<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>børn Archives - Helse.dk</title>
	<atom:link href="https://www.helse.dk/tag/boern/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://www.helse.dk/tag/boern/</link>
	<description>Viden om sundhed</description>
	<lastBuildDate>Mon, 02 Mar 2026 14:25:41 +0000</lastBuildDate>
	<language>da-DK</language>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	<generator>https://wordpress.org/?v=7.1.2</generator>
	<item>
		<title>Flere faktorer kan bestemme barnets køn</title>
		<link>https://www.helse.dk/flere-faktorer-kan-bestemme-barnets-koen/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Helse.dk]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 12 Aug 2025 07:18:46 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Børn]]></category>
		<category><![CDATA[Graviditet, fødsel, amning]]></category>
		<category><![CDATA[børn]]></category>
		<category><![CDATA[køn]]></category>
		<category><![CDATA[kromosomer]]></category>
		<guid isPermaLink="false">http://www.helse.dk/?p=1292</guid>

					<description><![CDATA[<p>Det er meget normalt at antage, at chancen for at føde enten en pige eller en dreng er nogenlunde lige stor. Vi ved, at moderens æg bidrager med et X-kromoson og faderens sædcelle bidrager med enten et X- eller et&#8230;</p>
<p>The post <a href="https://www.helse.dk/flere-faktorer-kan-bestemme-barnets-koen/">Flere faktorer kan bestemme barnets køn</a> appeared first on <a href="https://www.helse.dk">Helse.dk</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p><strong>Det er meget normalt at antage, at chancen for at føde enten en pige eller en dreng er nogenlunde lige stor. Vi ved, at moderens æg bidrager med et X-kromoson og faderens sædcelle bidrager med enten et X- eller et Y-kromosom. Mænds sædceller er omtrent lige tilbøjelige til at indeholde et X- eller et Y-kromosom. Hvis resultatet bliver et sæt XX-kromosomer, bliver det en pige, og hvis det ender med et sæt XY-kromosomer, bliver det en dreng. Det er på den baggrund fars sædceller der afgør sagen.</strong></p>
<p>PhD-studerende i Ernæringsepidemiologi ved Harvard, Siwen Wang og hendes kolleger spekulerede imidlertid på, om kvinderne også spiller en rolle, når barnets køn afgøres. De påbegyndte derfor en undersøgelse, hvor de indsamlede eksisterende data fra mere end 58.000 mødre i USA. Af disse kvinder havde 61 procent to børn, 30 procent havde tre børn, Otte procent havde fire børn, og den resterende ene procent havde fem eller flere børn.</p>
<p>Forskerne sammenlignede børnenes køn med otte af mødrenes karakteristika: højde, kropsmasseindeks, race, hårfarve, blodtype, kronotype (tidspunkt på dagen, hvor de er mest vågne eller foretrækker at sove), alder for første menstruation og deres alder, da de fik deres første barn, som varierede fra 13 til 48 år.</p>
<p><strong>Alder afgørende</strong><br />
Det forskerne fandt ud af var, at de kvinder, der var ældre end 28 år, da de fødte, havde en 43 procents chance for senere at få børn af kun ét køn, sammenlignet med en 34 procents chance blandt dem, der var yngre end 23 år, da de først blev mor.</p>
<p>Det vil med andre ord sige, at jo ældre moderen er ved den første fødsel, jo højere chance for kun at få piger eller drenge. Der var ikke andre karakteristika, der var forbundet med børnenes køn.</p>
<p><strong>Ukendt årsag</strong><br />
Den bagvedliggende årsag til dette fænomen er stadig uafklaret. Forskergruppen har flere teorier. Det kunne skyldes biologiske ændringer i kroppen. Vi ved at menstruationscyklussens første fase forkortes med alderen, hvilket kunne favorisere fødslen af drenge. Med alderen bliver den vaginale pH mere sur, hvilket kunne understøtte overlevelsen af de sædceller, der indeholder X-kromosomer og derfor en øget chance for at føde en pige.</p>
<p>Andre forskere inddrager den mulighed, at ældre kvinder kunne være mere tilbøjelige til at planlægge størrelsen på deres familier. Det indebærer, at selvom de måtte ønske en dreng og en pige, vil de måske stoppe efter at have fået to drenge eller to piger. Derimod vil en yngre kvinde måske være mere tilbøjelig til at stræbe efter at få et barn af det andet køn med mindre bekymring for familiens størrelse.</p>
