Børn med migræne mangler vitaminer

6% af alle børn lider af migræne og ofte af mangel på visse vitaminer samt coenzym Q10.

6% af alle børn lider af migræne og ofte af mangel på visse vitaminer samt coenzym Q10.

En stor procentdel af børn og unge med migræne synes at lide af en mindre, men muligvis betydende mangel på D-vitamin, vitamin B2 og det vitaminlignende stof coenzym Q10. Denne konklusion kommer fra Dr. Suzanne Hagler og hendes forskerkolleger, der arbejder på et børnehospital i Cincinnati og som præsenterede nyheden på en hovedpinekongres i San Diego den 10. juni.

De fleste deltagere i forskernes undersøgelse fik forebyggende migræne-medicin og nogle få fik vitamintilskud, så forskerne kunne ikke ud fra det foreliggende materiale konkludere med sikkerhed, at tilskud af disse stoffer vil hjælpe mod migræneanfald. Tidligere forskning med tilskud af disse stoffer har vist modstridende resultater, skriver de. Der er derfor behov for yderligere forskning på området, konkluderer forskerne.

Dr. Haglers undersøgelse fik sine informationer fra en database over patienter med migræne, som havde fået taget blodprøver hvorfra indholdet af D-vitamin, riboflavin (vitamin B2), coenzym Q10 og folat (vitamin B9) var blevet målt.

Forskerne fandt, at der var flere piger og unge kvinder end drenge og unge mænd der havde mangel på coenzym Q10 ved undersøgelsens start. Drenge og unge mænd var mere tilbøjelige til at have D-vitaminmangel. Det var uklart, om der var folatmangel. Patienter med kronisk migræne var mere tilbøjelige til at mangle coenzym Q10 og riboflavin end dem med såkaldt episodisk migræne.

Tidligere forskning
Både Q10 og riboflavin indgår i kroppens energistofskifte og har i en række tidligere videnskabelige studier vist sig effektive i behandlingen af migræne.
Et lille, kontrolleret studie fra 1998 med 55 migrænepatienter der i tre måneder fik høje doser af riboflavin på 400 mg dagligt, hvilket langt overstiger ADT, viste, at over halvdelen af deltagerne opnåede mere end en 50% forbedring af deres symptomer. Studiet viste samtidig, at denne dosering generalt blev tålt godt.

Stoffet Q10 skiller sig ud som det vitamin / vitaminlignende stof, der tidligere er lavet mest migræneforskning med.

I 2002 udkom et åbent studie i tidsskriftet Cephalalgia med 32 patienter (26 kvinder og 6 mænd) der led af anfaldsvis migræne med og uden aura. De fik 150 mg Q10 dagligt. Efter tre måneders behandling havde 61% af deltagerne mere end 50% færre anfald.

I 2005 udkom et dobbeltblindet studie i tidsskriftet Neurology med 42 migrænepatienter, som viste, at tre måneders behandling med 100 mg Q10 tre gange dagligt var bedre end placebo (snydepræparater) med hensyn til hyppghed af anfald, dage med hovedpine og kvalme og hvor godt præparaterne tåltes.
47,6% af patienterne der fik Q10 havde mere end 50% færre anfald mod tilsvarende 14,4 % hos de forsøgsdeltagere, der fik placebo. Forskerne konkluderer på denne baggrund, at Q10 er effektivt og tåles godt.

I 2007 udkom et studie i tidsskriftet Headache, hvor forskerne havde ønsket at undersøge forekomsten af Q10-mangel hos patienter med migræne og den potentielle effekt af Q10-tilskud. 1550 patienter fik målt indholdet af Q10 i blodet. Målingerne viste, at omkring en tredjedel af børn og unge med migræne havde decideret mangel på Q10 eller at de lå lavere end normalen.

Ved at give tilskud af Q10 i en periode på tre måneder blev hyppigheden af anfald reduceret med 35%, hvorfor forskerne konkluderer, at det er muligt at opnå hvad der kaldes en klinisk forbedring af migræne med Q10.

Endelig udkom der i 2011 et dobbeltblindet studie med 120 børn og unge med migræne, som viste, at de der fik 100 mg Q10 dagligt oplevede en statistisk sikker forbedring af anfaldshyppighed, -sværhedsgrad og -varighed i løbet af en fire ugers behandling med Q10.

Kort om migræne
Migræne er en særlig ubehagelig form for hovedpine, som kan ramme alle aldersklasser. Ifølge den amerikanske migræneforening AMF lider 6% af alle børn og mere end en fjerdedel af teenagere mellem 15 og 17 år af migræne.

Et anfald kan indledes af syns- og føleforstyrrelser m.v. kaldet aura og mærkes i den ene side af hovedet som en dunkende hovedpine, som hos nogle kan være invaliderende. Ofte er migrænen ledsaget af kvalme og/eller opkastninger. Et anfald kan vare fra få timer til flere dage. Symptomerne kan forværres af lys, lyde, lugte, motion eller anden fysisk aktivitet.

Årsagen til migræne er ikke kendt, men man ved, at det er en ændret elektrisk aktivitet i hjernecellerne der får anfaldene til at starte og stoppe. Selve smerterne skyldes formentlig en udvidelse af blodkarrene.

 

Refs.
ScienceDaily 10.06.2016
Schoenen J, et al. Effectiveness of high-dose riboflavin in migraine prophylaxis. A randomized controlled trial. Neurology. 1998;50(2):466-70.
Rozen TD, et al. Open label trial of coenzyme Q10 as a migraine preventive. Cephalgia 2002;22(2):137-41.
Sándor PS, et al. Efficacy of coenzyme Q10 in migraine prophylaxis: a randomized controlled trial. Neurology 2005;64(4):713-5.
Hershey AD, et al. Coenzyme Q10 deficiency and response to supplementation in pediatric and adolescent migraine. Headache 2007;47(1):73-80.
Slater SK, et al. A randomized, double-blinded, placebo-controlled, crossover, add-on study of CoEnzyme Q10 in the prevention of pediatric and adolescent migraine. Cephalgia 2011;31(8):897-905.

Klik her for at søge mere information om Q10 og migræne!

Lovende behandling af fedtlever

Obese

Overvægt og fedme er en væsentlig årsag til blandt andet ikke-alkoholisk fedtlever.

To forskningsresultater fra 2015 med to forskellige fedtopløselige antioxidanter har begge vist lovende resultater i behandling og forebyggelse af ikke-alkoholisk fedtlever (NAFL). I den første undersøgelse blev der behandlet med E-vitamin og i den anden med coenzym Q10.

Forskningsresultater refereret fra den Internationale Leverkongres 2015 viser, at E-vitamin i form af d-alfa-tocoferol er en effektiv behandling af NAFL. Der er flere årsager til, at E-vitamin er interessant i denne sammenhæng. Dels er NAFL meget udbredt både herhjemme og globalt, hvor det vurderes at 1,5 mia. mennesker har NAFL, og dernæst findes der i øjeblikke ingen godkendt medicin mod NAFL. Endelig er behandling med E-vitamin ikke forbundet med nogen alvorlige bivirkninger.
E-vitamin virker som en antioxidant, der neutraliserer de frie radikaler som spiller en central rolle med at hæmme inflammation.

Data fra videnskabelige undersøgelser af personer med NAFL har sammenlignet tilskud af E-vitamin i størrelsesorden 800 internationale enheder dagligt med placebo og forskellige medicinske præparater. De viser, at behandling med vitamin E er forbundet med betydelige forbedringer i både NAFL-vævsprøver (45% vs 22% hos dem der ikke blev behandlet med E-vitamin) og ophør af sygdom (38% vs. 20% hos dem ikke blev behandlet med E-vitamin). Der blev ikke observeret nogen stigning af tilfælde med hjerte-karsygdom og ingen tilfælde med forhøjet fedt i blodet under behandlingen med E-vitamin.

Liver

Kroppens største organ er huden. Dernæst kommer den 1,5 kg store lever, som er placeret til højre i bughulen lige under mellemgulvet. Leveren har mange funktioner. Den har en række enzymsystemer, der nedbryder / afgifter alkohol, medicin, forskellige hormoner og giftstoffer, som herefter udskilles. Den varetager også flere stofskiftefunktioner, som gør, at kroppen kan udnytte de madens næringsstoffer

Coenzym Q10 mod fedtlever
I et dobbeltblindet, placebokontrolleret lodtrækningsforsøg med deltagelse af 41 personer i alderen 19 til 54 år med NAFL fik halvdelen af deltagerne en kapsel med 100 mg Q10 dagligt, mens den anden halvdel fik en tilsvarende, men uvirksom placebokapsel. Behandlingsperioden varede i 12 uger. Der blev taget blodprøver af hver deltager før og efter forsøgets afslutning, hvor man målte nogle leverenzymer, markører for inflammation og derudover hormonet adiponectin, der medvirker i omsætningen af sukker og fedtsyrer samt hormonet leptin der fremkalder mæthed.

