Artikel 1. maj 2012 helsedebatten

Fiberholdig kost beskytter kvinder mod hjertesygdomme

Fibre i kosten giver tarmen noget at arbejde med, øger mæthedsfornemmelsen, binder fedtstoffer og nærer tarmens naturlige mikroflora.

Ny svensk undersøgelse afslører, at især kvinder har fordel af at spise en kost med et højt fiberindhold.

Er du kvinde og vil mindske din risiko for at udvikle hjertesygdomme, skal du sørge for at lægge fiberholdige fødevarer i din indkøbskurv. En ny svensk undersøgelse viser nemlig, at kvinder med højest fiberindtag har omtrent 25 procent lavere risiko for sygdomme i hjerte og kredsløb end kvinder med et lavt fiberindtag. Gode fiber-kilder er for eksempel fuldkornsbrød og grove grøntsager.

Undersøgelsen, som er udført af forskere fra Lund Universitet med Peter Wallström i spidsen, kunne ikke påvise helt den samme beskyttende virkning af fiber hos mænd men viste dog, at en fiberholdig kost beskytter mænd mod slagtilfælde.

Ialt 8.139 mænd og 12.535 kvinder i alderen 44-73 år medvirkede i undersøgelsen, som bakker op om de talrige øvrige undersøgelser, hvor man har påvist en sundhedsfremmende virkning af et højt fiberindtag.

Kilde: PLoS One. 2012;7(2):e31637. Epub 2012 Feb 27.

Udgivet: 1. maj 2012 helsedebatten
Sidst opdateret: 26. januar 2026

Kunne du lide denne artikel?

Om Helsedebatten

Sundhed er et emne, der optager os danskere. Vi vil gerne vide, hvordan vi forebygger sygdomme og højner livskvaliteten, og forskningen har dokumenteret, at kosttilskud spiller en central rolle i denne sammenhæng.

Meningerne om kosttilskud er delte. Nogle er ivrige fortalere for anvendelsen af vitamin- og mineralpræparater samt fiskeolie og lignende, mens andre mere tilbageholdende. Det er vigtigt at høre alle synspunkter for selv at kunne tage stilling, men i Danmark er debatten ikke særlig nuanceret. Det er ofte de samme personer, som i medierne udtaler sig i meget absolutte vendinger. Man kan egentlig godt påstå, at vi får trukket konklusioner ned over hovedet fremfor at blive oplyst.

Formålet med Helsedebatten er at skabe åbenhed. Vi vil gerne være "arnested" for en god og konstruktiv debat, hvor alle indlæg er velkomne, såfremt de er skrevet i en sober tone uden ukvemsord. Vi forbeholder os ligeledes ret til at fjerne eller udelade indlæg, som er personlige angreb eller indeholder elementer af chikane.

Vi håber, at Helsedebatten vil kunne udfylde nogle af de huller, som den offentlige sundhedsdebat efterlader.

Ansvarshavende redaktør på helsedebatten: Bjørn Falck Madsen, bjorn.madsen@gmail.com