Forskerne introducerde ni af disse bakteriearter i tarmene på mus, hvorefter det viste sig, at bakterierne hurtigt ophobede det PFAS, som musene spiste og som derefter blev udskilt med afføringen. En af disse bakterier var Bacteroides uniformis, som viste en bemærkelsesværdig høj ophobning af PFAS. Faktisk var det sådan, at selvom musene fik mere PFAS i kosten, var den procentdel af PFAS som bakterierne fjernede den samme, hvilket var mellem 25% og 74%. Dette mangler dog at blive testet på mennesker.

Forskerne planlægger at bruge deres opdagelse til at skabe kosttilskud med disse bakterier og derved øge niveauet af disse nyttige mikroorganismer i vores tarm således, at vi beskyttes mod de giftige virkninger af PFAS. Man vil også forsøge om det er muligt at øge mikrobernes evne til at fjerne PFAS fra kroppen.

PFAS (per- og polyfluoralkyl stoffer) en gruppe af menneskeskabte kemikalier, der er kendt for deres vand- og fedtafvisende egenskaber og som er så svære at nedbryde, at de ligefrem er blevet kaldt evighedskemikalier. Siden begyndelsen af 1950’erne har disse stoffer været anvendt i blandt andet skum til brandslukning, imprægnering af sko og tøj, kosmetik og madindpakning. Stoffet har skabt begrundet bekymring for, hvordan det påvirker vores helbred. Flere af disse stoffer er blevet forbudt, og der arbejdes på at på alle PFAS-stoffer forbudt i EU. Vi er alle udsat for PFAS i begrænset omfang, men nogle været udsat for større mængder i forbindelse med lokale miljøforureninger. I lave niveauer er PFAS ikke akut giftigt.

Refs.
https://www.sciencedaily.com/releases/2025/07/250701234742.htm
Sundhedsstyrelsen

The post Godt nyt: Tarmbakterier kan fjerne PFAS fra kroppen appeared first on Helse.dk.

En gruppe forskere fra universitetene i Bristol og Reading har opdaget, at 28-dages gamle smågrise producerede meget forskellige niveauer af immunceller, antistoffer og andre immun-relaterede molekyler afhængigt af deres køn. Denne opdagelse strider mod den herskende opfattelse, at forskellen i immuniteten begynder i puberteten.

Forskerne fandt, at tilskud af probiotika og prebiotika virker forskelligt på smågrise alt efter om det hǘar hanner eller hunner. Vi risikerer således at forvanske resultatet af kostundersøgelser, hvis vi ser på resulataterne fra de to køn under et.

Det er et vigtigt område, fordi omkring 70 procent af immunsystemet befinder sig i tarmen, og det er også her dets udvikling styres tidligt i livet hvor koloniserede tarmbakterier påvirker mange nerveceller, immunceller og hormon-producerende celler.

I forskningsøjemed er smågrise velegnede modeller for spædbørn, især til ernæringsundersøgelser. Forskerne var derfor i stand til at vise, at probiotika, dvs. mælkesyrebakterier og prebiotika som for eksempel de ufordøjelige fiberstoffer, som bakterierne i tarmen trives af, kan have forskellig effekt på immunsystemet hos han-smågrise sammenlignet med hun-smågrise. For eksempel øger stoffet inulin, som er et prebiotika, signifikant antallet af celler der er ansvarlige for at kontrollere immunresponsen fra hvide blodlegemer kaldet T-celler i hannernes tarme, men ikke i hunnernes.

Det er i forvejen kendt, at kønnet spiller en rolle i den medførte immunitet. Vi ved for eksempel, at voksne mænd har et mindre reaktivt immunsystem og er mere modtagelige for infektionssygdomme, hvorimod voksne kvinder er mere modtagelige for inflammation og autoimmune sygdomme, men klarer sig bedre mod infektionssygdomme. Det fremgår at kvinder danner flere antistoffer og opnår en bedre immunitet efter vaccination mod virussygdomme som mæslinger, røde hunde, rabies, kopper, dengue feber, fåresyge, influenza, gul feber og hepatitis A og B.

Forekomsten af sygdomme som involverer immunsystemet såsom astma og type 1-diabetes, er betydeligt højere hos mænd end hos kvinder. Disse forskelle kan sandsynligvis relateres til kønshormoner der kan påvirke forskellige immunceller i kroppen, men også til gener der ikke er knyttet til hormoner. Der findes et betydeligt antal gener relateret til immunsystemet i X-kromosomet som kvinder har to af og manden kun et.

Kilde
https://www.bristol.ac.uk/news/2019/december/probiotic-study.html

The post Kønnet kan have indflydelse på effekten af kosttilskud appeared first on Helse.dk.