Efter 12 uger kunne forskerne konstatere, at de 20 personer der havde fået Q10-kapsler, havde færre markører for inflammation, dvs. mindre betændelse i kroppen sammenlignet med placebogruppen. Mængden af adiponectin i blodet, som i øvrigt er knyttet til vægttab og en række positive virkninger i kroppen, var højere ved forsøgets afslutning  hos Q10-gruppen sammenlignet med placebogruppen. Q10-gruppen havde også opnået bedre tal for en række leveenzymer end placebogruppen. Endelig blev graden af fedtlever forbedret i Q10-gruppen. Fire deltagere i Q10-gruppen gik fra en fedtlever-diagnose til en normaltilstand i løbet af de 12 uger, hvorimod kun en enkelt person i placebogruppen opnåede at blive diagnosticeret til at have en normal lever.

Forskerne under ledelse af Dr. Farmaz Farzi anser på baggrund af deres undersøgelse tilskud af coenzym Q10 som et godt supplement til den eksisterende behandling af fedtlever.

Vejen til en sund lever
Man forbygger bedst udvikling af NAFL ved at leve sundt og motionere regelmæssigt. Tag et dagligt tilskud af antioxidanter, og herunder E-vitamin og Q10. Antioxidanten lipoinsyre er også et velundersøgt og godt middel mod fedtlever. Det kan også anvendes ved alkoholisk fedtlever. Derudover kan man tage sin læge med på råd med henblik på at forbedre leverens sundhed.

Om fedtlever
Når man spiser mere fedt og flere fedende ting end man kan forbrænde, hobes fedtet op i kroppens fedtceller og i leveren. Især er store mængder frugtsukker (fruktose) kendt for at kunne medføre fedtlever Hvis mere end 5-10% af leverens vægt er fedt, kaldes det en fedtlever. Tilstanden fedtlever er reversibel indtil et vist punkt. De tidlige stadier giver ikke symptomer, og hvis man ændrer sin levevis i tide således, at fedtet fjernes fra leveren, sker der ingen permanente skader i kroppen. Hvis man derimod går rundt med en fedtlever i længere tid, kan den udvikle en betændelsestilstand, som øger risikoen for såkaldt skrumpelever som er irreversibel. Ved skrumpelever dannes der arvæv i leveren og rundt om dens blodkar som gør, at den ikke længere kan fungere normalt.
Bag leverens fedtophobning ligger tilstande som overvægt, fedme, sukkersyge og forhøjet kolesterol. Det er såkaldt oxidativ stress, der aktiverer de processer, som skader levercellerne og fører til kronisk inflammation.

 

Refs.
Pooled analysis confirms vitamin E as a treatment for non-alcoholic steatohepatitis. European Association for the Study of the Liver; Apr. 23, 2015
Sanyal AJ, et al. Pioglitazone, vitamin E, or placebo for nonalcoholic steatohepatitis. N Engl J Med. 2010;362(18):1675-85.
Bustamante J, et al. Alpha-lipoic acid in liver metabolism and disease. Free Radic Biol Med. 1998;24(6):1023-39.
Farsi F, et al. Functions of Coenzyme Q10 Supplementation on Liver Enzymes, Markers of Systemic Inflammation, and Adipokines in Patients Affected by Nonalcoholic Fatty Liver Disease: A Double-Blind, Placebo-Controlled, Randomized Clinical Trial. J Am Coll Nutr. 2015. Epub ahead of print.

Q10-forskning – nytter det?

Pixabay_Researcher

Jo, der laves faktisk forskning i alternative produkter, og visse ting har en effekt, der kan måle sig med konventionelle lægemidler. Derudover har de alternative produkter praktisk taget altid færre bivirkninger, men kommer det patienterne til gode?

Hvad er det, der styrer lægernes præparatvalg, er det hård videnskab, marketing, økonomi, sundhedspolitik eller tilfældigheder? Uanset hvad, viser historien, at det ikke i alle tilfælde er de bedste videnskabelige resultater der kommer patienterne til gode.

Der synes et være generel enighed om, at forskning i alternativ behandling er en god ide, da både politikere, eksperter og almindelige forbrugere efterlyser sikker viden om dens effekter. Vi har haft et Viden- og forskningscenter i alternativ behandling, men det blev nedlagt i 2012 og fik mens det var aktivt ikke midler til selv at bedrive selvstændig forskning. Helsekostindustrien er også jævnligt blevet opfordret til at bruge af deres overskud således, at deres produkter kan blive dokumenterede videnskabeligt, men med få undtagelser har den enten ikke haft de økonomiske muskler eller en tilstrækkelig vilje til dette.

Så meget mere opsigtsvækkende, når anerkendt forskning i produkter der ikke er godkendte lægemidler og derfor må betegnes som alternative, faktisk viser sig at kunne stå mål med de bedste lægemidler. I det følgende en sådan beretning om henholdsvis et konventionelt og et alternativt middel mod sygdommen hjerteinsufficiens og hvilke konsekvenser for hjertebehandlingen det har fået.

Hjerteinsufficiens
Sygdommen kaldes også hjertesvigt. Det er en alvorlig tilstand, hvor hjertets evne til at pumpe blod ud i kroppen er utilstrækkelig i forhold til dens behov. Konsekvensen er, at kroppens celler mangler ilt og næring, og sygdommen kan medføre forhøjet blodtryk og hjerteanfald. Ubehandlet er sygdommen dødelig. Den behandles medicinsk eller med pacemaker.

 

I slutningen af 2014 blev resultaterne af to store medicinske undersøgelser af behandling af hjerteinsufficiens offentliggjort i anerkendte, videnskabelige tidskrifter. Den ene undersøgelse anvendte en nyt farmaceutisk lægemiddel, hvorimod den anden anvendte et kosttilskud. En kendt amerikansk hjertelæge, professor i kardiologi, Dr. Joel Kahn fandt det interessant at sammenligne de to undersøgelser samt at se på konsekvenserne af dem i relation til behandlingen af hjerteinsufficens.

Paradigm-undersøgelsen
Resultatet af den såkaldte Paradigm-undersøgelse udkom i september 2014 i tidsskriftet ”New England Journal of Medicine”. Den medtog 8442 patienterne med moderat til svær hjerteinsufficiens. I undersøgelsen sammenlignede man effekten af et nyt kombinationsmiddel med det bedste af de lægemidler der var i brug. Undersøgelsen blev stoppet før tid efter 27 måneder, fordi det nye kombinationspræparat reducerede andelen af indlæggelser pga. hjertesvigt til 22 procent mod 26 procent med det lægemiddel man sammenlignede med. Der var også færre hjerte-kardødsfald med det nye lægemiddel: 17 procent versus 20 procent. Det nye lægemiddel medførte dog flere episoder med lavt blodtryk og hævelser fra allergiske reaktioner.

Q-Symbio-undersøgelsen
Lidt senere, i december 2014 udkom resultaterne af Q-Symbio-undersøgelsen i tidskriftet ”JACC: Heart Failure”. I denne banebrydende undersøgelse indgik 420 patienter med moderat til svær hjerteinsufficiens. De fik dagligt enten 300 mg coenzym Q10 eller placebo sammen med deres ordinære behandling. Efter to år viste undersøgelsen, at kun 15 procent af patienterne i Q10-gruppen opleverede et alvorligt tilfælde af hjertesvigt sammenlignet med 26 procent af patienterne i placebogruppen. Hjerte-kardødeligheden var 9 procent i Q10-gruppen mod 16 procent i placebo-gruppen. Der blev ikke set bivirkninger af Q10-behandlingen.

Konsekvenserne af de to undersøgelser
Her er det Dr. Joel Kahn spørger, hvad der så er sket med behandlingen af hjertepatienter siden de to undersøgelser udkom, som begge var lovende fremskridt i behandlingen af hjerteinsufficiens? Paradigm-undersøgelsen har ført til, at den amerikanske sundhedsstyrelse FDA har godkendt kombinationsmidlet til behandling af hjerteinsufficiens, og Dr. Kahn forventer snart at blive kontaktet af repræsentanter for medicinalfirmaet, der vil undervise ham i det og opfordre hans klinik til at bruge det. Det nye lægemiddel, der består af kombinationen af to i forvejen velkendte, blodtrykssænkende lægemidler, forventes at omsætte for 5 mia. dollars om året.

Og hvad så med coenzym Q10, spørger han? Desværre vil der ikke blive undervist i resultaterne af Q-Symbio ved lægefrokoster og -middage. Følg pengestrømmen og find ud af hvorfor. Q10 kan ikke patenteres og det bliver i forvejen solgt som kosttilskud. Coenzym Q10 findes normalt ikke på sygehusapoteker og ordineres derfor normalt ikke af læger.

Vi har at gøre med to vigtige undersøgelser af hjerteinsufficiens og to meget forskellige implementeringer. Der sker dog fremskridt omend det går langsomt. I Ungarn har et Q10-præparat længe været godkendt som lægemiddel til behandling af symptomer på kronisk hjertesvigt, og i Thailand er hospitalerne generelt langt fremme, når det gælder anvendelsen af Q10 i behandlingsøjemed.

