En gruppe forskere testede den kognitive funktion hos mere end 5000 ældre, hvor forskerne målte deltagernes blodsukker i uger og måneder ved hjælp af en særlig nøjagtig målemetode. De fik også jævnligt testet deres kognitive evner. Gruppen af ældre blev fulgt i op mod 10 år

I starten af undersøgelsen fandt forskerne ingen sammenhæng mellem de ældres blodsukker og deres kognitive evner, men som undersøgelsen skred frem, begyndte testværdierne for hukommelse og højere kognitive funktioner konsekvent at falde i takt med, at niveauerne af det såkaldte langtidsblodsukker steg, også hos de ældre der ikke havde sukkersyge.

Lagtidsblodsukkeret er en værdi der afspejler, hvordan blodsukkerniveauet har været i de seneste ca. 8-12 uger.

I udredningen af data tog forskerne hensyn til mange forskellige variabler så som alder, køn, BMI, kolesteroltal, uddannelse, civilstand, depression, rygning, alkoholforbrug, blodtryk og hjerte-karsygdomme.

Men da det var en såkaldt observationsundersøgelsen, viser den ikke noget om årsag og virkning. Forskerne kan derfor ikke sige noget om den underliggende årsag til dette forhold mellem blodsukker og kognitive evner. En mulig delvis forklaring på årsagen til det efterfølgende fald i kognition kunne være ændringer i blodkarrenes funktion som følge af det høje niveau af glukose i blodet, men det må kommende undersøgelser afklare.

Anden forskning peger på endnu en sammenhæng.

I en amerikansk undersøgelse deltog 240 ældre, raske personer. Her fandt forskere fra Columbia University ved hjælp af scanninger en sammenhæng mellem et forhøjet blodsukkerniveau og nedsat blodgennemstrømning og dermed nedsat aktivitet i den del af hjernens hippocampusområde der hedder Dentate gyrus, som har at gøre med vores orienteringsevne og hukommelse.

Flavanoler
Der er faktisk lavet forskning der tyder på, at vores livsstil og dermed vores kost har stor indflydelse på, hvor meget vores evne til at huske påvirkes i takt med, at vi bliver ældre.

I et pilotstudie med 37 deltagere fik en lille gruppe ældre dagligt en specielt fremstillet drik, der var beriget med 900 mg flavanoler. Flavanoler er en gruppe plantestoffer der findes i uforarbejdede kakaobønner, i grøn te og nogle planter samt i rødvin. Forskning har vist at disse flavanoler er i stand til at påvirke nervecellerne i Dentate gyrus og dermed forbedre hukommelsen.

Det lille studie viste, at der kom betydelige forbedringer i funktionen af Dentate gyrus hos de ældre, der havde fået højdosis flavanoler. Efter den tre måneder havde denne gruppe opnået en arbejdshukommelsen der svarede til personer der var flere årtier yngre end dem selv.

Men forskerne kommer også lidt malurt i bægeret. Dels kræver dette studie, at resultaterne gentages og bekræftes på en større gruppe mennesker og dernæst giver studiet ikke grønt lys til at fråse i chokolade. Chokolade er ikke en god kilde til disse flavanoler. Mens fin mørk chokolade indeholder fra 45 til 80% kakao, er kakaoindholdet i en gennemsnitlig chokoladebar kun på 5 til 7%. Derudover er chokolade også tilsat sukker og fedt, hvilket kan udligne de mulige fordele, der er ved at spise kakao.

Refs.

https://www.nytimes.com/2018/02/12/

http://www.nytimes.com/2009/01/01/

http://www.iflscience.com/health-and-medicine/cocoas-flavanols-reverse-age-related-memory-decline/

The post Højt blodsukkerniveau hos ældre knyttet til nedsat hukommelse appeared first on Helse.dk.

Et velreguleret blodsukker er en af hemmelighederne ved at stortrives som midaldrende og ældre, der nyder et aktivt liv og som ikke har nogen akutte planer om at gå på efterløn eller pension foreløbig.

