mellem brugere og ikke-brugere af multivitamin og mineraltilskud. Men da forskerne fokuserede på, hvor længe brugerne havde taget deres tilskud fandt de, at risikoen  var reduceret med 35% hos personer som havde brugt multivitamin-mineraltilskud i mere end tre år sammenlignet med ikke-brugere, men denne sammenhæng gjaldt kun for kvinder, ikke mænd.

Også gavn for mænd
En tilsvarende, manglende effekt af multivitaminer mod hjerte-karsygdom er tidligere set for mænd i en undersøgelse kaldet PHS II, hvor der indgik 14.641 mandlige læger. Til gengæld viste denne undersøgelse at  multivitaminerne  med høj statistisk sikkerhed nedsatte deres risiko for at udvikle kræft med otte procent. Undersøgelsen viste samtidig, at hos de forsøgsdeltagere, der tidligere havde haft kræft, blev deres risiko for at dø af kræft nedsat med hele 27%. Dette resultat var næsten statistisk sikkert (marginalt).

En mindre, dobbelt-blindet undersøgelse fra 2005 af Dr. Klaus Witte og kolleger viste, at ældre patienter der tog multivitaminer med Q10 ud over deres lægeordinerede medicin i en periode på ni måneder forbedrede deres hjertefunktion og livskvalitet.

Synergiske effekter af næringsstoffer
Når man tager mange aktive stoffer samtidig, ved man ikke hvilke af stofferne der virker, om det kun er nogle få eller kombinationen af få eller mange stoffer, der er ansvarlig for virkningen. Derfor foretrækker forskere normalt kun at lave undersøgelser med ét eller kun få aktive stoffer. Alligevel kan det i nogle tilfælde være uhensigtsmæssigt eller blot mindre effektivt kun at benytte et enkelt stof til at korrigere for et enkelt symptom i tilfælde hvor der er flere forskellige symptomer. De aktive næringsstoffer i multivitaminer har synergiske effekter som kan forbedre stoffernes nyttevirkning i kroppen. Man får således ikke de samme resultater ved at undersøge de enkelte vitaminer og mineraler hver for sig, som hvis de undersøges i kombination.

Fra undersøgelser med enkelte næringsstoffer ved vi, at nogle af disse stoffer er bedre dokumenteret end andre mod eksempelvis hjerte-karsygdom. De mest imponerende resultater er opnået med coenzym Q10, hvilket er set i Q-symbio- og KiSel-10 undersøgelserne. Der er god synergi mellem Q10 og selen og aminosyren carnitin. Andre stoffer der på forskellig vis har vist at kunne gavne hjertefunktionen er for eksempel magnesium, vitamin C, vitamin D, vitamin E samt zink. Vi ved også, at svær mangel på vitamin B1 forårsager hjertesvigt.

Refs.
Bailey RL, et al. Multivitamin-Mineral Use Is Associated with Reduced Risk of Cardiovascular Disease Mortality among Women in the United States. The Journal of Nutrition 2015. Epub ahead of print.
Gaziano JM, et al. Multivitamins in the Prevention of Cancer in Men. The Physicians’ Health Study II Randomized Controlled Trial. JAMA 2012;308(18):1871-80.
Witte K.K.A, et al. The effect of micronutrient supplementation on quality-of-life and left ventricular function in elderly patients with chronic heart failure. Eur Heart J. 2005;26(21):2238-44.
Mortensen SA, et al. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014;2(6):641-9.
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6.

Klik her for at søge mere info om emnet

Gennembrud indenfor hjerteforskning

Fire_seniorer

Godt nyt til alle hjertesyge og også godt nyt til alle hjertelæger, der nu i princippet nemt og bivirkningsfrit kan forbedre deres behandling af kronisk hjertesvigt markant.

Resultatet af en dansk-ledet international undersøgelse af svært syge hjertepatienter, som ud over deres standard-behandling fik tilskud af Q10 viser, at det er en sikker behandlingsform, at den forbedrer symptomer, og at det er muligt at forbedre overlevelsen af denne gruppe patienter markant. Forskningsresultaterne er netop er blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Journal of the American College of Cardiology, HEART FAILURE.

Årsagen til at at naturligt stof som coenzym Q10 kan give så markante forbedringer til patienter med kronisk hjertesvigt er i princippet enkle. Lederen af undersøgelsen, Dr. Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalets hjertecenter forklarer grundprincippet på den måde, at  når man tilfører Q10 til den øvrige hjertemedicin, bedres hjertets energiomsætning, hvorved hjertemusklen får fornyet kraft, og patienten får færre symptomer.