Tilstrækkelig evidens til en godkendelse
Nogle vil indvende, at der er brug for en endnu større undersøgelse af Q10 mod hjerteinsufficiens, før det kan godkendes hertil. Herimod kan man indvende, at i Q-Symbio-undersøgelsen hvor man sammenlignede et virksomt middel (Q10) med et uvirksomt (placebo) er det ikke nødvendigt med så mange forsøgspersoner som i den første undersøgelse, hvor man sammenlignede to allerede virksomme midler.

Derudover er Q-symbio ikke den første og eneste undersøgelse af Q10 mod hjertesygdom der har vist, at stoffet er effektivt. Der er også eksempler på, at langt mindre undersøgelser end Q-Symbio har ændret klinisk praksis i behandling af hjertesvigt. For eksempel gav en undersøgelse af et lægemiddel med blot 253 patienter i 1987 anledning til, at klinisk praksis ved hjertesvigt blev ændret. Der er derfor næppe gode argumenter mod ikke at inddrage Q10 som et obligatorisk middel mod hjerteinsufficiens / hjertesvigt.

Hjælp dig selv
I sit indlæg skriver Dr. Kahn, at alle hans hjertepatienter der udskrives, får Q10 og har fået taget blodprøver der viser, at de optager det. Det drejer sig derfor ikke blot om dyr urin. Dernæst gør han opmærksom på, at alle hjertepatienter nemt kan tage Q10 på eget initiativ og opfordrer til at budskabet om Q10 til hjertepatienter spredes. Det være hermed gjort!

Refs.
Kahn J. A Tale of Two Heart Failure Trials. Huffington Post 16.07.2015
McMurray JJ, et al. Angiotensin-neprilysin inhibition versus enalapril in heart failure. N Engl J Med. 2014 Sep 11;371(11):993-1004.
Mortensen SA, et al. The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC Heart Fail. 2014 Dec;2(6):641-9.
Mortensen SA, et al. The Mitochondria in Heart Failure: A Target for Coenzyme Q10 Therapy? Clin Pharmacol Ther 2014;96(6):645-7.

Klik her for at søge mere info om Q10-forskning

Mitokondriesygdom, hvad er det?

Pixabay_exhausted

Sygdom i kroppens mitokondrier går i første række ud over kroppens energiproduktion.

Hvis tænderne i det allermindste tandhjul i et ur er slidte eller mangler, så vil uret ikke gå præcist og måske gå helt i stå. Denne analogi kan også bruges om sygdom i cellernes mitokondrier, som skyldes nedarvede eller opståede ændringer i mitokondriernes genom.  Faktisk har det vist dig, at mitokondriesygdom er involveret i en lang række kendte sygdomme. Symptomer fra mitokondriesygdom kan i mange tilfælde – på trods af at være uhelbredelig – i nogen grad afhjælpes med en række tilskud.

Mitokondrier er små, aflange, såkaldte organeller eller ‘celleorganer’ der ligner ligner bakterier. Alle kroppens celler på nær de røde blodlegemer indeholder mitokondrier, typisk 500 til 2000 mitokondrier. Jo mere energikrævende cellen er, desto flere mitokondrier indeholder den. Mitokondrierne producerer næsten al kroppens energi ved en kemisk omsætning af madens grundbestanddele med hjælp af ilt til stoffet adenosintrifosfat (ATP) som er kemisk bundet energi.

Mitokondrierne har brug for coenzym Q10 til at producere ATP. Kropppens celler kan normalt selv producere noget Q10. Lidt populært sagt kan man sige, at kroppen starter med at lave Q1, derefter Q2, Q3 og så fremdeles frem til Q10. Mange forskellige ting kan gå galt undervejs. Derfor siger det sig selv, at hvis disse mitokondrier ikke fungerer som de skal, eller hvis cellerne ikke er i stand til at producere tilstrækkeligt Q10, så får det mærkbare konsekvenser overalt i kroppen, og mest tydeligt i de dele af kroppen, der er mest energikrævende, så som musklerne og herunder hjertemusklen samt nervesystemet.

Mitokondrier er måske urbakterier
Mitokondriers store lighed med bakterier – de har blandt andet også deres eget, ringformede DNA med 37 gener, som er helt forskelligt fra cellekernens DNA – danner baggrund for den teori, at en ikke-iltkrævende celle engang for milliarder år siden optog en iltproducerende bakterie og indgik i symbiose med denne bakterie, som siden udviklede sig til et mitokondrie.

Konsekvenser af mitokondriesygdom
Forskere har kun et delvist overblik over de involverede, biokemiske processer, og de forskellige defekter i dette forløb som er årsagen til mitokondriesygdom. Det skyldes, at der er enzymer eller proteiner i disse processer, hvis funktion enten er ukendt eller ikke fuldt opklarede.

Mitokondriesygdom adskiller sig på flere måder fra andre, genetiske lidelser, der påvirker musklerne. I nogle tilfælde mærkes mitokondriesygdom kun i kroppens bevægemuskler og i hjertet, men oftest forårsager lidelsen problemer i mange forskellige steder i kroppen som involverer nervesystemet, synssansen, nyrefunktionen, fordøjelsessystemet og kredsløbet. Der er ingen organer i kroppen som ikke kan påvirkes af mitokondriesygdom.

Der sker det, at når når centrale dele i den kæde af biokemiske processer der udgør mitokondriernes energiproduktion enten mangler eller er defekte, så nedsættes elektrontransporten, eller den går i stå. Det medfører, at mitokondriet ikke producerer nok ATP, hvorved cellen mangler energi og er ude af stand til at udføre sine normale funktioner. Også biokemiske processer bag det punkt hvor problemet starter, begynder at gå galt, fordi stoffer hobes op og danner en unormal kemi, hvoraf nogle stoffer er skadelige. Det kan være frie radikaler og giftstoffer. En anden konsekvens af den nedsatte energiproduktion er, at der dannes en stor mængde mælkesyre, som i store mængder kan være skadelig alt efter, hvor i kroppen den hobes op.

Sygdom i mitokondrierne udbredt
Sygdom i kroppens mitokondrier blev først opdaget i 1962 og blev dengang betragtet som sjælden. Det er ved at ændre sig, idet vi i dag ved, at skader på mitokondrierne kan spille en rolle ved en lang række forskellige lidelser. Symptomer fra mitokondriesygdom kan begynde i alle aldre. Børn får ofte sygdommen tidligt, men mange symptomer viser sig først i voksenalderen.

Nedarvede mitokondrieskader
Mitokondriesygdom kan nedarves, enten via mitokondrie-DNA, som kun kommer fra fra moderen, eller via kerne-DNA fra den ene eller begge forældre. Mitokondrier fra mandens sædceller slipper normalt ikke ind i ægget, og skulle der slippe mandligt mitokondrie-DNA ind, vil det blive nedbrudt.

Symptomer
Listen over symptomer og sygdomme der kan være involveret i mitokondriesygdom er lang, og symptomerne varierer meget, fordi cellerne både indeholder normale og skadede mitokondrier, og det indbyrdes forhold mellem dem varierer også alt efter hvilke organer og væv, der er mest ramt. Som nævnt kommer de mest udtalte symptomer fra de organer med de største energibehov.
Til trods for de mangeartede symptomer som mitokondriesygdom kan medføre, så er der hos voksne en række veldefinerede syndromer (grupper af symptomer) og sygdomme, som ofte skyldes mutationer i mitokondrie-DNA. Heriblandt kan nævnes ekstrem træthed, muskelsvaghed, nedsat hjertefunktion, hjernesygdomme som f.eks. Parkinsons sygdom, skizofreni og slagtilfældelignende anfald, kramper og problemer med maven i form af forstoppelse og sure opstød, ikke-alkoholisk fedtlever, ophobning af mælkesyre i kroppen, Derudover hængende øjenlåg, lammelse af øjenmuskler, nethindesygdomme, nedsat balance- og koordinationsevne samt indlæringsvanskeligheder.

Faktisk er der nu røster fremme om, at skader på mitokondrierne også kan opstå som følge af flere slags medicin og kan forklare mange af dets bivirkninger, et emne der kalder på mere forskning.

Behandling
At der endnu ikke kendes nogen helbredelse for mitokondriesygdom betyder ikke, at der ikke findes stoffer der muligvis kunne gavne. Patienter med identiske symptomer har haft forskellig gavn af disse tilskud. En del har haft god gavn, i nogle tilfælde er der set en dramatisk forbedring. Nedenstående er en ufuldstændig liste over tilskud, der kan forsøges, men gør det i samråd med en læge.

Antioxidanter
Normalt medfører de biokemiske processer i mitokondries såkaldte respirationskæde ikke dannelse af ret mange frie radikaler, men ved mitokondriesygdom, hvor denne respirationskæde ikke fungerer normalt, vil mængden af frie radikaler øges, hvilket skader mitokondriet og dets processer yderligere. Inde i mitokondriet er der ingen reparationsmekanismer der kan reparere skader på mitokondrie-DNA og andet. Derfor er mitokondriet meget afhængig af, at der antioxidanter til stede der kan forhindre disse skader. Det har givet anledning til at forsøge med tilskud forskellige antioxidanter, men resultatet har kun givet mærkbare resultater i nogle tilfælde. De mest anvendte antioxidanter ved mitokondriesygdom er coenzym Q10, C-vitamin, E-vitamin og lipoinsyre.

