Disse to sødemidler bruges i eksempelvis sodavand, alkohol, bordsødestoffer, mejeriprodukter, gelé, desserter, bagværk samt tandpasta og mundskyl som erstatning for sukker. Acesulfamkalium søder ca. 150 gange mere end sukker og giver ingen kalorier. Sukralose søder 600 gange mere end sukker og giver næsten ingen kalorier.

Forskningsresultatet blev præsenteret på American Society for Biochemistry and Molecular Biologys årlige møde i starten af april dette år i Philadelphia.

Effekten af to sødestoffer blev analyseret både på leverceller og med en cellefri metode, hvilket gav forskerne mulighed for at studere de cellulære processer og transporten af de forskellige stoffer.

Forskerne fandt ud af, at de to sødestoffer hæmmede aktiviteten af et protein i kroppen kaldet P-glycoprotein, forkortet PGP. PGP har den vigtige funktion, at det pumper mange fremmede stoffer ud af cellerne. PGP tilhører en gruppe transportører, der hjælper med at rense kroppen for lægemidler, toksiner og affaldsprodukter fra stofskiftet.

Forskerne kunne se, at sødestofferne påvirkede PGP-aktiviteten i levercellerne i de koncentrationer, der kan forventes gennem indtagelse af almindelige fødevarer og drikkevarer langt under de grænseværdier, som den amerikanske medicin- og fødevarestyrelse FDA har fastsat. Så vidt vides er denne molekylære mekanisme ikke beskrevet tidligere.

Mere konkret stimulerer sødestofferne transportaktivitet og bindes sandsynligvis til PGP. Det hæmmer transporten af andre stoffer såsom xenobiotika, lægemidler og deres metabolitter, kortkædede lipider og galdesyrer. Ifølge forskerne ophobes disse stoffer i cellerne, når de ikke bliver transporteret ud, hvilket muligvis kan medføre forgiftning af leveren.

Det er naturligvis problematisk i tilfælde, hvor en person tager blodtryksmedicin, antidepressiva og antibiotika, som er medicin, der er afhængig af PGP som en primær afgiftningstransportør.

Faktisk spiller PGP også en rolle med at opretholde blod-hjerne-barrieren. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan en hæmning af dette protein øver indflydelse på andre celler i kroppen end leverceller.

Hvis fremtidige undersøgelser bekræfter, at disse kaloriefrie sødestoffer hæmmer kroppens afgiftningsproces, vil det være vigtigt at studere de potentielle interaktioner og bestemme hvilke doseringer af disse stoffer, der er sikre at indtage.

Forskerne planlægger at udføre yderligere forskning i de to sødestoffer ved hjælp af mere komplekse modeller for medicintransport og planlægger også at studere blandinger af disse sødestoffer, da det typisk er sådan, de findes i fødevarer.

Ref.
https://www.foxnews.com/health/sugar-substitutes-interfere-liver-ability-detoxify

The post Sødemidler hæmmer leverens afgiftning appeared first on Helse.dk.

Den supercomputer, der har analyseret Covid-19-virusset, står på Oak Ridge National Lab i Tennessee, USA. De er førende inden for forskning i energi, og deres computer er verdens næsthurtigste. Computeren fik til opgave at behandle data fra 17.000 genetiske prøver, som hver blev sammenholdt med ca. 40.000 gener. Det var en proces, der involverede analyse af 2,5 milliarder genetiske kombinationer og som tog mere end en uge.

Computerens Covid-19-infektionsmodel begynder i næseslimhinden, der indeholder særlig mange ACE2-receptorer, som virusset benytter til at trænge ind i kroppen, hvorefter den trænger ind i andre celler med ACE2-receptorer. Det drejer sig om tarmene, nyrerne og hjertet og forklarer derfor symptomer fra disse områder.

Bradykinin-hypotesen

Covid-19 virusset er derudover i stand til at få kroppens celler til at opregulere ACE2-receptorer på celler, hvor de normalt kun udtrykkes i lav eller moderat grad, hvilket indbefatter lungerne. Der sker ydermere det, at virus ændrer renin-angiotensin-systemet, som er er et blodtryks- og væskeregulerende system i kroppen. Det får den mekanisme i kroppen, der regulerer et peptid kaldet bradykinin til at komme ud af kontrol. Kroppen stopper med at nedbryde bradykinin, fordi produktionen af enzymet ACE nedreguleres. Bradykinin øger inflammation og har en effekt, der minder om histamin, et stof der er involveret i symptomerne fra nældefeber, astma og høfeber. Bradykinin får kroppens små arterier til at udvide sig og kroppens vener til at indsnævres. Det øgede tryk på blodkarrene skader dem i en grad, der får dem til at lække. Resultatet bliver – ikke en cytokin-storm, som har været en udbredt antagelse – men derimod en bradykinin-storm, en massiv ophobning af bradykinin i kroppen. Ifølge bradykinin-hypotesen er det denne storm, der i sidste ende er ansvarlig for mange af Covid-19s dødbringende virkninger.