Resultater fra Q-symbio
I Q-Symbio-undersøgelsen medvirkede ialt 420 patienter med kronisk hjertesvigt. Halvdelen af patienterne fik kapsler med 100 mg coenzym Q10 (Bio-Qinon Q10) tre gange dagligt, hvorimod den anden halvdel fik identiske, men virkningsløse kapsler (placebo). Begge grupper fortsatte med at tage deres lægeordinerede medicin. Deltagerne blev fulgt i to år, hvorefter resultaterne kunne opgøres.
De patienter, som fik coenzym Q10, havde en markant nedsat risiko (43%  reduktion) for at dø i forhold til placebo-gruppen. Desuden havde de færre hospitalsindlæggelser, og symptomerne var væsentligt forbedret i forhold til patienterne, som ikke fik stoffet.

Q10 tages alvorligt
At et af verdens mest anerkendte videnskabelige tidskrifter inden for kadiologi nu har offentliggjort Q-symbio-studet på deres hjemmeside, er et tegn på, at behandling med Q10 bliver taget alvorligt. Denne undersøgelse vil sandsynligvis foranledige en øget debat om den fremtidige behandling af hjertesygdom.

Om Q10
Alle kroppens celler er helt afhængige af coenzym Q10 for at kunne danne den energi, de kræver for at fungere normalt. Selv om kroppen selv kan danne Q10, falder denne egenproduktion støt, fra vi er i begyndelsen af 20erne og livet ud. Muskler og i særlig grad hjertemusklen er ekstremt energikrævende, og derfor findes de højeste koncentrationer af Q10 i hjertemusklens celler. Ved hjertesvigt er mængden af Q10 i hjertet nedsat. Derfor får det ikke tilstrækkeligt energi til at udføre sit pumpearbejde, og patienterne bliver trætte og stakåndede. Tilførsel af Q10 giver hjertet fornyet kraft, og patienten får færre symptomer. Det sker på en naturlig måde, der ikke modarbejder andre af kroppens funktioner.

I Q-symbio-undersøgelsen blev der anvendt den konventionelle, oxiderede form for Q10, ubiquinon. Det bliver spændende at se om man på et tidspunkt vil lave tilsvarende studier med ubiquinol, den nyere, reducerede form af Q10.

Ref.
Mortensen SA, et al. The Effect Of Coenzyme Q10 on Morbidity and Mortality in Chronic Heart Failure. Results From Q-Symbio: A Randomized Double-Blind Trial. J Am Coll Cardiol HF 2014. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere info om Q-symbio-undersøgelsen

Hjerteproblemer kan begynde i tandkødet

Copo_smiling_series

En god mundhygiejne er også vigtig for hjerte og kredsløb.

Det er en kendt sag at en god mundhygiejne er den vigtigste forholdsregel for at undgå tand- og tandkødssygdomme. Det er dog stadig mindre kendt at de, der har en dårlig mundhygiejne og altså ikke børster deres tænder regelmæssigt, faktisk også øger deres risiko for åreforkalkning og hjerteanfald. Tandpasta med Q10 eller indsmøring af tandkødet med flydende Q10 har imidlertid vist sig særligt effektivt som led i forebyggelse og behandling af tandkødsbetændelse.

Vi kan have op mod 700 forskellige arter af bakterier i munden, selv om de fleste mennesker kun har et sted mellem 34 og 72. Mange af disse bakterier er harmløse, og nogle er ligefrem gavnlige, idet de hjælper med at fordøje vores mad og holde de syredannende bakterier i skak, som forårsager huller i tænderne og betændelse i tandkødet.

Tandkødsbetændelse
Normalt når vi børster tænder, vil der trænge nogle få bakterier ud i blodet, som vil blive tilintetgjort af vores immunforsvar. Når vi får tandkødsbetændelse, skyldes det, at tænderne ikke holdes tilstrækkeligt rene. Blodige tandbørstninger kan sagtens være forbigående, men i nogle tilfælde kræver det blot 24 timer uden tandbørstning for at medføre tandkødsbetændelse med bakterier og giftstoffer der trænger ind i blodet, hvor de medvirker til plakdannelse, som nedsætter blodgennemstrømningen og i værste fald medfører et hjerteanfald. Sukkersyge og nedsat immunforsvar øger også risikoen for tandkødsbetændelse.

Forskning har vist, at man øger risikoen for hjerteproblemer med 70%, hvis man ikke børster tænder mindst to gange dagligt

Parodontose
Ved en ubehandlet tandkødsbetændelse vil betændelsen trænge ned til og i kæbebenet, som efter længere tid kan opløses og der kan falde tænder ud. Det kaldes parodontose og giver sjældent symptomer. Rygere er ekstra tilbøjelige til at udvikle parodontose.

