Supermotionister skader deres hjerte

En supermotionist der løber 32 kilometer om ugen eller mere, har næsten lige så høj risiko for at dø som en person, der overhovedet ikke motionerer. For meget motion slider simpelthen på hjertet, viser ny forskning.

De der har troet, at siden motion er sundt, så er meget motion meget sundt, bør absolut læse videre.

En gruppe forskere ledet af Dr. Duck-Chul Lee fra University of South Carolina, USA, har undersøgt  52,656 raske motionister med en gennemsnitlig alder på 43 år. Cirka en fjerdedel var kvinder. Alle deltagere havde fået et medicinsk check i perioden 1971-2002. Efter en opfølgende undersøgelse af deltagerne ca. 15 år senere kunne forskerne konkludere, at de der løber 32 km om ugen og derover med en hastighed på 9-11 km i timen og hurtigere ikke opnåede nogen sundhedsmæssig gevinst i form af nedsat dødsrisiko.

Motion med måde
Det betyder ikke, at motion er usundt, men forskningen tyder på, at den bedste sundhedsmæssige gevinst af løb indfinder sig ved en løbedistance på mellem 16 og 22 km om ugen og at den ikke bør overstige 32 km om ugen.

Problemet med at løbe langt som eksempelvis et marathon-løb, der er på lidt over 42 km er, at hjertet i timevis skal sende fire gange mere blod rundt i kroppen end normalt. Det kan skade hjertet og danne arvæv, som igen kan medføre hjerterytmeforstyrrelser.

Den første Marathon-løber døde
Man kunne få den tanke, at der ligger et formanende, profetisk fingerpeg i, at den græske soldat der i år 490 f.Kr. ifølge overleveringen løb de ca. 42 km fra Marathon til Athen med nyheden om, at Athens talmæssigt underlegne hær havde formået at fordrive en langt større persisk invasionsstyrke, faldt død om efter at have afleveret sit budskab.

Motion og oxidativ stress
Baggrunden for den skade som hård motion har på især hjertet er, at motion og især hård motion øger kroppens iltoptagelse, især i hjertet og i kroppens bevægemuskler. Det meste ilt bliver udnyttet i cellernes små energiproducerende mitokondrier, men en lille procentdel af kroppens ilt danner sundhedsskadelige frie radikaler, brintoverilte og andre ilt-forbindelser

Regelmæssig motion vil dog langsomt forbedre kroppens forsvar mod de frie radikaler som motionen forårsager. Ved hjælp af række forskellige antioxidanter i form af E-vitamin, C-vitamin og betacaroten, et peptid kaldet glutahation og andet vil kroppen afbøde skadevirkningerne fra disse reaktive iltforbindelser. Men altså kun til et vist niveau. Når graden af motion og dermed skadelige iltforbindelser overstiger kroppens antioxidant-kapacitet, får vi såkaldt oxidativ stress.

Det er årsagen til at supermotionister mister den sundhedsmæssige gavn af deres anstrengelser.

Også personer der ikke er supermotionister, kan skade deres krop ekstraordinært, hvis de dyrker hård motion efter længere tids inaktivitet. For eksempel ved at løbe hårdt en enkelt gang om ugen. Det skyldes at den utrænede ikke kan præstere det samme antioxidantforsvar som en person i god kondition kan.

Refs.
Lee J, et al. Running and all-cause mortality risk: is more better? . Med Sci Sports Exerc .2012;44(6):990–94
Ji LL: Free radicals and exercise: implication in health and fitness. J Exerc Sci Fit 2003, 1:15-22.