Alle har brug for mineralet zink som indgår i mere end 200 enzymer i kroppen. Decideret zinkmangel kan dog være svær at opdage.
Forskere fra England og USA vurderer i tidsskriftet Advances in Nutrition, at mangel på zink er blandt de almindeligst forekommende ernærings-mangler globalt. Samtidig er zinkmangel blandt de mindst anerkendte globalt. Forskerne anslår, at 17 % af klodens befolkning er i risiko for at få for lidt zink og helt op til henholdsvis 19% og 24% i Asien og Afrika. En sådan situation har naturligvis konsekvenser.
Det skyldes, at zink er nødvendig for et større antal kritiske livsfunktioner end andre mikronæringsstoffer. På trods af dette er symptomerne på zinkmangel uspecifikke, og
sværhedsgraden varierer efter alder, varighed og tilstedeværelsen af anden underliggende sygdom.
Zinkmangel hos børn
Hos børn fra lav- og mellemindkomstlande er zinkmangel årsag til hæmmet vækst uanset om børnene er raske eller underernærede. Det øger risikoen for en række børnesygdomme, tilbagevendende infektioner og diarré og nedsat sårheling. Alvorlig zinkmangel omfatter desuden kognitiv svækkelse. Zinkmangel hos unge og voksne nedsætter reproduktionsevnen.
Zinkmangel kan medføre
- Væksthæmning
- For sen udvikling af æggestokke og testikler i puberteten
- Risiko for fostermisdannelser hos gravide
- Hårtab
- Forskellige former for udslet
- Eksem
- Nedsat sårheling
- Nedsat appetit
- Mental uligevægt
- Svækket immunitet og mave-tarmproblemer
Kilde: Netdoktor
Effekter af zink
Der er desuden evidens der knytter zinkmangel til en øget risiko for hjerte- og stofskiftelidelser. Zink spiller en vigtig rolle i udskillelsen af insulin og for blodsukkeret, og zinkmangel er blevet forbundet med svær type 2 diabetes. Kroppens niveau af zink påvirker desuden kroppens håndtering af fedtstoffer og kan af denne vej øge risikoen for hjerte-karsygdom.
Af andre områder hvor zink er involveret kan nævnes kroppens immunforsvar, herunder aktivering af T-cellerne, dannelse af syrer og udryddelse af sygdomsfremkaldende bakterier.
Af betydning for stofskiftet kan nævnes, at zink signalerer til bugspytkirtlens betaceller om at forhindre for stor udskillelse af insulin. Reguleringen af binding og fraspaltning af fosfat indgår i en række centrale biokemiske processer som er afhængige af zink og som øger insulinreceptorernes følsomhed.
Proteinet albumin, som dannes i leveren, transporter en lang række stoffer rundt i kroppen, herunder zink. Ved nedbrydning af fedtstoffer transporterer albumin frie fedtsyrer fra enzymet lipoproteinlipase til kroppens celler. Frie fedtsyrer der bindes til albumin forårsager frigivelse af zink. Hvis blodsukkeret er forhøjet kan albuminen blive glykeret, dvs. bundet til sukkermolekyler med den konsekvens at albuminens evne til at transportere zink og frie fedtsyrer nedsættes.
Omsætningen af essentielle fedtsyrer er vigtigt i reguleringen af inflammation og er også følsom over for ændringer i zinkindtaget.
Zink indgår i SOD-enzymer som er vigtige antioxidanter og vigtige i bekæmpelsen af oxidativ stress.
Zink påvirker desuden blodkarres tonus, hvilket vil sige deres diameter som reguleres af den glatte muskulatur omkring blodkarrene.
Ingen pålidelig zinkmarkør
Kroppen har ikke noget lager af zink, hvorfor vi har brug for en stabil tilførsel, men vi mangler nogle pålidelige zinkmarkører. Den mest brugte metode til at vurdere kroppens zinkindhold er ved at måle indholdet af zink i plasma. Problemet er, at denne værdi svinger op til 20% i løbet af dagen. Værdien påvirkes af mængden, arten og intervallet af vores madindtagelse samt af inflammation i kroppen, men selv når disse faktorer er under kontrol finder man analysevariationer.
Zinkmangel optræder ved fejlernæring, underernæring, sporstofmangel samt ved overvægt og fedme og er sjældent isoleret, men findes ofte sammen med mangel på flere sporstoffer.
Miljømæssig påvirkning
Der er lavet forsøg hvor man har dyrket afgrøder under forhold med forhøjet atmosfærisk CO2 på et niveau som forventes i år 2050. På trods af en vis usikkerhed om effekten af et øget indhold af CO2 og en øget temperatur forventes konsekvensen af blive en nedsat global tilgængelighed af zink i kosten med 14,6 % (og 13,6 % for jern) inden 2050.
Zink fra mad og tilskud
Det har betydning for opløseligheden og optageligheden af zinktilskud om de er uorganiske eller organiske. De undlader at skrive, hvad man bør foretrække, men fagfolk foretrækker organisk bundet zink. Det kan være zinkglukonat eller -malat eller zink bundet til aminosyrer.
Indtagelse af zink sammen med mad og visse drikkevarer kan også påvirke optageligheden. Forskerne nævner fytinsyre, der findes i mange plantefrø (og kornprodukter) som et eksempel på fødevarer, der påvirker optageligheden af zink negativt.
Ref.
Lowe NM, et al. Preventing and Controlling Zinc Deficiency Across the Life Course: A Call to Action. Adv Nutr. 2024 Mar;15(3):100181.