Coenzym Q10
Q10 fungerer dels som en vigtig transportør af elektroner i den respirationskæde i mitokondriet, der producerer energi. Derudover har Q10 er vigtig funktion som antioxidant. Vi får vi noget Q10 fra kosten, men vi kan vi ikke spise os til den mængde Q10, som har bevist sin værdi i behandling af blandt andet hjertesygdom, hvor hjertet har manglet energi. Tilskud har også gavnet patienter i behandling med statinpræparater, hvor kroppens egenproduktion af Q10 var nedsat med energiunderskud til følge, ved Golfkrigssyndrom, hvor oxidativ stress havde nedsat mitokondriernes evne til at producere ATP, og det har også vist en række forbedringer hos patienter med mitokondriesygdom. Doseringen bør være relativt høj, dvs. 100 mg ubiquinon 2 -3 gange dagligt.

Carnitin
Der er en teoretisk mulighed for at tilskud af aminosyren carnitin kan hjælpe kroppen med at skille sig af med de overskydende stofskifteprodukter som hobes op, når energiproduktionen går i stå. Det skyldes, at carnitin hjælper med at transportere andre molekyler. Blandt andet hjælper det med at transportere langkædede fedtsyrer ind i mitokondrierne, hvor stoffet Q10 medvirker til at forbrænde dem, men det binder også stofskifteprodukter i cellerne og fragter dem ud, så de kan udskilles med urinen. Doseringen bør være 2 -3 g dagligt.

Andre relevante stoffer
K-vitamin kan i nogle tilfælde gavne. Ved et lavt iltindhold i blodet hjælper K-vitamin med overførsel af elektroner i respirationskæden der danner ATP.
Hele B-vitaminkomplekset, der består af otte vitaminer, understøtter mitokondriets energiproduktion på forskellig vis og hjælper med at fjerne skadelige stoffer fra mitokondriet.
Ophobning af mælkesyre kan behandles med bikarbonat. Der forskes også i tilskud af stoffet kreatinfosfat

Refs.
Kohls GG. Iatrogenic Drug and Vaccine-induced Mitochondrial Disorders. Global Research, May 06, 2015
Hesterlee  S. Mitochondrial disease in perspective symptoms, diagnosis and hope for the future. mitoresearch.org
Østergaard E, et al. Mitokondriesygdomme. UFL 2003;165(07): 663-8.
Marriage B. Coenzyme Q10 in the Treatment of Mitochondrial Disorders. www.fodsupport.org/pdf/CoQ10_article.pdf.
Depeint F, et al. Mitochondrial function and toxicity: Role of the B vitamin family in mitochondrial energy metabolism. Chem Biol Interact. 2006;163(1-2):94-112.

Klik her for at læse mere om tilskud til mitokondrierne

Kunsten at blive gammel

Senior couple at the beach with their dog

Ikke blot mennesker lever længere i dag. Det gør vores hunde også – og af de samme årsager. Både for mennesker og dyr gælder, at levetiden afhænger af genomet, men også af livsstil og ernæring.

Ifølge Danmarks Statistik kan børn der fødes i dag forvente at blive gennemsnitlig 78,5 år for drenge og 82,7 år for piger. Disse tal er på vej op. Det er derfor vores pensionsalder også stigende. Der er dog stadig lang vej til de 969 år, som Metusalem hævdes at være blevet, men med hjælp fra gamle og nye forsknings-resultater kan vi øge chancen betydeligt for en god og lang alderdom.

Anti-aging er metoder eller stoffer der bremser, forebygger eller vender ældningsprocessen. Udtrykket bruges somme tider også om rent kosmetiske forbedringer. Der er endnu ingen af de anti-aging metoder eller stoffer vi kender i dag, der synes at kunne forlænge vores livslængde til eksempelvis 150 år, men kan vi få nogle få, gode, ekstra år, har det jo også værdi.

Forskere har påvist en interessant sammenhæng mellem udseende og dødelighed. Det var et dansk tvillingestudie som fulgte 1826 tvillinger på 70 år og derover, som påviste en sådan sammenhæng. Studiet viste en klar tendens til, at tvillingerne med det ældste udseende også var dem, der døde først. Professoren bag studiet, Kaare Christensen, er i Jyllandsposten citeret for at sige, at det er bedre at være 75 og se ud som en 70-årig end omvendt.
Det er nok mest sandsynligt at antage at det er helbredet, der påvirker ens udseende end omvendt, så det er primært der, vi skal sætte ind.

Rejs dig op
Forskere fra Karolinska Universitetshospital har i samarbejde med en række universiteter i Sverige for nylig påvist, at en af de bedste anti-aging-teknikker også er den mest enkle. De har nemlig påvist, at jo mere vi står oprejst, desto bedre beskytter vi vores DNA.
Det handler om vores telomerer. Telomerer består af nogle tusinde, identiske basepar der sidder i forlængelse af kromosomerne og stabiliserer dem. Billedligt kan de sammenlignes med plasticenderne på snørebånd, der forhindrer, at de flosser. Men hver gang cellen deler sig, mister den en bid af sine telomerer. Det betyder, at cellen på et tidspunkt løber tør for telomerer, hvorefter den dør.
Korte telomerer er tidligere blevet knyttet til tidlig aldring, sygdom og tidlig død, omend det ikke er er blevet betragtet som en eksakt videnskab. Man kan sige, at jo bedre en celle er i stand til at vedligeholde og reparere sine telomerer, desto længere vil den leve.

Det de svenske forskere mere præcist opdagede var, at hvis vi sidder for meget ned, forkortes telomererne hurtigere, hvorimod det beskytter at stå på sine to ben. Det interessante var, at motion ikke syntes at have nogen indflydelse på telomerernes længde, hvilket selvfølgelig ikke nødvendigvis underkender motion som sundt og livsforlængende, blot at det sker af andre veje.

Hvor længe skal vi så stå op for at opnå den livsforlængende effekt? Det har sportsmedicineren Dr Mike Loosemore et svar på. Han skriver, at hvis man står op tre timer dagligt, fem dage om ugen, kan det forlænge livet med to år!

Fem enkle, livsforlængende regler
Andre studier har vurderet, at hvor vores genom er ansvarlig for ca. 25% af forskellen mellem individers forventede levealder, efterlader det de resterende 75% til faktorer, som vi i princippet selv kan regulere, hvis vi blot orkede.

I et engelsk studie fra 1979 blev 2235 mænd mellem 45-59 år bedt om at følge fem enkle regler:

  1. Lad være med at ryge
  2. Hold en normal kropsvægt (BMI mellem18-25)
  3. Motionér regelmæssigt (30 minutters gang eller tilsvarende, fem dage om ugen)
  4. Et kost med et lavt fedtindhold kombineret med fem stykker frugt og grønt hver dag
  5. Et moderat alkoholforbrug (max 21 genstande om ugen)

Mændene blev herefter fulgt i 30 år, hvor forskerne så på forskellige livstillsygdomme og dødsfald blandt deltagerne. Det viste sig, at kun 1% af mændene havde fulgt alle fem regler og 5% rapporterede, at de fulgte 4 af reglerne. Det synes dog at kunne betale sig at følge disse regler. Studiet viste nemlig, at efter 30 år havde de fem leveregler samlet set reduceret risikoen for at udvikle sukkersyge og karsygdom med 50% og risikoen for at dø af alle årsager med 60%. Der er lavet andre, tilsvarende undersøgelser, men denne er den længst varende. Det skal bemærkes, at den danske Sundhedsstyrelse ikke anbefaler over 14 genstande for mænd og 7 for kvinder.

Bliv gammel med coenzym Q10
Kosttilskud er et andet område, hvor forskning har peget på sandsynlige, livsforlængede effekter en række stoffer. Man kan sige at tilskud af alle næringsstoffer, som vi ikke får i optimal mængde, vil virke livsforlængende.
En af favoritterne blandt disse anti-aging-tilskud er Q10 eller ubiqinon. Omkring 95% af kroppens energiproduktion produceres af mitokonkrier i kroppens celler, hvor coenzym Q10 udgør en helt nødvendig bestanddel. Uden for kroppens celler fungerer Q10 som en væsentlig antioxidant. Vi ved at kroppens egenproduktion af Q10 falder fra vi er i starten af 20erne og resten af livet. En person på 77-81 år vil derfor kun have halvdelen af den mængde Q10 som var til rådighed som 21-årig. Spørgsmålet er, om det er årsagen til at vi ikke har nogen klippefast dokumentation for at nogen mennesker har opnået en højere alder end 122 år.

Rekordholderen
Den franske kvinde Jeanne Louise Calment har denne rekord. Hun blev122 år og 164 dage. Hun blev født den 21. februar 1875 og døde i Sydfrankrig den 4. august 1997. Hun levede ikke som en asket, men med mådehold. Hver dag drak hun et glas portvin og røg en enkelt cigaret, og så spiste hun en hel del chokolade.

