Artikel 3. juli 2012 helsedebatten

For få kostfibre giver stive blodårer

Lige som så meget andet bør en fiberrig kost indgå som en naturlig del af opdragelsen fra en tidlig alder.

Stive, uelastiske arterier giver forhøjet blodtryk, forøget pres på hjertemusklen og en nedsat blodforsyning til hjertet og en række forskellige hjerte-kar-komplikationer, der typisk sætter ind efter 50 års-alderen.

En gruppe forskere fra Holland har undersøgt, om et lavt indtag af fibre (og fiberrige fødevarer) i ungdomsårene er forbundet med de stive, uelastiske blodårer der kommer senere i voksenlivet.

Det er allerede kendt, at en høj fiberindtagelse er forbundet med en nedsat risiko for hjerte-karsygdom, men det er ikke tilstrækkeligt afklaret hvordan. Hvis en høj fiberindtagelse nedsætter blodårernes stivhed kan det i det mindste delvis forklare den hjertebeskyttende effekt, som vi kan observere.

Forskerne foretog en længerevarende kohorteundersøgelse af 373 deltagere, hvis kost blev undersøgt fra de var 13 til 36 år. Deltagerne fik derudover målt arteriestivheden i tre store arterier fra 2 til 8 gange, i gennemsnit 5 gange.

Forskerne fandt faktisk, at de stive arterier begynder meget tidligt i livet. Selv når forskerne justerede for køn, alder, højde, deres totale energiindtag og andre livsstilsfaktorer viste det sig, at de deltagere der havde den laveste fiberindtagelse, dvs. et lavt forbrug af frugt, grønt og fuldkornsprodukter, også havde de mindst elastiske halsblodkar som voksne.

Ikke uventet opfordrer forskerne til, at unge tilskyndes til at spise en mere fiberrig kost.

Ref.
Van de Laar, et al. Lower lifetime dietary fiber intake is associated with carotid artery stiffness: the Amsterdam Growth and Health Longitudinal Study.Am J Clin Nutr. 2012; 96(1):14-23.

Udgivet: 3. juli 2012 helsedebatten
Sidst opdateret: 24. oktober 2022

Kunne du lide denne artikel?

Om Helsedebatten

Sundhed er et emne, der optager os danskere. Vi vil gerne vide, hvordan vi forebygger sygdomme og højner livskvaliteten, og forskningen har dokumenteret, at kosttilskud spiller en central rolle i denne sammenhæng.

Meningerne om kosttilskud er delte. Nogle er ivrige fortalere for anvendelsen af vitamin- og mineralpræparater samt fiskeolie og lignende, mens andre mere tilbageholdende. Det er vigtigt at høre alle synspunkter for selv at kunne tage stilling, men i Danmark er debatten ikke særlig nuanceret. Det er ofte de samme personer, som i medierne udtaler sig i meget absolutte vendinger. Man kan egentlig godt påstå, at vi får trukket konklusioner ned over hovedet fremfor at blive oplyst.

Formålet med Helsedebatten er at skabe åbenhed. Vi vil gerne være "arnested" for en god og konstruktiv debat, hvor alle indlæg er velkomne, såfremt de er skrevet i en sober tone uden ukvemsord. Vi forbeholder os ligeledes ret til at fjerne eller udelade indlæg, som er personlige angreb eller indeholder elementer af chikane.

Vi håber, at Helsedebatten vil kunne udfylde nogle af de huller, som den offentlige sundhedsdebat efterlader.

Ansvarshavende redaktør på helsedebatten: Bjørn Falck Madsen, bjorn.madsen@gmail.com