Kosttilskud forkorter hospitalsindlæggelser

Inddragelse af kosttilskud i hospitals-behandlingen kan give betydelige terapeutiske og økonomiske fordele, viser en omfattende undersøgelse over en 11-årig periode.

Fejlernæring er et alvorligt men undervurderet problem blandt hospitalsindlagte patienter. Hos  patienter med den højeste risiko for fejlernæring ses ældre, kræftpatienter og patienter med mave-tarmsygdom.

Derfor er det interessant, når en stor undersøgelse peger på, at hvis man giver patienter særlige kosttilskud, som både indeholder makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer til den almindelige kost, vil det statistisk set medføre nedsat indlæggelsestid, færre komplikationer, mindre depression, mindre risiko for genindlæggelse, forbedret genopretning af kropsvægten, ligesom de samlede omkostninger forbundet med indlæggelsen samlet set vil være mindre end hos ikke-fejlernærede.

Makronæringsstoffer
For eksempel fedt, kulhydrat og protein.

Mikronæringsstoffer
For eksempel vitaminer og mineraler

I en undersøgelse ledet af Tomas Philipson fra University of Chicago indgik mere end en million voksne, hospitalsindlagte patienter. Forskerne sammenlignede episoder, hvor patienterne havde fået kosttilskud med tilsvarende episoder, hvor de ikke havde. De anvendte databaseoplysninger repræsenterer mere end 44 millioner episoder fra hele USA.

Undersøgelsen viste, at inddragelse af kosttilskud reducerede indlæggelsestiden med 21 procent, og man opnåede en reduktion af hospitalsudgifterne på 21,6%.

Derudover viste forskerne, at kosttilskud nedsatte sandsynligheden for hurtig genindlæggelse (inden for 30-dage) med 6,7 %.

Uanset om man fokuserer på patienternes livskvalitet eller hospitalernes patientomkostninger, synes supplerende kosttilskud at være en klar fordel.

Ref.
Philipson TJ, et al. Impact of Oral Nutritional Supplementation on Hospital Outcomes. Am J Manag Care. 2013;19(2):121-28.

Fejlernæring
Mangel på enkelte næringsstoffer uden samtidig lav kropsvægt.

Underernæring
For lav kropsvægt i forhold til højden. Dvs. et Body Mass Index (BMI) mindre end 18,5. Alternativt kan undervægt defineres som et nyligt, betydeligt vægttab på mere end 10% af legemsvægten i løbet af 3-6 måneder eller mere end 5% i løbet af den sidste måned. selv om det nuværende BMI er over 18,5.

Konsekvenser
Syge mennesker føler ikke nødvendigvis sult. Underernæring medfører at tarmslimhinden skrumper. Når personen igen får tilført næring, kan det resultere i nedsat næringsoptagelse. Dette ikke ualmindeligt hos personer der tidligere har haft anorexi. Slimhinden bliver også mindre modstandsdygtig overfor infektioner fordi den er tyndere og producerer mindre slim og antistoffer.