Bekymringen er, at blækket introducerer fremmede pigmenter i huden, hvilket udløser kronisk immunaktivering. Nogle af disse pigmenter kan migrere til lymfeknuder, som er centrale for immunfunktionen og for de steder hvor lymfekræft udvikler sig.

Den smule forskning der har været på området har været begrænset og ufyldestgørende.

Den aktuelle svenske undersøgelse var en case-kontrol-undersøgelse som er en epidemiologisk undersøgelsesmetode, hvor forskere sammenligner personer med en bestemt sygdom med en rask kontrolgruppe fra samme veldefinerede befolkning. Den inddrog personer i alderen 20-60 år diagnosticeret med lymfekræft samt raske kontrolpersoner med tilsvarende køn og alder i perioden 2007 – 2017.

Information om tatoveringer blev bestemt via et spørgeskema udført i 2021, som også spurgte om tidspunktet for den første tatovering samt omfanget af den tatoverede kropsoverflade. I kræftgruppen var 21% tatoveret. I kontrolgruppen var det 18%.

Tendensen til at få tatoveringer har været stigende gennem de sidste 30 år. Ifølge en artikel i Berlingske 17. marts 2025 har 14% af danskerne nu en eller flere tatoveringer. Det er således blevet mere almindeligt at udtrykke sin personlighed, mindes noget betydningsfuldt i ens liv, styrke et gruppefællesskab eller blot fremvise kropskunst via tatoveringer.

Hvad viste undersøgelsen?
Artiklens konklusion var, at tatoverede havde en moderat øget risiko for lymfekræft (malignt lymfom) sammenlignet med personer uden tatoveringer. Det vil sige omtrent en 20% højere relativ risiko med en vis forbundet usikkerhed.

Et bemærkelsesværdigt fund var, at risikoen varierede afhængigt af den tid, der var gået siden den første tatovering. Undersøgelsen viste:

• Den højeste risiko inden for de første 2 år efter tatovering
• En reduceret risiko i mellemliggende perioder (3-10 år)
• En lille stigning igen efter ≥11 år

Et andet bemærkelsesværdigt fund var, at der var:

• Ingen klar sammenhæng mellem tatoveringsstørrelse (kropsoverfladeareal) og risiko
• Ingen stærke beviser for, at blækfarve eller -sammensætning ændrede risikoen signifikant

Det tyder på, at selv små tatoveringer kan være tilstrækkelige til at udløse en biologisk effekt.

Hvad kan vi lære af undersøgelsen?
Korrelation er ikke det samme som kausalitet. Med andre ord, da det var en case-kontrol-undersøgelse kan den kun påvise en sammenhæng, ikke en årsagssammenhæng.

Konklusionen må være, at tatoveringer tyder på en mulig livsstilsrelateret risikofaktor for lymfekræft, men det er vigtigt at bemærke, at undersøgelsen ikke antyder øjeblikkelig alarm, men snarere fremhæver behovet for, at folk er bevidste om denne mulige risiko og at der er kontrol med det blæk der anvendes. Derudover er der behov for yderligere forskning i dette emne.

Ref.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38827888/

The post Forskning forbinder tatoveringer med en let øget risiko for lymfekræft appeared first on Helse.dk.

Den admininistrerende direktør for Children with Cancer, forskeren Alasdair Philips er citeret for at sige, at melatonin er et meget sikkert tilskud til en lav pris og som har vist sig at kunne forbedre behandlingsresultaterne og mindske de uønskede bivirkninger fra kemo og strålebehandling. Han ser tydelige beviser for, at tilskud af melatonin til børn kan hjælpe til at redde liv og mener desuden, at melatonin bør gøres tilgængelig som en del af standardbehandlingen.

Om melatonin
Melatonin er et hormon, der dannes i hjernens pinealkirtel og frigives, når en person udsættes for mørke. Stoffet regulerer personens døgnrytme og fremmer søvn. Melatonin er bedst kendt for at kunne modvirke jetlag, en har også andre virkninger i kroppen.

Kræfthæmmende virkninger
Professor Russel Reiter fra the University of Texas Health San Antonio, udtalte på en konference, at melatonin har dokumentation for at have flere tumorundertrykkende egenskaber i et utal af kræftformer. Det har vist sig at kunne forhindre knoglekræft i at spredes hos både børn og voksne. Han har også sagt, at der er overbevisende beviser for, at melatonin kan reducere bivirkninger af stråle- og kemoterapi, og at det derfor er på tide at overveje denne mulighed i behandlingen af kræft hos børn.

Mere forskning ønskelig
På trods af den forskning der er blevet lavet, efterlyser eksperter stadig mere forskning i melatonin mod kræft. Melatonin er heller ikke er blevet testet i lige så høj grad hos børn som hos voksne. Det er også uklart, hvorfor USA og Australien har nogle af de højeste antal af kræft hos børn i udviklede lande. Selv om tre fjerdedele af unge patienter overlever kræften, har overlevelsesraten ikke forbedret sig meget siden år 2000.

Ref.
https://www.childrenwithcancer.org.uk/stories/melatonin-supplement/

The post Kræftsyge børn har gavn af melatonin appeared first on Helse.dk.

I dag er kræftdiagnosticering en omstændig og omkostningstung affære som indbefatter kikkertundersøgelser, scanninger og vævsprøver med videre. Det er i øvrigt heller ikke alle kræftformer, der har screeningsprogrammer til tidlig påvisning.

Kunne vi nøjes med at få analyseret en blodprøve ville det besværlige diagnosearbejde blive både nemmere, hurtigere og billigere, og behandling ville kunne indledes tidligere i sygdomsforløbet.

Det er for eksempel ikke usædvanligt, at personer med bugspytkirtel-kræft har så milde symptomer og derfor diagnosticeres så sent, at fire ud af fem patienter dør samme år som de får diagnosen.

Det siger sig selv, at tumorer der opdages så tidligt at den kan fjernes kirurgsk uden at have nået at spredes, er af stor betydning for patientens overlevelseschancer.

Da kræft er en genetisk sygdom, går princippet bag denne blodprøveanalyse blandt andet ud på at detektere DNA i blodet. Kræfttumorer frigiver stumper af deres muterede DNA samt nogle proteiner til blodet. Denne DNA kan detekteres, fordi den er forskellig fra kroppens normale DNA. I analysen leder man også efter otte proteiner, som ofte er forbundet med kræft. Disse stumper af kræft-DNA og særlige proteiner kaldes under ét for biomarkører.

Når forskerne leder efter kræft i en blodprøve er det ikke enkelte biomarkører der giver sikre resultater, det er derimod kombinationer og mønstre i koncentrationerne af DNA og proteiner.

Forskerne er nået så langt, at de finder 70% af de kræftformer, de leder efter med denne metode.

Vi må vente lidt endnu
Da der foreløbig kun er lavet indledende studier af denne metode, mangler der at blive lavet større studier med yderligere evaluering før denne kræftdiagnosticering bliver alment tilgængelig. Håbet er, at det på kortere sigt vil kunne supplere andre screeningsværktøjer som mammografier til brystkræft og koloskopier til tarmskræft samt, at vi i løbet af en 10-årig periode vil kunne opdage alle kræftformer med denne blodprøve.

Refs.

https://videnskab.dk/krop-sundhed/dansk-gennembrud-blodproeve-kan-afsloere-tarmkraeft

http://www.bbc.com/news/health-42736764

The post Nu kan en blodprøve afsløre kræft appeared first on Helse.dk.