Tandpasta med Q10
En britisk undersøgelse foretaget af forskere ved King’s College i London viste, at frivillige, der børstede deres tænder med Q10-beriget tandpasta, formåede at øge Q10-niveauet i den såkaldte gingivalvæske, som findes indeni tandkødslommerne lige under tandkødsranden. Analyser har vist, at patienter med parodontose har et nedsat indhold af coenzym Q10 i deres tandkød, hvilket kunne være en del af forklaringen på deres tilstand.

Et link til hjertet?
Det er usikkert, præcis hvordan coenzym Q10 påvirker tandkødets sundhed, da der menes at være flere mekanismer involveret. Først og fremmest er der særlige, beskyttende bakterier, der er afhængige af Q10. Dernæst beskytter Q10 også mod frie radikalers skadevirkning på celler og cellemembraner. Det mest interessante er imidlertid den nævnte sammenhæng mellem tandkødet og hjertet. Ifølge svensk forskning, har personer med paradentose otte gange større sandsynlighed for at få et akut hjertestop. Også forekomsten af periodontal sygdom, det vil sige sygdom der angriber tandkød og knogler omkring tænderne, blandt hjerte-transplanterede individer er 30 gange højere end normalt.

Q10 er et oplagt redskab i disse tilfælde, idet stoffet har vist sig effektivt både mod hjerte- og tandkødssygdom.

Fisk og fiskeolie nedsætter risikoen for blodpropper

Fishandoil

Tilskud af fiskeolie gavner ekstra, selv om man regelmæssigt spiser fisk.

Der er god og solid dokumentation for de sundhedsgavnlige virkninger af omega-3 fedtsyrer. Senest viser en ny videnskabelig undersøgelse fra Norge og udgivet i tidsskriftet Journal of Nutrition, at tilskud af fiskeolie enten svarede til eller var bedre end indtagelse af fisk til at  nedsætte risikoen for venøse blodpropper. Kombinationen af fisk og kosttilskud kan nedsætte risikoen for venøse blodpropper med næsten 50%.

Den nye undersøgelse inkluderede cirka 23.500 personer i alderen  25-97 år. Der blev benyttet data fra en tidligere undersøgelse kaldet Tromsø 4. Rækken af Tromsø-undersøgelser blev iværksat i 1974 i et forsøg på at gøre noget ved den høje dødelighed som følge af hjerte-karsygdomme i Norge.

Markant forbedring med fiskeolie
Den nye Tromsø-undersøgelse viste, at en høj indtagelse af fisk var knyttet til en let reduceret risiko for at få en venøs blodprop (tromboembolisme). De forsøgsdeltagere, som spiste fisk mindst tre gange ugentlig, havde 22% lavere risiko for at få en venøs blodprop sammenlignet med dem, der spiste fisk 1-2 gange ugentlig. Ved at supplere med fiskeolie-tilskud blev den nedsatte risiko mere markant. De forsøgsdeltagere som spiste fisk mindst tre gange ugentlig og derudover supplerede med et fiskeolie-præparat, opnåede 48% nedsat risiko i forhold til dem, der spiste fisk 1-2 gange ugentlig og som ikke supplerede med fiskeolie.

Man skal spise 150 g fisk, før det udgør en portion. Både fisk og fiskeolie har deres indhold af omega-3 fedtsyrer til fælles.

Den mekanisme, hvormed indtagelse af flerumættede omega-3 fedtsyrer beskytter mod venøse blodpropper, er ikke fuldt klarlagt. Tidligere undersøgelser af omega-3 fedtsyrer tyder på, at de forebygger hjerte-karsygdom på grund af deres evne til at modvirke hjertearytmi, blodpladesammenklumpning og sænke indholdet af fedt i form af triglycerider i blodet.

Om venøs tromboembolisme
Blodpropper dannes som en reaktion på en skade i et blodkar for at forhindre blødning. Venøs tromboembolisme (VTE) er en blodprop i en vene, som helt eller delvis hindrer blodets strømning. Det kan også være en blodprop, der river sig løs, transporteres rundt i kroppen og til slut lukker et blodkar. Disse typer af blodpropper giver ikke altid symptomer, men nogle af dem kan være dødelige.

Ref.
Hansen-Krone IJ, et al. High Fish plus Fish Oil Intake Is Associated with Slightly Reduced Risk of Venous Thromboembolism: The Tromso Study. J Nutr 2014;144: 861-67.

