Ny indsigt i hvordan D-vitamin sænker risikoen for kræft
Artikel 29. april 2024 helsedebatten

Ny indsigt i hvordan D-vitamin sænker risikoen for kræft

Der opdages stadig nye egenskaber ved D-vitamin.

Forskere har længe antaget at D-vitamin kan nedsætte risikoen for kræft via en påvirkning af immunsystemet. Nu har et internationalt forskerhold med deltagelse af en dansk læge, professor Tine Jess afsløret virkemekanismen. Denne forskning, som er udgivet i tidsskriftet Science viser, at D-vitamins gunstige påvirkning af kræftrisikoen sker via en effekt på tarmens mikrobiom, altså vores tarmbakterier.

Det forskningen viser er, at D-vitamin kan ændre sammensætningen af bakterier i tarmen, mere specifikt til fordel for bakterien Bacteroides fragelis som er almindeligt forekommende i tyktarmen. Her påvirker bakterier tarmceller knyttet til immunforsvaret og af den vej styrkes kroppens evne til at bekæmpe kræft. Derfor vil et lavt niveau af D-vitamin være knyttet til tumorudvikling.

Denne opdagelse begyndte egentlig med forskning på mus. Herfra har forskere i London påvist, at mus der fik en kost rig på D-vitamin var bedre til at modstå kræft.

Takket være registre fra det danske sundhedsvæsen, hvor forskerne var i stand til at analysere data fra 1,5 mil. danskere, kunne de kombinere målinger af danskernes D-vitaminniveau med det danske kræftregister. Det er et ekstraordinært  stort analysemateriale. Ud fra dette kunne forskerne se, at resultaterne fra mus kunne overføres til mennesker. Jo lavere niveau af vitaminet, man har, jo større er risikoen for kræft. Håbet er, at denne opdagelse vil kunne føre til en øget kræftoverlevelse.

Refs.
Giampazolias E, et al. Vitamin D regulates microbiome-dependent cancer immunity. Science. 2024 Apr 26;384(6694):428-437.
https://illvid.dk/sundhed/undersoegelse-d-vitamin-kan-mindske-udvikling-af-kraeft

Udgivet: 29. april 2024 helsedebatten
Sidst opdateret: 3. maj 2024

Kunne du lide denne artikel?

Om Helsedebatten

Sundhed er et emne, der optager os danskere. Vi vil gerne vide, hvordan vi forebygger sygdomme og højner livskvaliteten, og forskningen har dokumenteret, at kosttilskud spiller en central rolle i denne sammenhæng.

Meningerne om kosttilskud er delte. Nogle er ivrige fortalere for anvendelsen af vitamin- og mineralpræparater samt fiskeolie og lignende, mens andre mere tilbageholdende. Det er vigtigt at høre alle synspunkter for selv at kunne tage stilling, men i Danmark er debatten ikke særlig nuanceret. Det er ofte de samme personer, som i medierne udtaler sig i meget absolutte vendinger. Man kan egentlig godt påstå, at vi får trukket konklusioner ned over hovedet fremfor at blive oplyst.

Formålet med Helsedebatten er at skabe åbenhed. Vi vil gerne være "arnested" for en god og konstruktiv debat, hvor alle indlæg er velkomne, såfremt de er skrevet i en sober tone uden ukvemsord. Vi forbeholder os ligeledes ret til at fjerne eller udelade indlæg, som er personlige angreb eller indeholder elementer af chikane.

Vi håber, at Helsedebatten vil kunne udfylde nogle af de huller, som den offentlige sundhedsdebat efterlader.

Ansvarshavende redaktør på helsedebatten: Bjørn Falck Madsen, bjorn.madsen@gmail.com