Artikel 10. maj 2012 helsedebatten

Ny strategi mod farlig bugfedme?

Det er primært det usynlige fedt omkring organerne der er farligt, men for at blive af med det, skal man tabe sig.

Vi rummer både hvide og brune fedtceller i kroppen, selv om vi har flest af de hvide. En anden forskel er, at brune fedtceller omdanner fedt til varme, hvorimod hvide fedtceller ophober det og vokser. Nu har forskere fundet en måde at få hvide fedtceller til at opføre sig som brune, og det kan muligvis engang blive en ny måde at komme bugfedme til livs på.

Mennesket består af to slags fedt: Det hvide og det brune. Forskellen ligger i, at hvor de hvide fedtceller lagrer fedt fra kosten og vokser, er de brune i stand til at forbrænde fedtet og omdanne det til varme (energi). Man ved samtidig, at det farlige bugfedt, som især har en tendens til at samle sig omkring de vitale organer, består af hvidt fedt, og det er netop denne type fedt, som er skadelig, da det øger risikoen for diabetes, hjerte-karsygdom, forhøjet blodtryk og demens.

Forskere fra Harvard Medical School har imidlertid påvist, at man ved at hæmme et særligt enzym, Aldh1a1 (retinaldehyd dehydrogenase), kan få hvide fedtceller til at ændre karakter og opføre sig som brune fedtceller. Netop dette enzym findes i stort omfang i hvide fedtceller, og dermed har man banet vejen for at kunne komme problemet med de hvide fedtceller til livs.

Aldh1a1 indgår i kroppens omdannelse af vitamin A (retinol) til retinoider, som har en række vigtige opgaver, herunder at kontrollere fedtcellers udvikling og virkning. Forskerne har observeret (både i humanforsøg og forsøg med mus), at når Aldh1a1-enzymet mangler, får det hvide fedtceller til at påtage sig brune fedtcellers egenskaber. De ændrer med andre ord natur. Hvide fedtceller i bugfedt begynder blandt andet at producere proteiner, som findes i brunt fedtvæv, for eksempel UCP1. Dette protein er kendetegnet ved, at det frigiver varme.

Med den nye viden håber forskerne at kunne mindske bugfedme, forebygge vægtstigning og sænke blodsukkerniveauet hos mennesker med for meget hvidt fedtvæv og høj forekomst af bugfedme.

Fibre mod organfedt
I øjeblikket er de mest anvendte strategier mod denne slags fedme: Motion, kostvejledning, medicin og i alvorlige fald kirurgiske indgreb. I kategorien kostvejledning viste en undersøgelse udgivet i tidsskriftet Obesity, at et øget indtag af opløselige kostfibre er en god hjælp til at tabe organfedt. For hver 10 gram opløselige fibre, som du indtager om dagen, mister du 3,7% mavefedt over en periode på fem år. Hvis du dyrker moderat motion kan du fordoble tabet af organfedt. Man taber også en mindre mængde underhudsfedt, men underhudsfedt er ikke lige så usundt som det fedt, der sidder mellem kroppens indre organer.

Kilde: Nature Medicine, Maj 2012 og Obesity, februar 2012.

Udgivet: 10. maj 2012 helsedebatten
Sidst opdateret: 27. januar 2026

Kunne du lide denne artikel?

Om Helsedebatten

Sundhed er et emne, der optager os danskere. Vi vil gerne vide, hvordan vi forebygger sygdomme og højner livskvaliteten, og forskningen har dokumenteret, at kosttilskud spiller en central rolle i denne sammenhæng.

Meningerne om kosttilskud er delte. Nogle er ivrige fortalere for anvendelsen af vitamin- og mineralpræparater samt fiskeolie og lignende, mens andre mere tilbageholdende. Det er vigtigt at høre alle synspunkter for selv at kunne tage stilling, men i Danmark er debatten ikke særlig nuanceret. Det er ofte de samme personer, som i medierne udtaler sig i meget absolutte vendinger. Man kan egentlig godt påstå, at vi får trukket konklusioner ned over hovedet fremfor at blive oplyst.

Formålet med Helsedebatten er at skabe åbenhed. Vi vil gerne være "arnested" for en god og konstruktiv debat, hvor alle indlæg er velkomne, såfremt de er skrevet i en sober tone uden ukvemsord. Vi forbeholder os ligeledes ret til at fjerne eller udelade indlæg, som er personlige angreb eller indeholder elementer af chikane.

Vi håber, at Helsedebatten vil kunne udfylde nogle af de huller, som den offentlige sundhedsdebat efterlader.

Ansvarshavende redaktør på helsedebatten: Bjørn Falck Madsen, bjorn.madsen@gmail.com