Fiskeolie knyttet til et bedre tarm-mikrobiom

Belly1

Stadig flere forskningsresultater viser sundhedsmæssige fordele ved en stor og varieret mængde tarmbakterier. Vi har blandt andet set eksempler på en gavnlig indflydelse på fedme, sukkersyge og kronisk betændelse i tarmen. Derfor er det vigtigt, når der forskes i, hvordan vi kan øge antallet og mangfoldigheden af de gode tarmbakterier, og fiskeolie er muligvis ikke det første, der falder os ind, når talen falder på dette emne.

Det har længe været almen viden, at et højt indhold af fibre i vores kost gavner vores tarmbakterier, som lever af de ufordøjelige fibre, vores fordøjelsesenzymer ikke kan nedbryde. Nyheden er, at fiskeolie gavner disse tarmbakterier.

Når vi fødes, har vi næsten ingen bakterier i tarmen. Dem får vi først med kosten. Der går tre til fem år før et barns tarm-mikrobiom er fuldt etableret. Det vil sige det økosystem af forskellige mikrober, der naturligt lever i vores tarm. Forskning har vist at amning gavner tarm-mikrobiomet. I perioden mellem 9 og 18-måneders alderen, hvor den mælkebaserede kost skiftes ud med familiemad, gavner en kost rig på fibre og protein.

Svinefedt versus fiskeolie
Med hensyn til fedt er det ikke så enkelt. Det ser ud som om, at vores tarmbakterier reagerer forskelligt, alt efter hvilken type fedt vi spiser. Forskning har forsøgt at klarlægge forskellen mellem eksempelvis svinefedt og fiskeolie. Forskere gav to grupper mus to forskellige diæter. Den ene gruppe fik en kost med et højt indhold af svinefedt, mens den anden gruppe fik et højt indhold af fiskeolie i kosten.

Da man 11 uger senere undersøgte musene, viste det sig, at de mus, der havde fået svinefedt, havde mere betændelse i fedtvævet og færre forskellige typer af bakterier i tarmen sammenlignet med de mus, der havde fået fiskeolie. Derimod havde musene flere Bilophila-bakterier, som er netop er knyttet til tarmbetændelse

Musene der havde fået fiskeolie havde flere Lactobacillus og Akkermansia-bakterier. Disse to  bakteriearter er begge knyttet til raske tarme og en lav grad af inflammation i kroppen.

For at udforske sammenhængen mellem betændelse i i fedtvævet og tarmens sammensætning af bakterier, overførte forskerne bakterier fra svinefedt-musene og fiskeolie-musene til bakteriefrie mus. Det viste sig, at musene der fik svinefedtbakterier blev tykkere og fik mere betændelse i tarmen end musene der fik fiskeoliebakterier.

Det tyder derfor på, at tarmbakterier spiller en væsentlig rolle i vores fedtstofskifte.

Forskning udført på mennesker
Der er også lavet forskning på området med mennesker. I en undersøgelse blev 876 midaldrende kvinder i England udspurgt om deres kost og de kosttilskud de tog regelmæssigt. Ud fra disse oplysninger blev kvindernes indtagelse af omega 3 fedtsyrer, som vi overvejende får fra fisk, beregnet og sammenholdt med en blodprøve der viste mængden af omega 3 i blodet. En afføringsprøve gav forskerne mulighed for at identificere de forskellige arter af bakterier og  biokemiske forbindelser i tarmen.

Mere omega 3, mindre inflammation
Undersøgelsen viste, at kvinderne med højere niveauer af omega-3 i blodet, uanset om de spiste fiber eller ej, havde en mere varieret mængde bakterier i tarmen, og de havde flere af de bakterier som er blevet erkendt som ”sunde”. Det er bakterier som producerer stoffer, der hæmmer inflammation i kroppen. Inflammation er en slags kronisk betændelse, hvor kroppen konstant frigiver små mængder af såkaldte cytokiner, som er signalstoffer, der gør de hvide blodlegemer lidt for aktive. Denne kroniske betændelsestilstand ændrer kroppens stofskifte, skader på cellerne og danner grobund for kroniske sygdomme.