Mange dødsfald kan forebygges

Stock:Cementery

Flere faktorer påvirker vores livslængde, og nogle af dem har vi selv indflydelse på.

Døden er vis, men timen er uvis, siger et mundheld. Alligevel kan det tidspunkt hvor vi forlader denne verden i mange tilfælde udsættes ifølge en stor amerikansk undersøgelse lavet af en række centre for sygdomskontrol og forebyggelse. Ifølge den kan op mod 40% af de hyppigste dødsårsager forebygges. Det drejer sig om fem kategorier, som er hjertesygdom, kræft, lungesygdomme, slagtilfælde og uagtsomme personskader.

Forskerne undersøgte årsagen til dødfald i alderen op til 80 år i de forskellige stater i USA i tidsrummet fra 2008 – 2010. Det viste sig, at der var stor forskel mellem dødsfald, der kunne forebygges i de forskellige stater. Hvert år dør næsten 900.000 amerikanere for tidligt på grund af de ovennævnte fem kategorier af dødsårsager, som repræsenterer næsten 900.000 amerikanere og 63% af alle dødsfald i USA.

Tallene viste, at hvis dødeligheden i alle stater var den samme som i de stater med med den laveste dødelighed, så ville der kunne forhindres mere end 30% af dødsfald som følge af hjertesygdom, cirka 20% af tidlige kræftdødsfald, 40% af lungesygdomme og 30% af slagtilfælde med dødelig udgang samt 40% af dødsfald som følge af uagtsomme personskader. Eksempler på sidstnævnte kan være at undlade at bruge sikkerhedssele eller styrthjelm, hvor det anbefales eller er påkrævet.

I Danmark middellevetiden for mænd 77,3 år og for kvinder 81,6 år (2011). Også i Danmark er det overvejende kræft og hjertesygdom, der tager livet af os. Knap hver tredje dansker dør af en kræftsygdom, og mere end hver fjerde dør af en hjertesygdom (2011). Den gode nyhed er, at statistikker fra Statens Serum Institut viser, at vi i de seneste år generelt lever lidt længere, og dødeligheden af store sygdomme er begyndt at falde. Det tilskrives primært, at færre ryger, og at behandlingen af hjertesygdom er blevet forbedret.

Overvægt er et stort sundhedsproblem blandt danskere, idet 47% af den voksne befolkning er overvægtig. Blandt mænd er 54% overvægtige, og blandt kvinder er det 39% ifølge Hjerteforeningen.

Hvordan forebygger man så en for tidlig død?
Svaret er: Ved at følge de alt for velkendte, men ofte utilstrækkeligt efterlevede råd om sund levevis, som ikke skal repeteres her. Derudover kan vi håbe, at stadig flere bliver opmærksomme på de bemærkelsesværdige forskningsresultater, der er opnået med tilskud af primært coenzym Q10 og selen, men også med en øget indtagelse af fibre og magnesium. Det har vist sig, at man kan sænke risikoen for at dø af hjertesygdom og visse kræftsygdomme markant med kostændringer og tilskud af især disse stoffer.

Refs.

  • Centers for Disease Control and Prevention. MMWR. Potentially Preventable Deaths from the Five Leading Causes of Death — United States, 2008–2010. May 2, 2014/63(17);369-74
  • Li S, et al. Dietary fiber intake and mortality among survivors of myocardial infarction: prospective cohort study. BMJ 2014. E-pub ahead of print
  • Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6
  • Del Gobbo LC, et al. Circulating and dietary magnesium and risk of cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis of prospective studies. Am J Clin Nutr. 2013;98(1):160-73

Bivirkninger af kolesterol-medcin kan forebygges

Portrait of a senior couple holding each other

Statinpræparater nedsætter kroppens evne til at producere Q10, men tilskud af Q10 kan afhjælpe dette problem.

På blot 12 år er antallet af danskere, der tager kolesterolsænkende statiner, blevet seks gange større. Det er både godt og skidt,  for imens statiner er særdeles effektive til sænkning af forhøjet kolesterol, har denne type medikamenter bivirkninger. Man kan dog mindske risikoen for disse bivirkninger ved hjælp af et vitaminbeslægtet stof, som hedder coenzym Q10.