Der findes faktisk rapporter om andre der har levet længere, men da der ikke foreligger fyldestgørende dokumentation for deres præcise alder, tæller de ikke med. Kun 19 personer er med sikkerhed blevet ældre end 114 år, ifølge tidsskriftet National Geographic 2012.

Bliznakov_graf

Dramatisk livsforlængelse med Q10
Musene i Q10-gruppen fik 50 mikrogram Q10 ugentligt som indsprøjtning. Kontrolgruppen fik saltvand. Graf efter Bliznakov 1981.

Gamle mus med Q10
Q10-forskeren Dr. Emile G. Bliznakov udførte nogle af de første anti-aging-forsøg med mus i starten af 1980erne. Dr. Bliznakov delte 100 midaldrende hvide mus (16 til 18 måneder gamle) op i to lige store grupper: Den ene gruppe fik ugentlige indsprøjtninger af Q10, mens den anden gruppe fik placebo i form af ugentlige indsprøjtninger med saltvand. Forsøget viste, at alle de mus der fik saltvandsindsprøjtninger døde inden otte måneder efter begyndelsen af eksperimentet, hvorimod musene der fik Q10 levede meget længere (op til 12 ekstra måneder). Den gennemsnitlige overlevelsestid blev således forlænget med 56 procent.

Q10 har ikke den samme livsforlængende effekt på mennesker. I så fald ville vores gennemsnitlige levealder  blive omkring 170 år, men tilskud af stoffet vil forlænge levealderen ved at kompensere for den nedgang i kroppens egenproduktion, som følger med stigende alder.
Forsøget var i øvrigt også interessant derved, at mus ikke naturligt bruger Q10 i deres stofskifte, men derimod Q9. På trods af det, har musene åbenbart også kunne udnytte Q10.
Midaldrende og ældre mennesker kan have gavn af 100 mg Q10 om dagen til et af dagens måltider.

Carnitin
Aminosyren L-carnitin er et vitaminlignende stof, der findes i næsten alle kroppens celler. Man kan sige, at stoffet samarbejder med Q10. Det er involveret i transport af fedtstoffer til de førnævnte mitokondrier, hvor fedtstoffer omsættes til energi. Ligesom med Q10 falder kroppens indhold af carnitin også med stigende alder. Særligt muskler og herunder hjertemusklen har brug for carnitin. I et studie gav man store doser, dvs. 4 g dagligt til en gruppe patienter som for nylig havde haft et hjertetilfælde. Der var også en kontrolgruppe, som ikke fik carnitin. I løbet af et år forbedrede carnitin-gruppen deres hjertefunktion og blodtryk. De fik færre hjerteanfald og hjertearytmier samt bedre værdier for indholdet af fedtstoffer i kroppen sammenlignet med kontrolgruppen. Dødeligheden var også levere i carnitingruppen: (1.2%, p < 0.005), mens dødeligheden i kontŕolgruppen var 12.5%.Der er ingen anbefalet daglig dosering af carnitin, men hvis midaldrende og ældre blot vil sikre en tilstrækkelig mængde, vil 500 mg dagligt forskudt for måltider sandsynligvis være tilstrækkeligt.

Refs.
Elwood P, et al.  Healthy Lifestyles Reduce the Incidence of Chronic Diseases and Dementia: Evidence from the Caerphilly Cohort Study.  PLoS ONE, 2013; 8 (12): e81877
Christensen K, et al. Perceived age as clinically useful biomarker of ageing: cohort study. BMJ. 2009;339:b5262.
Sjögren P, et al. Stand up for health—avoiding sedentary behaviour might lengthen your telomeres: secondary outcomes from a physical activity RCT in older people. Br J Sports Med. 2014;48(19):1407-9.
Bliznakov EG. Coenzyme Q10, the Immune System and Aging. Biomed. and Clin. Aspects of CoQ10, 1981;3:311-23.
Davini P, et al. Controlled study on L-carnitine therapeutic efficacy in post-infarction. Drugs Exp Clin Res. 1992;18(8):355-65.

Klik her for at søge mere info om hjælp til at leve længere

Svenske forskere: Q10 og selen øger ældres livskvalitet

Portrait of a senior woman making the victory sign

I den svenske KiSel-10-undersøgelse tog de ældre hver dag to kapsler med 100 mg coenzym Q10 og to tabletter med 100 µg selengær

Ældre mennesker, som tager tilskud af selen og coenzym Q10, kan foruden at halvere antallet af hjerte-karrelaterede dødsfald opnå langt bedre livskvalitet, undgå sygdom og have langt mere energi sammenlignet med de personer, som ikke anvender disse tilskudspræparater.

Da svenske forskere i 2012 offentliggjorde de forbløffende resultater af den såkaldte KiSel-10 undersøgelse i tidsskriftet International Journal of Cardiology, skabte nyheden overskrifter i medier over hele verden. Ved at give ældre mennesker en daglig kombination af selen og coenzym Q10 lykkedes det forskerne at reducere de ældres risiko for hjerte-karrelaterede dødsfald med 54%. Desuden styrkede det hjertemuskelfunktionen betydeligt. Forskerne bag undersøgelsen var selv ganske forbløffet over resultaterne, men historien slutter tilsyneladende ikke her.

Fik det bedre fysisk og psykisk
I en opfølgning eller sekundær analyse af datamaterialet fra det oprindelige studie lykkedes det for de samme forskere at påvise, at de ældre mænd og kvinder, som tog et dagligt tilskud af selen og coenzym Q10, tilbragte 13% færre dage på hospitalet sammenlignet med dem, der fik identiske snydepiller med inaktivt stof (placebo). Udover dette var livskvaliteten hos de selen- og coenzym Q10-behandlede højere, de klarede sig bedre fysisk, de var mere vitale og havde større psykisk overskud. Ved ganske enkelt at granske det statistiske materiale og anvende nogle andre statistiske metoder fandt forskerne frem til, at der var en række andre fordele ved at tage kombinationen af selen og coenzym Q10, som ikke var blevet observeret i den første undersøgelse.

Nøgleordet hedder prævention
Såvel den originale KiSel-10 undersøgelse som den sekundære opfølgning beviser tydeligt, at selen og coenzym Q10 er vigtige stoffer til forebyggelse af nogle af de problemer, som typisk rammer folk senere i tilværelsen, og som normalt kræver medicinsk behandling eller lægelig overvågning. Med forhøjet energi-niveau og forbedret hjertemuskelfunktion er ældre langt bedre rustet til at fortsætte med deres aktive livsstil, som i forvejen er en vigtig måde at holde kroppen i form på. Dette er ret beset nøglen til effektiv forebyggelse af fysisk og psykisk forfald.

 

Ref.
Johansson P, et al. Improved health-related quality of life, and more days out of hospital with supplementation with selenium and coenzyme Q10 combined. Results from a double blind, placebo-controlled prospective study. The Journal of Nutrition, Health & Aging. 01 Apr 2015.

Læs mere om den oprindelige KiSel-10-undersøgelse her

Klik her for at søge mere info om Coenzym Q10 og selen

Q10 giver energi og styrker hjertet – hvis du vel at mærke vælger et produkt med dokumentation

Pixabay_Supplements

Det er lidt af et lotteri at tage tilskud, som ikke kan dokumentere en effekt. Når det ikke fremgår af deklarationen, må man spørge producenten.

Markedet boomer med Q10 tilskud, og der henvises til de samme videnskabelige undersøgelser. Men du har slet ingen garanti for den positive effekt, med mindre du vælger selvsamme produkt som forskerne.

Hvad nytter det at købe en flot bil, hvis motoren er ringe eller ligefrem defekt, og hvad nytter det at købe tilskud, hvis indholdet er virkningsløst? I begge tilfælde kan det altså betale sig at være kritisk og se nærmere på kvaliteten.

Mange producenter hævder, at deres Q10-præparat er af ”højeste kvalitet” uden den mindste dokumentation eller garanti. For de fleste Q10-præparater på markedet indeholder typisk en blanding af Q10-krystaller og olie, som giver en dårlig optagelse, fordi krystallerne ikke opløses efter indtagelsen. I tilskud baseret på pulver kan optagelsen af Q10 for eksempel ligge under 1 %, og virkningen, eller mangel på samme, er også derefter.

I fremstilling af Q10-præparater af virkelig, højeste kvalitet, kræves det derfor, at råvaren har gennemgået en særlig olie- og varmebehandling, således at Q10-krystallerne opløses fuldstændigt til frie Q10 molekyler. Derved kan de frie Q10 molekyler let optages fra tarmen til blodbanen. Men det kan de færreste Q10-producenter dokumentere.