De utætte blodkar gør, at forskerne primært anser Covid-19 som en sygdom der hører hjemme i kategorien hjerte-karsygdomme frem for i luftveje. Det betyder dog ikke, at lungerne går fri. De lækkende blodkar gør, at de små lungesække, alveolerne, som forsyner blodet med ilt, fyldes med væske. Immunceller lækker også ud i lungerne, hvor de forårsager inflammation – og det bliver værre endnu.

Gelé i lungerne

Endnu en effekt af Covid-19-infektionen er, at den øger produktionen af stoffet hyaluronsyre i lungerne. Hyaluronsyre har den egenskab, at det kan binde enorme mængder væske. Et gram hyaluronsyre er nok til at binde en liter vand! Hyaluronsyre kan være nyttigt i huden, hvor det er med til at holde huden fugtig og elastisk, men i lunger, hvor der lækker væske ind, bliver effekten katastrofal, idet der dannes en hydrogel, slim der kan fylde lungerne. Det svarer til at prøve at trække vejret gennen gelatine. Det er defor ikke så mærkeligt, at ventilatorer i mange tilfælde ikke har haft den forventede effekt. Lige meget hvor meget ilt der pumpes ned i lungerne, blokeres adgangen til blodet af denne slim og patienten kvæles.

Skader på hjerte og hjerne

De skader på hjertet, der er rapporteret på 20% af de indlagte med Covid-19 på trods af, at disse patienter ikke tidligere har haft hjerteproblemer skyldes sandsynligvis infektion via hjertets ACE2-receptorer, men også påvirkning af kroppens renin–angiotensin system, der styrer hjertets sammentrækninger og blodtrykket, idet bradykinin-storme kan forårsage uregelmæssig hjerterytme og lavt blodtryk.

I hjernen kan utætte blodkar forklare symptomer som svimmelhed, krampeanfald, delirium og slagtilfælde, men de kunne også stamme fra skader på blod-hjernebarrieren, som er en hinde der adskiller kroppens blod fra den væske der omgiver hjernen og som forhindrer en række stoffer i blodet til at trænge over i hjernen. Bradykinin i større mængde kan nemlig medføre en nedbrydning af denne barriere, hvorved hjernen kan udsættes for en række giftstoffer som den normalt ikke vil komme i kontakt med og som kan forårsage neurologiske symptomer.

Covid-19-virusset har farmakologiske egenskaber på linie med stoffer der kaldes ACE-hæmmere, som er en gruppe lægemidler der anvendes til behandling af forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens. Af kendte bivirkninger ved ACE-hæmmere er tør hoste og træthed. De kan også medføre tab af smag og lugt, hvilket dog ikke nødvendigvis skyldes virusset, men mere sandsynligt en påvirkning af nerveceller forbundet til smags- og lugtesansen, ifølge den ledende forsker ved Oak Ridge, Dr. Daniel Jacobson.

Kvinder bedre beskyttede

Supercomputerens bradykinin-hypotese kan ikke alene forklare mærkværdige symptomer som “Covid tæer”, en tilstand med hævede, blå tæer, som nogle Covid-19 patienter oplever, men også symptomer fra skjoldbruskkirtlen. Endelig er der det fænomen, at færre kvinder dør af Covid-19 end mænd, hvor forskerne bemærker, at det tidligere nævnte renin–angiotensin system på nogle områder er knyttet til kønnet. Proteinet Thymosin beta-4 er åbenbart knyttet til færre Covid-19-symptomer, og da det findes på X-kromosomet, som kvinder har to af og mænd kun et, kunne det være forklaringen på, at kvinder er bedre beskyttede end mænd.

Effekten af D-vitamin styrket

Forskernes data viser potentiel gavn af mere end 10 potentielle behandlinger, hvoraf mange allerede er godkendt af den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA. Det er i den forbindelse interessant at D-vitamin også er medtaget som et behandlingsforslag, et billigt og let tilgængeligt middel, der allerede har vist sin værdi mod Covid-19 i andre studier. Hypotesen er, at D-vitaminet nedsætter sværhedsgraden af bradykinin-storme.

Selvom bradykinin-hypotesen endnu ikke er bevist, har den forklaret næsten alle kendte symptomer ved Covid-19, og den har givet en række testbare forslag til behandling, hvoraf en del allerede har vist en effekt. Det er med andre ord rigtig godt og tiltrængt nyt.

Ref.

https://elemental.medium.com/a-supercomputer-analyzed-covid-19-and-an-interesting-new-theory-has-emerged-31cb8eba9d63

The post Supercomputer knækker koden: Sådan virker Covid-19 appeared first on Helse.dk.