600.000 danskere – eller omtrent hver tiende af os – er i behandling med kolesterolsænkende lægemidler, som i daglig tale hedder statiner. Det er over seks gange flere end for 12 år siden. Er det godt? Ja  og nej. På den ene side findes der god dokumentation for, at disse lægemidler er særdeles effektive til at reducere forhøjede kolesterolværdier i blodet. På den anden side har det sin pris rent sundhedsmæssigt. Anvendelsen af statiner er nemlig forbundet med en risiko for bivirkninger som eksempelvis hovedpine, svimmelhed, depression, hukommelsestab, diabetes og muskelsmerter samt skader på muskelvæv. Årsagen til at læger i højere grad udskriver recepter på statiner nu er, at man er blevet langt mere opmærksom på den øgede risiko for hjerte-kar-sygdom, der følger i kølvandet på forhøjet kolesterol, men forskningen er samtidig blevet opmærksom på, at det ikke er uden omkostninger at blokere for kroppens kolesterolsyntese.

Kampen i leveren
Kolesterol dannes i leveren, og statiner virker ved at blokere enzymet HMG-CoA, som indgår i denne syntese. Problemet ved hæmme dette enzym er, at enzymet også er forstadium til stoffet coenzym Q10, som alle celler behøver til deres energiomsætning. Ved at blokere for kolesterolomsætningen reducerer statiner med andre ord leverens produktion af coenzym Q10, og det kan føre en række komplikationer med sig.

Muskelsmerter og træthed
Når kroppen danner mindre coenzym Q10 – og derfor har en forringet energiomsætning i cellerne – kan det påvirke os på forskellig vis. Nogle statin-brugere oplever træthed og energimangel, hvor det hos andre kan føre til mere håndgribelige bivirkninger som smerter i musklerne. Man mener, at disse muskelsmerter opstår, fordi muskelcellernes energiproducerende mitokondrier ikke fungerer korrrekt, når de har mangel på coenzym Q10.

Kan påvirke hjertets funktion
Ifølge den amerikanske kardiolog Peter Langsjön, som i mange år har kendt til sammenhængen imellem statinbehandling og reduceret Q10-niveau i kroppen, er det noget, man bør være særlig opmærksom på. “Videnskabelige beviser, som er forelagt FDA (de amerikanske sundhedsmyndigheder, red.), viser en markant reduktion af co-enzym Q10 hos patienter i statinbehandling,” understreger Dr. Langsjoen, og meget tyder på, at han har ret. En undersøgelse2 offentliggjort i Journal of Clinical Pharmacology viste, at tre måneders behandling med et statinpræparat (middelhøj dosis) sænkede blodets Q10-indhold med op til 40%.

Q10-tilskud kan hjælpe
Til gengæld har flere videnskabelige undersøgelser vist, at man ved at give tilskud af coenzym Q10 sammen med statinerne kan reducere forekomsten af bivirkninger. Eksempelvis offentliggjorde amerikanske forskere i 2007 en undersøgelse1 i American Journal of Cardiology, hvor de beskrev, hvordan 30 dages tilskud af coenzym Q10 førte til en 40% reduktion af muskelsmerter hos patienter i statinbehandling. Patienterne kunne med andre ord bedre tåle deres statinbehandling, uden at det hæmmede dem i deres daglige aktiviteter.

Søg flere oplysninger om kolesterol og Q10

Kolesterol bedre end sit rygte
Såvel forhøjet kolesterol som den medicin, der anvendes til at nedbringe kolesteroltallet, kan have negative følgevirkninger, men der er en gængs misforståelse, som fortjener at blive udryddet. Man læser og hører ofte om ”det gode kolesterol” og ”det dårlige kolesterol”. Der findes rent faktisk kun en slags kolesterol, og kolesterol har faktisk en række vitale opgaver i kroppen. For at nå ud til de forskellige væv er kolesterol afhængig af nogle transportmolekyler, som hedder lipoproteiner. Det er disse transportmolekyler, som kan have mere eller mindre gavnlig virkning.

HDL og LDL
Overordnet set har vi to slags transportmolekyler, nemlig LDL (Low-Density Lipoprotein) og HDL (high-density lipoprotein). Lipoprotein betyder blot, at det er en sammensætning af fedt (lipid) og protein. HDL omtales normalt som ”det gode kolesterol”, eftersom det effektivt flytter kolesterol rundt i organismen og hurtigt returnerer til leveren, hvor det indgår i en fornyet cyklus. LDL (det ”dårlige kolesterol”) har derimod en tilbøjelighed til at sætte sig forskellige steder i kredsløbet og skabe inflammatoriske tilstande. Ideelt set bør vi have mere HDL og mindre LDL for at have en sund balance. Det er til gengæld ikke godt at have et højt LDL-tal og tilsvarende lavt HDL. Summen af de to lipoproteiner er det, man kalder for totalkolesterol. Man kan selv gøre meget for at forbedre den indbyrdes balance imellem HDL og LDL. For eksempel er regelmæssig motion med til at hæve HDL-tallet, hvilket er gavnligt.

