Det er meget normalt at antage, at chancen for at føde enten en pige eller en dreng er nogenlunde lige stor. Vi ved, at moderens æg bidrager med et X-kromoson og faderens sædcelle bidrager med enten et X- eller et Y-kromosom. Mænds sædceller er omtrent lige tilbøjelige til at indeholde et X- eller et Y-kromosom. Hvis resultatet bliver et sæt XX-kromosomer, bliver det en pige, og hvis det ender med et sæt XY-kromosomer, bliver det en dreng. Det er på den baggrund fars sædceller der afgør sagen.
PhD-studerende i Ernæringsepidemiologi ved Harvard, Siwen Wang og hendes kolleger spekulerede imidlertid på, om kvinderne også spiller en rolle, når barnets køn afgøres. De påbegyndte derfor en undersøgese, hvor de indsamlede eksisterende data fra mere end 58.000 mødre i USA. Af disse kvinder havde 61 procent to børn, 30 procent havde tre børn, 8 procent havde fire børn, og den resterende ene procent havde fem eller flere børn.
Forskerne sammenlignede børnenes køn med otte af mødrenes karakteristika: højde, kropsmasseindeks, race, hårfarve, blodtype, kronotype (tidspunkt på dagen, hvor de er mest vågne eller foretrækker at sove), alder for første menstruation og deres alder, da de fik deres første barn, som varierede fra 13 til 48 år.
Alder afgørende
Det forskerne fandt ud af var, at de kvinder, der var ældre end 28 år, da de fødte, havde en 43 procents chance for senere at få børn af kun ét køn, sammenlignet med en 34 procents chance blandt dem, der var yngre end 23 år, da de først blev mor.
Det vil med andre ord sige, at jo ældre moderen er ved den føste fødsel, jo højere chance for kun er på piger eller drenge. Der var ikke andre karakteristika, der var forbundet med børnenes køn.
Ukendt årsag
Den bagvedliggende årsag til dette fænomen er stadig uafklaret. Forskergruppen har flere teorier. Det kunne skyldes biologiske ændringer i kroppen. Vi ved at menstruationscyklussens første fase forkortes med alderen, hvilket kunne favorisere fødslen af drenge. ;ed alderen bliver den vaginale pH mere sur, hvilket kunne understøtte overlevelsen af de sædceller, der indeholder X-kromosomer og derfor en øget chance for at føde en pige.
Andre forskere inddrager den mulighed, at ældre kvinder kunne være mere tilbøjelige til at planlægge størrelsen på deres familier. Det indebærer, at selvom de måtte ønske en dreng og en pige, vil de måske stoppe efter at have fået to drenge eller to piger. Derimod vil en yndre kvinde måske være mere tilbøjelig til at stræbe efter at få et barn af det andet køn med mindre bekymring for familiens størrelse.
Der er med andre ord basis for mere forskning på området.
Ref.
https://www.newscientist.com/article/2488858-your-chance-of-having-a-boy-or-girl-may-not-be-50-50/