Halvering af hjertedød kræver effektivt Q10
De læger der forsker i Q10 kræver som en selvfølge, at der er dokumentation for et Q10-præparats optagelighed og ensartede kvalitet, når de skal undersøge effekten på energiniveauet, hjertet, præstationsevnen, levelængden og så videre.
Den banebrydende danske Q-SYMBIO-undersøgelse afslørede for eksempel, at Q10-tilskud næsten halverede risikoen for at dø af hjertesvigt, og deltagerne fik derudover en bedre livskvalitet. Når forskerne valgte at bruge et Q10 produkt fra firmaet Pharma Nord, var det netop fordi dette patenterede Q10-præparat sikrer en høj optagelighed i kroppen – herunder hjertet, som har en særlig stor energiomsætning.
Som forbruger i Danmark kan det godt være svært at finde rundt i junglen af Q10-tilskud. Firmaer som Biosym, Fitness Pharma, Wellvita samt mange andre producenter har deres eget Q10-produkt. Men ikke alle har dokumentation for, at produktet er aktivt og virksomt, derfor kan det godt betale sig at undersøge virksomhederne bag produkterne, samt deres dokumentation, inden man man vælger sit Q10-produkt.

Klik her for at søge mere info om Q10 og dokumentation

Den perfekte hjertemedicin?

Pixabay_Experiment

Q10 er et meget sikkert stof, selv i høj dosering

Et stærkt hjerte er afgørende for helbredet, og det er netop mangel på pumpekraft, som bevirker, at hjertesvigt-patienter forfalder så hurtigt. I årtier har digoxin været det hyppigst anvendte hjertestyrkende medikament, men en ny undersøgelse har kastet lys på et helt nyt stof, som er særlig interessant, fordi det sænker dødeligheden, styrker hjertet og tilsyneladende ikke har bivirkninger.

Hjertet er vores ubetinget vigtigste organ, eftersom det forsyner hele kroppen med blod og ilt. Hjertemusklen kræver enorme energi-mængder for at kunne trække sig rytmisk sammen dag og nat hele livet. Folk med hjertesvigt går relativt hurtigt i fysisk forfald, netop fordi deres hjerte ikke kan klare sin opgave. Af den grund behandler man dem med såkaldte inotrope lægemidler, som er medikamenter, der indvirker på muskelsammentrækning, navnlig i relation til hjertemuskulaturen. Positive inotrope lægemidler får hjertet til at trække sig sammen med større kraft, hvorimod negative intrope lægemidler gør det modsatte og får hjertet til at slappe af. Ifølge de gældende amerikanske og europæiske retningslinier for behandling af hjertesvigt er digoxin det eneste positive inotrope lægemiddel, som kommer i betragtning, eftersom det ikke øger dødeligheden og i realiteten mindsker de hospitalsindlæggelser, som en forværring af hjertesvigtssymptomerne normalt ville føre til.

En helt ny brik
I mellemtiden er der sket det interessante, at der er en helt ny brik i spil. Det drejer sig om et naturligt stof, coenzym Q10, som har vist at kunne styrke hjertemusklen samtidig med at mindske risikoen for hjerte-relateret dødelighed. I den nyligt offentliggjorte Q-Symbio undersøgelse af coenzym Q10 som behandling ved hjertesvigt, der gav overskrifter i hele verden, så man, hvordan dette naturligt forekommende, vitamin-beslægtede stof reddede liv og gav svækkede hjerter deres styrke igen. Der var 43% færre hjerte-relaterede dødsfald blandt de forsøgsdeltagere, som tog 3 x 100 mg coenzym Q10 (Myoqinon) dagligt sammenligned med dem, der fik identiske snydekapsler med inaktivt stof (placebo). Derudover var en massiv reduktion i antallet af hospitalsindlæggelser i Q10-gruppen.

Skal anbefalingerne ændres?
Det store spørgsmål er, om denne undersøgelse er tilpas solid til at danne grundlag for en ændring af de nuværende retningslinier for behandling af hjertesvigt. Overlæge, dr. med., Svend Aage Mortensen, hjertelæge fra Hjertecentret på Rigshospitalets Kardiologiske Afdeling, som stod i spidsen for Q-Symbio, har kigget nærmere på dette og fremhæver den dokumenterede effekt og høje sikkerhed som nogle af de vigtigste fordele ved coenzym Q10.   Ligeledes fremhæver han, at hvor digoxin har en begrænset sikkerhedsprofil, er coenzym Q10 et sikkert stof og kan bedst beskrives som et indirekte positivt inotropt lægemiddel på grund af stoffets evne til at genskabe energiomsætningen i mitokondrierne. Dette fører til forbedret hjertemuskelfunktion og positivt udfald i forbindelse med hjertesvigt. Sådan skrev Dr. Mortensen i en opfølgningsartikel til hans undersøgelse (1).

Mange gode argumenter
Der synes at være mange gode argumenter for at introducere coenzym Q10 som et supplement til den konventionelle behandling af hjertesvigt, især med tanke på stoffets sikkerhed og virkning. Spørgsmålet er, om disse fordele overskygges af en af Q-Symbios kritikpunkter, nemlig det relativt lave antal forsøgsdeltagere (420 ialt)?
For at svare på det spørgsmål har Dr. Mortensen vendt blikket tilbage i tiden til 1987, hvor ACE-hæmmeren enalapril blev medtaget i de nye retningslinier for behandling af hjertesvigt. Det videnskabelige grundlag for at inkludere dette lægemiddel i hjertesvigt-behandlingen var en undersøgelse med 253 deltagere. Hvis dette kunne få læger til at ændre anbefalingerne for næsten 30 år siden, burde et veludført forsøg med 420 deltagere kunne gøre det samme idag, skulle man mene.

Ref.
1) Mortensen SA, et al. The mitochondria in heart failure: a target for coenzyme Q10 therapy? Clin Pharmacol Ther. 2014;96(6):645-7.

Hvad siger andre kardiologer?

Q-Symbio undersøgelsen er blevet modtaget med stor interesse hos hjertelæger. Her er et udpluk af de udtalelser, som nogle er kommet med:

 

Professor Franklin Rosenfeldt, Kardiolog, Hjertekirurgisk Afdeling, Monash University at The Alfred in Prahran, Melbourne, Australien:
“Jeg føler mig overbevist om, at denne banebrydende undersøgelse vil tilskynde kardiologer til at føje CoQ10 til den medicinske standarbehandling”
 
Steen Stender, forsker i hjertesygdom og overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling på Gentofte Hospital:
”Undersøgelsen giver anledning til seriøst at overveje at supplere retningslinierne for behandling af hjertesvigt-patienter. Jeg forudser, at Q10-tilskud med tiden bliver gængs behandling på verdensplan for disse patienter.”
(Morgenavisen Jyllands-Posten, fredag den 10. oktober 2014)

 

Kristian Thygesen, overlæge, professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital
”Resultat er opmuntrende og peger mod en mulig fremtidig behandling. Så det er bestemt godt nyt til folk, der oplever hjertesvigt. Men resultatet skal sandsynligvis bekræftes med et større studie, hvis Q10 skal blive en del af de internationale retningslinier og standarbehandlingen af patienter med hjertesvigt.”
(”Kosttilskuddet Q10 forlænger hjertepatienters liv”, www.videnskab.dk, 8. november 2014)

Klik her for at søge mere info om Q10 og hjertesvigt!

Opdagelsen af Q10

Q10_Flowers

Coenzym Q10 er blomstret op fra at være et ukendt stof i et reagensglas til et veldokumenteret kosttilskud og lægemiddel.

Opdagelsen af coenzym Q10 skete ikke ved en tilfældighed, men var derimod resultatet af en lang række målrettede undersøgelser, hvor forskere forsøgte at forstå den cellulære mekanisme, der producerer den livsnødvendige energi i vores celler.

I 1954 var professor R.A. Morton og medarbejdere fra Storbritannien på sporet af et mystisk fedtopløseligt stof, som han og hans kolleger havde fundet overalt i animalsk væv som for eksempel i hestetarm og rottelever samt i svin. De var i stand til at bestemme stoffets bølgelængde, og at det var et fedtopløseligt, betacaroten-lignende stof, men det lykkes dem ikke at identificere stoffet fuldt ud.

Det gådefulde gule stof i køleskabet
Tre år senere i 1957 var en gruppe forskere fra Wisconsin University i gang med at undersøge cellers energiproduktion. De arbejdede blandt andet med mitokondrier udvundet af oksehjerter, som både var store og billige. En af forskerne var biokemiker og assisterende professor Frederick Crane, som bemærkede nogle gule krystaller i et reagensglas med et stof, der var udvundet af disse oksehjerte-mitokondrier, som var blevet opbevaret i et køleskab. Han besluttede sig for at undersøge disse krystaller nærmere. Ved at bruge en teknik kaldet absorptionsspektroskopi konkluderede han, at det ukendte stof måtte være et quinon, hvilket ikke gav meget mening på det tidspunkt, idet man antog, at det kun var planter, der indeholdt quinoner.
I dag ved vi, at quinoner er en gruppe almindeligt forekommende biologiske stoffer med egenskaber knyttet til kroppens energiproduktion. For eksempel er K-vitamin også et quinon.

Test_tube

Hvad var de ukendte, gule krystaller i reagensglasset?