Æg er ikke farligt
Udover den kolesterol, vi selv danner i leveren, får vi tilført kolesterol fra kosten.
Man har igennem tiderne hørt og læst, at specielt hjertepatienter skal være forsigtige  med at spise æg, eftersom æg indeholder en del kolesterol. Idag ser man helt anderledes på dette, fordi man har observeret, at kroppen selv nedjusterer sin kolesterolproduktion, hvis man indtager mere kolesterol fra føden end normalt. Æg er faktisk en ganske sund fødekilde, da det foruden at indeholde en række vitaminer og mineraler er en god kilde til protein.

Sund fornuft
Selv blandt eksperterne er der uenighed om behovet for statiner, hvor nogle er fortalere for en massiv udbredelse af denne type lægemidler ikke kun blandt midaldrende og ældre personer men helt ned til børn og unge, hvor andre bestemt ikke synes, at det er en gunstig udvikling. Hvorom alting er, kan det ikke afvises, at statiner har en vis berettigelse og beviseligt har en effekt, men det er værd at tage med, at coenzym Q10 ligeledes spiller en rolle og måske kan betyde, at man i fremtiden kan anvende statiner på en mere sikker måde, hvor kroppen ikke tager skade af de kolesterolsænkende præparater.

Kilder
Caso G1, et al. Effect of coenzyme q10 on myopathic symptoms in patients treated with statins. Am J Cardiol. 2007;99(10):1409-12.
Ghirlanda G, et al. Evidence of plasma CoQ10-lowering effect by HMG-CoA reductase inhibitors: a double-blind, placebo-controlled study. J Clin Pharmacol. 1993 Mar;33(3:226-9.

Klik her for at søge mere info om afhjælpning af  bivirkninger ved statiner

Spis dig til et lavere blodtryk

blodtryk

Et forhøjet blodtryk giver ikke nødvendigvis mange symptomer. Mange går derfor rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det.

Forskning viser klare blodtrykssænkende effekter af en række almindelige fødevarer samt en række kosttilskud. Disse ”lavthængende frugter” er værd at tage med i bestræbelserne for at holde blodtrykket ned i de normale område.

Ifølge Hjerteforeningen har cirka 950.000 danskere forhøjet blodtryk, og 260.000 danskere har forhøjet blodtryk uden at vide det. Det er temmelig mange ud af en befolkning på 5.6 millioner.

Blodtryksforhøjelse kan være enten primær, hvor årsagen er ukendt, eller sekundær hvor årsagen er kendt. Uanset hvilken type blodtryksforhøjelse man har, er det vigtigt at få den under kontrol, idet forhøjet blodtryk øger risikoen for hjerte-karsygdom.

Et forhøjet blodtryk giver ikke nødvendigvis symptomer men kan i nogle tilfælde medføre eksempelvis hovedpine, svimmelhed, træthed og hjertebanken

Et check-up hos lægen er altid det bedste sted at starte ved mistanke om forhøjet blodtryk. Det kan blive nødvendigt at tage medicin mod forhøjet blodtryk. Der er dog en række tiltag som man selv kan foretage for at sænke et forhøjet blodtryk, og det er umagen værd, idet selv en mindre reduktion af et forhøjet blodtryk er med til at sænke risikoen for følgesygdom.

En almindelig bagvedliggende årsag til forhøjet blodtryk er, at kroppen producerer for meget insulin. Blodtrykket stiger i takt med, at blodets indhold af insulin stiger. Således har personer med insulinresistens ofte forhøjet blodtryk. Ved insulinresistens er insulins evne til at påvirke musklernes glukoseoptagelse nedsat. Kroppens prøver at kompensere ved at producere mere insulin.

Først og fremmest bør man tabe sig, hvis man er overvægtig. En tommelfingerregel siger, at blodtrykket stiger med 1-2 enheder pr. kg overvægt (1 enhed = 1 mm kviksølv). Et dagligt tilskud af chrom kan gavne yderligere, idet det støtter insulinets funktion.

Undgå tobaksrøg som er en væsentlig årsag til forhøjet blodtryk.

Daglig motion er også blodtrykssænkende.

Salt
Nogle personer er saltfølsomme. Når de får for meget salt (natriumklorid) med maden, holder mængden af natrium væske tilbage i blodkarrene, hvorved blodtrykket kan stige med mere end 10%. Dette sker ikke i samme grad hos ikke-saltfølsomme.
Det tager nogle uger at vænne sig til mindre salt i maden.

