Artikel 18. april 2013 helsedebatten

Spar på saltet men øg indtaget af kalium

Frugt og grønt er en rig kilde til kalium, men pas på med saltbøssen!

Er du ‘saltoman’?

Der er lavet flere videnskabelige undersøgelser, senest i tidsskriftet British Medical Journal den 4. april 2013, som har vist, at en beskeden reduktion i saltindtaget har ført til betydelige fald i blodtrykket. Det gælder også for børn, som generelt får for meget salt.

Vi har normalt ikke brug for mere end et par gram salt om dagen. For meget salt øger blodtrykket, og når blodtrykket bliver for højt, får man lettere forsnævrede blodkar, hjertekrampe og slagtilfælde.

Salt i form af natriumklorid er ganske vist livsvigtigt, men mange får for meget. Anbefalingerne lyder på højest seks gram dagligt for kvinder og syv gram for mænd. Kvinder får dog i gennemsnit 1-2 gram mere end det maksimalt anbefalede og mænd får 2-3 gram mere salt end godt er hver dag.

Et højt indtag af salt øger endvidere kroppens behov for grundstoffet kalium. Kalium er blandt andet nødvendig for den vigtige kalium-natrium-pumpe, som søger for at pumpe natrium ud og kalium ind i cellen og som bevarer en elektrisk spænding over cellemembranen.

Mangel på omega 3?
En mulig forklaring på, hvorfra nogle mennesker har en større trang til salt end andre fik vi for nogle år siden i tidsskriftet Appetite, da forskeren R.S. Weisinger og kolleger viste, at rotter der ikke får tilstrækkeligt med omega-3 fedtsyrer fra deres tidligste udvikling, får påvirket nogle gener således, at de udvikler en øget trang til salt senere i livet.

Kalium
Mangler vi kalium kan vi få hjerterytmeforstyrrelser, kramper, ødemer, træthed og hovedpine med mere.

Når vi skærer ned på saltindholdet i vores mad, synes vi i en periode at maden ikke smager af så meget, men det går over igen efter nogen tid, når vores smagsløg har vænnet sig til mindre salt.

Vi kan hurtigt få natriumoverskuddet fra saltet ud af kroppen ved at motionere og dyrke sport, da det øger svedproduktionen. Sauna er ligeledes effektivt. Kalium får vi fra frugt og grønt.

Udgivet: 18. april 2013 helsedebatten
Sidst opdateret: 25. november 2022

Kunne du lide denne artikel?

Om Helsedebatten

Sundhed er et emne, der optager os danskere. Vi vil gerne vide, hvordan vi forebygger sygdomme og højner livskvaliteten, og forskningen har dokumenteret, at kosttilskud spiller en central rolle i denne sammenhæng.

Meningerne om kosttilskud er delte. Nogle er ivrige fortalere for anvendelsen af vitamin- og mineralpræparater samt fiskeolie og lignende, mens andre mere tilbageholdende. Det er vigtigt at høre alle synspunkter for selv at kunne tage stilling, men i Danmark er debatten ikke særlig nuanceret. Det er ofte de samme personer, som i medierne udtaler sig i meget absolutte vendinger. Man kan egentlig godt påstå, at vi får trukket konklusioner ned over hovedet fremfor at blive oplyst.

Formålet med Helsedebatten er at skabe åbenhed. Vi vil gerne være "arnested" for en god og konstruktiv debat, hvor alle indlæg er velkomne, såfremt de er skrevet i en sober tone uden ukvemsord. Vi forbeholder os ligeledes ret til at fjerne eller udelade indlæg, som er personlige angreb eller indeholder elementer af chikane.

Vi håber, at Helsedebatten vil kunne udfylde nogle af de huller, som den offentlige sundhedsdebat efterlader.

Ansvarshavende redaktør på helsedebatten: Bjørn Falck Madsen, bjorn.madsen@gmail.com