DNA-data fra midaldrende har tidligere identificeret 97 sektioner af vores DNA, som gør os tilbøjelige til at tage en middagslur. I det aktuelle forskningsprojekt anvendte forskerne data fra en stor engelsk biobank, hvorfra de tog data fra 35.000 mennesker i alderen 40 til 69 år.

Forskerholdet kunne vise, at dem der fik en daglig lur, havde hjerner der gennemsnitlig var 15 kubikcentimer større svarende til en forsinket aldring på mellem tre og seks år.

Der foreligger ikke data om effekten af en længere lur, men den tilgængelige forskning peger på, at middagsluren ikke bør overskride 30 minutter således, at vi når ned i dybere søvn.

Især det første år af vores liv er søvn i dagtimerne helt afgørende for vores udvikling. Når vi så bliver ældre og når pensionsalderen bliver en daglig middagslur igen populær. 27% af personer over 65 rapporterer, at de tager en lur i dagtimerne.

Når vi går på arbejde derimod, er en middagslur ikke velset og vil derfor typisk begrænse sig til weekender.

En dårlig søvnkvalitet over længere tid skader hjernen ved at fremme inflammation og påvirke hjernens synapser. En regelmæssig lur i dagtimerne kan kompensere for manglende nattesøvn og beskytte mod neorodegeneration, hvilket vil sige tab af nerveceller.

Ref.
https://www.bbc.com/news/health-65950168

The post En ”morfar” gavner hjernen appeared first on Helse.dk.