Fattigdom knyttet til handicap og tidlig død
Artikel 26. oktober 2017 Helsedebatten

Fattigdom knyttet til handicap og tidlig død

Ældre mennesker velstand har vist sig at være en pålidelig markør for deres risiko for at udvikle et handicap eller for at dø tidligt, viser en undersøgelse.

Der er ikke noget bevis for, at fattigdom i sig selv forårsager handicap og tidlig død, men ikke desto mindre har forskning vist en øget statistisk risiko hos midaldrende og ældre for at udvikle et handicap eller dø tidligt, hvis deres velstand er lav.

Denne statistiske sammenhæng stammer fra en undersøgelse ledet af Doktor Lena Malaroun fra University of Washington. Forskerne medtog knap 20.000 personer af begge køn i alderen 54-76 år fra USA og England i deres undersøgelse. De fandt en forøget risiko for at pådrage sig et handicap eller dø i takt med at velstanden faldt.

Der er tidligere lavet undersøgelser som har kunnet vise en sammenhæng mellem indkomst og helbred, men de fleste ældre er pensionerede, og deres indkomst afspejler ikke nødvendigvis deres velstand. Derfor så forskerne på de ældres velstand i denne undersøgelse.

USA
Eksempelvis havde amerikanske deltagere i alderen 54-64 år med den laveste velstand over en 10-årig periode en 48% risiko for at udvikle et handicap og 17% risiko for at dø for tidligt.

Til sammenligning havde amerikanske deltagere med den højeste velstand kun 15% risiko for at udvikle et handicap og 5% risiko for at dø for tidligt.

England
Engelske deltagere i alderen 54-64 år med den laveste velstand over en 10-årig periode havde en 42% risiko for at udvikle et handicap og 16% risiko for at dø for tidligt.

Her overfor havde engelske deltagere med den højeste velstand kun 17% risiko for at udvikle et handicap og 4% risiko for at dø for tidligt.

Hos de 66 til 76 årige deltagere var den absolutte risiko for dødsfald og handicap højere, men risikoen på tværs af fordelingen af velstand var den samme. Når der blev justeret for køn, alder, race, indkomst og uddannelse, blev risikoen for død og handicap mindre, men forblev statistisk signifikant.

Det er interessant at bemærke, at selv om englænderne modsat amerikanerne har offentligt finansieret sundhedspleje, syntes det ikke at have nogen betydende effekt.

En mulig forklaring
Forskerne kommer også med en mulig forklaring på deres resultater, som i korthed går ud på, at et dårligt helbred kan stamme fra længerevarende stressfaktorer der hober sig op i løbet af livet som følge af en lav velstand. Disse stressfaktorer kunne være usikre boligforhold, traumer og afhængighed af narko og alkohol.

Undersøgelsen tyder på, at sundhedsvæsenets evne til at forbedre disse stressfaktorer og forbedre sundheden senere i livet er beskeden.

Ref.
Makaroun LK, et al. Wealth-Associated Disparities in death and Disability in the United States and England. JAMA 2017. E-pub ahead of print.

Klik her for at søge mere information om velstand og sundhed

 

Udgivet: 26. oktober 2017 Helsedebatten
Sidst opdateret: 8. december 2021

Kunne du lide denne artikel?

Om Helsedebatten

Sundhed er et emne, der optager os danskere. Vi vil gerne vide, hvordan vi forebygger sygdomme og højner livskvaliteten, og forskningen har dokumenteret, at kosttilskud spiller en central rolle i denne sammenhæng.

Meningerne om kosttilskud er delte. Nogle er ivrige fortalere for anvendelsen af vitamin- og mineralpræparater samt fiskeolie og lignende, mens andre mere tilbageholdende. Det er vigtigt at høre alle synspunkter for selv at kunne tage stilling, men i Danmark er debatten ikke særlig nuanceret. Det er ofte de samme personer, som i medierne udtaler sig i meget absolutte vendinger. Man kan egentlig godt påstå, at vi får trukket konklusioner ned over hovedet fremfor at blive oplyst.

Formålet med Helsedebatten er at skabe åbenhed. Vi vil gerne være "arnested" for en god og konstruktiv debat, hvor alle indlæg er velkomne, såfremt de er skrevet i en sober tone uden ukvemsord. Vi forbeholder os ligeledes ret til at fjerne eller udelade indlæg, som er personlige angreb eller indeholder elementer af chikane.

Vi håber, at Helsedebatten vil kunne udfylde nogle af de huller, som den offentlige sundhedsdebat efterlader.

Ansvarshavende redaktør på helsedebatten: Bjørn Falck Madsen, bjorn.madsen@gmail.com