 Et missing link i energiproduktionen
For at få en bekræftelse på at hans analyse var korrekt, sendte Crane en prøve af stoffet til biokemikeren Karl Folkers og hans kolleger hos Merck, Sharpe og Dohmes labotorium i New Jersey. Deres analyse bekræftede, at stoffet faktisk var en quinon, og det lykkedes dem også at identificere stoffets kemiske struktur til 2,3, dimethoxy-5-methyl-6-decaprinyl-1,4-benzoquinon, et forholdsvis stort og aflangt molekyle – en slags ”missing link” i cellernes energiproduktion. Denne opdagelse blev rapporteret af Dr. Donald E. Wolf og Karl Folkers i 1958, men det er professor Crane der har æren af at have opdaget det stof, der senere blev kendt som Q10.

På det tidspunkt må det være blevet klart for professor Morton og hans kolleger, at det mystiske stof han havde forsøgt at identificere for år tilbage, nu var blevet identificeret af andre. Han foreslog navnet ubiquinon, som en sammentrækning af det engelske “ubiquitous quinone”, der kan oversættes med det allestedsnærværende quinon, idet hans forskning havde vist, at de fandtes i mange forskellige vævstyper.

1960erne – Q10 benyttes terapeutisk for første gang
Det tog ikke Karl Folkers og hans personale langt tid at finde ud af, hvordan man fremstiller en syntetisk udgave af det stof, han havde fået fra Dr. Crane. De kaldte stoffet coenzym Q10 og for nemheds skyld blot Q10. Karl Folkers kaldte det blot Q. Bogstavet Q kommer fra den qinonring, der sidder for enden af molekylet, og tallet 10 henviser til de 10 isoprenenheder, som er påhæftet qinonringen.

I starten af 1960erne begyndte man at interessere sig for mulige terapeutiske virkninger af Q10.

I øvrigt var professor Yamamura fra Japan den første til at benytte coenzymer mod kronisk hjertesvigt. Det skete allerede i 1965, men han brugte først det beslægtede Q7 og to år senere Q10 mod hjertesvigt.

1970erne – masseproduktion og en Nobelpris
In 1972 var den italienske Q10-forsker Dr Gian Paolo Littarru i samarbejde med Karl Folkers i stand til at vise, at personer med hjertesygdom har et lavt indhold af coenzym Q10.

I 1974 lykkedes det en japansk virksomhed at udvikle en fermenteringsproces, således at de kunne fremstille rent Q10 i store mængder, der er identisk med det Q10, som kroppen selv danner. Det dannede grundlag for, at Q10-produkter ville kunne fremstilles billigere end før, og det fremmede forskningen i og afprøvningen af Q10 på mennesker.

I 1978 modtog Peter Mitchell Nobelprisen i kemi for sin beskrivelse fra 1961 af den Q10-afhæn-gige energitransport i levende organismer.

Nogle år senere, i 1978 fik den engelske biokemiker Peter Mitchell Nobelprisen for at beskrive den meget komplicerede proces hvormed celler producerer energi, en proces hvori coenzym Q10 har en helt afgørende, vigtig funktion som elektrontransportør i mitokondriernes indre membraner. En proces der ender op med stoffet adenosintrofosfat (ATP), som er kemisk bundet energi.

1980erne – massiv forskning i Q10
1980erne var et årti med stor interesse for Q10. Man havde nu i flere år haft adgang til Q10 i en farmaceutisk kvalitet, og der blev udført rigtig mange forskningsprojekter med stoffet. Man var blevet i stand til at måle mængden af Q10 i både blod og kropsvæv. Indsigten i Q10s rolle i kroppen var også blevet meget større, og det var blevet klart, at udover dets funktion i kroppens energidannelse fungerede Q10 også som en meget effektiv antioxidant.
I 1985 udførte Dr. Per Langsjoen fra USA den første dobbelt-blindede undersøgelse, som viste, at Q10-tilskud havde en markant virkning på hjertesygdom, samme år som hans søn Peter Langsjoen begyndte sin karriere som kardiolog og Q10-forsker.

1990erne – alment tilgængelig som tilskud
I 1990erne bliver Q10 alment tilgængeligt som kosttilskud. Flere videnskabelige undersøgelser viser en gunstig effekt af Q10 mod en række sygdomme, og man har observeret lavt Q10-indhold i mange forskellige typer af kræftvæv. Dette billede var dog ikke entydigt, idet der også blev fundet tumorer med et højt indhold af Q10. En mindre undersøgelse med høje doser Q10 rapporterer om vellykket, supplerende behandling af brystkræft.

Q10 bliver skrevet ind i lærebøger om kroppens funktioner.

Karl_Folkers

Karl Folkers store interesse i Q10 forblev usvækket fra hans første møde med stoffet og livet ud.

Livslang interesse for Q10
Karl Folkers havde meget tidligt indset, hvor vigtige disse coenzymer er for al liv, da det er så grundlæggende for cellernes energiproduktion. Han så også Q10s potentiale indenfor sygdomsforebyggelse, og hans interesse for dette stof holdt resten af hans liv. Han var også meget kritisk overfor mange Q10-produkter, som han anså for at have en meget ringe optagelighed, især Q10 i pulverform. Selv anbefalede han Q10 opløst i olie.
Han modtog en række forskellige priser i løbet af sin karriere for sin forskningsindsats i blandt andet Q10. Han døde i 1997 i en alder af 91 år.

År 2000+ – Gennembrud for Q10 i hjertebehandling
Men hvorfor er Q10 ikke indført for lang tid siden som behandling af hjertesygdom, kunne man spørge? Det skyldes dels mangel på store, velkontrollerede, videnskabelige undersøgelser af Q10 mod denne type sygdom, og så har det nok også spillet ind, at der ikke kan tages patent på et naturligt stof som Q10, hvilket er både godt og skidt. Det er godt, at der ikke kan tages patent på naturligt forekommende stoffer, men skidt, når det ikke tilskynder til nødvendig forskning i disse stoffer.

KiSel-10 – Q10 gavner raske, ældre
Alligevel er 2012 og 2014 blevet vigtige milepæle i historien om Q10. Det skyldes offentliggørelsen af to store, velkontrollerede, videnskabelige undersøgelser med Q10. Den første fra 2013 hedder KiSel-10. Den viser, at længere tids tilskud med Q10 og selen nedsætter raske ældres risiko for at dø af hjerte-karsygdom med over 50% i forhold til dem, der ikke indtager disse tilskud.

Q-SymbioQ10 gavner hjertesyge
Den anden undersøgelse fra 2014 hedder Q-Symbio. Den viser, at når man giver svært hjertesyge patienter en høj dosis Q10 (Myoqinon, 300 mg/dag) oven i deres normale behandling, reduceres deres risiko for at dø af hjertesygdom med 43%. Samtidig mindskes deres risiko for at dø af andre årsager med 42% i forhold til dem, der ikke får Q10. Det er forskningsresultater, der er så markante, at de har givet genlyd verden over og sandsynligvis vil bane vejen for en meget mere fremtrædende rolle for Q10 i sygdomsforebyggelse og behandling i fremtiden.
Ref.

  1. Festenstein GN, et al. A constituent of the unsaponifiable portion of animal tissue lipids (λmax. mμ.) Biochem J. Apr 1955; 59(4): 558–66.
  2. Crane FL. Discovery of ubiquinone (coenzyme Q) and an overview of function. Mitochondrion. 2007;7 Suppl:S2-7.
  3. Littarru GP , Ho L , Folkers K. Deficiency of CoQ10 in human heart disease. Int J Vitam Nutr Res 1972; 42: 291-5.
  4. Folkers K, et al. Activities of vitamin Q10 in animal models and a serious deficiency in patients with cancer. Biochem Biophys Res Commun. 1997;234(2):296-9.
  5. Lockwood K, et al. Progress on therapy of breast cancer with vitamin Q10 and the regression of metastases. Biochem Biophys Res Commun. 1995;212(1):172-7.
  6. Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6.
  7. Mortensen SA, et al. The Effect of Coenzyme Q10 on Morbidity and Mortality in Chronic Heart Failure. Results From Q-SYMBIO: A Randomized Double-Blind Trial. JCHF. 2014. E-pub ahead of print.
Klik her for at søge mere info om Q10

 

De mange fordele ved at tage Q10-tilskud

Energy

Elektrisk lys er unaturligt, men har mange indlysende fordele. Det samme har kosttilskud.

Nogle anser det for unaturligt at tage tilskud af Q10, men hvor meget af det vi foretager os i dagligdagen, kan i grunden betegnes som helt naturligt? Er det for eksempel naturligt at køre bil i stedet for at gå? Ordbogen definerer det naturlige som det, der styres af naturens eller tilværelsens kræfter uden indgreb fra mennesker. Ud fra den definition vil et helt naturligt liv næppe virke tiltrækkende på ret mange.

Stoffet Q10 eller coenzym Q10 er til gengæld et helt naturligt stof, der indgår som en uundværlig del af cellernes energiproduktion. Hele 90 – 95 procent af kroppens samlede energiproduktion er afhængig af Q10.