Grøntsager, frugt, magnesium og kalium
Langt under halvdelen af dem, der tror de har sunde kostvaner, spiser nok frugt og grønt viser en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet. Det øger risikoen for at få for lidt at de vigtige sekundære plantestoffer (flavonoider m.v.) men også af fibre samt de blodtrykssænkende mineraler kalium og magnesium. I praksis vil mange have gavn af et dagligt magnesiumtilskud og i mange tilfælde også et kaliumtilskud.

Symptomer på for lidt magnesium og kalium i kosten kan ud over blodtryksforhøjelse være forstoppelse og oppustet mave, muskelsvækkelse, eventuelt med kramper, hjertebanken og uregelmæssig hjerterytme, træthed og føleforstyrrelser i form af nålestiksfornemmelser på kroppen.

Fødevarer der er særligt gode mod forhøjet blodtryk er hvidløg som også nedsætter mængden af fedt i blodet, friskrevet ingefær, aubergine, oliven, boghvede og ikke mindst vandmelon med dets indhold af aminosyrerne citrullin og arginin. Vandmelon indeholder desuden vitamin A, B6, C, fiber, kalium og lycopen, ligesom det hjælper med at sænke blodsukkeret.

Mørk chokolade
Det vil sige chokolade med et kakaoindhold på mindst 70%. Forskere mener, at det er kakaobønnens indhold af polyfenoler, der forbedrer arterierne s evne til at slappe af og udvides, hvorved blodtrykket falder. Effekten af cirka 6 g mørk chokolade dagligt er ikke voldsomt stor men dog betydningsfuld. Derudover synes chokolade også at gavne tarmens mikroflora.

Fedt og sukker
Reducér fedtindtagelsen hvis den er for høj og skær drastisk ned på en høj sukkerindtagelse.

Væske
Drik 1 ½ liter vand hver dag. Undgå stærk spiritus og drik højst højest 1 kop kaffe daglig.

Hibiscus-te. Flere videnskabelige undersøgelser lavet med planten Hibiscus (med det latinske navn Hibiscus sabdariffa) har vist, at den kan sænke blodtrykket i tilfælde af sekundær blodtryksforhøjelse. Personer med moderat blodtryksforhøjelse fik sænket deres blodtryk med 240 ml hibscuste tre gange dagligt.
Lav te af 10 g (ca. 5 teskefulde) knust, tørret hibiscus, som trækker i 10 minutter.

Coenzym Q10: En sammenfattende analyse fra 2007 konkluderer, at tilskud af Q10 har potentialet til at sænke arbejdstrykket (systolisk tryk) med op til 17 enheder og hviletrykket (diastolisk) med 10 enheder, hvilket er ganske imponerende.

Fiskeolie. Ved at indtage tilskud af omega-3 fedtsyrer eller omega-3 rige fødevarer, hvilket vil sige fede fisk, kan man opnå en blodtrykssænkende effekt der svarer til at nedsætte sin indtagelse af natrium (salt), eller alkohol, eller at man begynder at motionere mere. Det er konklusionen på en sammenfattende analyse af 70 videnskabelige forsøg. Dosis bør være mindst 2 gram omega-3 dagligt.

D-Vitamin. Tegn på at mangel på D-vitamin øger blodtrykket fik vi med opdagelsen af, at frekvensen af blodtryksforhøjelser stiger med breddegraden. Blodtrykket varierer også med årstiden og er ofte højere om vinteren, hvor der ikke er sol nok til at danne D-vitamin på de nordlige breddegrader. Man mener, at D-vitamin virker ved at hæmme enzymet renin, der dannes i nyrerne og som øger blodtrykket ved at øge kroppens insulinfølsomhed samt ved at nedsætte kalkaflejringer i blodkarrene. Sandsynligvis sænker D-vitamintilskud kun blodtrykket ved en mangeltilstand.

Ginkgo biloba: Forskningsresultaterne har været blandede, muligvis på grund af mindre effektive præparater i nogle undersøgelser. Meget tyder dog på, at længere tids tilskud sænker blodtrykket ved at påvirke kroppens produktion af signalstoffet kvælstofoxid, som udvider blodkarrene.
Tager man ginkgo sammen med blodtrykssænkende medicin, risikerer man derfor, at blodtrykket bliver for lavt. Man bør også være opmærksom på mulige interaktioner mellem ginkgo-præparater og lægeordineret medicin.

Pycnogenol: Dette standardiserede barkekstrakt fra Fransk Strandfyr har vist sig at kunne sænke arbejdstrykket signifikant, men ikke hviletrykket. Dosis var 200 mg dagligt.