Business as usual
Denne forskning giver ikke anledning til at ændre de eksisterende kostråd forstået på den måde, at for at holde os sunde, bør vi fortsat spise fiberrige grøntsager og frugt samt fisk og fiskeolie for at få tilstrækkeligt med omega 3. Forskningen kan derimod få konsekvenser for os i takt med, at den afdækker nye aspekter af symbioser og dysbioser mellem os og vores mikrobiom samt i stadig større detaljeringsgrad opdager, hvad der sker i kroppen, hvilket kan være med til at motivere folk til et sundere liv.

Refs.

Laursen M, et al. Infant gut micrbiota development is driven by transition to family foods independent of maternal obesity. Msphere 2016;1,e00069-00015.
Caesar R, et al. Crosstalk between Gut Microbiota and Dietary Lipids Aggravates WAT Inflammation through TLR Signaling. Cell Metab. 2015;22(4):658-68.
Menni C, et al. Omega-3 fatty acids correlate with gut microbiome diversity and production of N-carbamylglutamate in middle aged and elderly women. Sci Rep. 2017;7(1):11079.

Klik her for at søge mere information om fiskeolie.

Ny teori: Gavnlige mælkesyrebakterier forebygger karies

Pixabay_Teeth

Det er ikke blot i vores tarm, vi har gavn af særlige mælkesyrebakterier. De synes også at hjælpe med at forebygge huller i tænderne.

Vi har hidtil ment, at det udelukkende var bakterier med deres syreangreb på tandemaljen, der gav huller i tænderne, men nu skal den teori muligvis nuanceres. Ny forskning tyder nemlig på, at bestemte bakterier også kan hæmme udviklingen af huller.

Forskeren Svante Twetman fra Tandlægeskolen på Københavns Universitet arbejder med en teori om probiotiske bakterier – også kaldet mælkesyrebakterier – og deres tilknytning til mundens indhold af mikroorganismer (det orale mikrobiom) og udviklingen af karies, dvs. huller i tænderne. Teorien går ud på, at hvis den biofilm af forskellige bakterier, der naturligt beklæder kroppens slimhinder og herunder også mundhule og tænder, er sund, så vil der ikke opstå karies. Biofilmen vil beskytte mod syreskader fra usunde bakterier.

Gavn af probiotika
Dr. Twetman og kolleger har opdaget, at når børnehavebørn gennem ni måneder har fået mælk med probiotiske bakterier, får børnene færre huller i tænderne, færre problemer med mellemørebetændelse og har mindre brug for antibiotika mod forskellige infektioner.

Det afhjælper ikke risikoen for huller i tænderne at fjerne den biofilm, der sidder på tænderne, med mindre den består af skadelige bakterier. Fjerner man sund biofilm, fjerner man derfor også et aktivt, levende og velfungerende samfund, som bidrager til at beskytte os og giver os sundhed i munden.

Det, der stresser biofilmen, er en lav pH-værdi, f.eks. hvis man drikker meget cola. I så fald gødes bunden for syretolerante, skadelige (patogene) bakterier, som spreder sig på bekostning af de gavnlige bakterier. På den måde skades mangfoldigheden, og så stiger risikoen for at få huller i tænderne.

En ubalance i mikrobiomet kan afhjælpes ved hjælp af yoghurt-produkter eller andre produkter med mælkesyrebakterier.
Svante Twetman understreger, at hans forskning ikke skal ses som en opfordring til at glemme tandbørsten. Hans opskrift på sunde tænder er tandbørstning to gange daglig med fluortandpasta og så – naturligvis – probiotiske bakterier!

Ref.
DR/sundhed. 18. juni 2012