Ved siden af rollen som aktør i energiproduktionen fungerer Q10 i sin reducerede form som en effektiv, fedtopløselig antioxidant, der beskytter kroppens celler mod skader forårsaget af oxidering af flerumættede fedtsyrer og neutralisering af frie radikaler, der forvolder skade på cellemembraner. Q10 kan også regenerere E-vitamin, der er blevet ødelagt ved mødet med frie radikaler således, at det kan fortsætte med at udøve sin vitaminfunktion.

Mange oplever gavn
Vi producerer selv Q10 i beskedne mængder i kroppens celler, og vi får derudover en smule fra kosten, men disse to naturlige kilder til Q10 er begge variable. Der er også masser af mennesker, der lever til en høj alder uden nogenside at have fået tilskud af Q10 fra andre kilder end fra deres kost. På den anden side oplever mange mennesker over 40 år en bedring af deres helbred, energiniveau og velbefindende efter at have taget et tilskud et stykke tid. Selv en lille forøgelse af Q10-mængden i mitokondriets indre membran kan medføre en forøget energiproduktion.

Faktisk er der kun en enkelt årsag til, at coenzym Q10 ikke figurerer på listen over fedtopløselige vitaminer, og det skyldes netop kroppens egenproduktion.

Denne egenproduktion topper allerede når vi er i begyndelsen af 20erne, hvorefter den aftager resten af livet. En person på 77-81 år vil derfor kun have halvdelen af den mængde Q10 i kroppen, som vedkommende havde omkring 21-årsalderen. Naturen prioriterer ikke områder som for eksempel vores energiniveau, frugtbarhed og regenerationsevne så højt efter 30-40 års alderen. Det er vilkår, som vi ville være nødt til at affinde os med, hvis ikke det var fordi, Q10 er blevet gjort tilgængeligt som tilskud.

Kost og egenproduktion
Den mængde Q10, vi selv producerer, anslås til at være omkring 4-6 mg dagligt. For at danne Q10 i kroppen er der behov for hele komplekset af B-vitaminer, især B6, men også C-vitamin, E-vitamin, selen og magnesium samt adskillige sporstoffer. Kroppen har også brug for aminosyren methionin til methylering. En mangel på en eller flere af disse næringsstoffer vil gøre kroppens Q10-produktion meget sårbar.

Fra kosten menes vi at få yderligere omkring 5-10 mg Q10 dagligt, afhængigt af, hvad vi spiser og hvordan maden tilberedes. Stegning reducerer CoQ10-indholdet i maden med 14-32 %. Organkød som hjerte og nyrer indeholder mest Q10. Sild og sardiner indeholder også en del Q10. Længere nede ad listen kommer eksempelvis kylling og sojaolie. Vi får rundt regnet 10-15 mg Q10 dagligt på naturlig vis, hvilket almindeligvis anses for at være tilstrækkeligt til at undgå Q10-mangel i befolkningen. Kroppens Q10-reserver anslås til at være 1 –1½ g.

På trods af denne egenproduktion og Q10-indholdet i kosten oplever rigtig mange, at de får mere energi, færre helbredsskavanker og dermed en bedre livskvalitet efter at have taget et Q10-tilskud i et stykke tid.

Degenerative sygdomme
Et faldende Q10-niveau kan medvirke til adskillige kroniske, degenerative sygdomme som hjertesygdom, immunologiske sygdomme, paradentose, muskelsygdom, barnløshed og neurodegenerative sygdomme.

Hjertesygdom
Det er påvist, at hjertepatienter har et lavere indhold af Q10 i hjertemusklen end raske patienter. Selv om det lave indhold af Q10 ikke behøver at være den direkte årsag til hjertesygdom, medvirker Q10-mangel under alle omstændigheder til at forværre lidelsen. Jo lavere indhold af Q10 i blodet, desto større er hjertepatienters risiko for at dø af deres sygdom. Omvendt medfører Q10-tilskud en forbedring af hjertets funktionsevne og nedsætter risikon for at dø, som vi senest har set med de to videnskabelige undersøgelser KiSel-10 og Q-Symbio.

Forhøjet blodtryk
Mange – især ældre mennesker – lider af forhøjet blodtryk. Flere undersøgelser har påvist en blodtrykssænkende effekt af Q10, som både kan sænke det øvre og det nedre blodtryk, men kun hvis de er forhøjede. Q10 sænker ikke et lavt blodtryk yderligere.

Ufrivillig barnløshed
Forskning har vist, at Q10 også spiller en central rolle i forhold til mandlig barnløshed. Sædceller har brug for meget energi og dermed Q10 for at kunne svømme den relativt lange vej op til kvindens æg. Sædproduktionen har også gavn af Q10s rolle som antioxidant for at modvirke skader fra frie radikaler. Mænd med et lavt indhold af Q10 i deres sædvæske har en tendens til at producere sædceller med lav motilitet og med flere deformiteter. Tilskud af Q10 har vist at kunne bedre dette.

Q10-tilskud menes også at kunne gavne kvinders fertilitet, idet der er så mange energikrævende processer forbundet med befrugtning og udvikling af embryoet. Det naturlige, faldende energiniveau i kroppen kan være med til at vanskeliggøre kvinders evne til at blive gravide i takt med, at de bliver ældre. En undersøgelse offentliggjort i Journal of Fertility and Sterility fandt, at ældre kvinder, der tog op til 600 mg Q10 dagligt, lettere blev gravide og havde bedre æg.

Hård fysisk anstrengelse
Hos personer med hårdt muskelarbejde kan et tilskud af Q10 modvirke den stigning af oxidativ stress, der følger med hård fysisk anstrengelse. Q10 kan også reducere efterfølgende skader på musklerne.

Statinpræparater
I de senere år har forskning vist, at Q10-tilskud kan reducere træthed og muskelsmerter hos patienter i behandling med kolesterolsænkende præparater af statintypen. Det skyldes, at Q10 og kolesterol dannes ud fra den samme biokemiske signalvej, så når kroppens egenproduktion af kolesterol hæmmes, nedsættes kroppens produktion af Q10 ligeledes. Mange statinbrugere oplever uønskede følgevirkninger af deres medicin. Hyppigheden varierer med energibehovet fra 10% af patiener, der er stillesiddende, til hele 75% hos idrætsudøvere.

Stråling
Sollys og tilsvarende ultraviolet stråling er kendt for at kunne forårsage oxidative skader i huden og fremme rynker. Denne stråling nedsætter også hudens indhold af Q10 og andre antioxidanter, men tilskud af Q10 er i stand til at trænge ind i hudcellerne og genoprette normale niveauer og kan ligeledes reducere rynkernes dybde.

Hvor meget?
Det er individuelt, hvor meget ekstra Q10 vi skal indtage for at opnå en mærkbar bedring. Hvis man er over 40 år, og selv om man er rask, kan man have gavn af 30 – 60 mg Q10 dagligt. Har man for lidt energi eller lider af andre småskavanker, som kan bedres med Q10, kan man med fordel tage 100 mg dagligt. Ved sværere symptomer kan man med fordel øge dosis til 2 gange 100 mg dagligt. Det sker kun sjældent, at man bruger mere end 300 mg Q10 dagligt, men det er den dosering der i Q-Symbio-undersøgelsen viste rigtigt gode resultater med Myoqinon Q10 til svært syge hjertepatienter.

Man skal tage Q10 i nogle måneder, før man opnår den fulde gavn af stoffet. En af fordelene ved Q10-tilskud er, at selv ved meget høje doseringer optræder der ingen nævneværdige bivirkninger. Det har også vist sig, at det er helt sikkert at anvende Q10 hele livet.

Refs.
Mortensen SA, et al. The Effect Of Coenzyme Q10 on Morbidity and Mortality in Chronic Heart Failure. Results From Q-Symbio: A Randomized Double-Blind Trial. J Am Coll Cardiol HF 2014. E-pub ahead of print.
Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens.Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-6.
Rosenfeldt FL, et al. Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials. J Hum Hypertens. 2007;21(4):297-306.
Bentov Y, et al. The use of mitochondrial nutrients to improve the outcome of infertility treatment in older patients. Fertil Steril. 2010;93(1):272-5.

Fedacko J, et al. Coenzyme Q10 and selenium in statin-associated myopathy treatment. Can J Physiol Pharmacol 2013;91:165-70.
Larsen S, et al. Simvastatin Effects on Skeletal Muscle. Relation to Decreased Mitochondrial Function and Glucose Intolerance. J Am Coll Cardiol. 2013;61(1):44-53.
Caso G, et al. Effect of coenzyme Q10 on myopathic symptoms in patients treated with statins. Am J Cardiol. 2007;99(19):1409-12.
Safarinejad MR. Efficacy of coenzyme Q10 on semen parameters, sperm function and reproductive hormones in infertile men.  J Urol. 2009 Jul;182(1):237-48.
Kon M, et al. Reducing exercise-induced muscular injury in kendo athletes with supplementation of coenzyme Q10. Br J Nutr. 2008;100(4):903-9.

Klik her for at søge mere info om coenzym Q10!