Gammalinolensyre (GLA) Denne omega-6 fedtsyre findes ikke i store mængder i normal kost men derimod i planterne Kæmpenatlys, Hjulkrone og solbærfrøolie. GLA sænker blodtrykket på rotter og sandsynligvis også på mennesker. Tag gerne GLA sammen med omega 3.

Quercetin: Et plantestof, der findes i for eksempel æbler, bær og løg. Findes også som kosttilskud. Et daglig tilskud på 730 mg har i en undersøgelse sænket deltagernes blodtryk med gennemsnitlig 5 enheder.

Andet
Sauna i 30 minutter nedsætter blodtrykket og øger kar-elasticiteten. Derudover øger det hjertefrekvensen svarende til moderat motion’.

Om blodtrykket
Blodtrykket angives med to tal, for eksempel 120/80 (120 over 80), som er et normalt blodtryk. Det første tal repræsenterer arbejdstrykket  (det systoliske tryk). Det er det tryk, der opstår, når hjertet udfører en sammentrækning.

Det efterfølgende tal repræsenterer hviletrykket (det diastoliske tryk). Det er trykket, når hjertet slapper af mellem to sammentrækninger.

Man siger, at blodtrykket er forhøjet, hvis det er 140/90 eller højere. Der må heller ikke være for stor afstand mellem de to tal, altså arbejds- og hviletrykket. Jo større afstand, desto stivere og mere uelastiske er blodårerne, hvilket øger risikoen for slagtilfælde.

Stress over hvide kitler
Forskning har i øvrigt vist, at det ikke altid er ligegyldigt, om du får målt dit blodtryk hos lægen eller derhjemme. Det skyldes en almindeligt forekommende stressreaktion over for læger i hvide kitler. En læge kan således få blodtrykket til at stige med helt op til 21 enheder, mens det kan stige op til 17 enheder, hvis det er en sygeplejerske, som foretager målingen.

Brug kun godkendte blodtryksmålere
Man opnår det mest retvisende billede af sit blodtryk ved selv at måle det regelmæssigt. Her har man brug for en godkendt blodtryksmåler. Se efter godkendelsen ”BHS” (British Hypertension Society) eller ”ESH” (European Hypertension Society) ved valg af blodtryksmåler. Mange vil nok mene, at modeller med en overarmsmanchet måler mere nøjagtigt end en model med en håndledsmanchet.

Man skal naturligvis lære at måle blodtrykket rigtigt. Det bør for eksempel først måles efter 10 minutters hvile. Man bør heller ikke have drukket koffeinholdige drikke eller have røget 30 minutter før måling. Derudover bør man nøje følge den vejledning, der følger med apparatet.

 

Refs.

  • Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. DTU Fødevareinstituttet 2013
  • Bonora E, et al. Prevalence of insulin resistance in metabolic disorders: the Bruneck Study. Diabetes. 1998;47(10):1643-9
  • Figueroa A1, et al. Effects of watermelon supplementation on aortic blood pressure and wave reflection in individuals with prehypertension: a pilot study. Am J Hypertens. 2011;24(1):40-4
  • Taubert D, et al. Effects of Low Habitual Cocoa Intake on Blood Pressure and Bioactive Nitric Oxide: A Randomized Controlled Trial. JAMA 2007; 298(1):298:49-60
  • Weinberger MH. Salt Sensitivity of Blood Pressure in Humans. Hypertension. 1996;27:481-90
  • McKay DL, et al. Hibiscus sabdariffa L. tea (tisane) lowers blood pressure in prehypertensive and mildly hypertensive adults. J Nutr. 2010;140(2):298-303
  • Miller PE, et al. Long-Chain Omega-3 Fatty Acids Eicosapentaenoic Acid and Docosahexaenoic Acid and Blood Pressure: A Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Am J Hypertens. 2014. E-pub ahead of print
  • Forman JP, et al. Plasma 25-hydroxyvitamin D levels and risk of incident hypertension. Hypertension. 2007;49(5):1063-9
  • Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306
  • Winther K, et al. Effects of Ginkgo biloba extract on cognitive function and blood pressure in elderly subjects. Current Therapeutic Research 1998;59(12):881-8
  • Hosseini S, et al. A randomized, double-blind, placebo-controlled, prospective, 16 week crossover study to determine the role of pycnogenol in modifying blood pressure in mildly hypertensive patients. Nutr Res 2001;21:1251-60
  • Edwards RL, et al. Quercetin reduces blood pressure in hypertensive subjects. J Nutr. 2007;137(11):2405-11
  • Laukkanen T, et al. Acute effects of sauna bathing on cardiovascular function. J Hum Hypertens. 2017. E-pub ahead of print.