<p>Der er med andre ord basis for mere forskning på området.</p>
<p>Ref.<br />
https://www.newscientist.com/article/2488858-your-chance-of-having-a-boy-or-girl-may-not-be-50-50/</p>
<p>The post <a href="https://www.helse.dk/flere-faktorer-kan-bestemme-barnets-koen/">Flere faktorer kan bestemme barnets køn</a> appeared first on <a href="https://www.helse.dk">Helse.dk</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Kræftsyge børn har gavn af melatonin</title>
		<link>https://www.helse.dk/kraeftsyge-boern-har-gavn-melatonin/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Helse.dk]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 20 Sep 2018 11:39:09 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Børn]]></category>
		<category><![CDATA[Kræft]]></category>
		<category><![CDATA[børn]]></category>
		<category><![CDATA[melatonin]]></category>
		<guid isPermaLink="false">http://www.helse.dk/?p=890</guid>

					<description><![CDATA[<p>I England opfordrer velgørenhedsorganisationen Children with Cancer, den engelske sundhedsstyrelse NHS til give alle børn, der er ramt af kræft et tilskud af stoffet melatonin. Opfordringen skyldes, at 21 videnskabelige undersøgelser tyder på, at kræftpatienter der tager dette stof, kan&#8230;</p>
<p>The post <a href="https://www.helse.dk/kraeftsyge-boern-har-gavn-melatonin/">Kræftsyge børn har gavn af melatonin</a> appeared first on <a href="https://www.helse.dk">Helse.dk</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<h3>I England opfordrer velgørenhedsorganisationen Children with Cancer, den engelske sundhedsstyrelse NHS til give alle børn, der er ramt af kræft et tilskud af stoffet melatonin. Opfordringen skyldes, at 21 videnskabelige undersøgelser tyder på, at kræftpatienter der tager dette stof, kan håbe på en 40% bedre overlevelseschance samt færre bivirkninger af kemoterapi, såsom søvnløshed.</h3>
<p>Den admininistrerende direktør for Children with Cancer, forskeren Alasdair Philips er citeret for at sige, at melatonin er et meget sikkert tilskud til en lav pris og som har vist sig at kunne forbedre behandlingsresultaterne og mindske de uønskede bivirkninger fra kemo og strålebehandling. Han ser tydelige beviser for, at tilskud af melatonin til børn kan hjælpe til at redde liv og mener desuden, at melatonin bør gøres tilgængelig som en del af standardbehandlingen.</p>
<p><strong>Om melatonin</strong><br />
Melatonin er et hormon, der dannes i hjernens pinealkirtel og frigives, når en person udsættes for mørke. Stoffet regulerer personens døgnrytme og fremmer søvn. Melatonin er bedst kendt for at kunne modvirke jetlag, en har også andre virkninger i kroppen.</p>
<p><strong>Kræfthæmmende virkninger</strong><br />
Professor Russel Reiter fra the University of Texas Health San Antonio, udtalte på en konference, at melatonin har dokumentation for at have flere tumorundertrykkende egenskaber i et utal af kræftformer. Det har vist sig at kunne forhindre knoglekræft i at spredes hos både børn og voksne. Han har også sagt, at der er overbevisende beviser for, at melatonin kan reducere bivirkninger af stråle- og kemoterapi, og at det derfor er på tide at overveje denne mulighed i behandlingen af kræft hos børn.</p>
<p><strong>Mere forskning ønskelig</strong><br />
På trods af den forskning der er blevet lavet, efterlyser eksperter stadig mere forskning i melatonin mod kræft. Melatonin er heller ikke er blevet testet i lige så høj grad hos børn som hos voksne. Det er også uklart, hvorfor USA og Australien har nogle af de højeste antal af kræft hos børn i udviklede lande. Selv om tre fjerdedele af unge patienter overlever kræften, har overlevelsesraten ikke forbedret sig meget siden år 2000.</p>
<p>&nbsp;</p>
<p>Ref.<br />
https://www.childrenwithcancer.org.uk/stories/melatonin-supplement/</p>
<p>The post <a href="https://www.helse.dk/kraeftsyge-boern-har-gavn-melatonin/">Kræftsyge børn har gavn af melatonin</a> appeared first on <a href="https://www.helse.dk">Helse.dk</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
	</channel>
</rss>