Hvad er blodsukker?
Blodsukkeret er blodets indhold af glukose. Det måles i enheden millimol per liter (mmol/l) som angiver mængden af glukose i en liter blod. Glukosen kommer fra vores mad, som fordøjelsen har nedbrudt til blandet andet glukose, der derefter kommer ud i blodet. Kroppens celler bruger glukosen som brændstof. Cellerne har et forskelligt energibehov. Musklerne og herunder hjertemusklen har et særligt stort energibehov. Det samme har hjernen.
Blodsukkeret stiger og falder i løbet af døgnet. Efter et måltid stiger det helt naturligt. Kulhydratrige fødevarer får blodsukkeret til at stige hurtigt, og proteinrige fødevarer får det til at stige langsommere. Blodsukkeret er normalt lavest om morgenen og højest efter et måltid.

Der er nogle grænseværdier for et velreguleret blodsukker.

Et normalt blodsukker
Et normalt blodsukker har lov til at svinge mellem 3 og 7 mmol/l. Det vil give kroppens celler en rimelig, jævn tilførsel af glukose som igen giver et godt energiniveau og gør os veltilpasse.

Fasteblodsukker
Det såkaldte fasteblodsukker måler man om morgenen. Det bør ligge mellem 4-7 mmol/l efter seks timers faste eller mellem 3 og 6 mmol/l efter 10 timers faste. Det kan dog være højere afhængig af, hvad man har spist. Et let forhøjet fasteblodsukker på omkring 6,5 mmol/l kaldes prædiabetes.

Sladreblodsukker
Hos lægen kan man få målt Hæmoglobin A1c (HbA1c). Det kaldes både for ”langtidsblodsukker” og ”sladreblodsukkeret”. Det måles i enheden mmol/mol. HbA1c er et gennemsnitsmål over de sidste 6 – 8 uger. Normale værdier ligger mellem 31 – 44 mmol/mol. Gravide kan dog godt have værdier på 20 – 31 mmol/mol i 2. og 3. trimester. Har man gentagne gange værdier over 48 mmol/mol indikerer det type 2 diabetes.

Blodsukker og fasteinsulin viser vejen
Forskere fra bl.a. Københavns Universitet har på en nylig afholdt diabeteskonference fremlagt data, der viser, at blodsukkeret og/eller fasteinsulin burde bruges til at vælge den rigtige kost til at opnå et vægttab, især for personer med prædiabetes og diabetes.

Fasteblodsukkeret afslører med andre ord, hvor gode vi er til at omsætte kulhydrater ved hjælp hormonet insulin.

Forskerne skriver, at cirka 30 procent af personer med forstadier til diabetes vil udvikle type 2-diabetes i løbet af tre år. Undersøgelser har vist, at livsstilsændringer og vægttab på 5 til 10 procent kan forebygge eller forsinke udviklingen af type 2 diabetes blandt voksne i højrisikogruppen.

Forskningen bekræfter, at den letteste metode til at tabe i vægt er individuel, men den omtalte metode med at bruge biomarkører kræver til gengæld en blodprøve. Er fasteblodsukkeret under 5,6, bør man spare på fedtet, og er det over 5,6 bør man spise fiberrigt og undgå søde sager.

Arne Astrup, institutleder for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, er citeret for at sige, at ved at bruge de nævnte biologiske markører, som matcher deres blodsukker, vil mange patienter kunne opnå et seks til syv gange større vægttab.

Fasteblodsukker under 5,6

• Bliv mæt med fuldkorn, grøntsager, protein fra fisk, magert kød, æg og low fat mælkeprodukter.
• Spar på fedtet og undgå for store portionsstørrelser. Kalorietælling er en mulighed.

Fasteblodsukker mellem 5,6 og 6,9

• Bliv mæt i en fiberrig kost, grøntsager, frugt og fuldkornsprodukter
• Undgå de såkaldt hurtige kulhydrater som sukker, søde sager, hvide ris og hvidt brød.

Fasteblodsukker ≥ 7

• Kræver udredning hos en læge
• Det er vigtigt at kostens fedtstoffer er sunde, for eksempel fra olivenolie, avocado og nødder
• Undgå hurtige kulhydrater som sukker, søde sager, sød frugt, pasta, hvide ris og hvidt brød

Kilder:

• http://nexs.ku.dk/english/news/2017/new-data-find-fasting-plasma-glucose-and-insulin-are-determinants-of-dietary-weight-loss-and-maintenance-success/
• http://karenlyager.dk/en-blodproeve-afsloerer-hvilken-kur-du-skal-vaelge/

The post Dit blod fortæller, hvordan du skal tabe dig appeared first on Helse.dk.