Gurkemeje – højteknologi giver bedre effekt

Gurkemeje er blevet anvendt som plantemedicin i Sydøstasien i 4000 år. Ubehandlet skal gurkemeje dog tages i store doser over et meget langt tidsrum for at have en helseeffekt.
Højteknologi og patenterede metoder gør, at vi i dag kan opnå lagt bedre resultater med denne helserod og dens aktive indholdsstoffer, heriblandt curcumin, end tidligere generationer kunne.

Gurkemeje med det latinske navn Curcuma longa er i familie med blandt andet ingefær og kardemomme. Gurkemejeplanten med sine aflange blade kan blive cirka en meter høj. Den har behov for temperaturer mellem 20° og 30° C og en betydelig mængde nedbør for at trives.
Gurkemejerodens markante, orange-gule farve gør, at den er også meget anvendt som madkulør. Det anvendes også som krydderi og indgår som en væsentlig ingrediens i karrypulver og kan bruges som alternativ til det langt dyrere krydderi safran.

Roden indeholder en lang række plantestoffer som for eksempel essentielle olier, turmeron, eucalyptol, og curcuminoider med curcumin som det bedst kendte. Derudover indeholder roden en del kalium forskellige sukkerstoffer, proteiner, bitterstoffer og harpiks.

Curcumin og leveren
En række af disse aktivstoffer støtter leverens funktion, blandt andet ved at stimulere udskillelsen af galde, og Gurkemeje er også et traditionelt lægemiddel mod gulsot i Indien og Kina. Stoffet curcumin er også knyttet til leverfunktionen på den måde, at  det ikke er aktivt i kroppen, før leveren har omdannet det til tetrahydrocurcumin.

Gurkemeje er også blevet anvendt mod forhøjet kolesterol, mod bakterieinfektioner, ved mæslinger samt frem for alt mod betændelse og inflammation.  Det er især dets virkning som antioxidant og mod inflammatoriske tilstande, som ligger bag mange forskellige lidelser og sygdomme, der gør dets virkeområde så bred. Forskning baseret på cellekulturer og dyreforsøg indikerer, at curcumin kan have potentiale som terapeutisk middel ved sygdomme som inflammatorisk tarmsygdom, betændelse i bugspytkirtlen, gigt og kronisk betændelse i øjets regnbuehinde samt visse typer kræft.

Specialbehandlede gurkemejepræparater øger helseeffekten
Modsat af hvad man vil antage, er helsevirkningerne ved at spise gurkemejerod ringe. Det skyldes primært en ringe optagelighed og hurtig nedbrydning og udskillelse af de aktive stoffer i kroppen. Ubehandlet gurkemeje anvendt til medicinske formål har derfor krævet lang tids behandling for at opnå tilstrækkkelig effekt.
I dag går vejen til en terapeutisk helsevirkning af gurkemeje derfor gennem præparater, der er specialbehandlet på en måde der øger deres optagelighed og modvirker hurtig nedbrydning og udskillelse af gurkemejens indholdsstoffer. Det har taget industrien mange år at udvikle effektive metoder til at give de gavnlige stoffer i gurkemejeroden en god optagelighed og tilstrækkelig terapeutisk effekt. Eksempelvis ser vi nu eksempler på, at stoffet curcumin i nogle præparater er i stand til at passere blod-hjernebarrieren og behandle skader knyttet til Alzheimers sygdom.

Sikkert at indtage
Der er kun rapporteret om få og mindre alvorlige bivirkninger ved indtagelse af curcuminpræparater. Det drejer sig om diarré, hovedpine, udslæt og gul afføring. I USA har curcumin opnået prædikatet ”GRAS”, hvilket vil sige, at kliniske forsøg har vist, at det tåles godt og er sikkert at indtage. Det er således vist, at tre curcuminoider: Curcumin, bisdemethoxy-curcumin og demethoxy-curcumin er sikkert at indtage i doser på henholdsvis 4.000, 8.000 og 12.000 mg / dag.

Refs.

The Encyclopedia of Medicinal Plants. Dorling Kindersley Ltd. 1996. ISBN: 0751303143

Jurenka JS. Anti-inflammatory properties of curcumin, a major constituent of Curcuma longa: a review of preclinical and clinical research. Altern Med Rev. 2009;14(2):141-53.

Hewlings SJ, et al. Curcumin: A Review of Its’ Effects on Human Health. Foods. 2017;6(10):92.

Frautschy SA et al. Efficacy of curcumin formulations in relation to systemic availability in the brain and different blood compartments in neuroinflammatory and AD models. 39th Annual Meeting of the Society of Neuroscience. Chicago, IL. Oct. 2009.

Begum et al. Curcumin structure-function, bioavailability, and efficacy in models of neuroinflammation and Alzheimer’s disease. Pharmacol Exp Ther. 2008 Jul. 326(1): 196-208.